Hop til indhold
domstol.dk

1 år og 3 måneders fængsel for opbevaring af pistol 
13-08-2009 

 
 

1 år og 3 måneders fængsel for at opbevare en pistol og ammunition gennem flere år.

47-årig mand havde gennem sit arbejde som vognmand fundet en pistol med ammunition på en losseplads for 4-5 år siden. Han opbevarede pistolen og ammunitionen på sin bopæl og havde glemt alt om pistolen, indtil han genfandt den i starten af juli 2009. Han tog pistolen og ammunitionen med i sin bil i den hensigt at skaffe sig af med det. Han havde haft pistolen i bilen i 5 -7 dage, da han blev standset af politiet den 8. juli 2009. Han blev varetægtsfængslet samme dag. Idømt 1 år og 3 måneders fængsel, hvoraf 3 måneder skal afsones, mens resten blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år.

Ved fastsættelsen af straffen blev der på den ene side lagt vægt på, at den 47-årige var i besiddelse af et funktionsdygtigt skydevåben med tilhørende ammunition. Der blev på den anden side lagt vægt på, at opbevaringen af pistolen skyldtes tankeløshed, at han ikke tidligere var straffet, at han ikke havde relation til bandemiljøer og at han i øvrigt havde gode personlige forhold.

Dommen er den første, der er afsagt ved Retten i Randers efter skærpelsen af straffeloven pr. 12. juni 2009, hvor der blev indført en minimumsstraf på 1 års fængsel for at være i besiddelse af et skydevåben.

Afsagt den 13. august 2009

Til top Sidst opdateret:  
Retten i RandersseperatorNørregade 1seperator8900 Randers C.seperatorTelefon: 86437000seperatorFax: 87125178seperatorEmail: randers@domstol.dk