Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Fogedretten i Randers går væk fra papirskøder i tvangsauktioner 
19-05-2017 

 
 

Fogedretten går væk fra papirskøder i tvangsauktioner. Det betyder, at køber nu selv skal sørge for udarbejdelse af skøde, hvilket skal uploades digitalt med de nødvendige bilag via tinglysningsretten. Køber skal så give besked til fogedretten om, at anmeldelsen ligger til underskrift i underskriftsmappen i tinglysningen med angivelse af vores sagsnummer, hvorefter vi sørger for digital underskrift af skødet.

Vedledning udarbejdet af tinglysningsretten findes på her

Husk at følgende bilag skal vedhæftes anmeldelsen:

o   Udskrift af retsbog

o   Eventuelt transportskøde

o   Samtykkeerklæringer til fogedretten

Fogedretten vil i løbet af kort tid invitere til et møde, hvor Brian Pedersen fra tinglysningsretten kommer og fortæller om de nye digitale skøder.

Vi forventer, at vi pr. 1. august 2017 ikke længere udsteder papirskøder.

Til top Sidst opdateret: 19-05-2017 
Retten i RandersseperatorNørregade 1seperator8900 Randers C.seperatorTelefon: 99688600seperatorEmail: randers@domstol.dk