Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom i nævningesag om voldtægter og andet seksuelt forhold end samleje under tvang 
11-11-2019 

En 21-årig mand er idømt 6 års fængsel for tre voldtægter og et andet seksuelt forhold end samleje under tvang.
Sagen kort fortalt

En nu 21-årig mand er ved et enigt nævningeting ved Retten i Randers fundet skyldig i tre voldtægter begået på Norddjurs i perioden fra den 8. juli 2016 til den 27. januar 2019 mod tre piger på dengang 16 år, 17 år og 16 år.

Den 21-årige var endvidere tiltalt for at have forsøgt at voldtage en pige på dengang 19 år til en fest i Auning den 13. januar 2018. Tiltalte blev i dette forhold frifundet for forsøg på voldtægt, men fundet skyldig i andet seksuelt forhold end samleje under tvang.

Tiltalte kendte i alle forholdene den forurettede pige i forvejen, og han nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år. Der var enighed om strafudmålingen.

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 12. februar 2019.  

Tiltalte har anket dommen til frifindelse.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Randers den 11. november 2019.
Til top Sidst opdateret: 11-11-2019 
Retten i RandersseperatorNørregade 1seperator8900 Randers C.seperatorTelefon: 99688600seperatorEmail: randers@domstol.dk