Spørgsmål om pligt til at hjemtage barn fra al-Roj-lejren med sin mor

Tre danske børn opholdt sig i al-Roj-lejren i Syrien sammen med deres mødre. Mødrene var administrativt blevet frataget deres statsborgerskab, og der verserede en sag herom ved de danske domstole.

Børnene blev alle tilbudt evakuering til Danmark på betingelse af, at deres mødre samtykkede i, at børnene blev evakueret uden dem. Det afviste mødrene.

Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at Udenrigsministeriet skulle bistå børnene med at komme til Danmark sammen med deres mødre.

Det følger af artikel 3, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4, at ingen kan berøves retten til at indrejse i den stat, i hvilken han er statsborger.

Byretten frifandt Udenrigsministeriet

I byretten blev sagen behandlet med tre dommere. Byretten frifandt – med dissens – Udenrigsministeriet. Flertallet henviste til, at de danske myndigheder havde ydet en efter omstændighederne omfattende bistand til børnene. Udenrigsministeriets dispositioner havde endvidere været forbundet med processuelle garantier, der efter forholdene måtte anses for at være tilstrækkelige, og hvor børnene i Danmark havde været repræsenteret af en advokat, ligesom der i sagen var adgang til domstolsprøvelse.

Mindretallet fandt som det mindre i det mere, at sagen skulle hjemvises til Udenrigsministeriet med henblik på genbehandling.

Børnene ankede dommen til Østre Landsret.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Under behandlingen af sagen for landsretten besluttede den danske regering at tilbyde evakuering af de to af børnene sammen med deres mor.

For landsretten nedlagde det sidste barn påstand om, at Udenrigsministeriet skulle bistå barnet med at komme til Danmark sammen med sin mor.

Det fremgik af oplysninger fra Sundhedsstyrelsen, at barnets helbredstilstand var blevet væsentligt forværret i løbet af det seneste år, og at barnets trivsel og generelle udvikling fortsat var truet. Sundhedsstyrelsen anbefalede en hurtig evakuering af barnet sammen med sin mor. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ophold under forholdene i al-Roj-lejren samt de manglende muligheder for relevant behandling af barnet ville medføre en yderligere risiko for forværring af barnets helbredstilstand med varige mén.

Landsretten stadfæstede byrettens dom vedrørende det barn, der fortsat befandt sig i al-Roj-lejren.

Landsretten henviste til, at det i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2022 i sagen H.F. m.fl. mod Frankrig var fastslået, at bestemmelsen i artikel 3, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4 ikke sikrede en generel ret til repatriering. Det fremgik imidlertid af præmisserne 260 og 261, at bestemmelsen under visse omstændigheder kunne indebære en positiv forpligtelse til at bistå en statsborger med indrejse. I relation til en sådan positiv pligt til at sikre at indrejse var praktisk og effektiv, skulle bestemmelsen dog fortolkes indskrænkende, og der skulle foreligge ekstraordinære omstændigheder. Hvis der forelå sådanne ekstraordinære omstændigheder, skulle de nationale myndigheders beslutning om repatriering eller afslag herpå være omgærdet af tilstrækkelige processuelle garantier til beskyttelse mod vilkårlighed.

Landsretten fandt, at barnets ophold i al-Roj-lejren var af en sådan karakter, at der forelå ekstraordinære omstændigheder som nævnt i dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at de danske myndigheder derfor havde en positiv pligt til at sikre, at barnets ret til indrejse var praktisk og effektiv.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at fastslå, at Udenrigsministeriet ved den tilbudte bistand ikke i det fornødne omfang havde iagttaget en positiv handlepligt til under de givne omstændigheder at sikre, at barnets ret til indrejse i Danmark var praktisk og effektiv. Landsretten henviste til, at de danske myndigheder siden den 18. maj 2021 havde tilbudt barnet bistand med evakuering til Danmark uden sin mor, hvis hun samtykkede heri. Der var desuden ydet bistand i forbindelse med delegationerne i maj 2021 og maj 2022, ligesom der havde været løbende kontakt mellem de danske myndigheder og barnets og moderens advokat siden 2019. Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at Udenrigsministeriet ved sagsbehandlingen og beslutningen om ikke at tilbyde barnet evakuering sammen med sin mor ikke i tilstrækkeligt og relevant omfang havde inddraget hensynet til barnet.

Landsretten fandt herefter ikke, at Udenrigsministeriet havde tilsidesat artikel 3, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4 i forbindelse med den bistand, der var ydet til barnet. 

Procesbevillingsnævnets tilladelse er begrænset til alene at angå det barn, der fortsat befinder sig i al-Roj-lejren.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/04109.