DOMSMAND OG NÆVNING

Publikationens forside

Formålet med vejledningen er at orientere dig om, hvad der foregår i de sager, hvor der medvirker lægdommere, og i den forbindelse især at gøre dig bekendt med, hvilke opgaver der er pålagt dig som lægdommer, når forhandlingerne i retssalen er afsluttet.

Indholdsfortegnelse

OM AT VÆRE LÆGDOMMER

HVAD ER EN LÆGDOMMER?

DOMSMANDSSAGER

NÆVNINGESAGER

DANMARK ER INDDELT I 24 RETSKREDSE

DANMARKS DOMSTOLE – ORGANISATIONSDIAGRAM

Kolofon
Hele publikationen som PDF [2.508 kB]

Ved download af publikationen i HTML eller PDF, klik med højre museknap på linket og vælg “Gem destination som…” og vælg stedet på din computer, hvor du vil gemme filen.
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Adobe Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe"s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Get Adobe Reader

Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf: 70103322
Fax: 70104455
post@domstolsstyrelsen.dk
http://www.domstol.dk/

OM AT VÆRE LÆGDOMMER

I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand eller nævning.

Folketinget har bestemt, at det ikke alene er juristers synspunkter og opfattelser, der skal være afgørende i retssager. Derfor er der lavet regler om, at der skal medvirke lægdommere i bestemte straffesager. Det er en meget ansvarsfuld og ind imellem vanskelig opgave at være med til at dømme andre mennesker.

En borgerpligt

Hvis du bliver udtaget som lægdommer, kan du som udgangspunkt ikke frasige dig hvervet. Det er en borgerpligt.

Hvis du har interesse i at blive lægdommer, skal du kontakte din kommune, som hvert fjerde år udarbejder en liste med navne på borgere, som indstilles til hvervet.

Opgavens indhold og omfang

Man bliver udpeget som lægdommer for en periode på fire år. Som lægdommer har man samme indflydelse som de juridiske dommere på, om den anklagede skal dømmes, og hvilken straf han eller hun skal have. I langt de fleste tilfælde bliver man indkaldt som domsmand. I enkelte sager er lægdommerne indkaldt som nævninge. Læs mere om forløbet af domsmandssager og nævningesager på de næste sider.

En lægdommer medvirker i gennemsnit fire gange i løbet af et år.

Med venlig hilsen
Danmarks Domstole

HVAD ER EN LÆGDOMMER?

10.000 danskere er med til at dømme andre, så domme ikke afsiges i en lukket kreds af fagfolk.

Sådan vælges lægdommerne

Hver kommune har et udvalg, der hedder grundlisteudvalget. Dette udvalg udpeger hvert fjerde år et antal borgere, som de mener, udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen og skønnes egnede til at være lægdommere. Disse borgere optages på en liste, der kaldes grundlisten. Fra listen bliver de kommende lægdommere fundet ved lodtrækning i Østre og Vestre Landsret.

Betingelser for at blive lægdommer

For at blive lægdommer skal du være ”uberygtet” og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret.

Alle lægdommere bliver registreret i Det Centrale Rettighedsregister, og retten vil få besked, hvis du i løbet af perioden på de fire år bliver sigtet for en alvorlig forbrydelse.

Hvis du fylder 70 år inden for de kommende fire år, kan du ikke blive lægdommer. Det samme gælder, hvis du på grund af åndelig eller legemlig svagelighed, herunder tunghørhed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at følge med i, hvad der bliver sagt i retten.

For at sikre, at Danmarks Domstole er uafhængige, kan ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte i ministerier, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken og øvrige anerkendte trossamfund, ikke være lægdommere.

En borgerpligt

Som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer. Det er et borgerligt hverv, som du skal udføre, hvis du er udpeget.

Man kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Det gælder fx personer i visse stillinger, som generelt er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan opfylde opgaven som lægdommer. Hvis du flytter fra den retskreds, du er udpeget til at være lægdommer i, kan du også søge om fritagelse.

Det er retspræsidenterne i Østre eller Vestre Landsret, der tager stilling til, om du kan blive fritaget. Du skal sende din ansøgning til den landsret, der har udtrukket dig.

DOMSMANDSERKLÆRINGER

Som domsmand får du en erklæring, som du skal underskrive. Her lover du på ære og samvittighed, at du opmærksomt vil følge med under sagen og dømme, som du finder ret og sandt efter loven og beviserne.

Sådan indkaldes domsmænd og nævninge

Retten indkalder det nødvendige antal domsmænd eller nævninge til hver sag. I nogle tilfælde indkalder retten også suppleanter, der kan træde til, hvis en lægdommer bliver syg. Det sker typisk i sager, der varer flere dage.

Alle lægdommerne er registreret i rettens sagsbehandlingssystem, og det er systemet, der styrer, hvem der bliver indkaldt til en straffesag. Den, der står øverst på domsmandslisten og ikke har været indkaldt inden for de seneste fire år, bliver udtrukket til sagen. Når alle på listen har været indkaldt, begynder systemet forfra på listen.

Domsmænd bliver indkaldt med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel. Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere. Hvis du ikke kan møde fx på grund af sygdom, eller fordi du er bortrejst den pågældende dag, skal du give retten besked så hurtigt som muligt.

Normalt bliver du indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, fx fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal du møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig.

Enkelte sager er så omfattende, at du vil få til opgave at fungere som lægdommer i flere dage eller uger.

OFFENTLIGHED

Som hovedregel er alle retsmøder offentlige, og alle retssager fremlægges og forhandles mundtligt.

Udeblivelse og inhabilitet

Hvis du udebliver uden at give retten besked, vil sagen oftest blive forsinket, fordi retten skal indkalde en ny domsmand til at tage din plads. Da der er mange involverede i sagerne – tiltalte, forsvarer, anklager, vidner, de øvrige domsmænd og dommere – er forsinkelser meget generende og ressource krævende. En domsmand eller nævning, der udebliver fra et retsmøde uden lovligt forfald fx pga. pludseligt opstået sygdom, risikerer at få en bøde af retten.

Når du er lægdommer, må du ikke være personligt indblandet i – eller påvirket af – sagen. Drejer sagen sig fx om tyveri fra dig, eller er du eller din ægtefælle i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, så er du inhabil og kan ikke deltage i sagen. Du har pligt til straks at fortælle dommeren om den slags forhold.

Den tiltalte og hans eller hendes advokat kan også bede retten om at finde en anden lægdommer, hvis de mener, at lægdommeren ikke kan dømme helt upartisk. Det kan fx skyldes, at tiltalte og lægdommeren tidligere har haft en konflikt om et pengespørgsmål. Det er de juridiske dommere, der afgør, om du kan fortsætte, eller om en anden lægdommer skal tilkaldes.

Betaling af lægdommere

Som lægdommer får du for tiden 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet.

Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport. Hvis du benytter offentlig transport, får du dækket udgiften til en standardbillet. Hvis du selv kører, får du statens laveste takst for kørsel i bil eller på cykel.

Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-Boks.

At være domsmand og nævning er en mulighed for at beskæftige sig med noget andet, end man gør i hverdagen. Som at bytte job fire dage om året.

DOMSMANDSSAGER

I de straffesager i byretten, hvor lægdommere deltager, er der altid to domsmænd og en juridisk dommer. Lægdommere har altså flertal og deltager på lige fod med juridiske dommere.

Hvilke straffesager er domsmandssager?

Alle straffesager begynder i byretten. Domsmænd skal medvirke i de straffesager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren vil kræve frihedsstraf. Hvis anklagemyndigheden kun vil kræve bøde, medvirker domsmænd som hovedregel ikke – med mindre sagen har indgribende betydning for den tiltalte, eller hvis sagen har særlig offentlig interesse.

Hvis den anklagede har erkendt sig skyldig og ønsker sagen afgjort som tilståelsessag, medvirker der heller ikke domsmænd. Så er det den juridiske dommer, der afgør sagen alene.

Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke til landsretten, vil der oftest også medvirke domsmænd i landsretten. Når både byretten og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige.

Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret. Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere i Højesteret.

Sådan forløber en domsmandssag

I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand. I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand. Retsformanden sidder altid i midten, og det er retsformanden, der styrer retsmødet.

Inden dommere og lægdommere går ind i retslokalet, holder de et kort møde Rets formanden orienterer om navnene på de tiltalte, anklageren, forsvareren, vidnerne og de personer, forbrydelsen er gået ud over. Her har lægdommeren lejlighed til at oplyse, om der er noget, der eventuelt forhindrer ham/hende i at medvirke.

Anklagemyndigheden har beskrevet tiltalen i et anklageskrift, der bliver udleveret til hvert medlem af retten. Som lægdommer får du først anklageskriftet i hånden, når du møder. I landsretten får du udleveret en kopi af byrettens dom, som også indeholder tiltalen.

Som domsmand skal du underskrive en erklæring, hvor du lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten og dømme ud fra det, du finder bevist og i øvrigt følge loven.

Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren blive bedt om eller selv ønske at give mere information om sagen, men som regel går man straks over til at se på beviserne i sagen. Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere. Hvis du gerne vil have flere oplysninger, kan du stille spørgsmål, men du skal først bede om ordet hos retsformanden.

Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse.

Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger – kendelser – der eventuelt skal træffes under retsmødet.

Som domsmand skal du tage stilling til, om den anklagede er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Du kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt – med vilje – eller om der er tale om strafbar uagtsomhed – uforsigtighed. Du er også med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget. Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen.

Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Når du skal bedømme sagen, må du kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten.

PÅKLÆDNING I RETTEN

Alle juridiske dommere bærer kapper under retsmøderne. Dommere må ikke give udtryk for religiøse eller politiske tilhørsforhold.

Sådan afgøres domsmandssager

Domsmændene og de juridiske dommere gennemgår i fællesskab sagen, når bevisførelsen og proceduren er overstået. De diskuterer, hvad de har set og hørt inde i retssalen og holder eventuelt afstemninger, inden dommen kan afsiges. Det kaldes votering. Tilhørerne må ikke overvære voteringen. Både domsmænd og juridiske dommere har tavshedspligt om, hvad der bliver talt om under voteringen. Du må altså ikke fortælle andre, hvad der er blevet sagt. Det er strafbart at videregive eller bruge oplysninger fra voteringen. Du må heller ikke tage sagens dokumenter eller kopier af dokumenterne med, når du forlader retten.

Under voteringen tages der først stilling til, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Hvis I når frem til, at den tiltalte er skyldig, beslutter I hvilken straf, den tiltalte skal have. I beslutter også, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om der skal gælde andre særlige vilkår. Det er retsformanden, der leder både diskussionerne og en eventuel afstemning.

I de fleste sager er der i praksis ikke nogen skarp sondring mellem gennemgangen og diskussionen af sagen og afstemningen. Først gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen. Her har hver enkelt mulighed for at komme med sine synspunkter. Det er vigtigt, at du ikke holder dig tilbage, men klart giver udtryk for din mening, når det gælder beviserne og de spørgsmål, der kan være tvivl om. Alle indlæg i samtalen kan give anledning til kommentarer fra de øvrige. Sådan en uformel samtale giver ofte et klart billede af, hvordan hver enkelt dommer ser på sagen. Derfor vil en egentlig afstemning være overflødig, og retsformanden kan nøjes med at konstatere, at der er enighed om resultatet. Hvis dommerne ikke er enige, går man over til en formel afstemning.

Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, som det kan være tilfældet i landsretten, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte – både hvad angår skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Retsformanden stemmer sidst, og yngste domsmand stemmer først. Afstemningen er mundtlig, og resultatet bliver skrevet ned og underskrevet af både de juridiske dommere og domsmændene.

Selve dommen bliver formuleret af den/de juridiske dommere. Domsmændenes navne bliver aldrig nævnt i dommen. Hvis der ikke har været enighed om afgørelsen, har mindretallet ret til at få gjort opmærksom på dette i dommen. Det sker ved en bemærkning om, hvordan den eller de pågældende har stemt. Det kaldes ’dissens’. Navnene på den eller de, der har været uenige i afgørelsen, nævnes ikke.

Når dommen skal afsiges, bliver konklusionen læst op i retten. Alle i lokalet skal stå op imens. Hvis der er afgivet dissens til dommen, gør retsformanden opmærksom på det efter domsafsigelsen. En dissens kan nemlig have betydning, når den tiltalte eller anklagemyndigheden skal overveje, om de vil anke dommen.

I enkelte tilfælde bliver dommen ikke afsagt med det samme. I så fald behøver lægdommeren ikke nødvendigvis komme til domsafsigelsen.

SÅDAN SER EN DOMSMANDSRET UD

Byretten: 1 dommer og 2 domsmænd. Landsretten: 3 dommere og 3 domsmænd

Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte.

Som domsmand er der ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten.

NÆVNINGESAGER

Der er nævningesager ved både by- og landsret. Hver nævning skal stående udtale: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.

Nævningesager

Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller sager, hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse.

I praksis er det oftest alvorlige straffesager, hvor der er rejst tiltale for fx drab, særlige grove tilfælde af brandstiftelse, voldtægt eller røveri. Nævningesagerne begynder ved byretten og kan ankes til landsretten. Den tiltalte kan vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag.

I byretten består et nævningeting af tre juridiske dommere og seks nævninge og i landsretten af tre juridiske dommere og ni nævninge. En af de juridiske dommere er retsformand og har til opgave at lede retssagen.

Nævninge og dommere sidder adskilt fra hinanden i retslokalet, indtil voteringen finder sted. Nævningene sidder i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Disse dokumenter må ikke tages med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må du heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem. Nævningene må ikke tale med andre om sagen uden for retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må du kun have samtale eller forbindelse med dommerne.

Retsmødet i en nævningesag i byretten indledes med, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten bliver byrettens dom læst op.

Derefter skal du som nævning love, at du vil følge sagen opmærksomt, og dømme som du finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning svarer hver for sig stående: ”Det lover jeg på ære og samvittighed”.

Anklageren skal kort redegøre for tiltalen, og derefter begynder bevisførelsen. Den tiltalte afhøres, og herefter afhøres eventuelle vidner. Dokumenter, der har betydning for sagen, bliver gennemgået og lagt frem. Lige som i domsmandssager har du mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres, efter du har fået ordet af retsformanden.

Nævningene deltager ikke i afgørelse af spørgsmål, der har med forløbet af retssagen eller bevisførelsen at gøre.

BORGERLIGT OMBUD

At være lægdommer er et ombud, som man bliver pålagt af det offentlige. Det vil sige, at man har pligt til at modtage hvervet.

Skyldsspørgsmålet

Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet.

I nævningesager bliver spørgsmålet om skyldig eller ikke skyldig afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Det sker under ledelse af retsformanden i et lokale uden for retssalen.

Hver dommer og hver nævning har en stemme. Nævningene afgiver deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst.

Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. Kendelsen skal angive, hvor mange af henholdsvis dommere og nævninge, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse.

For at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for.

Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter anføres. Hvis nævninge og dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten.

Fastsættelse af straffen

Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet.

Nu træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal de afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner, den tiltalte skal idømmes. Det afgøres af nævningene og dommerne i forening. Det er retsformanden, der leder mødet. Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene.

Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og en dommer skiftevis stemmer – nævningene stemmer først.

I landsretten stemmer tre nævninge og en dommer på skift. Når det gælder strafudmålingen, og der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte.

Byrettens dom kan ankes til landsretten, og hvis anken også omfatter spørgsmålet om den tiltaltes skyld eller uskyld, medvirker der nævninge i landsrettens behandling af sagen. Hvis anken alene gælder straffens længde eller fejl under selve retssagen, behandles ankesagen med tre domsmænd.

SÅDAN SER EN NÆVNINGESAG UD

Byretten: 3 dommere og 6 nævninge. Landsretten: 3 dommere og 9 nævninge

Først afgøres skyldsspørgsmålet. Hvis den tiltalte findes skyldig, afgøres straffen og eventuelt andre sanktioner derefter.

Reglerne om domsmænd og nævninge er med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen tager del i det store ansvar, det er at vurdere skyld og bestemme straf.

DANMARK ER INDDELT I 24 RETSKREDSE

Kort over Danmark med alle retskredse indtegnet

DANMARKS DOMSTOLE – ORGANISATIONSDIAGRAM

Danmarks Domstole – Organisationsdiagram

Brugen af nævninge i dansk ret stammer fra 1919. I 1937 supplerede man med domsmænd.

Kolofon

Titel:
DOMSMAND OG NÆVNING

Undertitel:
Om at være lægdommer

Emneord:
Vejledning, domsmænd og nævninger, lægdommer, domsmandssager, nævningesager, grundliste, udtagelse, betaling, hovedforhandling

Resumé:
Formålet med vejledningen er at orientere dig om, hvad der foregår i de sager, hvor der medvirker lægdommere, og i den forbindelse især at gøre dig bekendt med, hvilke opgaver der er pålagt dig som lægdommer, når forhandlingerne i retssalen er afsluttet.

Udgiver:
Domstolsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Domstolsstyrelsen

Copyright:
Domstolsstyrelsen

Forfatter:
Domstolsstyrelsen

Anden bidragyder:
BystedFFW (Grafisk design og produktion)
PrinfoHolbæk (Tryk)
Kristian Brasen (Fotograf)
Rosendahls - Schultz Grafisk (elektronisk udgave)

Sprog:
dan

URL:
http://www.domstol.dk/

ISBN nr. Elektronisk version:
978-87-92551-48-1

Version:
1.0

Versionsdato:
2015-09-24

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, png, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

Denne side er den samlede publikation i HTML af publikationen "DOMSMAND OG NÆVNING".
Version nr. 1.0 af 24-09-2015

© Domstolsstyrelsen 2015.

Domstolsstyrelsen  |  Store Kongensgade 1-3  |  1264 København K.  |  Telefon: 70103322  |  Fax: 70104455  |  Email: post@domstolsstyrelsen.dk