Retten Rundt nr. 7

Publikationens forside: Færgen mellem Svendborg og Ærø

Tidskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Indholdsfortegnelse

FEM ÅR EFTER REFORMEN

FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ?

GENERATION SYG

På Ø-HOP MED RETTEN

OVERVÅGNING OG SUPER-RETSSALE

MERE TALERØR END FORKVINDE

FRA A TIL Z

INTERN UDVEKSLING: PÅ DEN ANDEN SIDE AF BORDET

HVAD BETYDER DE SKÆRPEDE UDVISNINGSREGLER?

KORT NYT

NY DEPARTEMENTSCHEF I JUSTITSMINISTERIET

Kolofon
Hele publikationen som PDF [1.478 kB]

Ved download af publikationen i HTML eller PDF, klik med højre museknap på linket og vælg “Gem destination som…” og vælg stedet på din computer, hvor du vil gemme filen.
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Adobe Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe’s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Get Adobe Reader

Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf: 70103322
Fax: 70104455
post@domstolsstyrelsen.dk
http://www.domstol.dk/

FEM ÅR EFTER REFORMEN

I juni 2006 vedtog Folketinget den største samlede struktur- og indholdsreform af landets domstole siden 1919. Her godt fem år senere er reformerne gennemført, og det er naturligt at gøre status og kaste blikket på de næste fem år.

I dag bliver der i landets domstole behandlet flere sager end nogensinde før. Antallet af verserende sager falder i byretterne, og sagsbehandlingstiderne er på vej ned for både straffesager og fogedsager. De civile sager skulle gerne følge efter i den kommende tid.

Det går altså godt for Danmarks Domstole. Men der er også udfordringer. Tilgangen af sager til byretterne ligger fortsat cirka 25 procent over niveauet for fem år siden, og sagsbehandlingstiderne er fortsat for lange. Sagerne vokser i omfang og kompleksitet med færre tilståelser og flere procedurespørgsmål. Også i landsretterne og i Højesteret er det vanskeligt at indfri forventningen om markant lavere sagsbehandlingstider.

Domstolenes økonomi for 2012 og frem skal forhandles i det nye folketing. Det er svære tider, og det er op til regering og folketing at fastlægge de økonomiske rammer for domstolene. Domstolene håber på en politisk flerårsaftale med stabile rammer, som alt andet lige giver bedre mulighed for planlægning og god ressourceudnyttelse. Med uændrede bevillinger vil domstolene kunne levere kortere sagsbehandlingstider til gavn for borgerne og retssikkerheden. Med et markant fald i bevillingerne vil det ikke være muligt at nå de samme resultater, og der vil i så fald være behov for en tydelig justering af de politiske forventninger til domstolenes sagsbehandlingstider.

Danmarks Domstole er meget effektive i internationale sammenligninger. Vi foretager løbende effektiviseringer med LEAN og ny teknologi for at holde trit med sagsmængden og den øgede kompleksitet. Det vil vi fortsat gøre fremover. Men retssikkerheden afhænger af kvaliteten, og tempoet kan ikke bare skrues op år for år. Vejen til reel effektivisering går over en øget digitalisering og egentlige reformer, der letter domstolenes sagsgange.

Domstolsreformen har snart været i kraft i fem år. Måske er det tid at give instans- og indholdsreformerne et eftersyn for at se, om de fungerer, som de skal. Det kan også være en anledning til at overveje, om der uden skade for retssikkerheden kan skabes forenklinger og reelle lettelser i domstolenes hverdag. Domstolene deltager gerne i en nytænkning, der gavner borgerne gennem kortere sagsbehandlingstider, højere kvalitet og endnu mere effektive domstole.

Direktør Adam Wolfs underskrift

Adam Wolf, Direktør

FOR SYG TIL AT ARBEJDE ELLER EJ?

I økonomisk trange tider er der god grund til at se på, hvordan man får mest muligt ud af sine ressourcer. Her ligger det lige for at prøve at bringe sygefraværet ned. Men årsagerne til højt sygefravær kan være mange, og der er ikke en enkel løsning på, hvordan det bedst gribes an.

Af studentermedhjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen

I 2007 indførte man i domstolene tidsregistreringssystemet Timesag, som gjorde det nemt for alle retter at registrere og sammenligne medarbejdernes sygefravær. Det er også en mulighed, man har benyttet sig af ved Retten i Næstved, hvor administrationschef Inge B. Bonde undrer sig over, at man bliver ved at ligge over retternes gennemsnit.

”For at være ærlig så synes jeg, det er mærkeligt. Der er ikke noget, der tyder på, at vores medarbejdere har et dårligere helbred end andre, og vi har et godt arbejdsmiljø. Tallene fortæller os kun, at sygefraværet er højt – ikke hvorfor,” siger hun.

Retten i Næstved har derfor nu tilmeldt sig et projekt ledet af Personalestyrelsen, hvor otte offentlige arbejdspladser er blevet udvalgt til at indsamle erfaringer om årsagerne til højt sygefravær, og til hvordan man kan nedbringe det. Inge B. Bonde glæder sig til at få inspiration udefra og understreger samtidig, at det også er et signal fra ledelsens side om, at man prioriterer emnet højt.

Deltidsrask?

Men Retten i Næstved er ikke den eneste der har været nødt til at sætte fokus på sygefravær. Sidste år lå 18 ud af 24 byretter over statens gennemsnit på 8,8 årlige sygefraværsdage per medarbejder. En af dem er Retten i Glostrup, hvor man har taget

et opgør med mantraet om, at ”hvis man er syg, er man syg”. ”Folk er sjældent 100 procent uarbejdsdygtige, når de er syge,” fortæller administrationschef Karin Viktorius, der har haft gode resultater med at tænke i fleksibilitet og deltidsraskmeldinger. For langtidssyges vedkommende – for eksempel en medarbejder, der har været igennem en knæoperation – kan løsningen være, at en kollega eller afdelingsleder henter og bringer vedkommende til arbejde. En anden medarbejder, der er syg med stress, kan måske begynde at arbejde lidt i andre afdelinger med mindre belastende arbejdsopgaver – eller bare komme ind og drikke en kop kaffe engang imellem.

”Det er ikke altid bedst for folk at ligge syge derhjemme. Mange vil jo egentlig gerne holde kontakten til arbejdspladsen og har været glade for at tage en snak med mig eller afdelingslederen om, i hvilket omfang de kan overskue at arbejde. På baggrund af den samtale finder vi så ud af noget,” fortæller hun.

Også i forhold til korttidssygemeldinger synes Inge B. Bonde fra Retten i Næstved, det kan være en fordel at tænke nyt.

”En medarbejder, der har influenza, skal naturligvis bare blive hjemme, men en, der eksempelvis melder sig syg om morgenen med hovedpine eller ondt i maven, kan godt få det bedre op ad formiddagen og måske enten arbejde derhjemme eller komme herind om eftermiddagen,” siger hun.

Illustration: Sygefravær

I 2010 lå 18 ud af 24 byretter over statens gennemsnit på 8,8 sygefraværsdage. Domstolststyrelsen vil fremover iværksætte forskellige initiattiver for at få sygefraværet ned. Blandt andet skal de retter, der har et sygefravær over statens gennemsnit, indsende handlingsplaner for nedbringelse af sygefraværet.

Jo mindre ansvar, jo mere syg

Erfaringsmæssigt er der en sammenhæng mellem sygefravær og trivsel, men domstolenes trivselsundersøgelse i 2010 viste en generel fremgang på alle parametre i forhold til samme undersøgelse i 2008, uden at det af den grund førte til et tilsvarende fald i det samlede sygefravær. Der er derfor grund til at se på andre årsager.

I Retten i Kolding er det lykkedes gennem en fokuseret indsats at nedbringe sygefraværet. I 2007 lå man over retternes gennemsnit, og tre år efter i 2010 lå man helt nede under statens gennemsnit. Administrationschef Birgitte Andersen peger blandt andet på, at der fra ledelsens side er meldt klart ud, at man ønsker at nedbringe sygefraværet, og sygefraværsstatistikker bliver jævnligt offentliggjort, så alle medarbejdere kan følge med i, om tallene går op eller ned. Derudover er alle afdelingsledere blevet uddannet i at holde sygefraværssamtaler.

Men der blev taget fat i et bestemt mønster i statistikkerne: At sygefraværet var størst, hvor ansvaret var mindst. Dommere og jurister var for eksempel langt mindre syge end kontorpersonalet.

”Jeg tror, det hænger sammen med, at der kan være dage, hvor man er på vippen til at være syg, og hvis man ved, at der er andre, der kan tage over, så er man måske mere tilbøjelig til at blive hjemme. Vi har derfor talt meget om, at vi er en gruppe, og folk skal tænke på sig selv som en del af en helhed. Retten fungerer bedst, når alle løfter i flok, og ud fra det perspektiv er alle medarbejdere vigtige,” påpeger Birgitte Andersen.

I forhold til hvad der kan veje tungt, når man er midt imellem at være syg og rask, ser Inge B. Bonde fra Næstved også en mulig forklaring i, at der med reformen i 2007 pludselig var mange medarbejdere, der fik langt til arbejde. Og hvis man før kun boede fem minutter væk, var det nemmere at tage på arbejde og så ellers cykle hjem, hvis man fik det værre. Nu hvor mange har op til en times transport til og fra arbejde, kan det være dét, der afgør, at man bliver hjemme i stedet. Hun understreger dog, at det kun er en personlig teori.


En medarbejder, der har influenza, skal naturligvis bare blive hjemme, men en, der eksempelvis melder sig syg om morgenen med hovedpine eller ondt i maven, kan godt få det bedre op ad formiddagen.

Karen Viktorius, administrationschef ved Retten i Glostrup

Det gode eksempel

Men hvad med de flinke børn i klassen? Retten i Hjørring har konsekvent haft et lavt sygefravær i de sidste fire år, og administrationschef Michael Lund peger på, at håndteringen af sammenlægningen i 2007 kan have noget at sige i den forbindelse.

”Et lavt sygefravær kan selvfølgelig være en arbejdskultur, der er fulgt med fra de mindre kontorer fra før reformen til det ”nye” Retten i Hjørring. Men jeg tror også, vores afdelingsledelse har været god til at fastholde et fællesskab og en team spirit, hvor den enkelte kan se effekten af sit arbejde og sin rolle i det store hele. Stordriftsfaktoren ved de sammenlagte retter kan godt få et negativt fortegn i forhold til sygefravær, hvis ikke der holdes fokus på den enkeltes rolle,” siger han.

På trods af det nuværende lave sygefravær holder Retten i Hjørring fast i en regelmæssig opfølgning på sygefraværet, da det hurtigt kan ændre sig. Helt konkret er der eksempelvis lavet klare regler for, hvordan man sygemelder sig, hvor en sms til en kollega ikke er godt nok.

”Man skal ringe til sin nærmeste leder eller en anden chef for at sikre, at sygemeldingen bliver registreret ordentligt. Derudover bliver der sendt en mail ud til hele huset om, hvem der er syg. Det er ikke for at hænge nogen ud, men bare så alle ved, at personen ikke er til at få fat i den dag. Måske har de ting i sig selv en præventiv virkning,” fortæller Michael Lund.

Sæt ind mod klatfravær

Sygefraværet ved domstolene har siden 2007 ligget stabilt omkring 10-11 dage om året per medarbejder, og det er især en stigning i korttidsfraværet (fravær under 30 dage), der er årsag til det høje sygefravær. Netop korttidsfraværet ved man, at det er muligt at nedbringe med forskellige initiativer, og ifølge direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf vil indsatsen på området fortsat være højt prioriteret.

”Vores målsætning er i første omgang at komme ned på statens gennemsnit, men naturligvis ønsker vi også at komme ned under det på længere sigt. Vi har brug for alle vores ressourcer til at løfte opgaverne,” siger han.

Indsatsen skal fokusere på at gøre det nemmere for medarbejdere at arbejde i det omfang, de er i stand til, i stedet for at operere med at man enten er helt rask eller helt syg. Derudover skal der også fremover sættes fokus på den enkeltes arbejdsglæde og bidrag til fællesskabet. Samtidig er der en klar holdning fra ledelsens side om, at man ikke tolererer pjæk.

”Vi er en stor organisation, og vi kan desværre ikke lukke øjnene for, at nogle få medarbejdere kan udnytte det, hvis der er en løs holdning til sygefravær. Vi skal derfor både sørge for, at folk har lyst til at komme på arbejde, og at det ikke er for nemt at blive væk,” slutter han.

Domstolsstyrelsen vil iværksætte forskellige initiativer for at nedbringe sygefraværet. Blandt andet:

  • De retter, som har et sygefravær, der ligger over statens gennemsnit, skal indsende handlingsplaner for nedbringelse af fraværet til styrelsen senest den 1. oktober 2011.
     
  • På seminarer i september 2011, vil alle afdelingsledere, funktionschefer, administrationschefer og sekretariatschefer blive undervist i den gode sygefraværshåndtering.
     
  • Styrelsen vil udvikle og udbrede en skabelon, som retterne kan anvende til systematisk at følge udviklingen i det lokale sygefravær og kommunikere statistikken til mellemlederne og eventuelt medarbejderne ved retten.
     
  • Styrelsen vil udgive et idékatalog, hvor bedste praksis til nedbringelse af sygefravær fremgår. Bedste praksis vil blive indsamlet fra de ni retter, som allerede har et lavere sygefravær end staten, samt fra andre statslige arbejdspladser, som har haft held med at nedbringe sygefraværet.

GENERATION SYG

En ny undersøgelse fra Personalestyrelsen viser, at sygefraværet blandt de yngre medarbejdere i staten er steget markant inden for de sidste par år. Det er også en tendens, der afspejles inden for domstolene.

Af studentermedhjælp Camilla Kæraa, Domstolsstyrelsen

Traditionelt stiger sygefraværet, jo ældre medarbejdere bliver. De 20-29-årige har derfor altid været en gruppe, der var med til at trække gennemsnittet ned. Men en ny, foruroligende tendens viser, at de yngre medarbejdere i dag trækker gennemsnittet op. Siden 2002 er sygefraværet blandt den gruppe (ansat i staten) steget med 51 procent.

Det er en type sygefravær med andre årsager, end man normalt ser. Derfor skal de også håndteres anderledes. Spørgsmålet er bare hvordan.

Ifølge chefkonsulent i Personalestyrelsens Center for HR og Ledelse Birgitte Høfde er det et nyt fænomen, der ikke er forsket ret meget indenfor, og det er derfor svært at sige noget definitivt om årsagen til de unges høje sygefravær. Men problemet skal tages alvorligt, og derfor er de unges sygefravær et af de områder, som Personalestyrelsens nyoprettede sygefraværstaskforce, vil undersøge nærmere.

”Inden for et par år kommer vi til at opleve mangel på arbejdskraft, når de store årgange går på pension, og små årgange kommer ind i stedet. Et generelt stigende sygefravær vil være med til at forværre den situation, og når det så oven i købet er de unge, der er exceptionelt meget syge, er det et dobbelt problem. Det kan potentielt blive rigtig dyrt for samfundet,” siger hun.

Tendensen ser man blandt ansatte i kommunerne og i det private erhvervsliv – og ikke mindst i domstolene. Hvor det gennemsnitlige sygefravær for retterne i 2010 lå på 11 dage om året per medarbejder, lå de 20-29-åriges på 12,7 dage årligt. Heraf udgjorde korttidsfraværet (fravær under 30 dage) cirka 80 procent.

Illustration:
Normalt stiger sygefraværet, jo ældre man bliver. Men en ny tendens viser, at de yngre trækker statistikken op. Siden 2002 er sygefraværet blandt 20-29-årige statsansatte steget med 51 procent.

Hvornår er man syg?

Den omtalte aldersgruppe er den, der også kaldes Generation Y. De er vokset op med internettet, fjernsyn på værelset, mærketøj, og mange har været ”curling-børn”, som har fået alle forhindringer ryddet af vejen af omsorgsfulde forældre og pædagoger.

Ulrik Schultz Brix er ph.d. og Country Manager i SHL Danmark, der beskæftiger sig med erhvervspsykologi, rekruttering og medarbejdsudvikling. Han mener, at man skal passe på med at skære alle over én kam, men en af forklaringerne på denne gruppes høje sygefravær kunne være, at de unge oprigtigt føler sig for syge til at arbejde, hvis de ikke er helt på toppen og eksempelvis har ondt i halsen.

”Måske har Generation Y ikke helt fundet ud af, hvornår man egentlig er syg. De er ikke ligesom tidligere generationer opdraget med, at man går på arbejde, indtil man ikke kan stå op. Tværtimod. Når der så på de fleste arbejdspladser er en kultur, hvor man lægger det op til folk selv at vurdere, om de er syge, så bliver det heller ikke defineret dér. Mange ledere har svært ved at tage fat i emnet af frygt for at mistænkeliggøre nogen,” fortæller han.

Ingen syge medarbejdere her

Hos Retten i Kolding kan man genkende tendensen med, at yngre medarbejdere har et andet forhold til det at lægge sig syg, for eksempel med almindelig hovedpine som årsag. Sidste år valgte administrationschef Birgitte Andersen derfor at tage emnet op med eleverne.

”Jeg bad den elevansvarlige vise dem statistikkerne i forhold til de andre aldersgrupper og spørge, hvorfor de var så meget mere syge end andre? Det overraskede dem faktisk, at det forholdt sig sådan, og det var lidt af en øjenåbner for dem at se det sort på hvidt. Siden da har vi set et fald i deres fravær,” siger hun.

Hos Retten i Helsingør har man også oplevet problemet med højt sygefravær blandt de yngre medarbejdere, og det har fået administrationschef Henning Petersen til nu at tage det op ved ansættelsessamtalerne med elever.

”Jeg siger med et smil og et glimt i øjet, at syge medarbejdere vil vi ikke have her ved retten. Folk forstår godt, hvad jeg mener, og når folk vitterlig er syge, er det selvfølgelig også i orden. Men jeg er simpelthen nødt til at gøre det tydeligt, at der er en klar holdning fra ledelsens side til det her. Lige efter reformen havde vi fire elever, der var fraværende konstant, og det skabte stor irritation, og der blev brugt mange ressourcer på det. Det gik ud over den generelle trivsel, og vi var derfor nødt til at gøre noget for at ændre det,” fortæller han.


Måske har Generation Y ikke helt fundet ud af, hvornår man egentlig er syg. De er ikke som tidligere generationer opdraget med, at man går på arbejde, indtil man ikke kan stå op.

Mere dialog og feedback

Ifølge Ulrik Schultz Brix har Generation Y oplevet stor fleksibilitet i deres liv og har derfor et større behov for faste rammer end tidligere generationer. Men det er også en gruppe, der er mere styret af lyst til arbejdet end pligt. Sidste års trivselsundersøgelse i domstolene viste, at de 0-29-åriges motivation og tilfredshed i arbejdet lå lavere end andre aldersgruppers, og det kan måske kædes sammen med det høje sygefravær.

Selvom det umiddelbart er nemmere for en arbejdsplads at få nye medarbejdere til at rette ind under de eksisterende rammer, minder Ulrik Schultz Brix om, at Generation Y er en utrolig ressourcestærk gruppe, og at der er meget at hente ved at komme dem lidt i møde.

”De er vant til ofte at blive bekræftet i det, de gør, og har behov for regelmæssig feedback på deres præstation. Den årlige medarbejderudviklingssamtale er ikke tilstrækkelig for deres vedkommende. Derudover reagerer Generation Y meget positivt på at arbejde i grupperelaterede processer og forpligte hinanden derigennem,” råder han.

På Ø-HOP MED RETTEN

En adgangsvej mellem to villaer i et ellers idyllisk hjørne af Ærø skulle besigtiges. Det fik Retten i Svendborg til at rykke retsmødet ud af retsbygningen og ud på en nedlagt skole på den lille ø for at yde en god service. Retten Rundt rejste med, da retsassessor Anette Fogh trodsede vand og færgekaffe for at sætte retten på Ærø.

Af freelancejournalist Sigrid Rasmussen

Foto: Anette Fogh på Ærø-færgen

Tonefaldet er venligt, syngende og fynsk. Ved færgelejet i Svendborg stiger chaufførerne ud af bilerne for at slå en sludder af med sidemanden. Solen rammer kajen og får denne morgen til at ligne en kliche fra en Morten Korch-film – selvfølgelig med køretøjer af en lidt mere moderne slags.

Anette Fogh, konstitueret retsassessor ved Retten i Svendborg, er frisk, selvom klokken ikke engang er syv. Hun har arbejdet hele weekenden på sit nedlagte landbrug og er parat til en ny uge. Det beskidte arbejdstøj er skiftet ud med noget mere elegant. Nederdel og jakke i mørkeblåt og en nystrøget skjorte. I den ene hånd har Anette Fogh en stilren sort mappetaske; i den anden en lærredstaske med en stor tiger på.

Til daglig bruger Anette Fogh sin tid på sit kontor og i retslokaler, men i dag skal hun ud på en meget anderledes opgave.

En ekstra service

Kontor og retslokale er skiftet ud med en rejse til Ærø for at holde retsmøde og besigtige en adgangsvej mellem to villaer, som to naboer ikke kan enes om. Med domstolsreformen i 2007 blev de såkaldte rejsedommere afskaffet. Når det er det mest hensigtsmæssige, kan retten dog stadig sættes uden for de officielle retsbygninger og bitingssteder. Det står nemlig i retsplejelovens paragraf 13, at retten kan sættes uden for retsbygningen, når der er behov.

”Det er individuelle skøn over, hvornår det er hensigtsmæssigt at yde den ekstra service. I denne her situation, hvor vi har to lokale advokater samt et lokalt vidne, og alle parter bor på Ærø, så er det ikke hensigtsmæssigt, at alle de mennesker rejser til Svendborg, når jeg nu alligevel skal derud og besigtige vejen,” forklarer Anette Fogh.

”Det er typisk i hegnssager eller andre typer af sager, hvor vi alligevel skal ud og kigge,” tilføjer hun.

Godt nok kan en skønsmand vurdere de tekniske detaljer, men nogle gange er det nødvendigt for en dommer at se med sine egne øjne.

”Skønsmanden kan måle, hvor høj en hæk er, men han kan ikke vurdere, i hvilken grad den generer en borger,” siger hun.

Foto: Anette Fogh på Ærø-færgen

Stokroser, piber og ren idyl

Det er første gang, siden Anette Fogh var barn, at hun er på den lille ø vest for Langeland og Fyn.

Man kører på færgen uden at købe billet. Billetkontrolløren kommer først senere, men til gengæld kan han huske alle.

Da færgen futter af sted, sætter vi os i cafeteriet og bestiller kulsort færgekaffe. Godt halvanden time senere glider vi ind i havnen i Ærøskøbing, og Anettes lille røde bil sætter snuden mod hovedbyen Marstal.

”Her er fantastisk,” udbryder Anette Fogh helt spontant, og det er svært ikke at give hende ret. Grønne marker, køer og blåt, blåt vand til alle sider.

I Marstal bliver gaderne snævre, som vi nærmer os den gamle havn, og stokroser pryder de farverige facader. Købmanden annoncerer med tobak og piber. Vi ankommer til en lille rød bygning, der tidligere har været skole og kommunekontor, og som ikke er mindre idyllisk end de øvrige omgivelser.

”Vi sætter ofte retten i nedlagte skoler eller rådhuse. Vi gør det meget sjældent på et advokatkontor, for der må ikke kunne sås tvivl om vores habilitet.”

En kvinde stikker hovedet ud af et kontor i stueetagen. ”Skal I op i retssalen?” spørger hun og peger over mod hovedindgangen og forklarer, at vi bare skal gå ad trappen. Rygtet om, at en dommer er kommet til byen, har vist spredt sig.

Ærø

Ærø ligger omgivet af Fyn, Langeland og Als og Slesvig-Holsten mod syd. Der bor knap 7.000 mennesker på den lille ø, først og fremmest i de tre havnebyer Marstal, Ærøskøbing og Søby.


Den usynlige dommerkappe

Væggene er gule med lysegrønne striber i trappeopgangen. De stridende parter venter i et lokale med masser af computere og fuglekvidder fra de åbne vinduer. De har selv været med til at stille bordene op som en hestesko omkring katederet, hvor dommeren skal sidde.

På den ene side sidder sagsøger: et ægtepar fra København, der nyder deres otium på øen. Hun har gråt hår og let sommertøj. Han er i hvid skjorte og hornbriller. På den anden side sidder sagsøgte: Der er tale om to brødre, men blot den ene er mødt op, og snakken går livligt på tværs af lokalet.

”Hvordan gik rejsen?”

”Hvilken færge kom I med?”

Der bliver spurgt nysgerrigt til dommeren, mens hun tager sin frakke af og pakker en lille computer ud af sin taske.

Anette Fogh hyggesnakker, men samtidig er det som om, hun tager en imaginær dommerkappe på. Hun er stadig venlig og smilende, men hun griner lidt mindre, og hendes stemme bliver mere myndig.

”Vi er godt nok lidt foran tidsplanen, men skal vi ikke bare gå i gang?” spørger Anette Fogh.

Der bliver nikket.

”Jeg kan sige til jer alle, at I ikke har pligt til at udtale jer, men hvis I vælger at gøre det, skal det være sandt.”

Foto: Retsmøde i Marstal

Spørgsmålet om et hul

Advokaterne fremlægger anklageskrifterne. Ægteparret har søgt hævd på en alternativ indgangsvej til deres hus, som går gennem naboen, sagsøgtes, grund. De ønsker at få genetableret et hul i en havemur, der tidligere fandtes, men som for knap 20 år siden er muret til af sagsøgtes far. årsagen er, at vejen, der fører op til villaens hovedindgang, ligger ud til vandet og fra tid til anden bliver oversvømmet. Derfor har hullet i muren været brugt som indgang, når vejen langs vandet ikke har været farbar.

Spørgsmålet om hullet har aldrig været en åben konflikt, da sagsøgte hele tiden har været indstillet på, at ægteparret havde en personlig tilladelse til at gå ind over grunden i tilfælde af oversvømmelse.

”Og det er vi meget taknemmelige over,” forsikrer manden med hornbrillerne.

Ægteparret frygter dog, at en fremtidig nabo ikke vil være så venlig. Sagsøgtes far, derimod, har muret muren til af frygt for, at ægteparret skulle sælge, og ejendommen ville blive en udlejningsejendom med et rend af mennesker.

Hvornår rejser retten?

Ved domstolsreformen blev rejsedommerne afskaffet. Til gengæld indførte man en række bitingsteder og afdelingskontorer, hvor domstolene har en forpligtelse til at ekspedere en række specifikt definerede sager.

Retterne kan så i øvrigt vælge at rejse ud og føre sager lokalt, når det giver mening. Det kan være for at spare tid, for at yde en god service eller i situationer, hvor parterne ikke har mulig for fysisk at komme i retterne.

I 2010 blev der registreret omkring 12.000 foged- og strafferetsmøder uden for hovedtingsteder på bitingsteder, afdelingskontorer eller ved ”rullende retsmøder.” Tallet kan være større, da det ikke altid registreres, når retten rykker ud af de vante rammer.


Foto: Anette Fogh

Dårlig samvittighed

Der bliver hevet kort og tegninger frem, og sagens parter må flere gange op til katederet for at udpege de tidligere adgangsvejes placeringer.

”Det her er sagsøgers ejendom, og her er sagsøgtes, og her løber vejen.”

Den ene advokat fremlægger sagen.

”Den oprindelige adgangsvej løb så her ved den stiplede linje.” Anette klaprer på tastaturet, mens sagsøger fortæller:

”Vi sætter ofte retten i nedlagte skoler eller rådhuse. Vi gør det meget sjældent på et advokatkontor, for der må ikke kunne sås tvivl om vores habilitet.”

Anette Fogh, konstitueret retsassesor ved Retten i Svendborg

”Det ringede på døren, og naboen stod i døren og sagde, at han havde dårlig samvittighed, fordi han havde muret en adgangsvej til, fordi huset - og det var også sandt på det tidspunkt - skulle bruges som udlejningsejendom, og han ville ikke have et rend af turister. Derfor tilbød han os at benytte os af at gå over ejendommens have, når det var nødvendigt. Det har vi så gjort, når vi har haft behov for det.”

Nu er sagsøger blevet opmærksom på en 20-årsregel, der har gjort det presserende at søge om hævd. Reglen slår nemlig fast, at man kan vinde hævd, hvis en adgangsvej har været brugt regelmæssigt inden for de seneste 20 år.

Sagsøgte bliver bedt om at huske, hvordan hullet mellem de to huse blev brugt, da han var barn.

”Jeg kan ikke huske, hvor ofte det var. Jeg var der på ferie få uger om året, og der rendte vi ind og fik pandekager,” mindes han.

Kort om Anette Fogh

Anette Fogh er konstitueret funktionschef ved retten i Svendborg. Hun kommer fra advokatverdenen, hvor hun havde speciale i selskabs- og erhvervsret.

Siden fik hun mulighed for at arbejde som konstitueret dommer i Landsretten, og herfra søgte hun ind som dommerfuldmægtig i Odense.

Anette Fogh har to børn og bor mellem Odense og Svendborg.



Det ringede på døren, og naboen stod i døren og sagde, at han havde dårlig samvittighed, fordi han havde muret en adgangsvej til, fordi huset skulle bruges som udlejningsejendom, og han ville ikke have et rend af turister.

Sagsøger

Syn for sagen

Ifølge Anette Foghs tidsplan er det tid til at besigtige grunden. Ærø er Danmarks Florida, får vi forklaret på vej derud. Her flytter pensionister til for at nyde deres otium. Villaerne langs vandet er da også prangende, og mange har tilbygninger, nymalede facader og velholdte haver.

Vi kører ned ad den omstridte villavej, hvor de to ejendomme ligger for enden, smukt ned til vandet. Den ene har en spartansk have, hvor ægteparret har blomster i alle regnbuens farver og en arkitekttegnet veranda. Vi ser muren, der adskiller de to, og får udpeget, hvor hullet engang var, og får set Strandvejen, der ganske rigtigt ligger faretruende tæt ved vandet.

På den anden side af gaden vinker en dame i en blomstret kjole.

”Vi ses senere,” råber hun, da hun er vidne i sagen og senere kommer forbi det midlertidige retslokale.

Den ene advokat spørger, om vi ikke bliver fristede af at flytte til Ærø, og det er svært at svare nej til.

Foto: Anette Fogh

Et vidne på cykel

Tilbage i den midlertidige retsbygning kommer vidnet cyklende. Hun har gået i skole i lokalerne, så hun kender udmærket vejen. Det er dog første gang, at hun kommer som vidne.

”Det er mit gamle klasseværelse. Det er jo ligesom at være til eksamen,” griner hun.

”Du er jo så vidne i dag, så der er ikke noget grønt bord og lige meget hvad, så består du,” svarer Anette Fogh og får salen til at grine.

Vidnet skal markere på et bilag, hvor hun husker, adgangsvejen gik, og hun husker, at den gik gennem den nuværende have i et hul i hækken omkring 1950. Da hun kom tilbage i 1970, var adgangsvejen ændret fra et hul i hækken til et hul i muren.

Den ene part i sagen begynder at hjælpe vidnet på vej.

”Nu må vi lige lade vidnet forklare sig selv,” siger Anette Fogh. Efter vidnet har afsluttet sin forklaring, er det advokaternes tur til at overbevise dommeren om, at deres part har ret. Derefter er retsmødet slut, og parterne må vente tålmodigt på Anette Foghs beslutning.

Hun pakker sin computer sammen og siger pænt farvel til parterne. Der er ikke nogen færge, der sejler med det samme, så vi beslutter os for at spise frokost på den lille restaurant ved havnen. En ordentlig tallerken med blåmuslinger og hvidløgspeber bliver stillet foran os, og det føles en del bedre end de kogte pølser på færgen.

”Det er interessant at komme ud at se noget nyt, selvom det selvfølgelig tager længere tid, end det ville gøre, hvis de bare kom til Svendborg, men jeg synes da, det er det værd,” siger Anette Fogh eftertænksomt.

Efter endt frokost stiger retten igen på færgen. Den tøffer lige så langsomt af sted, mens Anette Fogh igen skribler løs på sin computer for at få orden i sine noter efter retsmødet. Ved første øjekast syntes sagen enkel, men hun skal alligevel holde tungen lige i munden. Færgen sejler ind på Langeland, og vi kører videre. Tavse og trætte efter en lang dag på ø-hop med retten.

Anette Fogh endte med at give sagsøgte medhold. Hun vurderede, at vidnegrundlagdet var for spinkelt til at vinde hævd på adgangsvejen.


Det er interessant at komme ud og se noget nyt, selvom det selvfølgelig tager længere tid, end det ville gøre, hvis de bare kom til Svendborg, men jeg synes da, det er det værd.

Anette Fogh

OVERVÅGNING OG SUPER-RETSSALE

Flere og flere retter opsætter overvågningskameraer og gør i det hele taget mere for at sikre deres bygninger. Samtidig lyder en af flere anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, at to retssale på landsplan indrettes specielt til de helt store sager. Sikkerhed ved domstolene er blevet et varmt emne, og retterne i Horsens og Glostrup deler ud af deres erfaringer.

Af fuldmægtig Rasmus Nielsen, Domstolsstyrelsen

Foto: Billede fra overvågningskamera

”Samfundsudviklingen de senere år har medført en vis forråelse i det kriminelle miljø.”

Sådan lyder en passage i redegørelsen ’Sikkerhed i retsbygninger’, der i april 2010 blev fremlagt af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet. Både byretterne, de overordnede retter og Domstolsstyrelsen havde repræsentanter i arbejdsgruppen. Arbejdet mundede blandt andet ud i en række anbefalinger til, hvordan retterne kan stå imod denne mere og mere rå virkelighed, vel at mærke uden at det går ud over åbenheden i det danske retsvæsen. Øget sikkerhed kan måske ligefrem være midlet til at sikre åbenheden.

”Den eneste måde, hvorpå vi på længere sigt kan bevare den åbenhed, der er med til at sikre høj tillid til domstolene, er ved at indføre nogle diskrete sikkerhedsforanstaltninger, som er tilstrækkelige til at opnå et forsvarligt sikkerhedsniveau ved retterne,” konkluderer Søren Axelsen, retspræsident ved Københavns Byret og medlem af arbejdsgruppen under Justitsministeriet.

Overvågning anbefales

En af anbefalingerne i redegørelsen er at sætte overvågningskameraer op. De formodes at have en præventiv effekt og samtidig at skabe tryghed. Optagelser kan desuden være en hjælp i politiets opklaringsarbejde.

Retten i Horsens var blandt de første retter til at indføre kameraovervågning. I september 2007 tog Retten i Horsens sin nye retsbygning i brug, og dermed havde retskredsreformen sat sit tydelige fingeraftryk på den østjyske by. Desværre viste nogle hærværksepisoder snart, at andre kræfter havde lyst til at sætte et mere kedeligt fingeraftryk på selve bygningen. Ikke lang tid efter indflytning blev glashoveddøren sprængt i stykker af et større kanonslag. Og ved en anden lejlighed kort efter blev et vejskilt kastet igennem ruden ind til fællessekretariatets storrumskontor. Begge episoder fandt sted uden for rettens almindelige åbningstid.

”Bygningens ene side vender ud mod et område, der ikke er særligt befærdet. Det giver lidt for gode betingelser for at udøve hærværk, og derfor blev det besluttet, at der måtte gøres noget,” fortæller administrationschefen ved Retten i Horsens, Hans Henrik Pedersen.

Som konsekvens af det udøvede hærværk satte man i 2008 overvågningskameraer op på bygningens facade.

”Det er mit klare indtryk, at kameraerne har haft den ønskede præventive effekt. I de to og et halvt år jeg har været ved retten, har der ikke været flere af de mere alvorlige episoder. To gange har vi fået ødelagt ruder ved stenkast, men den seneste episode var for halvandet år siden. Det er altså stilnet meget af,” fortæller Hans Henrik Pedersen.

Tekster: Særskilte adgange til retssale for dommere, Håndscanner, Venterum for bange vidner og Metaldetektor

Alarmknapper giver tryghed

”Jeg tror, at der tidligere har været en følelse af utryghed blandt medarbejderne på grund af hærværksepisoderne. Men med de tiltag, vi har gjort, har vi fået bugt med det problem. Mit indtryk generelt er, at folk er trygge. Der er ro i huset. Også under de større sager,” konstaterer Hans Henrik Pedersen.

Retten i Horsens har taget flere skridt for at nå målet om trygge rammer for alle. Vinduer er blevet sikret bedre – også sådan at det ikke er muligt at kigge ind på følsomme steder, og et antal mobile alarmknapper ligger klar i informationen til at blive taget med i mødelokalerne.

”Vi har endnu ikke haft dem i brug, og forhåbentlig bliver det aldrig nødvendigt. Men skulle et retsmøde en dag udvikle sig uheldigt i for eksempel fogedretten, så vil man med alarmknappen hurtigt kunne tilkalde vores retsbetjent. Retsbetjenten håndterer også en masse daglige funktioner i retten og har sin plads i informationen. Hans synlighed er med til at skabe tryghed – både for ansatte og brugere,” konstaterer Hans Henrik Pedersen.


”Jeg tror, at der tidligere har været en følelse af utryghed blandt medarbejderne på grund af hærværksepisoderne. Men med de tiltag, vi har gjort, har vi fået bugt med det problem.”

Hans Henrik Pedersen, administrationschef ved Retten i Horsens

Reform gav nye muligheder

Da 82 byretter blev til 24 i forbindelse med retskredsreformen i januar 2007, åbnede det op for, at brikkerne i puslespillet kunne kastes op i luften og lægges igen på en ny og smartere måde. Alle fuldt ombyggede eller nye retsbygninger har fået zoneinddeling. Der betyder, at der er et område i bygningen, hvor der kun er adgang for ansatte, og hvor de har deres kontorer. Reformen har også givet mulighed for at indføre blandt andet venterum for bange vidner, sluseadgang til bygningen for politiet, venterum til arrestanter og særskilte adgange til retssale for dommere.

”Det har helt klart givet mere tryghed med zoneinddelingen. Og også at dommere, domsmænd og nævninger kommer ind i retssalen ad andre døre end publikum. Det er en stor sikkerhedsmæssig fordel,” fortæller Hans Henrik Pedersen.

Penge til øget sikkerhed

Fra vinteren 2010/2011 havde alle retter mulighed for at søge Domstolsstyrelsen om tilskud fra en pulje øremærket til sikkerhedsforbedringer. Man besluttede selv lokalt, hvilke tiltag der bedst kunne forbedre sikkerheden i den konkrete retsbygning.

”Med blandt andet midler fra sikkerhedspuljen har vi lavet flere investeringer. Vi har på baggrund af de gode erfaringer for eksempel valgt at udvide vores kameraovervågning til udvalgte offentlige områder indendørs. Vi har også købt både en mobil metaldetektor og en håndscanner. Det er udstyr, som vi nu har mulighed for at stille til rådighed for politiet. Det er ikke vores egne medarbejdere, der betjener metaldetektoren og håndscanneren,” forklarer Hans Henrik Pedersen.

Metaldetektorer, alarmknapper og overvågning kan lyde som en voldsom oprustning og som noget, der risikerer at ændre selve indtrykket af en åben ret, der byder offentligheden indenfor. Men ifølge Hans Henrik Pedersen har Retten i Horsens stadig åbne døre:

”P.t. har vi et passende sikkerhedsniveau, givet at samfundet ser ud, som det gør. Og vi går bestemt ikke på kompromis med åbenhed og retssikkerhed. Metaldetektoren står heller ikke synligt fremme hele tiden. Den tages kun frem, når det er aftalt med politiet. I Horsens besøger man en åben ret.”

Tekster: Sluseadgang til bygningen for politiet, Venterum til arrestanter, Sikre vinduer, Alarmknapper, Retssale til særligt sikkerhedstunge sager

Superretssale til kategori 3-sager

Ud over overvågning anbefaler arbejdsgruppen under Justitsministeriet i sin redegørelse også, at to retssale på landsplan opgraderes permanent til de særligt sikkerhedstunge sager. De kaldes ’kategori 3-sager’. Det drejer sig for eksempel om højt profilerede terrorsager, hvor politiet må sætte massivt ind for at højne sikkerhedsniveauet.

I de aktuelle finanslovsforhandlinger arbejdes der på at skaffe midler til at kunne føre arbejdsgruppens anbefaling om to sikre retssale ud i livet.


Den almindelige borger, der kommer til retten, vil nok bemærke, at der er en del politi til stede, når vi har de store sager. Men borgerne mødes stadig af en åben ret. Vi har for eksempel også skoleklasser på besøg, mens rockersagen kører.

Lene Pedersen, kontorfuldmægtig ved Retten i Glostrup

Glostrup kender de store sager

Retten i Glostrup er en af kandidaterne til at få opgraderet en retssal til afvikling af kategori 3-sager.

Netop i disse dage afvikles den store rockersag ved Retten i Glostrup. 16 personer er tiltalt for blandt andet seks drabsforsøg under den såkaldte bandekrig i København. Men det er ikke nyt for Retten i Glostrup at prøve kræfter med de store, sikkerhedstunge sager. For tre år siden lagde retten hus til ’Glasvejssagen’, hvor to mænd stod tiltalt for at planlægge et terrorangreb.

”Dengang var en sag med så stort et sikkerhedsopbud nyt og lidt overvældende for os, og politiet styrede det hele. Nu tre år senere har vi også en viden og erfaring på området. Det drager vi nytte af, og vi kan mere aktivt arbejde sammen med politiet og byde ind med ideer,” fortæller Lene Pedersen, der er kontorfuldmægtig ved Retten i Glostrup. Alt, hvad der handler om koordinering, aftaler og kommunikation med politiet i de store sager, går gennem Lene Pedersen.

”Hver morgen starter jeg med at tale med indsatslederne hos politiet. Vi koordinerer og tilrettelægger alt det praktiske for dagen og vender eventuelle problemer sammen,” fortæller Lene Pedersen.

Det kan være en fordel, at så mange af de store sager afvikles i den samme retsbygning. Politiet lærer både bygningen og omgivelserne at kende, og rettens medarbejdere får erfaring med, hvordan det er at have sin gang i en ret, hvor sikkerheden til tider sættes på allerhøjeste niveau.

”Da vi havde Glasvejssagen, blev der stillet en metaldetektor op ved hovedindgangen, som alle skulle igennem. Og alle skulle vise gyldigt id – selv retspræsidenten. Gårdspladsen blev også spærret af med store cementblokke. Det gav da irritationsmomenter for de ansatte og rettens brugere, og der har også været praktiske problemer. For eksempel havde posten svært ved at få lov til at aflevere breve. Den slags koordinerer vi meget bedre med politiet i dag,” fortæller Lene Pedersen.

Foto af overvågningskamera samt teksterne: Kameraovervågning og zoneinddeling

Ved Retten i Horsens har man i 2008 sat overvågningskameraer op på rettens facade for at forebygge hærværk. Seneste tiltag er overvågning af udvalgte områder indendørs. Sikkerhed ved domstolene er for alvor kommet på dagsordenen.

Lokaler til låns

Hvis en permanent sikret retssal ved Retten i Glostrup bliver en realitet, kan store sager, der skal afvikles af andre retter, flyttes til lokalerne i Glostrup.

”Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer at få den lokalemæssige kabale til at gå op, men ellers er det ikke noget problem,” fortæller Lene Pedersen.

”Det er ikke unormalt, at sager kan flyttes på den måde.”

Retten i Glostrup har eksempelvis før udlånt lokaler til Retten på Frederiksberg og Retten i Roskilde, fordi deres nye retsbygninger ikke er færdige endnu. Og helt aktuelt afvikles rockersagen af dommere fra Københavns Byret – i Glostrups lokaler.

Stadig en almindelig hverdag

De store sager kan løbe over længere tid. Rockersagen er sat til 61 retsdage, hvoraf der afvikles tre om ugen. Med en pause henover sommerferien forventes retssagen dermed at sætte sit præg på Retten i Glostrup i et halvt års tid.

”Det er kun de første par dage, at det hele er lidt spændende, og enkelte føler sig utrygge ved, hvad der nu skal ske. Hverdagen melder sig hurtigt igen. Og rockerne opfører sig pænt, når de er her. Det sker kun nogle få gange, at de dukker talstærkt op på motorcyklerne for lige at vise flaget. Men vi har ikke behøvet at ændre vores daglige arbejdsgange,” fastslår Lene Pedersen og fortsætter:

”Den almindelige borger, der kommer til retten, vil nok bemærke, at der er en del politi til stede, når vi har de store sager. Men borgerne mødes stadig af en åben ret. Vi har for eksempel også skoleklasser på besøg, mens rockersagen kører.”

Hvad fremtiden bringer

Lene Pedersen tror, at fremtiden vil bringe flere af de store sager, hvor sikkerhedsniveauet skal skrues op. Men hun er også fortrøstningsfuld.

”Man bliver vant til det. Selv hvis der går betjente rundt med maskingevær. På en eller anden måde bliver det hverdag alligevel. Og vi er godt forberedte. Længe inden første retsdag har vi haft samtaler og gennemgang af bygningen med politiet,” konkluderer Lene Pedersen.

Det kan være en barsk virkelighed udenfor, men i Glostrup er man parat til at møde den. Og retten ser sig selv som en naturlig kandidat til at få en særligt sikret retssal, så man er klar, skulle der dukke en ren kategori 3-sag op i fremtiden.

Det har heldigvis fortsat kun være nødvendigt at flytte ganske få sager af sikkerhedsmæssige hensyn. Og det generelle billede viser, at retterne har kerneværdien om åbenhed i højsæde, men samtidig også har øje for, hvor stor en rolle både tryghed og sikkerhed spiller.

MERE TALERØR END FORKVINDE

Domstolenes Tjenestemandsforening har fået ny formand. Eller nærmere forkvinde. Pia Brostrøm glæder sig til at kæmpe medlemmernes kamp på sin helt egen afdæmpede maner.

Af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

Foto: Pia Brostrøm

Der er ikke store armbevægelser og højlydte slagord i luften, når Pia Brostrøm taler. Samtalen er rolig, men velovervejet og tillidsvækkende.

Den 47-årige nye formand for Domstolenes Tjenestemandsforening går ydmygt til jobbet. Hun vil gerne lære noget. Men Pia Brostrøm, der til daglig kan findes i fogedretten ved Københavns Byret, vil også gerne være med, hvor beslutninger tages, og hvor kampen skal kæmpes.

”Så længe der er én tjenestemand tilbage, er der også en, der skal kæmpes for,” siger hun om sine tanker om foreningen og formandskabet.

Ring til en ven

Domstolenes Tjenestemandsforening er en sammenslutning af administrativt personale ansat ved Danmarks Domstole, Justitsministeriets Departement, Civilretsdirektoratet og Sekretariatet for retsinformation. I marts 1998 fusionerede foreningen med Dansk Politiforbund, og senere dannede de sammen med Dansk Kriminalpolitiforening Politiforbundet i Danmark.

Hele 82 år kan foreningen prale af at have på bagen, og i alle disse år har opgaven været at forhandle sig frem til de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for de enkelte medlemmer. I den lille folder ”Visioner og mål” kan man læse, at fokusområderne for de cirka 270 medlemmer er information, dialog, synlighed og service.

Siden 1998 har Else Dankau fra Retten i Roskilde styret slagets gang i tjenestemandsforeningen, men i slutningen af maj i år blev det, efter seks år som lokal tillidsrepræsentant og to år i hovedbestyrelsen, Pia Brostrøms tur til at overtage rorpinden.

”Det er jo lidt et generationsskifte, der sker. Men jeg skal lige finde fodfæste, så jeg er glad for, jeg stadig har Else som opbakning. Så kan jeg altid ringe til en ven,” smiler hun.

Bolden er spillet ud til medlemmerne

Foreningsarbejdet handler mest af alt om at blive hørt ifølge Pia Brostrøm.

”Min ypperste opgave er, at hver enkelt har det, som de ønsker at have det,” konstaterer hun. Lidt eftertanke resulterer dog i en moderation af dette fornemme ideal.

”Men jeg kan jo ikke sikre alle en skyhøj løn og ingen arbejdstid.”

Kommunikationen til medlemmerne skal primært foregå gennem møder, nyhedsbreve og hjemmesiden. Men medlemmerne har også fået Pia Brostrøms privatnummer, og inden ferien satte ind for de fleste, røg en e-mail af sted til foreningens medlemmer for at høre, om de havde noget på hjerte.

Det er vigtigt for den nye formand på den måde at spille bolden ud til medlemmerne og spørge, hvad de synes, og om der skal ændringer på bordet.

”Jeg har ikke som sådan nogen dagsorden. Det er jo ikke min dagsorden, der skal promoveres, men medlemmernes. Jeg skal være talerør og ikke nogen forkvinde på en piedestal, ” konkluderer Pia Brostrøm.

DTF – en uddøende race?

Trods visionerne og værdier i den lille folder, de 270 medlemmer og alle gode intentioner fra den nye formand er det dog ingen hemmelighed, at Domstolenes Tjenestemandsforening før eller siden har slået sit sidste slag i bordet.

Tidligere blev man ansat som tjenestemand, hvis man havde en afgørende og uundværlig rolle på sit arbejde og i samfundet, da tjenestemænd ikke har mulighed for at strejke. Men da HK opgav sit strejkekrav, blev det ikke længere nødvendigt med tjenestemænd, som på mange måder er dyrere i drift for en arbejdsplads.

Der kommer altså ikke nye tjenestemænd til DTF. Til gengæld kommer der indimellem medlemmer, der ikke er ansat som tjenestemænd.

Men for Pia Brostrøm er det underordnet.

”Det varer længe, inden DTF er forhistorie. Når jeg bliver 60, er der stadig 50 ansatte, der er yngre end mig. Så længe der er nogen at repræsentere og noget at kæmpe for, så eksisterer DTF i bedste velgående.”

Formanden tænker ikke på den nye post som en ”sluk og luk”-opgave.

”Det er så langt ude i fremtiden, så vi kan ikke være bekendt over for vores medlemmer at sige, at vi bare skal køre, til vi lukker. Så ville jeg ikke gå ind i det.”

Foto: Pia Brostrøm

Samarbejde frem for konkurrence

Allerede i dag arbejder DTF sammen med HK og deler erfaring frem for at konkurrere om medlemmerne. De problemer, der kan opstå for kontoransatte, er ofte de samme, lyder ræsonnementet.

”Vi ved, vi ikke får flere tjenestemænd, så vi skal i stedet vise, at vi kan samarbejde,” siger Pia Brostrøm.

Hun mener ikke, at det er sværere for DTF at komme igennem med beslutninger, fordi det er en mindre forening. Tværtimod er det vigtigt, at begge foreninger er repræsenteret.

”Selvom HK er større, er der måske flere, der ikke siger noget,” overvejer hun.

For Pia Brostrøm er der masser af fremtid for DTF, der også er med i et europæisk samarbejde.

”Vi eksisterer i hvert fald de næste 20 år, og se bare, hvad der er sket de sidste 20 år.”

Der kan komme store opgaver i den nære fremtid. Især hvis Danmarks retsforbehold i EU falder væk, kan det betyde store ændringer. Der vil komme nye krav til kontoransattes uddannelsesniveau, og her hviler en afgørende udfordring for DTF.

Så hvis man spørger Pia Brostrøm, er der rigelige muligheder for udvikling for foreningen, hun nu står i spidsen for.

Tisvildeleje, Thailand og tre børnebørn

Den nye formands karriere inden for domstolene går helt tilbage til 1993 og dækker både over titler som voksenelev i fogedretten i København, protokolfører, ansat på notarialkontor og ansat i civil journalafdeling. Ikke mindst har hun været med til at starte og forme den nye afdeling for betalingspåkrav ved Københavns Byret i 2004, hvor hun i dag er teamleder.

”Når man først kommer inden for den store dør, bliver man bidt af det,” siger Pia Brostrøm om arbejdet ved domstolene og tilføjer, at hun synes, at domstolsverdenen er spændende og fyldt med muligheder.

Hjemmefronten for Pia Brostrøm kan findes i Tisvildeleje, hvor hun bor sammen med sin pensionerede ægtemand – tidligere tjenestemand naturligvis. Der ledes dog ihærdigt efter tag over hovedet tættere på København, da transporttiden bliver for lang, når man som Pia Brostrøm er uden kørekort og i kraft af sin nye rolle kommer til at lægge endnu flere timer efter klokken 16.

Helt trist bliver det da heller ikke at forlade sommerhusområdet i Nordsjælland, når man kan bryste sig af et sommerhus et langt mere eksotisk sted, nemlig Hua Hin i Thailand. Efter 12 år med rejser i landet var det lettere at skifte hotellet ud med et hus, og nu tilbringes der mange sommertimer her.

Det er dog ikke det eneste, tjenestemændenes formand får fritiden til at gå med. I en alder af 47 tæller slægtstræet nemlig allerede hele tre børnebørn på 7, 5 og 1.


”Jeg har ikke som sådan nogen dagsorden. Det er jo ikke min dagsorden, der skal promoveres, men med– lemmernes.”

Pia Brostrøm, formand for Domstolenes Tjenestemandsforening

Kom og se giraffen

”Når jeg ikke er på denne post mere, håber jeg, de tænker ’det gjorde hun da egentlig meget godt’ og ikke ’ godt, vi slap af med hende’,” lyder Pia Brostrøms ydmyge refleksioner over målet med formandsposten.

Hun håber, at medlemmerne føler, at de er blevet hørt og har fået talt deres sag godt nok. Så er hun tilfreds.

”Det kan være svært at formidle, hvem man egentlig er, og hvad man vil. Men hvis nogen vil se giraffen, finder vi ud af det,” smiler Pia Brostrøm, inden hun vender tilbage til det daglige arbejde.

Den nye formand er måske nok af den stille type, men beslutsomheden er ikke at tage fejl af. Og er man i tvivl, er giraffen jo kun et opkald væk.

En hilsen fra den tidligere formand

Med det kendskab, jeg har til Pia, er jeg overbevist om, at hun har både viljen, interessen og det mod, som er tvingende nødvendigt, for at kunne opnå gode resultater.

Samarbejdet med de lokale tillidsrepræsentanter, som på mange måder er omdrejningspunktet for hele organisationen, er af særdeles stor betydning.

Pia besidder udprægede samarbejdsevner og har jo også god erfaring fra posten som formand for DTF’s lokalforening i Københavns Byret. Det er en god ballast at starte jobbet på.

Jeg ønsker Pia stort tillykke og god vind med arbejdet fremover.

Else Dankau Fischer


FRA A TIL Z

JFS? Udrulning? Ny Foged? Hvad betyder al den kryptiske it-slang, og hvad er JFS egentlig – sådan helt grundlæggende?

Af studentermedhjælp Camilla Kæraa og kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann, Domstolsstyrelsen

Illustration: JFS som lego klodser

Der er nok ikke mange af domstolenes ansatte, der ikke har hørt om JFS i den ene eller anden sammenhæng. Alle ansatte i domstolene vil før eller siden blive berørt af JFS. Men det betyder ikke, at alle har helt styr på op og ned i projektet, og måske føler nogle, at det er blevet lidt sent at spørge om, hvad de tre bogstaver rent faktisk dækker over.

Men JFS er et stort og vigtigt projekt, så derfor kommer Retten Rundt her nærmere ind på ideen med JFS, fremtiden og hvad der er sket indtil videre.

Helt kort og forsimplet kan man sige, at JFS er et sagsbehandlingssystem, der skal digitalisere domstolene. JFS står for Juridiske FagSystemer.

Men JFS-projektet er ikke kun et spørgsmål om at undgå at bruge så meget papir; det handler også om at lette sagsgangene og udnytte de muligheder, som teknologien giver.

Det endelige mål er at have ét samlet sagsbehandlingssystem, der kan håndtere alle sagstyper og bruges af alle embedstyper. Dette ene sagsbehandlingssystem skal være i stand til at modtage og håndtere digitale sager og dokumenter, beramme retsmøder, udsende forkyndelser via e-boks og meget mere.


Grundlæggende er formålet med JFS at bringe domstolenes sagsbehandling på højde med udviklingen i det omgivende samfund og dermed også hos vores brugere. Vores brugerundersøgelse fra 2009 viste, at kortere sagsbehandlingstider og digital kommunikation ubetinget var de to vigtigste ønsker fra vores professionelle brugere til fremtidens domstole.

Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen

Flere grunde til forandring

”Grundlæggende er formålet med JFS at bringe domstolenes sagsbehandling på højde med udviklingen i det omgivende samfund og dermed også hos vores brugere. Vores seneste brugerundersøgelse fra 2009 viste, at korte sagsbehandlingstider og digital kommunikation ubetinget var de to vigtigste ønsker fra de professionelle brugere til fremtidens domstole. For mange af de borgere, som er i direkte kontakt med domstolene, er det også forventningen, at vi på linje med banker, offentlige myndigheder og flere andre kan håndtere den almindelige sagsbehandling digitalt,” forklarer direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf.

En anden væsentlig årsag til JFS’ tilblivelse er, at domstolenes nuværende sagsbehandlingssystemer er stærkt forældede. Systemerne understøtter de interne sagsgange, fordi de over mange år er udviklet til at håndtere stort set alle situationer, og på den måde er vi i Danmark faktisk bedre stillet end domstole i mange nabolande. Men alligevel er det tid til forandring ifølge Adam Wolf:

”For det første er teknologien forældet – den er vi tvunget til at udskifte så hurtigt som muligt.

For det andet går vi ved domstolene i dag glip af nogle af de gevinster, der ligger i de nye teknologier. Det drejer sig om elektronisk udveksling af data og dokumenter med vores brugere, automatiske opslag i offentlige registre og de funktioner, som helt automatisk følger med moderne standardværktøjer, som mange af vores ansatte er vant til ’hjemmefra’. De værktøjer skal vi anvende til også at gøre de interne arbejdsgange ved domstolene enklere og mere effektive.”

Samtidig ligger der også en ambition om på sigt at kunne nedsætte udgifterne til papir og porto.

”Vi printer mere end 18 millioner A4-sider hvert år, og jeg forestiller mig bestemt ikke, at vi afskaffer alt papir – i hvert fald ikke de næste mange år. Men jeg er overbevist om, at mange sagsgange i den administrative håndtering af sagerne vil kunne klares papirløst, og hvis vi i fremtiden modtager sagerne som elektroniske overførsler fra anklagemyndigheden, advokaterne og borgerne, så bør vi også kunne håndtere en række sagsgange uden papir. Men der vil fortsat være brug for papir – ikke mindst i hovedforhandlinger i civile sager, selvom der også her eksperimenteres med elektronisk håndtering af store dokumentmængder,” fortæller Adam Wolf.


Det endelige mål er at have ét samlet sagsbehandlingssystem, der kan håndtere alle sagstyper og bruges af alle embedstyper.

Aktuelt om sikker mail:

Den 1. oktober er den dag, hvor alle byretter og Sø- og Handelsrettens skifteafdeling officielt begynder at bruge en sikker mail-forbindelse til såkaldt ”øvrig korrespondance”. Samtidig ligestilles brugen af mail med brugen af telefax. I samarbejde med Advokatsamfundet og Danske Advokater har Domstolsstyrelsen arbejdet på at sikre, at så mange advokatfirmaer som muligt har downloadet det nødvendige certifikat til en sikker mail-forbindelse, så man er teknisk i stand til at modtage og sende sikre mails.


Ét stort digitalt system

I dag understøttes de interne sagsgange i retterne af domstolenes sagsbehandlingssystemer, mens al kommunikation til og fra domstolene som udgangspunkt foregår på papir, ligesom selve sagen er en fysisk samling af dokumenter. Kernen i JFS er, at der kun findes en elektronisk sag, hvorfra der kan printes kopier af sagsakter. Det vil sige, at data og dokumenter automatisk lagres på den elektroniske sag – uanset om det er materiale, der modtages elektronisk, eller materiale, der modtages på papir og scannes til sagen. På samme måde kan man sende dokumenter elektronisk fra systemet eller på traditionel vis via print og postforsendelse.

En anden central pointe er, at JFS-systemet samler og forenkler anvendelsen af teknologi, så vi får ét fælles system i stedet for syv adskilte og lukkede sagssystemer. Der skal naturligvis stadig være forskel på sagsgangen i en straffesag og en civil sag, men de grundlæggende faser i sagsbehandlingen som modtagelse, oprettelse, berammelse af retsmøde, afslutning og afsendelse følger den samme logik og kan understøttes af det samme system. Dermed bliver det også lettere for nye medarbejdere at bevæge sig fra den ene funktion til den anden. Systemet vil også være fælles for alle instanser i domstolene, og man vil kunne sende sager elektronisk frem og tilbage mellem instanserne.

JFS skal også indeholde det, man kalder system-til-system-integration. Det vil sige, at det skal kunne tale sammen med andre it-systemer hos eksempelvis advokatfirmaer eller andre offentlige instanser. På den måde kan man udvikle funktioner, der gør, at systemet automatisk opretter en sag, når sagsmateriale modtages digitalt fra eksempelvis anklagemyndigheden, og samtidig kan det indhente relevante grunddata fra kriminal-, CPR- eller advokatregistret, når en sag oprettes.

Systemet skal indeholde en digital portal kaldet Sagsportalen. Her kan borgere og professionelle brugere på en forholdsvis overskuelig måde oprette nye sager, betale retsafgifter elektronisk, følge deres sag og indsende dokumenter digitalt, for eksempel stævninger og svarskrifter.

Mange projekter små

Alt vil ikke ske på én gang. Det er netop udviklingsprincippet i JFS, at der tages små skridt for at minimere projektets risici og skabe en gradvis tilvænning til det nye system. Derfor vil der også være en overgangsperiode, hvor der både arbejdes med papirsager og elektroniske sager.

JFS består af mange mindre delprojekter, der bygges op og gennemføres lidt efter lidt. Det er et projekt, der bliver udviklet løbende, og som derfor er i stand til at korrigere kursen i lyset af de erfaringer, man gør sig undervejs. Erfaringen fra mange større it-projekter er, at det er klogt at kunne justere udviklingsplanerne undervejs, i takt med at teknologien åbner nye muligheder, loven ændrer sig, eller dele af systemet viser sig at skulle rettes til.


Det kan sammenlignes lidt med at bygge et legohus, som vi har en arkitekttegning til. Men vi bygger ikke det hele på én gang. Vi tager et par klodser ad gangen.

Ulla Malling, projektchef i Domstolsstyrelsen

Tre års tiltag

Det hele startede tilbage i 2008, da Domstolsstyrelsen måtte erkende, at den daværende leverandør af ”civil-straffesystemet”, et fælles system til behandling af civil- og straffesager, ikke ville kunne levere det ønskede system. I stedet kom JFS med samme vision, men med en ny udviklingsstrategi – de små skridts metode – og en bredere ambition om at rumme alle instanser og sagsområder.

I løbet af 2009 fik alle retter moderniseret og standardiseret mail og kalender ved overgangen til Outlook. Det betød, at der blev etableret én kalenderløsning for alle medarbejdere - et afgørende skridt for integrationen af kalendere i JFS og ikke mindst muligheden for at benytte ”sikker mail”.

I 2010 bliver første version af det elektroniske dokumentarkiv oprettet. Dette skal videreudvikles og på sigt fuldstændig erstatte papirarkivet og være en del af JFS, så eksempelvis processkrifter, e-mails og andet relevant arkiveres automatisk. Samtidig er retternes hardware og netværk blevet opgraderet, så infrastrukturen er tilstrækkelig robust til de nye sagsbehandlingssystemer.

I foråret 2011 er et nyt sagsbehandlingssystem til fogedsager, Ny Foged, implementeret og i brug ved alle retter. Ny Foged er ikke en del af JFS, men systemet indeholder funktioner, som også vil kunne findes i JFS, og de gennemgående positive erfaringer fra udrulningen kan bruges i implementeringen af JFS.

I løbet af 2011 er flere retter tyvstartet med brugen af ”sikker mail” – et program, der krypterer afsendte og modtagne mails. Sikker mail er en forudsætning for, at dokumenter kan afsendes og modtages elektronisk uden at gå på kompromis med sikkerheden og persondatabeskyttelsen i domstolenes sagsbehandling. Det er først og fremmest korrespondancen mellem retterne og advokater, der er i fokus i denne første fase af den elektroniske kommunikation.

Illustration: Tidslinie

Legohuset tager form

Om ganske få måneder begynder de første konkrete forandringer at kunne mærkes i sagsbehandlingen. I januar kører et pilotprojekt i to retter, og efter påske skal alle retter i gang med at implementere den første version af JFS. Denne version, som hedder JFS 0.6, berører kun modtagelse, oprettelse og afsendelse af sager. Det er som bekendt ét skridt ad gangen.

”Vi har fokus på de grundlæggende principper i JFS med den første udrulning, for vi skal sikre, at fundamentet er rigtigt, før vi går videre,” fortæller projektchef Ulla Malling.

”Det kan sammenlignes lidt med at bygge et legohus, som vi har en arkitekttegning til. Men vi bygger ikke det hele på én gang. Vi tager et par klodser ad gangen og lader brugerne afprøve det undervejs for at se, om det fungerer efter hensigten.”

I løbet af efteråret 2012 forventes det, at version 0.8 er klar til udrulning. Det er den ”legoklods”, der understøtter berammelse af retsmøder. De resterende dele af sagsbehandlingen vil indgå i de efterfølgende faser af JFS, der endnu ikke er fastlagt i detaljer.

”Et forsigtigt gæt lyder på, at vi er helt færdige med at implementere JFS i 2014 eller 2015. Men det afhænger både af økonomiforhandlinger og den tekniske udvikling af JFS. De såkaldte system-til-systemløsninger kræver også, at for eksempel advokater og offentlige myndigheder udvikler og implementerer tilsvarende systemer, som JFS kan samarbejde med. Vi skal heller ikke glemme, at vores brugere også skal være klar til at benytte de digitale løsninger, vi tilbyder til den tid. Vi kommer til at følge udviklingen og tage det i små skridt,” fortæller programdirektør i Domstolsstyrelsen Simon Gjedde.

Uddrag af visionen for domstolenes IT

  • Alle væsentlige samarbejdspartnere kommunikerer digitalt med domstolene
  • Alle domstolenes primære arbejdsgange håndteres i digitale sags- og dokumenthåndteringssystemer
  • Behandlingen af alle sager, som alene er karakteriseret ved registeropslag, foregår fuldautomatisk
  • Ressourceplanlægningen ved domstolene foregår digitalt
  • Der afholdes virtuelle retsmøder, så parter fra ind- og udland i en række situationer ikke behøver at befinde sig på samme lokalitet
  • Retsmøder dokumenteres bedre og mere effektivt ved hjælp af lyd- og videoværktøjer

Stor gevinst, stor tålmodighed

JFS er altså et omfattende, tidskrævende og komplekst projekt. Men gevinsten for domstolene og domstolenes brugere ved at digitalisere er enorm, mener direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf. Alligevel har han ikke mere travlt med at komme til vejs ende, end at projektet skal gennemføres med de bedste tekniske løsninger og på en måde, så alle kan følge med.

”JFS-projektet griber dybt ind i retternes sagsbehandling, og der er tale om en meget stor omstilling. En af vores målsætninger er derfor, at overgangen skal foregå på en måde, som sikrer, at teknologien er velafprøvet, og at alle kan følge med,” slår han fast.

INTERN UDVEKSLING: PÅ DEN ANDEN SIDE AF BORDET

Én ting er paragraffer og skriftlig sagsbehandling. En ganske anden er mødet med menneskene bag sagerne. Det erfarede jurist Vita Horneman allerede efter få dage af sit udvekslingsophold som dommerfuldmægtig.

Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen

Foto: Vita Horneman

For Vita Horneman har det været lidt af en omvæltning at komme fra Datatilsynet til Sø- og Handelsrettens skifteafdeling. Hvor dagligdagen tidligere var fuld af lovhøringer, klagesager og møder med organisationer, virksomheder og offentlige myndigheder, sidder hun som dommerfuldmægtig nu direkte over for borgerne.

”Jeg har hele tiden tænkt, at det kunne være sjovt at komme til domstolene og møde mennesker i stedet for professionelle parter. At komme over på den anden side af bordet og se tingene fra en anden synsvinkel end den forvaltningsmæssige,” fortæller Vita Horneman.

Derfor var den 28-årige jurist heller ikke i tvivl, da muligheden bød sig, og hun skiftede pr. 1. august de vante arbejdsopgaver ud med et års virke ved domstolene. Det samme har tre andre fuldmægtige under Justitsministeriets ressort gjort; to af dem for et år og to for et halvt år.

De fire er pionerer for den interne udvekslingsordning, der skal medvirke til at udbrede kendskabet til Danmarks Domstole som arbejdsplads og sikre en større interaktion mellem domstolene og andre juridiske arbejdspladser.

Mulighed for at snuse

Hidtil har eneste mulighed for at prøve kræfter med arbejdet som ansat ved domstolene været en konstitution i landsretten eller som byretsdommer. Det er et stort skridt at tage, og det har derfor længe været blandt andre Domstolsstyrelsens ønske at gøre det muligt for jurister tidligere i karrieren at være tilknyttet Danmarks Domstole i en periode.

”Vi synes virkelig, at vi har en god arbejdsplads, som vi gerne vil vise frem. For os handler det også om at udbrede kendskabet til domstolene for på den måde at skabe tillid og respekt om vores arbejde og sikre, at de dygtigste jurister får lyst til at søge ind hos os,” siger Gerd Sinding, der er HR-chef i Domstolsstyrelsen.

Selvom ingen ved domstolene endnu har gjort brug af den nye ordning, er meningen naturligvis, at udvekslingen også skal gå den anden vej. Ifølge Gerd Sinding er behovet dog næppe så stort, da dommerfuldmægtige i forvejen har mulighed for at få op til fire års tjenestefri til domstolsrelevant arbejde.

Op af støvet

Vita Horneman ser blandt andet opholdet som en mulighed for at blive klogere på, hvilken retning karrieren skal gå i.

”Jeg er tiltalt af det her med at træffe afgørelser, og at der sker noget hele tiden. Og så synes jeg, det er spændende at møde mennesker. Det er rigtige mennesker, der kommer ind her, og man kommer meget tæt på dem. Det er jo ikke noget, man kan læse sig til, og det giver en ny synsvinkel og en ny faglighed.”

Efter to uger i skifteretten fik hun sine egne retsmøder, og selvom det kan være overvældende at sidde direkte over for en frustreret skyldner, møder hun generelt respekt om retten og om domstolene. Det gælder også privat.

”Jeg har aldrig opfattet domstolene som støvede. Faktisk er jeg nok kommet lidt op af støvet! Når jeg fortalte folk, at jeg arbejdede i Datatilsynet, var de ikke imponerede, men de synes, at det lyder vældigt spændende at være dommerfuldmægtig,” siger Vita Horneman.

Sidder på den rigtige side

Foruden retsmødernes uformelle karakter er den nyudklækkede dommerfuldmægtig overrasket over byrden af skriftlig sagsbehandling og det høje arbejdstempo.

”Der er fuldt booket både formiddag og eftermiddag, og det går stærkt. Forberedelse er der ikke tid til. Man får trænet evnen til at skyde fra hoften indimellem. Det er lidt grænseoverskridende, men bruger man sin sunde fornuft, kan det ikke gå helt galt,” siger Vita Horneman.

Hun er allerede blevet lun på en karriere ved domstolene: ”Jeg synes, jeg sidder på den rigtige side af bordet. Ikke at der er noget forkert i at sidde som advokat – det er bare en anden rolle.”

Fakta om udvekslingsordningen

Udvekslingsordningen omfatter aktuelt fuldmægtige inden for Justitsministeriets område, men det er planen at øge antallet af samarbejdspartnere og udvide ordningen til også at gælde andre myndigheder, advokatfirmaer m.v.

I øjeblikket har fire jurister ophold som dommerfuldmægtige: to ved Sø- og Handelsretten, en ved Retten i Holbæk og en ved Retten på Frederiksberg. Opholdet strækker sig over et halvt til et helt år og begrænser sig sædvanligvis til en enkelt afdeling. På linje med andre dommerfuldmægtige vil man blive tilbudt relevante kurser undervejs i forløbet.

Foruden de almindelige krav til dommerfuldmægtige kræves et par års erfaring, og tilbuddet vil typisk henvende sig til yngre jurister, der ser udvekslingsopholdet som en del af et karriereforløb og en mulighed for at prøve sig selv af og finde en retning.

Ordningen vil løbende blive evalueret.


HVAD BETYDER DE SKÆRPEDE UDVISNINGSREGLER?

Inden sommerferien vedtog Folketinget at skærpe reglerne om udvisning af kriminelle udlændinge. Ændringerne trådte i kraft 1. juli 2011, og de første sager vil snart nå byretterne.

Dr. jur. Jonas Christoffersen kommer her med sit syn på, hvilke udfordringer dette kan føre med sig.

Foto: Dr. jur. Jonas Christoffersen
Af dr. jur. og direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen

De nye regler for at udvise kriminelle udlændinge indeholder tre ændringer.

For det første fremgår det nu af udlændingeloven, at der skal udvises, med mindre udvisning ”med sikkerhed” er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I kraft af løbende skærpelser siden 1996 har Danmarks Domstole i stigende grad måttet anvende de internationale forpligtelser som målestok på udvisningsområdet. Men domstolene står alligevel over for en ny opgave, da flere udvisningssager i den ”lette” ende nu skal bedømmes efter internationale minimumsstandarder. Desuden må man forvente, at sikkerhedskravet vil give anledning til en vis fortolkningstvivl.

For det andet ændres reglerne for betinget udvisning. Udlændinge, der ikke er blevet udvist i forbindelse med dom for kriminalitet, skal altid udvises betinget.

For det tredje er kriterierne for udvisning både tydeliggjort og utydeliggjort. På den ene side fremgår det direkte af loven, at det skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. På den anden side fremgår det ikke direkte af loven, at der skal tages hensyn til forhold, der taler imod udvisning.

Ny anvendelse af menneskerettigheder

Det principielt nye i de ændrede regler er, at lovforslaget lægger op til, at de danske domstole skal anvende menneskerettighederne på en ny og anderledes måde.

Der er dog umiddelbart ingen, der på overbevisende måde har påpeget mærkbare uoverensstemmelser mellem de danske domstoles og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, men alligevel skærper man nu domstolenes afvejninger. Skærpelsen er ikke begrundet i lovforslaget, men i den politiske debat blev der henvist til en sag, hvor Østre Landsret med dommerstemmerne 3-3 undlod at udvise en udlænding trods straf på seks års fængsel. Sagen verserer i øjeblikket for Højesteret.

Lovforslaget lægger op til en skærpelse i form af et nyt krav om ”sikkerhed” for modstrid med internationale forpligtelser, ligesom lovforslaget opererer med en ”klar hovedregel” om udvisning.

…Det foreslås …, at selve den afvejning, som domstolene skal foretage efter § 26, stk. 2, skærpes, således at der fremover altid skal ske udvisning, medmindre dette MED SIKKERHED vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser…

…Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises, alene
skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete
tilfælde
MED SIKKERHED vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Er dette
ikke tilfældet, skal der ske udvisning…

Eget fodfæste, men respekt for menneskeretten

Siden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev inkorporeret i dansk ret i 1992, har det været fast antaget, at danske domstole skal være tilbageholdende med fortolkningen af EMRK. Domstolene skal have et rimelig sikkert grundlag for anvendelsen af EMRK.

På udvisningsområdet har domstolenes rolle været udfordret, siden Folketinget i 1996 vedtog den såkaldte pusher-lov. Den betød, at alle udlændinge, der blev idømt frihedsstraf for narkotikakriminalitet, skulle udvises, uanset hvilken straf de fik, og uanset hvor længe de havde været i Danmark, dog med respekt for menneskeretten.

Det betød kort sagt, at lovgiver overlod ansvaret for at overholde menneskerettighederne til anklagemyndigheden og i sidste ende domstolene, der selv måtte finde sine fødder ved anvendelsen af menneskerettighederne på udvisningsområdet.

Det skete i en lang række retssager fra 1997 og årene derefter. I ganske mange sager måtte Højesteret ændre landsretternes afgørelser, fordi de var i strid med menneskerettighederne.

Alligevel skal domstolenes afvejninger med de nye regler nu skærpes.

Hvad mener man med ”med sikkerhed”?

I forbindelse med lovforslaget blev der stillet en række spørgsmål til regeringen:

Folketingets udvalg for udlændinge og integration bad regeringen ”… uddybe, hvordan domstolene skal forstå begrebet, at det ”med sikkerhed” skal være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Regeringen svarede med henvisning til lovforslaget, at ”den klare hovedregel” i udvisningssager er, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises, men at de internationale forpligtelser fortsat skal overholdes.

Domstolene skal også ”i tilfælde af usikkerhed om rækkevidden” af de internationale forpligtelser ”foretage en konkret vurdering”, dog stadig under henvisning til at lovgivers udtrykkelige ønske er, at ”udvisning skal ske i videst muligt omfang.”

Sikkerhedskravet bliver altså afgrænset med henvisning til, hvad der er den klare hovedregel, selv om spørgsmålet går på, hvornår der skal gøres undtagelse fra hovedreglen.

Udvalget spurgte også, om sikkerhedskravet betyder, at der kræves en sag ”nøjagtig magen til den sag, den danske domstol skal afgøre,” eller om der er ”et rum for, at de danske domstole selv kan foretage en fortolkning af de internationale forpligtelser?”

Svaret lød, at domstolene skal ”foretage en konkret vurdering” af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Det svar må vel nærmest læses som en afvisning af, at der kræves en sag ”nøjagtig magen til”, ligesom domstolenes grundlag for at afklare konkret fortolkningstvivl ikke nærmere præciseres.

Udvalget stillede også spørgsmål om, hvordan domstolene skal forholde sig, ”hvis der ikke er en international praksis, der giver grundlag for sikre konklusioner?”

Regeringen svarede som tidligere, at domstolene skal ”foretage en konkret vurdering.” Dette svar giver stof til eftertanke, da formodningen vel ellers måtte være, at hvis der ikke er ”grundlag for sikre konklusioner”, så er udvisning ikke ”med sikkerhed” i strid med internationale forpligtelser.

…Det forudsættes, at domstolene i forbindelse med
vurderingen af, om der skal udvises, som i dag ind-
drager den relevante praksis fra bl.a. Den Europæi-
ske Menneskerettighedsdomstol…



…Efter forslaget vil DEN KLARE HOVEDREGEL i udvisningssager således være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser…

…Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal overholdes, og det vil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige ønske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang…

Domstolene skal vurdere konkret

Regeringen har altså hele vejen igennem lovgivningsprocessens skriftlige del fastholdt, at domstolene som hidtil skal foretage konkrete vurderinger. Der gives ikke eksempler på, at domstolene er gået for vidt, og der er ikke antydninger af, at domstolene skal ændre kurs.

Under den mundtlige behandling fastslog ministeren – både i folketingssalen og i pressen – at domstolene skal gå til grænsen, og at der er en erkendt procesrisiko forbundet med ændringen. Taber Danmark sager ved Menneskerettighedsdomstolen, må man leve med det.

Den klare hovedregel før og fremover

Regeringen vender gentagne gange tilbage til lovforslagets passage om, at den klare hovedregel i udvisningssager vil være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises.

Dette centrale budskab minder i bemærkelsesværdig grad om, hvad SR-regeringen forestillede sig ved de første stramninger i 1996.

I oktober 1996 fremsatte man et lovforslag indeholdende den § 26, stk. 2, som har overlevet indtil 30. juni 2010. Den fastslår, at udvisning i visse tilfælde skal undlades, i tilfælde af at visse hensyn i loven ”afgørende taler derimod.”

I loven henviser man ikke direkte til de internationale forpligtelser, men i de specielle bemærkninger til § 26, stk. 2, hedder det blandt andet, at udlændingens familiemæssige tilknytning til Danmark m.v. vil tale mod udvisning, ”i det omfang dette følger af internationale forpligtelser”.

Det er det samme, regeringen siger nu, bortset fra at det nu står i selve loven og får tilføjet et tilsyneladende overflødigt ”med sikkerhed”.

I lovforslaget fra 1996 skrev man også, hvad der skal være hovedreglen, og hvad der skal være undtagelsen:

”Baggrunden [for lovændringen] er, at det ønskes markeret, at undladelse af udvisning i de i § 22, nr. 4, omhandlede tilfælde kun undtagelsesvis kan finde sted. … Narkotikaforbrydelser må anses for at være en kriminalitet af en sådan grov og samfundsfarlig karakter, at hensynene nævnt i den gældende § 26 kun undtagelsesvis skal tillægges afgørende betydning ved en afgørelse om udvisning.”

Højesteret tager afstand fra ideen om en hovedregel

Forestillingen i 2011-lovforslaget om en klar hovedregel er bemærkelsesværdig, fordi Højesteret i to domme af 19. maj 1999 netop tager afstand fra hovedregel/ undtagelsestankegangen i lovforslaget fra 1996:

”For så vidt angår udvisning af udlændinge som følge af kriminalitet indebærer dette efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at der gælder et krav om proportionalitet, således at en udvisning ikke må medføre et indgreb i den pågældendes privatliv og familieliv, som ikke står i rimeligt forhold til de formål, udvisningen skal varetage, og til den begåede kriminalitet. Lovens § 26, stk. 2, må herefter forstås i overensstemmelse med artikel 8’s krav om proportionalitet.

I forarbejderne (s. 1018) udtales vedrørende § 26, stk. 2, at det med denne bestemmelse »ønskes markeret, at undladelse af udvisning i de i § 22, nr. 4, omhandlede tilfælde kun undtagelsesvis kan finde sted«. Efter det anførte kan denne udtalelse ikke tillægges selvstændig betydning.”

Princippet om proportionalitet er uændret og forhindrer fortsat, at der lægges selvstændig vægt på en udtalelse som i det vedtagne lovforslag om, at udvisning vil være den klare hovedregel.

Udvisning vil være den klare hovedregel i sager, hvor udlændinge er idømt mere end 3-4 års fængsel, mens hovedreglen vil være den modsatte, hvis der er idømt 14 dages fængsel.

Vurderingen er altid konkret, idet navnlig opholdstid og personlige forhold spiller en betydelig rolle.

Hvad fremtiden bringer

De nye regler lægger op til, at domstolene skal foretage en skærpet afvejning i udvisningssager, selv om domstolene i dag antages at gå til grænsen i udvisningssagerne. De nye regler lægger op til et særligt sikkerhedskrav, men henviser samtidig domstolene til som hidtil at foretage konkrete afvejninger. De nye regler opererer desuden med en klar hovedregel, som på grund af proportionalitetsprincippet ikke kan tillægges særlig vægt.

Det må forventes, at ganske mange sager må forbi Højesteret og landsretterne med henblik på at afklare anvendelsen af menneskerettighederne. Det vil ske i de ganske mange tilfælde, hvor der ikke foreligger klar praksis fra internationale organer, og hvor nationale domstole derfor skal foretage konkrete afvejningerne inden for rammerne af de internationale forpligtelser, der er meget generelt beskrevet i lovforslaget.

Domstolsstyrelsen har i et høringssvar peget på, at ændringerne vil forlænge sagsbehandlingstiden, fordi udvisningssager er mere ressourcekrævende end straffesager uden påstand om udvisning.

Kort sagt venter der domstolene en stigende arbejdsbyrde med at skærpe afvejningerne.

Uddrag af lovforslagets afsnit 2.2, understregning tilføjet.

”Det foreslås …, at selve den afvejning, som domstolene skal foretage efter § 26, stk. 2, skærpes, således at der fremover altid skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises, alene skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Er dette ikke tilfældet, skal der ske udvisning.

Det forudsættes, at domstolene i forbindelse med vurderingen af, om der skal udvises, som i dag inddrager den relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager således være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal overholdes, og det vil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige ønske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang.”


KORT NYT

Foto: Københavns Byret

Redaktionen modtager gerne forslag til aktiviteter eller emner, som du mener bør omtales under “Kort nyt”.

Alle ideer er velkomne – naturligvis også ideer til større emner eller områder, som du mener, der bør sættes fokus på i en kommende udgave af magasinet.

Du kan sende ideer til redaktør Louise Hagemann på lge@domstolsstyrelsen.dk.

LÆGDOMMERE ER ENDELIGT UDTAGET

Listen over landets nævninge og domsmænd er klar, og i samme ombæring er vejledningen til lægdommere blevet opdateret.

Bogomslag: Vejledning til domsmænd og nævninger

I september kom det endeligt på plads, hvem der de næste fire år står på domstolenes liste over mulige nævninge og domsmænd. Landsretterne har udtrukket et antal personer blandt de borgere, der i hver kommune er blevet optaget på grundlisten.

De kommende lægdommere har fået besked i et brev fra en af de to landsretter.

Samtidig er vejledningen til lægdommere blevet opdateret og finpudset og sendt ud til de relevante borgere sammen med brevet fra landsretten.

I vejledningen kan man finde information om alt fra udtagelse af lægdommere, typer af domsmandssager, hovedforhandlingen og voteringen.

Vejledningen kan også findes online på www.domstol.dk.

NY LOVGIVNING – NYE OPGAVER

Den dynamiske lovgivningsproces medfører, at arbejdsgangen ved retterne hele tiden skal tilpasses de nye regler.

Det viser sig blandt andet ved reglerne om rekonstruktion, der trådte i kraft den 1. april 2011.

De nye regler betyder, at skifteretterne skal vænne sig til en ny sagstype. De skal med bistand fra en rekonstruktør søge at rekonstruere selskaberne, hvorimod sager om betalingsstandsning og tvangsakkord bortfalder.

Fra 1. september 2011 vil der også gælde nye regler om bødesagsprocessen. Formålet med loven er at forenkle domstolenes behandling af bødesager, hvor der er udstedt bødeforlæg. Ordningen betyder, at retterne som udgangspunkt ikke skal reservere retslokaler, indkalde den tiltalte og afholde retsmøder med tilstedeværelse af både en dommer og en anklager i sager, hvor den tiltalte ikke ønsker at møde op, for at kunne afsige udeblivelsesdom. Dette giver bedre muligheder for en god arbejdstilrettelæggelse ved retterne og en bedre udnyttelse af retssale. Med virkning fra 1. oktober 2011 bliver beløbsgrænsen i den forenklede inkassoproces forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr., hvilket forventes at medføre en stigning i antallet af fogedsager og dermed en nedgang i antallet af civile sager.

INSPIRATIONSKATALOG OM FAGLIG KVALITET SENDT UD

Bogomslag: Inspirationskatalog: Faglig kvalitet i retsledelse og afgørelser i civile sager og straffesager

Med en inspirationsdag som startskud nedsatte Domstolsstyrelsen i 2009 tre arbejdsgrupper, der skulle komme med oplæg og inspiration til retternes arbejde med kvalitetsarbejde. Arbejdet er nu færdigt, idet den sidste af de tre arbejdsgrupper – bestående af dommere fra by- og landsretter – har udformet et inspirationskatalog om faglig kvalitet i retsledelse og afgørelser i civile sager og straffesager.

I inspirationskataloget kan man læse arbejdsgruppens betragtninger om, hvilke elementer der bør indgå i vurderingen af, hvad der er god kvalitet i retsledelse og afgørelser i civile sager og straffesager. Arbejdsgruppen fremhæver vigtigheden af, at kvalitetsarbejdet fortsættes og styrkes, og rapporten indeholder konkrete ideer til, hvordan kvalitetsarbejdet kan tilrettelægges og forslag til konkrete kvalitetsprojekter.

Inspirationskataloget er sendt ud til alle retter og findes også på intranettet.

VOKSEVÆRK PÅ FREDERIKSBERG

Illustration: Læs beskrivelse under billede
Et vartegn for Frederiksberg er på vej: Her ses en visualisering af den kommende tilbygning til Retten på Frederiksberg

Lige nu vidner et stort hul i jorden på byggepladsen på Howitzvej om, at der er noget nyt under opsejling ved Retten på Frederiksberg.

Den nye tilbygning til retten på cirka 5.500 m² vil snart begynde at skyde op og sætte sit præg på lokalområdet. Det er arkitektfirmaet 3XN, som vandt arkitektkonkurrencen for projektet, der har tegnet bygningen. 3XN er blandt andet kendt for byggeprojekter som Ørestad Gymnasium og renovering af Tivolis Koncertsal.

Tilbygningen vil blandt andet indeholde hele otte retssale, hvoraf to indrettes og dimensioneres til afvikling af nævningeretssager. Byggeprojektet omfatter også en separat sluseadgang for politiet, der fører videre til de særlige venterum for arrestanter.

Tilbygningen er en af næste års store milepæle i rækken af reformbyggeprojekter. Den forventes at stå færdig i september 2012.

Foto: Byggepladsen på Frederiksberg

NY DEPARTEMENTSCHEF I JUSTITSMINISTERIET

Den 1. april 2011 fik Justitsministeriet ny departementschef. Anne Kristine Axelsson er juridisk kandidat fra 1994 og kommer fra en stilling som afdelingschef ved Justitsministeriet.

Retten Rundt har stillet Anne Kristine Axelsson fem spørgsmål om det nye job:

Hvor ser du de vigtigste opgaver for Justitsministeriets område samlet set i de kommende år?

Der er for mig at se ingen tvivl om, at den største udfordring for Justitsministeriets område er at fastholde det høje fokus på retssikkerhed og god service i en tid med stadig stigende effektiviseringskrav og faldende budgetter. Den økonomiske situation i Danmark betyder, at den offentlige sektor i endnu højere grad må tænke på at løse opgaverne på nye og anderledes måder, og det gælder også på Justitsministeriets område. Det er vigtigt, at vi også i den forbindelse holder fast i retssikkerheden, men det er også vigtigt, at vi forstår at skelne mellem forandringer, der svækker retssikkerheden, og forandringer, der ikke gør.

Hvor ser du aktuelt de vigtigste udfordringer for domstolene og retsvæsnet i det hele taget?

Det er vigtigt at få nedbragt sagsbehandlingstiderne – både af hensyn til personalet og brugerne, men bestemt også af retssikkerhedsmæssige grunde. Det er også vigtigt, at vi får løftet domstolene teknologisk, da dette både vil kunne være en administrativ lettelse og samtidig signalere, at domstolene følger med tiden – også på det teknologiske plan. Jeg er også optaget af, at vi på Justitsministeriets område tænker ud over vores egen virksomhed og overvejer, om en måske lille ændring i opgaveløsningen eller planlægningen ved for eksempel domstolene vil kunne betyde en stor lettelse i for eksempel politiet.

Hvad er dit eget billede af domstolene?

For mig står domstolene for grundighed og saglighed. Jeg ved, at de ansatte ved domstolene er både dygtige, engagerede og effektive medarbejdere. Domstolene må nogle gange kæmpe med et image som en støvet, gammeldags statsinstitution, men det svarer på ingen måde til mit billede af domstolene. Men det er da klart, at det for domstolene som for alle andre store statsinstitutioner er vigtigt at blive ved med at udfordre den måde, man gør tingene på.

Hvad er dine vigtigste opgaver i den kommende tid?

Vi står over for et folketingsvalg, men uafhængig af resultatet skal der gennemføres flerårsaftaleforhandlinger på alle Justitsministeriets tre store områder – politi, domstole og kriminalforsorgen. Det bliver en af vores vigtigste opgaver i efteråret. Endvidere er forberedelserne af EU-formandskabet, som Danmark overtager pr. 1. januar 2012, godt i gang og kommer også til at beslaglægge en del af min tid.

Hvad er dine forventninger til jobbet?

Jeg forventer et spændende og udfordrende job med en masse svære sager. Jeg har heldigvis rigtig mange dygtige medarbejdere, både i departementet og på hele Justitsministeriets område. De er altid hjælpsomme og klar til at løse en ny udfordring – også på en søndag.

Foto: Anne Kristine Axelsson

Departementschef
Anne Kristine Axelsson
Født 1969
cand.jur.,
Aarhus Universitet, 1994

2011 – Departementschef, Justitsministeriet
2009 – 2011 Afdelingschef, Justitsministeriet
2007 – 2009 Kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet
2002 – 2007 Kontorchef, Justitsministeriet
2001 – 2002 Fuldmægtig, Justitsministeriet
1998 – 2001 Dommerfuldmægtig, Retten i Roskilde
1994 – 1998 Fuldmægtig, Justitsministeriet

Kolofon

Titel:
Retten Rundt nr. 7

Undertitel:
September 2011

Emneord:
Status på reform, sygefravær, ø-hop, overvågning, superretssale, ny DTF-formand, JFS, udvekslingsophold, skærpede udvisningsregler, lægdommere, faglig kvalitet.

Resumé:
Tidskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgiver:
Domstolsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Domstolsstyrelsen

Copyright:
Domstolsstyrelsen

Forfatter:
Domstolsstyrelsen

Ansvarlig iflg. medieansvarsloven:
Direktør Adam Wolf

Redaktør
Louise Hagemann

Redaktionsgruppe:
Mai Ahlberg, Retten i Glostrup
Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød
Ulla Otken, Retten på Frederiksberg
Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret

Anden bidragyder:
Rosendahls – Schultz Grafisk (elektronisk udgave)
Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk (Design og layout)
Jasper Calberg, Mirakelpfoto, 3XN, Daniel Stamphøj Jespersen, Institut for Menneskerettigheder og Justitsministeriet (Fotos)
Solveig Agerbak (Illustrationer)

Sprog:
dan

URL:
http://www.domstol.dk/

ISSN nr. Elektronisk version:
1601-7137

Version:
1.0

Versionsdato:
2011-09-27

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

Denne side er den samlede publikation i HTML af publikationen "Retten Rundt nr. 7".
Version nr. 1.0 af 27-09-2011

© Domstolsstyrelsen 2011.

Domstolsstyrelsen  |  Store Kongensgade 1-3  |  1264 København K.  |  Telefon: 70103322  |  Fax: 70104455  |  Email: post@domstolsstyrelsen.dk