DANMARKS DOMSTOLE nr. 44, marts 2009
Et ophold ved Grønlands Landsret
En oplevelse, der bidrager både til den personlige og faglige udvikling. Sådan beskriver Kirsten Thomassen sine 7½ år som dommerfuldmægtig ved Grønlands Landsret.
Af Kirsten Thomassen, tidligere dommerfuldmægtig ved Grønlands Landsret, nu kst. dommer i Østre Landsret
Privatfoto.
Jeg har arbejdet som dommerfuldmægtig ved Grønlands Landsret ad to omgange, senest fra sommeren 2003 til efteråret 2008. Da jeg tog til Grønland første gang, havde jeg forberedt mig på, at jeg skulle til et land, som ville være tilbagestående i forhold til Danmark. Min oplevelse har dog været, at Grønland er et moderne land, som på de fleste områder er fuldt på højde med andre vestlige lande.
Arbejdet ved Grønlands Landsret
Arbejdet ved det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere områder fra arbejdet ved domstolene i Danmark. Grønlands Landsret udfører for eksempel nogle administrative og uddannelsesmæssige opgaver, som domstolene i Danmark ikke har. Desuden gælder der en særlig retsplejelov i Grønland, som tilpasser sagsbehandlingen til de
grønlandske forhold. Der er vedtaget en ny retsplejelov for Grønland, som træder i kraft den 1. januar 2010. Den nye retsplejelov indeholder mange forbedringer og ligner den danske retsplejelov i sådan et omfang, at den ikke er svær at bruge, når man har en dansk baggrund.
Grønlands Landsrets vejledningsafdeling tager sig af uddannelse af personalet og optimering af sagsbehandlingen ved kredsretterne. Det arbejde, som udføres af vejledningsafdelingen, skal udføres af Retten i Grønland, når den nye retsplejelov træder i kraft. Ud over arbejdet med kredsretterne skal Retten i Grønland behandle de sager, som nu behandles af Grønlands Landsret i første instans. Det er for eksempel alle insolvenssager og sager, som vurderes at kræve særlig juridisk indsigt.
“Da jeg tog til Grønland første gang, havde jeg forberedt mig på, at jeg skulle til et land, som ville være tilbagestående i forhold til Danmark. Min oplevelse har dog været, at Grønland er et moderne land, som på de fleste områder er fuldt på højde med andre vestlige lande.”
Kredsdommere uden juridisk universitetsuddannelse
Den mest iøjnefaldende forskel fra det danske retsvæsen er det grønlandske lægdommersystem. Der er ikke særlig mange jurister med grønlandsk baggrund, og det er nok den væsentligste grund til, at dommerne i de grønlandske kredsretter ikke er jurister. Selvom kredsretterne er første instans for behandlingen af langt de fleste retssager, har det tidligere været et bijob
at være kredsdommer. Det er efter min mening en klar forbedring, når den nye grønlandske retsplejelov giver mulighed for at gøre kredsdommerarbejdet til et fuldtidsjob.
Landsretten bruger mange ressourcer på at uddanne og vejlede
de grønlandske kredsdommere og kontorfunktionærer. I 2007 begyndte det andet hold kredsdommerkandidater på kredsdommeruddannelsen.
De enkelte moduler på uddannelsen tilrettelægges af landsrettens vejledningsafdeling, som sammen med juristerne i landsrettens retssagsafdeling også står for det meste af undervisningen. Der er dog også flere eksterne undervisere tilknyttet kredsdommeruddannelsen.
“Jeg har aldrig haft en fornemmelse af, at min baggrund som dansk jurist har skabt distance til de grønlandske kolleger, hverken til kredsdommerne eller kontorfunktionærerne. Tværtimod har det generelt været min oplevelse, at de grønlandske kolleger er befriende åbne, tillidsfulde og fordomsfri.”
Åbne og fordomsfri kolleger
Ud over arbejdet med kredsdommeruddannelsen arbejder juristerne i vejledningsafdelingen sammen med personalet i kredsretterne på at optimere kredsretternes sagsbehandling. Jeg har været meget, meget glad for mit samarbejde med personalet i kredsretterne. Jeg har aldrig haft en fornemmelse af, at min baggrund som dansk jurist har skabt distance til de grønlandske kolleger, hverken til kredsdommerne eller kontorfunktionærerne. Tværtimod har det generelt været min oplevelse, at de grønlandske kolleger er befriende åbne, tillidsfulde og fordomsfri.
Jeg har stor respekt for det arbejde, der udføres i kredsretterne. Det er noget af en opgave at skulle udføre dommerarbejde, når man ikke har en juridisk baggrund, men personalet ved kredsretterne kæmper en brav kamp for at løfte opgaven, og de yder en imponerende arbejdsindsats.
Grønlands Landsret udfører også mere traditionelt retsarbejde. Landsretten er anden instans for de sager, som er behandlet ved kredsretterne i første instans. Desuden behandles insolvensskiftesager i landsretten som første instans, og landsretten kan overtage sager fra kredsretterne, hvis det vurderes, at særlig juridisk indsigt er nødvendig for sagens behandling. Endvidere bliver dommerfuldmægtigene i vejledningsafdelingen jævnligt beskikket som kredsdommere til at behandle kredsretssager. Når den nye retsplejelov træder i kraft, skal Grønlands Landsret udelukkende behandle ankesager.
Mødet med Grønland
Grønlands Landsret råder over flere boliger i Nuuk, som tilbydes de ansatte ved landsretten. Den lejlighed, jeg flyttede til i Nuuk, var både større, nyere og med væsentlig bedre udsigt end den, jeg kom fra på Nørrebro i København.
Indkøbsmulighederne i Nuuk er også ganske tilfredsstillende efter min
mening. Der er ikke helt det samme udvalg i de grønlandske dagligvarebutikker som i de store danske dagligvarekæder, men hele året er der rigeligt udvalg af frisk frugt og grønt og andre dagligvarer. Priserne på madvarer er højere end i Danmark, så man skal være forberedt på at bruge lidt mere på madbudgettet.
Jeg har ingen børn og har derfor ikke personligt haft kontakt med det grønlandske skolevæsen. I Nuuk er der oprettet en privat skole, og de af mine venner, som har haft børn i privatskolen, har været fuldt tilfredse med den undervisning, der tilbydes. Jeg har aldrig hørt, at nogen har været utilfredse med vuggestuer eller børnehaver.
“Endvidere bliver dommerfuldmægtigene i vejledningsafdelingen jævnligt beskikket som kredsdommere til at behandle kredsretssager. Når den nye retsplejelov træder i kraft, skal Grønlands Landsret udelukkende behandle ankesager.”
Natur i stedet for storbyliv
Der er selvfølgelig ikke helt de samme kulturelle tilbud i Nuuk som i København, men der er et kulturhus og flere museer. Kulturhuset har blandt andet en biograf af en fin standard, og der er også udstillinger og koncerter. Der er også flere caféer, fine restauranter og andre gode muligheder for at spise ude både i Nuuk og i de andre større byer i Grønland. Nattelivet lader vist heller ikke noget tilbage at ønske. Når det gælder naturoplevelser, er der langt flere muligheder i Grønland end i Danmark. Om sommeren kan man for eksempel gå i fjeldet, fiske, tage på jagt, spille golf på minigolfbanen i Nuuk eller sejle i det kæmpe fjordsystem. Om vinteren kan man køre snescooter eller stå på ski. Der er både løjper til langrendsski og skilifter til dem, der foretrækker alpin ski eller snowboard. I den forbindelse vil jeg lige nævne, at Grønland ikke er dækket af sne hele året. Om sommeren er det ofte varmt nok til at gå i almindeligt dansk sommertøj. Desuden har Grønland den fordel om sommeren, at det er lyst hele døgnet, så man skal ikke skynde sig hjem, inden det bliver mørkt. Om vinteren er solen nok ikke oppe i lige så mange timer som i Danmark, men når der er sne, synes jeg ikke, vinteren føles mørkere i Nuuk end i København.
“Mine ophold i Grønland har bidraget på en særlig måde til min personlige og faglige udvikling, blandt andet fordi jeg har måttet forsvare og forklare nogle forhold, som nok bliver taget for givet ved danske domstole.”
Flest positive oplevelser
Et ophold ved Grønlands Landsret er selvfølgelig ikke lutter lagkage. Blandt andet er arbejdspresset bestemt ikke mindre end i Danmark. Dertil kommer, at det kræver et ekstra overskud at skulle arbejde i et system med to sprog og to kulturer. De positive oplevelser ved at bo og arbejde i Grønland har dog klart oversteget de negative. Desuden er jeg overbevist om, at mine ophold i Grønland har bidraget på en særlig måde til min personlige og faglige udvikling, blandt andet fordi jeg har måttet forsvare og forklare nogle forhold, som nok bliver taget for givet ved danske domstole.