DANMARKS DOMSTOLE nr. 44, marts 2009
Stort engagement i Danmarks Domstole
Medarbejderne ved Danmarks Domstole er enige: Engagementet er helt i top. Langt de fleste yder en ekstra indsats for at hjælpe deres arbejdsplads. Og størstedelen har ikke i sinde at skifte jobbet ved domstolene ud – på trods af stort arbejdspres.
Af udviklingskonsulent Rikke Hjørringgaard, Domstolsstyrelsen
I november 2008 blev der gennemført en undersøgelse af medarbejdernes trivsel ved Danmarks Domstole. Over 1800 medarbejdere og ledere har i den forbindelse vurderet deres egen trivsel på arbejdspladsen ved at besvare en række spørgsmål om blandt andet motivation, engagement, opgaver, arbejdsforhold, samarbejde og ledelse.
”Når jeg ser på resultatet, er jeg mest overrasket over, at vi trods arbejdspres og bunker faktisk er rimeligt tilfredse med at arbejde ved Danmarks Domstole,” udtaler repræsentant for HK Kate Kengen og fortsætter: ”Jeg mener, at vi har grund til at være stolte over vores arbejdsplads.”
Også Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf mener, at der er grund til at glæde sig over resultatet af undersøgelsen.
”Det er et meget glædeligt resultat, at vi på trods af reformen og det store arbejdspres kan bevare det store engagement. Medarbejderne tager et stort ansvar hver dag. Og det glæder mig at se, at samarbejdet i de enkelte afdelinger er velfungerende,” siger Adam Wolf.
“Det er et meget glædeligt resultat, at vi på trods af reformen og det store arbejdspres kan bevare det store engagement. Medarbejderne tager et stort ansvar hver dag.”
Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen giver et indblik i, hvad medarbejderne ved Danmarks Domstole er mest tilfredse med, når det gælder deres trivsel. Ud over det store engagement peger de fleste medarbejdere på, at de er glade for deres opgaver. Og mange fremhæver også, at deres samarbejde med kolleger er præget af hjælpsomhed, gensidig respekt og tillid.
”Med trivselsundersøgelsen har vi fået et redskab til at se, hvor vi skal sætte ind i forhold til at få attraktive arbejdspladser,” udtaler Kate Kengen.
De spørgsmål, som har fået den laveste score i undersøgelsen, drejer sig om afslutning af reformprocessen, og balancen mellem opgaver og den tid man har til at løse dem. Derudover efterlyser medarbejderne, at samarbejdet og videndelingen på tværs af afdelingerne i retten kunne være bedre. Flere peger også på, at nærmeste leder i højere grad bør drøfte med medarbejderne, i hvor høj grad medarbejderen har opfyldt sit personlige mål.
På baggrund af en statistisk model har konsulentfirmaet regnet sig frem til, hvilke temaer, der er vigtigst for medarbejdernes trivsel. Sammenholdt med den faktiske score kan der dannes et overblik over, hvilke styrker, muligheder, svagheder og indsatsområder, der findes for medarbejdernes trivsel ved Danmarks Domstole. Eksempelvis er arbejdsforholdene på arbejdspladsen det vigtigste for trivslen – og her er scoren høj. Derfor er det en styrke. Faglig og personlig udvikling er ligeledes vigtigt for trivslen, men her scores der knap så højt. Derfor kan temaet være et muligt indsatsområde.
Hvad er vigtigst?
”Medarbejdernes faglige og personlige udvikling ligger for lavt i forhold til, hvor stor betydning det har for medarbejdernes trivsel,” udtaler Christian Sandvei fra konsulentfirmaet Enalyzer.
Han har sat alle resultaterne ind i
en statistisk model for at analysere sig frem til, hvilke spørgsmål der har størst effekt på trivsel ved Danmarks Domstole.
Her er konklusionen klar. Det psykiske arbejdsmiljø og arbejdsforhold er det, som har størst betydning for medarbejdernes trivsel ved Danmarks Domstole. Og her går det heldigvis godt. Stort set ingen medarbejdere melder sig syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Det er faktisk topscoren i undersøgelsen – og den absolut største styrke på vores arbejdsplads.
Også balancen mellem privatliv og arbejdsliv er en afgørende faktor for trivsel. Mange er enige i, at balancen er fornuftig, men efterlyser, at der findes en fornuftig balance mellem antallet af opgaver, og den tid man har til at løse dem.
”Medarbejderne i Danmarks Domstole er glade for deres opgaver. Her har I en styrke som arbejdsplads. Men undersøgelsen viser tydeligt, at der er behov for, at I finder en bedre balance mellem antallet af opgaver og den tid der er til at løse dem,” udtaler konsulent Christian Sandvie.
Figuren viser de spørgsmål, der har opnået lavest og højest score. Den røde bjælke viser resultatet for Danmarks Domstole, mens den blå bjælke viser resultatet for offentlig administration.
Opfølgning
Trivselsundersøgelsen er intet værd i sig selv. Det er først, når der følges op på resultatet, at undersøgelsen får en værdi. Størstedelen af opfølgningsarbejdet vil foregå ude i de enkelte retter, hvor medarbejdere og ledere, med udgangspunkt i den enkelte rets rapport, skal fortolke tallene og finde frem til, hvad der skal til for at forbedre dem. Men også centralt vil der foregå et opfølgningsarbejde.
Trivselsundersøgelsen var sat på dagsordenen, da ledelsesforum mødtes i januar. Opgaven lød: Udpeg de indsatsområder, som I mener, er de vigtigste at følge op på. Spørgsmålet gav anledning til mange spændende diskussioner.
De fleste præsidenter argumenterede for, at medarbejdernes mulighed for personlig og faglig udvikling er en vigtig kilde til at skabe de bedste resultater – og tilfredse medarbejdere. At der skal findes en bedre balance mellem antallet af arbejdsopgaver, og den tid man har til at løse dem, var der også bred enighed om. Desuden pegede mange præsidenter på, at Danmarks Domstole skal være kendetegnet ved gode ledere, der fortsat kan være med til at skabe engagement og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
Præsidenternes input går nu videre til HSU, som skal tænke kreativt og udfordre ”det man plejer”. For hvad kan medarbejdere og ledere helt konkret gøre for at sikre, at Danmarks Domstole udvikler sig til en endnu bedre arbejdsplads? Hvad kan gøres anderledes og bedre? Svarene på disse spørgsmål vil HSU samle i en handleplan, som skal føres ud i livet af de mange engagerede medarbejdere i Danmarks Domstole.
“Men undersøgelsen viser tydeligt, at der er behov for, at I finder en bedre balance mellem antallet af opgaver og den tid der er til at løse dem.”