DANMARKS DOMSTOLE nr. 40, marts 2008
Vidensvogterne
De holder rettens vidensressourcer ved lige. Opgaven er vigtig, men der er kun fem bibliotekarer i Danmarks Domstole – endnu.
Af kommunikationsmedarbejder
Maria Louise West-Hansen, Domstolsstyrelsen
Retten på Frederiksberg. Station 1.
“Vi har stort set ikke nogen sager, hvor biblioteket ikke bliver brugt til at finde litteratur,” pointerer Eva Brit Nårstad. Hun arbejder som vikar for bibliotekaren i Højesterets bibliotek, som dagligt tiltrækker rettens dom-mere og fuldmægtige i jagten på de lovtekster, betænkninger, rapporter og anden information, de har brug for i arbejdet med deres sager.
Bagest fra venstre: Trine Søndergaard, Myrna Andersen, Nille Wagner. Forrest fra venstre: Eva Brit Nårstad og Susanne Ringby.
Eva Brit er én af de i alt fem bibliotekarer, der er ansat ved biblioteker i Danmarks Domstole. Myrna Andersen står for biblioteket i Vestre Landsret, Trine Søndergaard arbejder på biblioteket i Retten i Glostrup, mens Susanne Ringby sammen med Nille Wagner står i spidsen for bibliotekerne i Østre Landsret, Sø- og Handelsretten og Københavns Byret.
Et job med mening
Nogen forestiller sig måske, at bibliotekarer får det meste af arbejdsdagen til at gå med at stemple bøger ind og ud og stille dem på plads. Men spørger du Trine, Eva Brit, Myrna, Susanne og Nille, er bibliotekarjobbet meget mere end det.
“Vi har stort set ikke nogen sager, hvor biblioteket ikke bliver brugt til at finde litteratur.”
“Vi er en hjælp til, at dommerne og fuldmægtigene kan vedligeholde og opdatere deres viden,” mener Eva Brit. Det skal ikke alene forstås sådan, at bibliotekarerne hjælper dommerne med at finde en bog frem til en sag: “Det handler ikke kun om informationssøgning, men lige så meget om at organisere biblioteket,” understreger Nille.
Bogsamlingen skal opdateres, så dommerne har adgang til den nyeste litteratur, den bliver katalogiseret, så den er nem at søge i, bøgerne bliver opstillet i emner, for at medarbejderne kan danne sig et overblik over al litteraturen på et område, og samtidig sørger bibliotekarerne for at reklamere for de nye bøger på nyhedslister, så medarbejderne kan holde sig ajour med den nyeste litteratur.
“Vi er en hjælp til, at dommerne og fuldmægtigene kan vedligeholde og opdatere deres viden.”
Men bibliotekarjobbet handler naturligvis i høj grad om informationssøgning, og indimellem skal det gå stærkt. Under store straffesager har Susanne et par gange prøvet, at dommerne kommer løbende op på biblioteket i deres kapper. Så er der dukket noget op, der skal undersøges nærmere her og nu.
“Man lodder lynhurtigt stemningen, og enten ved man, at man skal holde sig langt væk, fordi der er sved på dommernes pander, eller også bliver man bedt om lynhurtigt at finde det dommerne mangler. Det giver også sved på panden, men det er nu mere på min,” fortæller Susanne.
Ifølge Trine, som har været projektansat bibliotekar i Retten i Glostrup siden september, kan bibliotekarer bruges til mere i retterne, end man måske forestiller sig rundt omkring i Danmarks Domstole.
“Under store straffesager har Susanne et par gange prøvet, at dommerne kommer løbende op på biblioteket i deres kapper. Så er der dukket noget op, der skal undersøges nær-mere her og nu.”
“Bibliotekaren kan jo mere end hard-core biblioteksopgaver. Man kunne for eksempel arbejde med inter- og intranettet, arkivering, journalise-ring, arbejde med at effektivisere informationsflowet i forbindelse med arbejdsgange og meget mere.”
Det kræver sin bibliotekar
Bibliotekarerne har i en årrække været et fast element i de overordnede retter. Højesteret fik sin første bibliotekar i 1983. Østre Landsret fulgte efter i 1990, hvor Susanne blev ansat, mens Myrna blev fastansat i Vestre Landsret i 2002. Ud over Københavns Byret, som Susanne og Nille hjælper i en del af arbejdstiden, var det første gang en byret fik en bibliotekar, da Retten i Glostrup i september ansatte Trine på projektbasis.
“Ifølge Trine, som har været projektansat bibliotekar i Retten i Glostrup siden september, kan bibliotekarer bruges til mere i retterne, end man måske fore-stiller sig rundt omkring i Danmarks Domstole.”
Men ifølge de fem retsbibliotekarer kan der være udsigt til flere bibliotekarer i byretterne. Domstolsreformen har nemlig skabt større retter, der, i takt med at de sammenlagte retter flytter sammen under samme tag, også får betydeligt større biblioteker. Det var baggrunden for, at Trine blev ansat i Retten i Glostrup.
“Grunden til, at jeg blev ansat, var jo reformen. Hvis alle bøgerne fra de syv retter, der blev sammenlagt i Retten i Glostrup, skulle registreres, så skulle de have hjælp til det. Inden jeg blev ansat, var dommerne selv begyndt at registrere alle bøgerne i Excel-ark. Men da de havde registreret ti bøger, indså de, at det nok kom til at tage lang tid, og at de hellere måtte ansætte en bibliotekar til at klare opgaven.”
Opgaven indebar, at der skulle bygges et helt nyt bibliotek op fra bunden. På Trines første arbejdsdag blev hun mødt af et rum uden skrivebord og telefon og med kun syv bogreoler til de tusindvis af bøger, der lå pakket i de 200 flyttekasser.
“På Trines første arbejdsdag blev hun mødt af et rum uden skrivebord og telefon og med kun syv bogreoler til de tusindvis af bøger, der lå pakket i de 200 flyttekasser.”
Retten i Horsens. Foto Station 1.
“Allerede på min første dag stormede dommerne ind, kastede et blik på de 200 flyttekasser med bøger i og spurgte så ængsteligt: “Hvornår pakker du biblioteket ud? Det haster altså, for vi har jo sager,” fortæller Trine, som dermed hurtigt fik øjnene op for, hvor afhængige rettens medarbejdere er af et velfungerende bibliotek.
Trine har siden fået stablet Retten i Glostrups bibliotek på benene. Undervejs er hun blevet mange erfaringer rigere. For eksempel opdagede hun, at det er en god idé at pakke bøgerne med bogryggene opad i flyttekassen. På den måde er det meget lettere at overskue indholdet af den enkelte flyttekasse. Et andet tip er ikke at købe lagerreoler til bibliotekerne. Hylderne er for glatte, og enderne er ikke lukkede, så bøgerne falder alt for nemt ud. Trine og de andre bibliotekarer opfordrer derfor de retter, der skal flytte deres biblioteker, til at tage kontakt til dem for at få et par gode råd med på vejen. ”Det kan spare dem så meget tid,” forsikrer Trine.
Bibliotekar i et informationssamfund
Bibliotekarjobbet har i høj grad ændret sig, siden Højesteret i 1983 fik sin første bibliotekar. Computere og internet har åbnet for et helt nyt univers af informationer og måder at søge på, og det har sat sit præg på bibliotekarernes arbejde. Også på retternes biblioteker.
“Susanne, Trine og de tre andre er enige om, at de som bibliotekarer kan tilbyde mere nu end før computerens og internettets tidsalder.”
Susanne, Trine og de tre andre er enige om, at de som bibliotekarer kan tilbyde mere nu end før computerens og internettets tidsalder. Og samtidig er den tid, der går, fra brugeren går i gang med at søge en tekst, og til han eller hun står med den i hænderne, blevet kortere.
“Nu kan vi søge i alverdens biblioteker via internettet. Mange gange ligger teksterne jo som dokumenter, man kan printe ud, og så har vi det jo i løbet af ingen tid. Det synes jeg er fantastisk. På den måde er det blevet meget lettere at være bibliotekar,” siger Susanne.
Eva Brit peger også på den fordel, at man kan søge på et bestemt udtryk eller ord i de elektroniske tekster. Før skulle medarbejderne hen og bladre en hel bog igennem. Derfor mener hun, at man med fordel kunne gøre endnu flere tekster, for eksempel også ældre lovtekster, elektronisk tilgængelige.
På spørgsmålet om, hvad fremtiden bringer for bibliotekerne, peger de fem retsbibliotekarer på, at langt flere tidsskrifter og bøger bliver elektroniske. Men det er ikke ensbetydende med, at vi, når vi om ti år træder ind i biblioteket, vil opleve et rum uden kilometer-vis af hylder og kun med computere.
“Det kan godt være, der vil komme flere elektroniske tidsskrifter i fremtiden, men bibliotekerne vil stadig bestå af bøger.”
“Det kan godt være, der vil komme flere elektroniske tidsskrifter i fremtiden, men bibliotekerne vil stadig bestå af bøger,” siger Nille.
Selvom den juridiske litteratur måtte bevæge sig i retning af flere skærmtekster frem for trykte bøger, vil medarbejderne formentlig også i fremtiden støde på bibliotekarer i en del af retternes biblioteker. Informationssamfundet med dets overflod af oplysninger og viden gør ikke bibliotekarernes rolle mindre vigtig, mener Eva Brit.
“Vi lever i et informationssamfund, og derfor er vi bibliotekarer vigtige til at hjælpe med at finde, systematisere og vedligeholde viden.”