DANMARKS DOMSTOLE nr. 40, marts 2008
Forældremyndighed på nordsjællandsk
Et samarbejde mellem retterne i Helsingør, Hillerød og Lyngby har ført frem til en ny måde at behandle sager om forældremyndighed på. Her skal et forberedende retsmøde i et særligt lokale fremme forligsdrøftelserne. Det betyder øget ressourceforbrug, men også afgørelser af højere kvalitet.
Af dommer Britt Falster Klitgaard, Retten i Helsingør
En samtale i en fiktiv sag om forældremyndighed.
Forældreansvarsloven trådte i kraft 1. oktober sidste år. Som noget nyt kan retten bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed, træffe beslutning om barnets bopæl og blive bedt om også at tage stilling til spørgsmål om samvær. Hvad der er bedst for barnet, er altid et afgørende kriterium, og i alle forhold skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter. Den historiske udvikling af ændringerne i familielovgivningen viser, at gennem alle årene har det været lovgivers ønske, at det bør overlades forældrene at klare så meget som muligt selv.
Ved den seneste lovændring tog Folketinget endda selvstændigt initiativ til at lovgive om fælles forældremyndighed. Loven lægger op til, at vi ved domstolene tænker nyt i forhold til, hvordan vi tilrettelægger den praktiske fremgangsmåde ved sags-forberedelsen. Det er ikke lovens ånd, at vi uden forligsbestræbelser afgør sagerne ved dom. Vi skal træffe afgørelser af en høj kvalitet og på en skånsom måde få oplyst og inddraget navnlig børnenes synspunkter. Børnene trives ikke, når forældrene er i konflikt. At skabe rammer, der kan fremme forligsmuligheder, der sætter forældrene i stand til selv at håndtere problemerne og etablere et samarbejde til bedste for barnet, er blevet en opgave ikke kun for statsforvaltningen, men også for domstolene.
For at kvalificere og understøtte dommernes kunnen har vi ved retterne i Nordsjælland nedsat specialegrupper, så sager om forældremyndighed bliver behandlet af en mindre gruppe jurister ved hver ret. Juristerne holder jævnlige møder, hvor de drøfter, hvad der i de konkrete sager fungerede godt og mindre godt. Løbende justerer vi på praksis i takt med, at vi høster nye erfaringer og ny kunnen. Der er også etableret en kontaktgruppe mellem retterne med det formål at samarbejde og udveksle ideer på et bredere plan.
Børnesagkyndige søges
Vi har besluttet, at dommeren som udgangspunkt skal tale med de berørte børn, fra de er omkring seks til syv år. Der deltager altid en børnesagkyndig i samtalerne. Vi har et væsentligt større behov for at anvende børnesagkyndige i dag, end vi havde tidligere, og et af de første resultater af de tre retters samarbejde i kontaktgruppen var, da vi i oktober måned sidste år indrykkede en annonce i PsykologNyt. Retterne søgte i fællesskab efter interesserede i børnesagkyndigt samarbejde. Vi fik mange velkvalificerede ansøgere og udvalgte 24 børnesagkyndige. De blev delt i tre grupper med henblik på særligt at fungere som samarbejdspartner for én bestemt af de tre retter, men sådan at vi ved behov har mulighed for at trække også på de børnesagkyndige ved de andre retter. Samarbejdet med de børnesagkyndige blev indledt med et fællesmøde i december måned.
Når vi modtager sager om forældremyndighed fra statsforvaltningen, er de stadig præget af reformvanskeligheder og derfor ofte mangelfuldt oplyst. Hvis parterne har advokat, vil vi derfor bede advokaten om et processkrift, og har parten ingen advokatbistand, skriver vi til parten selv og spørger, hvad han eller hun ønsker, at retten skal beslutte i sagen.
En typisk sag vil herefter blive indledt med et forberedende retsmøde. I mødet deltager dommeren, en børnesagkyndig, parterne og eventuelt parternes advokater. Vi ønsker, at forældrene skal frem til dommeren og den børnesagkyndige, så vi kan kommunikere direkte med dem. Helst ser vi, at mor og far også begynder at tale med hinanden.
“Vi har besluttet, at dommeren som udgangspunkt skal tale med de berørte børn, fra de er omkring seks til syv år.”
I Helsingør og Hillerød har vi indrettet særlige mødelokaler til de forberedende retsmøder for at understøtte muligheden for forlig. I lokalet er et lille mødebord med plads til fire personer. Mor og far, dommeren og den børnesagkyndige tager plads ved bordet. Lidt væk fra bordet er der to stole med en lille pult foran. Her kan forældrenes eventuelle advokater tage plads.
Halvdelen bliver forligt
Når vi mødes til de forberedende møder, hilser vi på hinanden, og alle giver hånd. Det er dommeren, der leder mødet. Dommeren sikrer sig, at alle har samme bilag, og at alle har forstået hvilke påstande, der er i sagen. Under drøftelserne ved mødebordet vil det ofte være den børnesagkyndige, der stiller de fleste spørgsmål til forældrene. Typisk vil forældrene for eksempel blive bedt om at beskrive deres børn, eller fortælle om hvordan deres samarbejde har fungeret, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt, og hvad der skal der til, for at det igen kan fungere til bedste for barnet.
Vi forsøger at få forældrene til at se fremad og finde en løsning på problemerne. Vi er meget bevidste om, at forældrene ikke skal have lejlighed til at nedgøre hinanden og på den måde optrappe konflikten. Ind imellem hører vi den kritik mod vores fremgangsmåde, at parterne oplever det forberedende møde i retten som en gentagelse af det møde, de lige har haft i statsforvaltningen. Det er imidlertid vores erfaring, at flere møder med parterne gør, at parterne rykker sig, og at der kan åbnes muligheder for forlig, som i sidste ende er det bedste for børnene. Derfor gør vi forsøget. Da forældreansvarsloven kun har været i kraft i få måneder, er det svært at udtale sig om statistik. Vores forsigtige gæt er dog, at bruger vi de nødvendige ressourcer, slutter vi omkring halvdelen af sagerne ved forlig.
Bliver sagen ikke forligt på det første forberedende møde, skal der typisk være en børnesamtale. Inden vi siger farvel ved det forberedende møde, aftaler vi tidspunktet for børnesamtalen og for et efterfølgende retsmøde. Vi drøfter også med forældrene, hvordan barnet mest nænsomt bliver bragt til og fra retten.
Drejebog om familiesager på vej
Domstolsstyrelsen er i fuld gang med implementeringen af forældreansvarsloven, og har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet udarbejder forslag til arbejdsgange og nye tekster til sagsbehandlingssystemerne og hjemmesiden. I arbejdsgruppen deltager medarbejdere fra retterne og fra styrelsen. Samtidig er der nedsat en arbejdsgruppe under Domstolenes Samarbejdsforum, der har til formål at styrke samarbejdet mellem retterne, statsforvaltningerne, advokaterne og de børnesagkyndige. Repræsentanter for de nævnte grupper og for Familiestyrelsen deltager i denne gruppes arbejde.
På baggrund af drøftelserne i de to grupper vil der blive udarbejdet en drejebog for behandling af familiesager. Drejebogen forventes færdig ultimo marts 2008 og vil bl.a. indeholde anbefalinger til, hvordan familiesager skal behandles ved domstolene. Den måde at behandle familiesagerne på, der beskrives her på siderne, har i den forbindelse været drøftet i grupperne. Grupperne har imidlertid også drøftet andre hensigtsmæssige måder at behandle sagerne på. På nuværende tidspunkt er der derfor endnu ikke taget stilling til, om den her beskrevne måde at behandle familiesager på vil være den, der vil blive anbefalet i drejebogen.
Det mener advokaten:
Forældreansvarsloven i praksis
Af advokat Anne Broksø, Advokatfirmaet Scheibel I/S
Advokat Anne Broksø, Advokatfirmaet Scheibel I/S.
Fire måneder efter ikrafttrædelsen af forældreansvarsloven har jeg deltaget i en del sager i Helsingør og Hillerød. Ingen af sagerne har haft ens forløb, og ingen af sagerne er i skrivende stund afsluttet. Fælles for dem alle er, at den indenretlige del af sagen er indledt med et forberedende retsmøde med deltagelse af børnesagkyndig, dommer, parter og advokater.
I både Hillerød og Helsingør sidder advokaten på dette møde fysisk trukket tilbage fra det bord, som parterne, dommeren og den børnesagkyndige sidder omkring. Det er positivt. Det signalerer, at advokaternes rolle er tilbagetrukket, og at det er parterne selv, der i første omgang skal forsøge at løse sagen.
Selvom advokaten har en meget tilbagetrukket rolle i dette møde, er det min opfattelse, at advokatens deltagelse er nødvendig. Dels er det nødvendigt for advokaten at have kendskab til det på mødet passerede, hvis sagen udsættes til en egentlig hovedforhandling, dels er det betryggende for klienten at have advokaten med i de sager, hvor det er muligt at afslutte sagen umiddelbart i forbindelse med det forberedende retsmøde.
En stor del af de sager, jeg har deltaget i, er endt med en udsættelse af sagen. Parterne har, efter de forligsmæssige drøftelser, haft behov for at prøve noget af, eller at se tiden an. Sagsbehandlingstiden bliver derved længere, men det er ikke negativt, når parterne arbejder sammen om en forligsmæssig løsning i den tid.
Det forberedende retsmøde er isoleret set positivt, efter min mening. Dog kunne jeg ønske mig, en skrivelse om ”sagens gang”, der kunne sendes ud til glæde for de udenbys advokater, der ikke er bekendt med proceduren. Det kunne fremme forligsviljen meget, hvis begge parter (og begge advokater) var bekendt med, hvilket møde de gik ind til.
Som bekendt begynder alle disse sager i statsforvaltningen. Det betyder, at sagen er længe undervejs. Ud over det tidsmæssige perspektiv (der ikke formindsker konflikterne), oplever parterne ofte retsmødet som en “gentagelse” af det møde, der blev holdt i statsforvaltningen, hvor parterne ikke opnåede en forligsmæssig løsning. Klientens reaktion på det indledende retsmøde er derfor oftest en hovedrysten og en bedyrelse af, at ”det får man ikke noget ud af”. En bedre harmoni mellem, hvad der foregår i statsforvaltningen, og hvad der foregår i retten, vil derfor være ønskeligt.
I dag holder vi børnesamtaler på dommerens kontor eller i mødelokaler, men i Helsingør har vi planer om et ”børneværelse”. Vi er ved at indrette et hyggeligt lille rum med glade billeder i varme farver på væg-gene. Der skal være en lille kurv med lidt legetøj og selvfølgelig også både papir og farveblyanter. Mange børn vil gerne tegne eller nusse med et lille stykke legetøj, mens vi snakker med dem. Der er også altid lidt juice eller andet på bordet, som barnet kan få at drikke.
På baggrund af forløbet af børnesamtalen og det forberedende møde drøfter den børnesagkyndige og dommeren sammen mulighederne for forlig. Er det udsigtsløst, bliver næste retsmøde en sædvanlig hovedforhandling i et almindeligt retslokale, hvor advokaterne kan stille spørgsmål til parterne og procedere sagen. Ser vi en mulighed for forlig, tager vi et yderligere møde med forældrene omkring det lille mødebord. Hvis det ikke bærer frugt, og vi må opgive tankerne om forlig, kan vi eventuelt med det samme lade mødet gå over i en egentlig hovedforhandling, men ofte vil tiden være så fremskreden, at vi bliver nødt til at udsætte sagen og beramme yderligere et retsmøde.
“Det føles godt, at man som dommer har gjort en forskel og afleveret et stykke første klasses arbejde.”
Ressourcekrævende kvalitetsløft
Førend en sag om forældremyndighed kan sluttes ved forlig eller dom, har vi sædvanligvis holdt ikke under to til tre møder og ofte også en børnesamtale. Vi afsætter som udgangspunkt to timer pr. møde. Dommeren bruger i dag langt mere tid end tidligere, hvor tilsvarende sager blev afgjort efter et enkelt retsmøde á to til tre timers varighed. Det er nødvendigt at bruge mere tid, hvis vi skal præstere det væsentlige kvalitetsløft i sagsbehandlingen, der er tiltænkt med den nye forældreansvarslov. Samtidig modtager vi et ganske betydeligt antal forældremyndighedssager ved retterne. Efter en træg start, da de nye regler trådte i kraft, er der i dag god fart på sagstilgangen. Ved Retten i Helsingør modtager vi i gennemsnit mere end en ny sag om dagen. Det har ført til, at vi i Helsingør har besluttet at foretage en tidsregistrering, så vi kan få et mere sikkert indtryk af det gennemsnitlige forbrug af juristtimer til en almindelig sag om forældremyndighed.
Sager om forældremyndighed er svære sager, der har stor betydning navnlig for de berørte børn. Selv med den bedste indsats fra både dommer og børnesagkyndig er det langt fra alle sager, der kan løses med et forlig til bedste for barnet. Men vi jubler, hver gang det lykkes. Når vi står med en sag, hvor mor forlod vejledningsmødet i statsamtet i vrede, og vi alligevel får en positiv dialog på det forberedende møde, og efter en børnesamtale kan hjælpe forældrene til et forlig, hvor barnet med begge forældres indforståelse flytter fra mor til far, og der aftales nogle gode rammer for det fremtidige samarbejde og samvær, har vi en succes. Det føles godt, at man som dommer har gjort en forskel og afleveret et stykke førsteklasses arbejde. Det overstiger langt glæden ved at have en dom mindre, der skal skrives.
Det mener den børnesagkyndige:
Uformel samtale bringer forældre tættere sammen
Af cand. psych, HD Per Schaeffner
Børnesagkyndig Per Schaeffner.
Set fra en børnesagkyndig vinkel rummer de forberedende retsmøder store fordele.
Når forældre skilles og ikke kan enes om børnenes forhold, er der ofte særdeles store interesser og følelser på spil. For langt de fleste forældre er deres børn – heldigvis – det, der betyder allermest for dem.
Oveni kommer de følelsesmæssige og sociale spændinger, et samlivsbrud kan medføre, for slet ikke at tale om de materielle og økonomiske vanskeligheder, der kan opstå. Det er i dette felt, forældrene – med en ofte ringe eller ikke eksisterende indbyrdes kommunikation – forventes at holde hovedet koldt og fokus på børnenes forhold. Det siger sig selv, at der er al mulig grobund for misforståelser og uhensigtsmæssig forholden.
Med den nye måde at påbegynde sager om forældremyndighed mv. på er det blevet muligt at etablere et samtaleklima, hvor aktørerne – ”de ramte forældre” – får mulighed for at komme til orde og give sig til kende på en mere hel og autentisk måde, end det må forventes at foregå i en hovedforhandling.
I de forberedende møder er der mulighed for at bibringe forældrene en mere nuanceret forståelse af sammenhængene og få korrigeret deres billeder af hinanden. Dialogen og den mere uhøjtidelige og åbne ramme giver mulighed for at få belyst forholdene på en ny og mere oplysende måde. Det bliver muligt at få et godt indtryk af, hvad der optager forældrene og hvilke aspekter omkring børnene, der betyder noget. Fokus kan rettes på børnene og deres behov – og forældrenes egne og fælles muligheder for at dække disse fremover. Når forældrene bliver klar over, at hovedparten af deres uenigheder handler om deres forskellige mere eller mindre underbyggede oplevelser af børnene, og at de begge elsker deres børn og vil deres bedste, bliver det muligt at tale om børnene på en anden måde.
Det mest nyskabende omkring de forberedende retsmøder er uden tvivl den mere uhøjtidelige, børneog familiesagkyndige tilgang til disse sager. Det kan forekomme ressourcekrævende, at der holdes et eller flere møder på 2-3 timer. Der er dog ingen tvivl om, at det er i børnenes interesse, at forældrene bringes tættere på hinanden i deres fælles ansvar for børnene. Uanset om bestræbelserne medfører et forlig eller ej, må det ud fra en børnesagkyndig vinkel derfor anses for at være ressourcer, der er givet godt ud.