DANMARKS DOMSTOLE nr. 40, marts 2008
Video giver kortere afstand til retten
Danmarks Domstole har i efteråret 2007 gennemført et forsøgsprojekt med videoafhøring i retssager. Projektet har været en succes for både domstole og brugere og har samtidig vist sig at indeholde flere væsentlige sidegevinster for domstolenes arbejde og image.
Af dommer Henrik Engell Rhod, Retten på Bornholm
En juni-morgen i 2007 samles en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Domstolsstyrelsen, byretterne og Devoteam Consulting på Stortorvet i Malmø. De fleste har forinden nydt den korte togtur fra København, medens disen slap sit tag i Øresund. Arbejdsgruppen skal på besøg hos Länsrätten för Skåne Län for at bese rettens video-mødeudstyr og høre om erfaringerne med udstyret, idet et forsøgsprojekt med videomøder ved de danske byretter er i støbeskeen og skal gennemføres inden udgangen af 2007.
Et tilsvarende projekt var gennemført i Sverige og havde banet vej for en regeringsbeslutning om implementering af videomødeudstyr ved samtlige svenske domstole. Norge var ved at gennemføre en tilsvarende forsøgsordning. Nu er turen kommet til Danmark, hvor retsplejeloven i forbindelse med domstolsreformen har fået indsat bestemmelser om anvendelse af videomøder i retten. Endvidere er Danmark internationalt forpligtet til at imødekomme udenlandske myndigheders begæringer om videoafhøringer.
Svensk teknik foran
Besøget i Malmø fandt sted i lensret-tens nybygning, hvis indretning og udstyr hurtigt fremdrog suk af misundelse fra arbejdsgruppens deltagere med tanke på de bygningsforhold og manglende moderne udstyr, som hidtil havde været langt de fleste danske retter til del. Blandt andet var samtlige retssale og mødelokaler indrettet med AV-udstyr, telefonkonference- og tolkefaciliteter, og retssalene var udstyret med alarmanordninger for personalet, blot for at nævne standardudstyret. Flere retssale var tillige indrettet med videomødeudstyr, som arbejdsgruppen fik forevist.
Den svenske løsning og de svenske erfaringer indgik som væsentlige elementer i afsættet for det danske forsøgsprojekt, hvor retterne i Glostrup, Hillerød og Århus og Københavns Byret samt Retten på Bornholm blev udpeget som forsøgsembeder. Endvidere skulle Nyborg Statsfængsel inddrages. I sommeren 2007 blev retningslinjerne for forsøgsprojektet nærmere tilrettelagt i samarbejde med en projektgruppe, hvor også advokater, anklagemyndigheden og andre eksterne aktører deltog.
Tidsplanen var stram, men den holdt. Udstyret blev i slutningen af august sat op ved Retten i Glostrup og Retten på Bornholm som de første forsøgsembeder, og allerede mandag den 3. september 2007 kunne den første retssag med anvendelse af videomøde afholdes ved Retten på Bornholm med deltagelse af en part, der var mødt i et fjernafhøringsrum ved Retten i Glostrup. Efterfølgende har der været afholdt retsmøder i forskellige sagstyper på kryds og tværs mellem forsøgsembederne, efterhånden som udstyret er blevet opsat. Der har endvidere været afholdt flere simulerede retsmøder, for at retternes personale, brugere og projektgruppens deltagere kunne danne sig indtryk af udstyret og anvendelsesmulighederne.
Det tekniske udstyr
Retten i Horsens. Foto: Station 1.
Lige fra projektets begyndelse blev der lagt vægt på, at videomødeudstyret skulle opsættes i retssalene på en diskret og præsentabel måde så vidt muligt uden synlig kabling og under stor hensyntagen til retssalens funktion og eventuelle fredningsmæssige forhold. Udstyret skulle tage hensyn til retssalens scenografi og retshandlingens traditionelle dramaturgi. Endvidere var det et afgørende element, at udstyret skulle være let at betjene for dommeren eller protokolføreren. Blandt andet på grund af svenske erfaringer blev det på et tidligt tidspunkt fravalgt at anvende stemmestyrede kameraer. Der skulle med andre ord ikke ske kameraskift, når nogen tager ordet, først når nogen får ordet. Det er fortsat dommeren, der leder retsmødet.
“Der skulle med andre ord ikke ske kameraskift, når nogen tager ordet, først når nogen får ordet. Det er fortsat dommeren, der leder retsmødet.”
Ved Retten på Bornholm, Retten i Århus og i Københavns Byret er der i tre retssale blevet opsat to kameraer samt to lærreder og projektorer (Bornholm) eller to storskærme (Århus og København) samt mikrofoner ved dommeren, anklageren, forsvareren og i vidneskranken. Endvidere er der i retssalene blevet opsat en digital overhead og VGA-indgang for ekstern pc, således at man fra retssalen kan forevise et dokument for personen i fjernafhøringsrummet. Herudover er der i retssalene i Århus og på Bornholm installeret en DVD/VHS-afspiller. Det hele styres af dommeren eller protokolføreren med enkelte tryk på et letoverskueligt touch-panel, der grafisk gengiver retssalens opbygning. Ved samtlige forsøgsembeder er derudover opstillet et mobilt udstyr (på Bornholm dog fastmonteret) bestående af en fladskærm, kamera og mikrofon til brug i fjernafhøringsrum. Som led i forsøget er fjernafhøringsudstyret i Glostrup og Hillerød også blevet forsøgt anvendt som retssalsudstyr for at vurdere det mobile udstyrs anvendelsesmuligheder som ”nær-ende”.
Billed- og lydkvaliteten er generelt blevet vurderet som god. Det er samtidig blevet vurderet, at udstyret i retssale bør være fastmonteret. Det er nemmere at installere fast udstyr på en diskret og præsentabel måde og således, at det faste udstyr understøtter retsmødets dramaturgi. Samtidig kan alle i retssalen, herunder også tilhørere, følge videomødet. Herudover kan udstyret anvendes til AV-præsentationer, når det ikke anvendes til videomøder.
Retten i Horsens. Foto: Station 1.
Hvor det mobile udstyr har vist sine klare fordele som udstyr i fjernafhøringsrum, fordi det kan flyttes rundt mellem rettens forskellige venterum og kontorer, så har det mobile udstyr vist sig mindre hensigtsmæssigt som retssalsudstyr og kan derfor ikke erstatte den fulde retssalsløsning. Ud over at virke som et markant fremmedelement i retssalen kan udstyret ofte kun forudindstilles til anvendelse i en bestemt retssal, eftersom kamerapositionerne ikke vil være de samme fra retssal til retssal afhængigt af retssalens størrelse, opbygning og møblering. Desuden kan tilhørere ikke følge videomødet på det mobile udstyr og udstyret kan ikke anvendes som AV-udstyr i samme omfang som det fastmonterede udstyr.
Touchpanel i Retten på Bornholm.
De praktiske forsøg
Eftersom retsplejelovens bestemmelser om videokonference endnu ikke er trådt i kraft, har det i forsøgsperioden været nødvendigt at indhente samtykke fra aktørerne i de enkelte sager. Det viste sig dog hurtigt ikke at være noget problem med undtagelse af en enkelt civil sag, hvor det manglende samtykke dog mest af alt havde karakter af et forsøg på trænering af sagen. I et enkelt tilfælde ville en arrestant ikke meddele samtykke til en fristforlængelse pr. videomøde, da han herved ville blive ”snydt” for en adspredende tur uden for arresten; i det konkrete tilfælde en flyvetur frem og tilbage mellem København og Bornholm.
I bestræbelserne på at udfinde sager, hvori videokonference med fordel kan anvendes, er der opnået gode erfaringer med senest på de forberedende retsmøder at gøre advokaterne opmærksomme på muligheden for videomøder. På Bornholm blev det mellem retten og anklagemyndigheden aftalt, at anklagemyndigheden allerede ved sagens fremsendelse til retten gør retten opmærksom på, hvorvidt en eller flere afhøringer i sagen egner sig til videomøder. For at koordinere forsøgsembedernes samarbejde omkring reservering af fjernafhøringsrummene, er der tilrettelagt en praktisk fremgangsmåde, hvorefter embederne på grundlag af et skema med nødvendige sagsoplysninger foretager reservationer hos hinanden. Retten, hvor fjernafhøringsrummet er beliggende, journaliserer reservationen som en subsidiær sag og udbetaler eventuel vidnegodtgørelse som i en “almindelig” subsidiær sag. Det vil senere blive overvejet at indrette sagsbehandlingssystemerne således, at embederne har adgang til direkte reservation af andre embeders fjernafhøringsrum.
“I et enkelt tilfælde ville en arrestant ikke meddele samtykke til en fristforlængelse pr. videomøde, da han herved ville blive ”snydt“ for en adspredende tur uden for arresten; i det konkrete tilfælde en flyvetur frem og tilbage mellem København og Bornholm.”
Det letoverskuelige og betjeningsvenlige touch-panel i retssalene viste sig hurtigt, at være af afgørende betydning for den positive modtagelse, som forsøgsprojektet har fået hos personalet ved forsøgsembederne. Med enkelte tryk kan dommeren eller protokolføreren skifte mellem de fastindstillede kamerapositioner eller foretage manuelle justeringer af både retssalens kameraer og kameraet i fjernafhøringsrummet. Mødedeltagerne har generelt oplevet en fin kontakt med personerne ”i den anden ende” og har generelt ikke været i tvivl om, hvem kameraerne aktuelt pegede på. Videomødeformen giver dog også visse udfordringer. Da kameraet ikke kan placeres midt i lærredet/ skærmen, som man kigger på, kan parterne, der samtaler i videomødet ikke altid opnå direkte øjenkontakt med hinanden, og parterne er frataget følelsen af at være i samme lokale. Det er således blevet nævnt, at man kan få følelsen af at have en ”glasplade” mellem parten i retssalen og parten i fjernafhøringsrummet.
Retssikkerhed og it-sikkerhed
Dommer Henrik Engell Rhod, Retten på Bornholm.
Forsøgsembederne og de eksterne mødedeltagere har generelt vurderet retssikkerheden ved et videoretsmøde til at være lige så god som ved et almindeligt retsmøde i de sager, som i forsøgsperioden er blevet afholdt som videoretsmøder. Videoretsmødet vil dog til hver en tid kunne afbrydes og udsættes til et almindeligt retsmøde, hvis hensyn til retssikkerheden eller ordensmæssige hensyn konkret tilsiger det, for eksempel ved afhøringen af et centralt eller vrangvilligt vidne. Visse sagstyper skønnes kun sjældent egnede til videokonference, f.eks. forældremyndighedssager og værgemålssager eller andre personfølsomme sager, hvor den sædvanlige umiddelbarhed i retten er af væsentlig betydning. I øvrigt skønnes videomødeformen anvendelig i langt de fleste almindelige straffesager, herunder fristforlængelser, i civile sager, fogedsager og enkelte skiftesager.
Ud fra it-sikkerhedsmæssige overvejelser kan videoretsmøder indtil videre kun finde sted indenfor domstolene, hvor der er etableret et lukket netværk til brug for netop videoretsmøderne. Det er imidlertid under overvejelse at give mulighed for etablering af eksterne fjernafhøringslokaler, for eksempel hos andre offentlige myndigheder og danske repræsentationer i udlandet eller hos advokater. Det kræver dog forinden grundige overvejelser og særlige løsninger. Det vil kunne medføre ubærlige troværdighedsproblemer for domstolene pludselig at opleve retshandlinger offentliggjort på for eksempel YouTube.
“Visse sagstyper skønnes kun sjældent egnede til video-konference, f.eks. forældremyndighedssager og værgemålssager eller andre personfølsomme sager, hvor den sædvanlige umiddelbarhed i retten er af væsentlig betydning.”
Væsentlige sidegevinster
Med installationen af lærreder/ storskærme, mikrofoner, digital overhead,DVD/VHS-afspiller og VGA-tilslutning for eksterne pc’ere har forsøgsembederne med det faste videomødeudstyr i retssalen mulighed for også at tilbyde AV-præsentationer. Det er ikke længere så som så med rettens værdighed og offentligheden i retsplejen for tilhørerne, og politiet behøver ikke længere at komme trækkende med et gammelt billedrørsfjernsyn eller en bærbar PC med 15” skærm, som alle må samle sig omkring, når der skal afspilles en videosekvens. Anklageren kan nøjes med et elektronisk medium og afspille det på retssalens videoudstyr enten via retssalens DVD/ VHS-afspiller eller en bærbar pc fra sin egen pult. Der bliver ej heller længere trængsel omkring dommeren, når et rids eller andet skal forevises. Det kan forevises for alle tilstedeværende – også tilhørerne – ved anvendelse af overhead’en.
Udstyret kan endvidere anvendes til videomøder internt ved retten mellem retssalen og rettens eget fjernafhøringsrum, hvilket navnlig har sin værdi i situationer, hvor den tiltalte i medfør af retsplejelovens § 856, må føres uden for retssalen under en eller flere vidners forklaring. Når den tiltalte placeres i fjernafhøringsrummet, kan han fortsat følge retshandlingen direkte frem for at måtte nøjes med et referat af forklaringen. Denne anvendelse af systemet indebærer en forbedring af den tiltaltes retssikkerhed, og flere tiltalte har da også frafaldet deres protest mod at blive ført ud, når de er blevet vejledt om, at de fortsat kan følge retshandlingen.
“Det vil kunne medføre ubærlige troværdighedsproblemer for domstolene pludselig at opleve retshandlinger offentliggjort på for eksempel YouTube.”
Økonomi, internationale forpligtelser og fremtiden
Muligheden for videomøder har tilført forsøgsembederne et væsentligt redskab i bestræbelserne på at yde en fleksibel sagsbehandling til gavn for borgerne. Det har i flere sager vist sig muligt at foretage hurtigere berammelser og at undgå omberammelser, når vidner, herunder skønsmænd og lægekonsulenter samt tolke, ikke har måttet afse rejsetid til rejser på tværs af landet for at deltage – ofte kortvarigt – i et retsmøde, men i stedet har kunnet nøjes med en tur ned i den lokale byret. Samtidig er sagens parter blevet sparet udgifter til godtgørelse af rejsetid og tabt arbejdsfortjeneste. Allerede tidligt i forsøgsperioden
stod det endvidere klart, at muligheden for videomøder i fristforlængelser kan indebære væsentlige lettelser i politiets transportopgaver. Derimod vil retterne næppe opleve besparelser i forbindelse med video-møderne. Et retsmøde vil ikke blive gennemført hurtigere, hvad enten en forklaring skal afgives i retssalen eller i et videomøde. En udrulning af videomødesystemet til samtlige retter afhænger derfor nu af, hvorvidt domstolene bevillingsmæssigt kan opnå den fornødne økonomiske ramme til formålet.
“Indførelse af muligheden for videoafhøringer ved samtlige byretter vil bidrage væsentligt til, at byretterne også opfattes som moderne i teknisk henseende.”
Forsøgsprojektet er blevet gennemført sideløbende med mange andre udfordringer for domstolene i reformens første år. I hele forløbet har projektet dog mødt et stort og positivt engagement blandt forsøgsembedernes personale og eksterne aktører, hvilket sammenholdt med projektets gode resultater har haft en ikke uvæsentlig betydning for projektets succes og den positive presseomtale, der er blevet domstolene til del i anledning af projektet. I forbindelse med reformen flytter mange byretter i nye og moderne bygningsmæssige rammer. Indførelse af muligheden for videoafhøringer ved samtlige byretter vil bidrage væsentligt til, at byretterne også opfattes som moderne i teknisk henseende. Disen over byretternes tekniske formåen vil da for alvor lette, som disen lettede over Øresund en juni-morgen i 2007.
Domstolene på video
Dommer Henrik Engell Rhod, Retten på Bornholm.
Forsøgsprojektet er gennemført ved Retten på Bornholm, retterne i Glostrup, Hillerød og Århus samt Københavns Byret og Nyborg Statsfængsel.
Videoafhøringer har fundet sted i straffesager, herunder fristforlængelser, civile sager, fogedsager og skiftesager.
Forsøgsprojektet skulle belyse følgende forhold:
- Videomødeudstyrets kvalitet og implementering i retssalene
- Berammelse af videoretsmøder
- Afholdelse af videoretsmøder
- Retssikkerhed
- Sagstypers egnethed
- Påvirkning af domstolenes image
Muligheden for videoafhøringer vil
- styrke retternes fleksibilitet ved berammelse af sager,
- medføre besparelser for domstolenes brugere,
- være uden retssikkerhedsmæssige problemer i langt de fleste sager,
- styrke domstolenes image og
- bringe Danmark i overensstemmelse med internationale forpligtelser.