DANMARKS DOMSTOLE nr. 31, marts 2006
En vis specialisering – hvad er det?
Med domstolsreformen er der lagt op til, at både borgere og virksomheder kan få et mere specialiseret syn på sagen. Men dommeren skal fortsat være generalist, mener flere dommere.
Af kommunikationsmedarbejder Louise Seest, Domstolsstyrelsen
Foto: Kurt Rodahl
Immaterialret, skatteret, miljøret, socialret og familieret er eksempler på retsområder, der selv blandt dygtige jurister kan være svært tilgængelige. Ikke fordi selve juraen, bestemmelserne i sig selv, er svære at forstå, men fordi det kan være svært for dommeren at udøve sit skøn, uden at have et kendskab til en omfattende praksis og udvikling på det konkrete område.
Med domstolsreformen ønsker regeringen en højere grad af specialisering ved domstolene. Det blev formuleret i regeringsgrundlaget fra februar 2005:
“Retssagerne ved domstolene skal behandles smidigt og effektivt og på et fagligt højt niveau til gavn for retssikkerheden. Der er behov for at samle byretterne i større enheder for at sikre specialisering og faglig udvikling blandt dommerne til gavn for retssikkerheden. Regeringen vil derfor i efteråret 2005 fremlægge forslag til en reform af retskredsene for at sikre en hurtigere og bedre betjening af borgerne.”
“ Immaterialret, skatteret, miljøret, socialret og familieret er eksempler på retsområder, der selv blandt dygtige jurister kan være svært tilgængelige. ”
Sagkyndige dommere
I bemærkningerne til lovudkastet om politi- og domstolsreformen står der: "En sagkyndig meddommer kan i civile sager give retten en specifik faglig indsigt, som en juridisk dommer sjældent besidder. En sagkyndig meddommer kan også i kraft af sit eget kendskab til det pågældende område have større mulighed for at indleve sig i parternes situation. [...] Retsplejerådet foreslår på den baggrund at styrke den sagkyndige medvirken ved byretterne og landsretterne i første instans, dels ved, at sagkyndige dommere kommer til at medvirke i videre omfang i handelssager, end det i praksis sker i dag, dels ved, at sagkyndige dommere også skal kunne medvirke i ikkehandelssager. Rådet foreslår desuden, at der skal være mulighed for medvirken af sagkyndige dommere i en ankesag i landsretten, når sagen har været behandlet med sagkyndige dommere i byretten."
Fra lovudkastet
I bemærkningerne til lovudkastet om politi- og domstolsreformen fra den 16. december 2005 henviser Justitsministeriet til Retsplejerådets synspunkter. Ministeriet “er enig i Retsplejerådets synspunkter, herunder om vigtigheden af, at dommerne ved den enkelte domstol i højere grad end i dag får mulighed for at opbygge et specialkendskab til bestemte sagstyper ...”
I Justitsministeriets henvisninger til Retsplejerådets synspunkter fremgår det dog, at rådet ønsker, at der skal være tale om en kombination af rollerne som henholdsvis generalist og specialist:
“Retsplejerådet finder, at det er ved at kombinere rollerne som generalist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifikationer. Ved en for høj grad af specialisering, hvor bestemte dommere gennem flere år udelukkende eller næsten udelukkende behandler én bestemt type sager, risikerer man, at de pågældende mister følingen med generelle, tværgående juridiske principper og regler, som det i særlig grad er domstolenes opgave at værne om.”
Foto: Station 1
Domstolenes rolle
Retsplejerådets synspunkter kom oprindeligt til udtryk i udvalgets betænkning: “Reform af den civile retspleje I” fra 2001. På det tidspunkt var højesteretsdommer Poul
Sørensen formand for Retsplejerådet. Han mener, at det er domstolenes samlede definition af retsudviklingen i det danske samfund, der er afgørende i specialiseringsdebatten. Domstolene skal sørge for, at retsudviklingen ikke stritter i flere forskellige retninger:
“Det er domstolenes vigtigste samfundsopgave at sikre, at dommerne ikke specialiserer sig så meget, at de får skyklapper på. At man prøver at opnå en eller anden form for ensartethed i retssystemet om for eksempel bødeniveauet. At de almene juridiske principper i civilretten, i formueretten og i strafferetten osv. bliver noget fælles gennemgående,” siger Poul Sørensen.
Spørgsmålet om den juridiske dommer skal være generalist eller specialist blev rejst i Danmarks Domstole nr. 25 af professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. I artiklen “Hvordan får vi bedre dommere?”, skriver han blandt andet:
“Hvis man i en konkret sag kunne vælge mellem at få en dommer, der er generalist, og en som er specialist i sagsområdet, tror jeg, at alle ville vælge specialisten. Fuldstændig ligesom når man skal vælge advokat eller hospital.”
Til det forklarer Poul Sørensen, at selvom der er et behov for en vis specialisering, ligesom der er inden for alle andre videnskaber, fag og samfundsgrene, så skal dommeren fortsat også være generalist. For vedkommende skal både kende reglerne på det konkrete område og kunne sætte tingene i relation til hele retssystemet.
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen skriver videre:
“Det er vigtigt at være generalist i et eller andet omfang. Det gælder ikke kun for dommerne, men også for advokater og universitetsprofessorer. Men kan man kun opnå den generelle viden ved at behandle sagstyper fra alle retsområder? Det mener jeg ikke. Man kan orientere sig generelt eller deltage i kurser og konferencer. Det er meget tidskrævende at opnå sin generalistviden ved sagsbehandling, og det går ud over specialiseringen.”
“ Retsplejerådet finder, at det er ved at kombinere rollerne som generalist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifikationer. ”
Ikke sagsbehandlere
Poul Sørensen mener omvendt, at det er vigtigt, at dommeren i det daglige arbejde ikke bliver så specialiseret, at vedkommende blot bliver sagsbehandler. Det er ikke dommerens rolle bare at være sagsbehandler, understreger han.
“Når du er sagsbehandler, fokuserer du ofte på det område, som du er specialist i. Hvad enten du vil det eller ej. Du får skyklapper på. Der er ting, du ikke stiller spørgsmål ved, fordi du anser dem for selvfølgelige. På den måde drager du den ene slutning efter den anden uden at sætte dem ind i en bredere sammenhæng.”
Når domstolene for eksempel ændrer en afgørelse, der er truffet i Den Sociale Ankestyrelse eller i et privat klagenævn, så er det ikke udtryk for, at de, der har truffet afgørelserne, er udygtige. Grunden kan ofte være, at sagerne får en anden bedømmelse ud fra et bredere perspektiv, forklarer Poul Sørensen.
En anden fordel, ved at dommeren er generalist, er, ifølge Poul Sørensen, når vedkommende skal udarbejde de konkrete begrundelser. “Hvis man arbejder inden for et bredt sagsområde som dommer, så kan man bedre udtrykke sig alment og forståeligt i sine begrundelser, end hvis man er specialist på området. Det er nemmere at give en almen forståelig begrundelse, hvis man ikke kun har den indforståede tilgang til sagen,” siger han.
“ Hvis man arbejder inden for et bredt sagsområde som dommer, så kan man bedre udtrykke sig alment og forståeligt i sine begrundelser, end hvis man er specialist på området. ”
Ressourcebesparende
Men der er bestemt fordele ved et retssystem med dommere, der har en vis specialisering, mener Poul Sørensen.
“ Jo længere du kommer ned i instanserne, jo flere banale sager er der, og de skal ekspederes. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med en vis specialisering. ”
“Jo længere du kommer ned i instanserne, jo flere banale sager er der, og de skal ekspederes. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med en vis specialisering. Man kan jo ikke sidde og dyrke Adam og Eva i alle sagerne i byretten. Så drukner man fuldstændigt,” siger han.
Også Dommerforeningens formand, Henrik Linde, mener, at en vis specialisering kan være ressourcebesparende – og at det er dét, borgeren vil mærke efter domstolsreformen.
“Mit håb er, at kvaliteten allerede i dag er fuldstændig i top. Der vil måske navnlig være nogle rationaliseringsgevinster. Den enkelte dommer vil givetvisskulle bruge mindre tid på forberedelse, fordi vedkommende ikke skal sætte sig ind i et retsområde. Man vil måske også på den baggrund kunne tillade, at man skrider lidt hurtigere frem med bevisførelse, afhøringer og hvor meget der skal dokumenteres. Men ligefrem at sige, at der vil komme et fagligt kvalitetsløft i kraft af det her, viljeg stille mig mere tvivlende overfor. Under forudsætning af at advokaterne tidligere har været deres opgave voksen, så skulle slutresultaterne meget gerne blive de samme.”
Handelsretten
Fremover skal Handelsretten (tidligere Sø- og Handelsretten) kun behandle visse særlige civile sager. Det er især internationale erhvervssager, en række immaterialretlige sager og konkurrenceretlige sager. En væsentlig ændring består i, at Handelsretten fremover skal behandle sager vedrørende patenter og brugsmodeller. Disse sager behandles i dag af landsretten, men som et led i den ændrede instansfølge overgår disse sager til Handelsretten. Retten skal derimod ikke længere behandle straffesager. Handelsretten vil således i endnu højere grad få status som en specialdomstol. Desuden vil der fortsat være mulighed for, at den enkelte dommer ligesom i dag kan specialisere sig inden for udvalgte områder. Retten har også en række sagkyndige dommere tilknyttet, hvoraf hovedparten er indstillet af erhvervslivets organisationer.
Højeste kvalitet
Dommer Birgitte Andersen fra Retten i Hørsholm vil ikke afvise, at en vis specialisering kan føre til afgørelser af højere faglig kvalitet.
“Dommerspecialisering vil måske i det hele taget føre til, at færre sager bliver anket. Jeg ved ikke, om det vil være tilfældet. Jeg håber det ikke, men det kan da ikke afvises,” siger hun.
“ Det er domstolenes vigtigste samfundsopgave at sikre, at dommerne ikke specialiserer sig så meget, at de får skyklapper på. ”
Birgitte Andersen har tidligere arbejdet 10 år i Sø- og Handelsretten, hvor hun i skifteretten fik særligt kendskab til konkursloven, nærmest som et speciale. Hun hilser en højere grad af specialisering velkommen.
“Jeg ville dog blive syg og dårlig, hvis jeg udelukkende skulle behandle sager om mangler ved fast ejendom. Personligt synes jeg, at det kunne være spændende at have det familieretlige område som speciale.”
Også dommer Niels Petersen fra Retten i Esbjerg hilser en vis specialisering velkommen. Han har sådan set allerede et speciale – nemlig boafgifter – som han har skrevet flere bøger om.
“Som udgangspunkt mener jeg dog, at dommere bør være generalister. Inden for visse områder vil man imidlertid med fordel kunne have en specialist. Personligt kunne jeg sagtens forestille mig at arbejde med et speciale i et par år. Men så tror jeg også, at man for fortsat at bevare en alsidig kompetence indenfor et bredt juridisk område, skal have mulighed for at beskæftige sig med et bredere juridisk område. Jeg ville også gerne i en periode være for eksempel leder af en skifteret, hvor jeg dels kunne arbejde med ledelse og dels behandle større sager om afgiftsspørgsmål,” siger han.
Foto: Station 1
“ Den enkelte dommer vil givetvis skulle bruge mindre tid på forberedelse, fordi vedkommende ikke skal sætte sig ind i et retsområde. ”