DANMARKS DOMSTOLE nr. 31, marts 2006
Tab af nærhed
Tavshed. Det var reaktionen, da medarbejderne i december hørte regeringens udspil til den fremtidige struktur. I dag går snakken højt i Retten i Haderslev.
Af kommunikationsmedarbejder Emil Melchior, Domstolsstyrelsen
Katastrofestemning. Retspersonale i chok. Grådkvalt dommer. En måned efter lovudkastets offentliggørelse står overskrifter og stemningsbeskrivelser fra lokalavisen stadig klart på nethinden. Lyset er også klart på denne frostkolde morgen midt i januar, hvor jeg skøjter forbi stationsbygningens hjørne og over til den høje, grønne dør. “By & Herredsretten” står der med store, sorte bogstaver over døren. Det har der gjort i lang tid, men snart er det fortid. Den fredede bygning i Haderslev fra begyndelsen af 1800-tallet fik sit foreløbige dødsstød som retsbygning i slutningen af 2005. Den administrerende dommer husker tilbage på dagen.
“Vi gik i sort. Vi havde alle troet, at det blev Kolding eller måske Aabenraa. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det blev Sønderborg. Jeg havde egentlig regnet med, at vi skulle holde et informationsmøde, men medarbejderne ville bare hjem hurtigst muligt, fordi de mente, at der ikke var mere at tale om. Der var bare tavshed,” siger Frida Liebach.
Svær omstilling
Skuffelsen er stadig tydelig i medarbejdernes øjne. Sønderborg. De ti bogstaver vil betyde en massiv omlægning af medarbejdernes vaner, dagligdag og livsstil: Én skal have bil nummer to, en anden skal have passet sine fire børn, og en tredje kan ikke køre bil på grund af en operation i nakken. Størstedelen af personalet har været bosat i Haderslev i mange år, og, som en medarbejder siger, er denne nærhed blevet en del af kulturen. Alene tanken om at flytte, når man er oppe i alderen, er vanskelig, mener Karen Krarup, som har været ansat i tinglysningen i 30 år.
“Det vil kræve en hel omlægning af livsstilen, og det er jeg ærlig talt blevet for gammel til. Det kan man ikke byde os, når man nærmer sig 60 år. Det er trist, fordi mange er glade for at arbejde sammen, og nu bliver man spredt, og andre holder op. Jeg synes, det er en lidt trist afslutning på et langt arbejdsliv,” siger Karen Krarup.
“ Det er trist, fordi mange er glade for at arbejde sammen, og nu bliver man spredt, og andre holder op. Jeg synes, det er en lidt trist afslutning på et langt arbejdsliv. ”
Loyalitet og valg
Administrerende dommer Frida Liebach fortæller, at medarbejderne har lovet hende ikke at træffe en beslutning om deres fremtid, før den endelige struktur er vedtaget. Det løfte står medarbejderne ved, så de knokler på livet løs. Selvom nogle medarbejdere fornemmer, at der er kommet en mærkelig stemning på arbejdspladsen, så mener andre, at den politiske udmelding ikke har ændret på medarbejdernes loyalitet over for retten.
“Jeg synes, at der er en stor loyalitetsfølelse blandt medarbejderne. Selvom der er store frustrationer, så laver folk deres arbejde. Man er loyal over for Retten i Haderslev. Det er en af grundene til, jeg er glad for at arbejde ved domstolene. Medarbejderne er meget ansvarlige og fleksible, for hvis det brænder på, så bliver man lidt længere. Det er dejligt,” siger kontorfunktionær Anni Petersen.
“For hvis det ikke bliver Aabenraa, så bliver man nødt til at tænke over sin egen fremtid. Jeg kunne frygte, at medarbejderne begynder at sive, når den endelige beslutning kommer. De resterende medarbejdere skal så få arbejdspladsen til at fungere, og en lukningstruet byret er heller ikke nogen magnet for nye medarbejdere,” påpeger dommerfuldmægtig Iben Leisner.
Alle medarbejderne er dog enige om, at utilfredsheden hverken skyldes indholdet i domstolsreformen eller personalet i Sønderborg. Det er simpelthen beliggenheden, der er afgørende. Placeringen i yderområderne kan også vanskeliggøre rekrutteringen af nye medarbejdere, mener dommer Peter Brund.
“ Vi gik i sort. Vi havde alle troet, at det blev Kolding eller måske Aabenraa. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det blev Sønderborg. ”
Medarbejdernes bekymring handler også om, hvad der sker med Retten i Haderslev, hvis det endelige resultat bliver Sønderborg. På et tidspunkt bliver de nødt til at træffe et valg, om de vil være loyale over for Retten i Haderslev eller over for sig selv. De fleste medarbejdere under 50 år har på den baggrund valgt, at de vil søge væk, hvis regeringen fortsat peger på Sønderborg. De 66 kilometer mellem Haderslev og Sønderborg giver simpelthen for meget transporttid med den eksisterende infrastruktur.
“ Jeg kan være nervøs for, at det bliver svært at tiltrække især juridisk arbejdskraft i Sønderborg. For erfaringen viser, at jo længere væk retten er placeret, jo sværere bliver det at få kvalificerede ansøgere. ”
“Jeg kan være nervøs for, at det bliver svært at tiltrække især juridisk arbejdskraft i Sønderborg. For erfaringen viser, at jo længere væk retten er placeret, jo sværere bliver det at få kvalificerede ansøgere.”
Fra venstre: Kontorfuldmægtig Britta Andresen, kontorfuldmægtig Anni Petersen, kontorfuldmægtig Jeppe Jensen, adm. dommer Frida Liebach og kontorfuldmægtig Karen Krarup.
Lokalmiljø i opbrud
Beboerne i Haderslev og omegn har i lang tid været vant til at tage til Gammelting 1 og 2 for at besøge tinglysningen eller skifteretten. Retten er en del af bybilledet.
“Jeg sidder som notar og har et godt forhold til de virksomheder, som får lavet påtegninger. De har klart givet udtryk for, at de fremover vil køre til Kolding, for det vil være hurtigst. Jeg synes, at det er lidt trist, at området på denne måde mister byretten og dermed en vigtig kontakt til borgeren og erhvervslivet,” siger Anni Petersen.
Medarbejderne håber stadig på, at strukturen bliver ændret i sidste øjeblik. De håber inderligt. Både Frida Liebach og politikere fra Haderslev Kommune har fået foretræde hos Retsudvalget for at hjælpe håbet på vej. Ved redaktionens deadline var resultatet af møderne endnu uvist. Tabet af Retten i Haderslev vil på sigt koste dyrt for byen, mener borgmester i Haderslev Kommune, Jens Christian Gjesing (S).
“Byen vil miste en del af sin identitet, for der har været tingsted i denne by i 700-800 år. På længere sigt har jeg en frygt for, at den fortsatte udflytning af statslige institutioner kan få nogle større konsekvenser. Byrettens placering har for eksempel også betydning for, hvor advokatstanden bosætter sig, halvdelen af vores sygehuse er blevet nedlagt, og nu bliver politikredsen også lukket. Denne udvikling giver et væsentligt knæk i vækstkurven. Det er faktisk lige før, vi skal bede om udviklingsbistand.”
“ Beboerne i Haderslev og omegn har i lang tid været vant til at tage til Gammelting 1 og 2 for at besøge tinglysningen eller skifteretten. Retten er en del af bybilledet. ”
Afmagt og usikkerhed
Medarbejderne i Retten i Haderslev kan ind i mellem føle sig magtesløse i det politiske spil.
“Jeg tror, at mange føler en vis afmagt, fordi processen er politisk bestemt. Jeg kan også godt forstå, at de nye præsidenter skal træffe beslutninger, men det betyder bare, at medarbejderne i lang tid ikke har vished om deres fremtid. Det skaber usikkerhed,” siger dommerfuldmægtig Iben Leisner.
Usikkerheden gælder i særdeleshed medarbejderne i tinglysningen, som fortsat må gå på arbejde uden at kende fremtiden, mener tinglysningsmedarbejder Jeppe Jensen.
Han har dog besluttet sig for at gå på pension, når reformen kommer.
“Vi aner ingenting i tinglysningen, for det skal først vedtages i Folketinget. Det fylder også meget for de unge kolleger, som ikke har haft mulighed for at komme ind i et andet arbejdsområde. Skal de søge et nyt job? Eller har de en chance for at komme til Kolding? De kan ikke komme i gang med at vælge endnu. For mig selv handler det bare om at komme på arbejde, at få dagen til at gå og at få lavet så meget som muligt af det, som vi er bagefter med. Og så have det lidt glant,” siger Jeppe Jensen med et smil og forklarer københavneren, at “glant” betyder godt på “synnejysk.”
“ Byen vil miste en del af sin identitet, for der har været tingsted i denne by i 700-800 år. På længere sigt har jeg en frygt for, at den fortsatte udflytning af statslige institutioner kan få nogle større konsekvenser. ”