DANMARKS DOMSTOLE nr. 31, marts 2006
Reformen vil styrke domstolene
Advokatrådet hilser domstolsreformen velkommen som en mulighed for at give især byretterne et fagligt løft. Men blandt andet forslaget om forholdet mellem antallet af dommere og dommerfuldmægtige er rådet ikke tilfreds med.
Af Sys Rovsing, formand for Advokatrådet
Sys Rovsing, formand for Advokatrådet.
Domstolenes stilling i samfundet er langt hen ad vejen præget af tillid og autoritet fra befolkningens side. Og som repræsentant for de professionelle brugere kan jeg sige, at vi overordnet set også er godt tilfredse. Men i dag er udvikling et uomgængeligt krav, hvis man vil bevare sin position i samfundet – også for en hæderkronet statsinstitution som domstolene. Derfor ønsker Advokatrådet domstolsreformen velkommen som en mulighed for at give især byretterne et fagligt løft.
Det faglige løft
Den kollegiale behandling giver byretterne en rigtig god mulighed for at styrke deres faglige profil. Tre par øjne kan simpelthen ikke undgå at se mere end ét.
Udover styrken ved at få tre dommere til at se på de svære sager vil det også i bredere forstand betyde en faglig opkvalificering af byretterne. For det kan vel ikke undgå at påvirke hele arbejdskulturen, at man nu virkelig skal til at arbejde sammen om sagerne. Vi advokater har jo blandt andet i Danmarks Domstole kunnet følge med i, hvordan flere byretter har arbejdet med kvalitetsmålinger og evalueringer, og herunder overværet hinandens sagsbehandling på kryds og tværs. I den forbindelse kan ordningen med kollegial behandling jo faktisk siges at blive et permanent led i de planer for videndeling, som allerede i dag findes ved mange byretter. Den kollegiale behandling vil nok også betyde et endeligt farvel til den lidt gammeldags indstilling til feedback og videndeling, som der måske stadig kan være et levn af nogle steder.
Foto: Station 1
Inddragelsen af sagkyndige dommere giver også en mulighed for at højne kvaliteten af domstolenes produkt. Hvis det bruges rigtigt, kan det betyde en øget anerkendelse og styrkelse af domstolenes position inden for de erhverv, der kommer til at levere meddommerne. Endelig vil det medføre et endnu bredere bedømmelsesgrundlag og en anderledes feedback til de juridiske dommere. Men det kræver selvfølgelig, at man får de rigtige folk ind som meddommere. Det stiller høje krav til personlighed og faglig viden at være med til at bedømme en retssag, og de folk, der opfylder disse krav, er uden tvivl vant til at få en ordentlig løn. Derfor er Advokatrådet ikke tilfreds med, at man med lovforslaget slet ikke lever op til de kravtil aflønning af de sagkyndige dommere, som Retsplejerådet opstillede. Man risikerer at få en ringere ydelse, hvis ikke man er parat til at give en bare nogenlunde pris.
Det med ikke at være parat til at betale for en ydelse ser desværre også ud til at have spillet ind på overvejelserne om forholdet mellem antallet af dommere og dommerfuldmægtige. Borgerne må langt hen ad vejen have krav på, at deres retssager afgøres af udnævnte, uafhængige dommere. Derfor har Advokatrådet i sit høringssvar beklaget, at lovforslaget ikke følger indstillingen fra Domstolsudvalget, som i 1996 lagde op til at begrænse anvendelsen af dommerfuldmægtige som dommere. Men på trods af disse knaster forbliver kernen i reformen, efter Advokatrådets opfattelse, en mulighed for at styrke domstolene.
“ Den kollegiale behandling giver byretterne en rigtig god mulighed for at styrke deres faglige profil. Tre par øjne kan simpelthen ikke undgå at se mere end ét. ”
Geografien og teknologien
Alle betænkningerne på området viser, at skabelsen af mere bæredygtige byretter er en forudsætning for det faglige løft. Prisen for det faglige løft bliver derfor en centrering af byretterne, og det er en pris, der skal betales lokalt. Advokatrådet har i den forbindelse lagt vægt på, at især anvendelsen af ny teknologi til afvikling af retsmøder skal gøre det muligt til gavn for borgerne at bevare lokalt forankrede advokater.
Inden for mange andre områder har vi i årevis set, at verden bliver mindre på grund af ny teknologi. Nu kommer det også til at gælde for domstolene. Muligheden for at deltage i en lang række retsmøder via videoforbindelse betyder, at borgerne stadig kan opleve, at sagen har en lokal tilknytning. Set fra borgerens synsvinkel bliver det nemlig ikke kun de indledende møder med advokaten men også nogle – eller måske alle – møder med dommeren og den anden part, der kommer til at foregå lokalt og for retsmødernes vedkommende i et autoriseret videomødelokale.
“ Borgerne må langt hen ad vejen have krav på, at deres retssager afgøres af udnævnte, uafhængige dommere. ”
Det er med god grund, at man har gjort sig grundige overvejelser om retssikkerheden, inden man introducerede retsmøder via videoforbindelse. Men på baggrund af Retsplejerådets arbejde er rammerne for, hvor langt man kan gå, nu lagt på et passende leje, og nu er det vigtigt, at de tekniske rammer kommer på plads. Hvis ikke den geografiske centrering skal betyde, at domstolene fjerner sig for langt fra lokalområdet, skal video-mødecentrene etableres hurtigt. Borgerne vil så i en lang række sager vel stadig have opfattelsen af, at de sammen med advokaten skal til møde “nede i retten”, når de stiller op til videomøde hos f.eks. kommunen eller en advokat. Hvis dette skal lykkes, kræver det, at både domstole og advokater løfter deres opgave med at lade borgerne forstå, at videomøder er et naturligt og sikkert element i en moderne retssag.
“ Inddragelsen af sagkyndige dommere giver også en mulighed for at højne kvaliteten af domstolenes produkt. ”
Videomøderne gør sammen med telefonmøderne og muligheden for efter behov at holde møder om dødsboskifte og fogedret lokalt, at den nødvendige centrering af byretterne kan gennemføres til mindst mulige gene for de lokale borgere og aktører inden for retsvæsenet – som samlet set får et bedre produkt.
Nævningereformen
På den indholdsmæssige side har Advokatrådet overordnet set tilsluttet sig forslagene om sagsforberedelse og hovedforhandling i civile sager.
For straffesagernes vedkommende har Advokatrådet igennem hele forløbet udtalt sig imod nævningereformen. Og det har vi gjort igen i det seneste høringssvar. Grundlovens omtale af nævninger gør, at man ikke kan afskaffe nævninger. Det er de fleste enige om. Uenigheden opstår, når man skal fastlægge, hvad der så forstås ved “nævninger”.
Det er Advokatrådets opfattelse, at det, der gør nævninger til nævninger i grundlovens forstand, er, at de afgør skyldsspørgsmålet selvstændigt. Det vil sige uden anden indflydelse fra de juridiske dommere end den forudgående retsbelæring. Derfor kan man ikke indføre en fællesvotering mellem juridiske dommere og lægmænd i nævningesager. Man risikerer endvidere, at enkelte lægdommere vil censurere deres egen overbevisning i respekt for opfattelsen hos de juridiske dommere.
Man kan jo konstatere, at Retsplejerådet har brugt en del energi på at drøfte, om den foreslåede ordning med fællesvotering kunne rummes inden for grundlovens rammer. Det er også et spørgsmål, der har været diskuteret indgående inden for den juridiske teori, uden at man er kommet frem til noget entydigt svar. Man kunne jo være fristet til at sige, at man skal afholde sig fra at foreslå en ordning, hvis man efter rigtig lange drøftelser i den juridiske verden ikke kan sige god for ordningen i forhold til grundloven.
Foto: Station 1