| Forside | | Bund |

DANMARKS DOMSTOLE nr. 31, marts 2006

Resumé

Tidskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Indhold

Leder

Reformen vil styrke domstolene

Et skridt nærmere digital tinglysning

Tab af nærhed

Vi skal videre

En vis specialisering - hvad er det?

Aktive og synlige ledere

Procesbevillingsnævnet - nu og i fremtiden

Et "retssamfund" syd for ækvator

Nye netværksmøder i marts

Pris til Retten i Frederikshavn

Eleverne samler sig

Komplet indholdsfortegnelse
Kolofon
Hele publikationen som PDF [4.062 kB]

Ved download af publikationen i HTML eller PDF, klik med højre museknap på linket og vælg “Gem destination som…” og vælg stedet på din computer, hvor du vil gemme filen.
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Adobe Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe"s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf: 70103322
Fax: 70104455
post@domstolsstyrelsen.dk
http://www.domstol.dk/

Værdifulde medarbejdere

Med regeringens lovudkast til den kommende domstolsreformen, som i disse dage bliver fremsat som et lovforslag, fik mange medarbejdere formentlig nemmere ved at forholde sig til den kommende domstolsreform. Men der er desværre stadig mange ubesvarede spørgsmål, som af gode grunde optager medarbejderne i Danmarks Domstole.

Mange medarbejdere har således endnu ikke et klart billede af deres personlige fremtid. Og når alt kommer til alt, er det netop de nære, personlige spørgsmål, som har størst betydning for mange medarbejdere. Det gode arbejdsfællesskab og trygheden ved at arbejde i kendte rammer. Medarbejdere, der gennem de sidste mange år har været vant til at cykle hen til det job, de er glade for, ser en ny fremtid i øjnene: Nye kolleger, lang transport og spørgsmål som: Hvordan skal jeg dog få hverdagen til at hænge sammen?

Domstolsreformen er en forandring, som udfordrer medarbejdernestryghed. Det var tydeligt i de mange reaktioner i pressen, som opstod i kølvandet på offentliggørelsen af lovudkastet, det fyldte meget på borgermøderne i januar måned, og det bliver skildret i flere artikler i denne udgave af Danmarks Domstole.

Udfordringen er nu at tage hånd om utrygheden, tale om bekymringerne, holde fast i den arbejdsglæde, der kendetegner Danmarks Domstole, og sikre os at alle medarbejdere i Danmarks Domstole ved, at de er en værdifuld del af domstolenes vigtige arbejde. Og så skal vi se fremad. Vi skal glæde os over alle de muligheder, som domstolsreformen også giver. De kommende byretter har alle forudsætningerne for at blive nogle endnu mere spændende og attraktive arbejdspladser, end de gode arbejdspladser, domstolene er i dag.

God ledelse er her et nøglebegreb. Der er høje krav til domstolenes ledere – i dag og i fremtiden. Som vi skriver andetsteds i dette blad, så er god ledelse afgørende for domstolsreformens succes. Det er i dag ledelsens ansvar at sørge for, at der bliver talt om bekymringerne, at lokale spørgsmål og praktiske problemstillinger bliver hørt og inddraget, at der er fokus på, hvilke nye muligheder, som reformen giver anledning til. Ligesom det bliver lederne af de nye, kommende byretter, der i høj grad skal være med til at gøre den ukendte fremtid til en tryg hverdag for domstolenes dygtige medarbejdere.

I sidste ende er Danmarks Domstole intet uden sine medarbejdere. Det er domstolenes medarbejdere, der hver dag yder en stor og værdsat indsats for, at borgeren møder nogle domstole, der lever op til vores høje krav om kvalitet, service og effektivitet. Det skal medarbejderne have at vide. Hver og en.

Domstolsstyrelsen, februar 2006

Poul Søgaard
Formand for bestyrelsen

Adam Wolf
Direktør

Reformen vil styrke domstolene

Advokatrådet hilser domstolsreformen velkommen som en mulighed for at give især byretterne et fagligt løft. Men blandt andet forslaget om forholdet mellem antallet af dommere og dommerfuldmægtige er rådet ikke tilfreds med.

Af Sys Rovsing, formand for Advokatrådet

Sys Rovsing, formand for Advokatrådet.

Domstolenes stilling i samfundet er langt hen ad vejen præget af tillid og autoritet fra befolkningens side. Og som repræsentant for de professionelle brugere kan jeg sige, at vi overordnet set også er godt tilfredse. Men i dag er udvikling et uomgængeligt krav, hvis man vil bevare sin position i samfundet – også for en hæderkronet statsinstitution som domstolene. Derfor ønsker Advokatrådet domstolsreformen velkommen som en mulighed for at give især byretterne et fagligt løft.

Det faglige løft

Den kollegiale behandling giver byretterne en rigtig god mulighed for at styrke deres faglige profil. Tre par øjne kan simpelthen ikke undgå at se mere end ét.

Udover styrken ved at få tre dommere til at se på de svære sager vil det også i bredere forstand betyde en faglig opkvalificering af byretterne. For det kan vel ikke undgå at påvirke hele arbejdskulturen, at man nu virkelig skal til at arbejde sammen om sagerne. Vi advokater har jo blandt andet i Danmarks Domstole kunnet følge med i, hvordan flere byretter har arbejdet med kvalitetsmålinger og evalueringer, og herunder overværet hinandens sagsbehandling på kryds og tværs. I den forbindelse kan ordningen med kollegial behandling jo faktisk siges at blive et permanent led i de planer for videndeling, som allerede i dag findes ved mange byretter. Den kollegiale behandling vil nok også betyde et endeligt farvel til den lidt gammeldags indstilling til feedback og videndeling, som der måske stadig kan være et levn af nogle steder.

Foto: Station 1

Inddragelsen af sagkyndige dommere giver også en mulighed for at højne kvaliteten af domstolenes produkt. Hvis det bruges rigtigt, kan det betyde en øget anerkendelse og styrkelse af domstolenes position inden for de erhverv, der kommer til at levere meddommerne. Endelig vil det medføre et endnu bredere bedømmelsesgrundlag og en anderledes feedback til de juridiske dommere. Men det kræver selvfølgelig, at man får de rigtige folk ind som meddommere. Det stiller høje krav til personlighed og faglig viden at være med til at bedømme en retssag, og de folk, der opfylder disse krav, er uden tvivl vant til at få en ordentlig løn. Derfor er Advokatrådet ikke tilfreds med, at man med lovforslaget slet ikke lever op til de kravtil aflønning af de sagkyndige dommere, som Retsplejerådet opstillede. Man risikerer at få en ringere ydelse, hvis ikke man er parat til at give en bare nogenlunde pris.

Det med ikke at være parat til at betale for en ydelse ser desværre også ud til at have spillet ind på overvejelserne om forholdet mellem antallet af dommere og dommerfuldmægtige. Borgerne må langt hen ad vejen have krav på, at deres retssager afgøres af udnævnte, uafhængige dommere. Derfor har Advokatrådet i sit høringssvar beklaget, at lovforslaget ikke følger indstillingen fra Domstolsudvalget, som i 1996 lagde op til at begrænse anvendelsen af dommerfuldmægtige som dommere. Men på trods af disse knaster forbliver kernen i reformen, efter Advokatrådets opfattelse, en mulighed for at styrke domstolene.

“ Den kollegiale behandling giver byretterne en rigtig god mulighed for at styrke deres faglige profil. Tre par øjne kan simpelthen ikke undgå at se mere end ét. ”

Geografien og teknologien

Alle betænkningerne på området viser, at skabelsen af mere bæredygtige byretter er en forudsætning for det faglige løft. Prisen for det faglige løft bliver derfor en centrering af byretterne, og det er en pris, der skal betales lokalt. Advokatrådet har i den forbindelse lagt vægt på, at især anvendelsen af ny teknologi til afvikling af retsmøder skal gøre det muligt til gavn for borgerne at bevare lokalt forankrede advokater.

Inden for mange andre områder har vi i årevis set, at verden bliver mindre på grund af ny teknologi. Nu kommer det også til at gælde for domstolene. Muligheden for at deltage i en lang række retsmøder via videoforbindelse betyder, at borgerne stadig kan opleve, at sagen har en lokal tilknytning. Set fra borgerens synsvinkel bliver det nemlig ikke kun de indledende møder med advokaten men også nogle – eller måske alle – møder med dommeren og den anden part, der kommer til at foregå lokalt og for retsmødernes vedkommende i et autoriseret videomødelokale.

“ Borgerne må langt hen ad vejen have krav på, at deres retssager afgøres af udnævnte, uafhængige dommere. ”

Det er med god grund, at man har gjort sig grundige overvejelser om retssikkerheden, inden man introducerede retsmøder via videoforbindelse. Men på baggrund af Retsplejerådets arbejde er rammerne for, hvor langt man kan gå, nu lagt på et passende leje, og nu er det vigtigt, at de tekniske rammer kommer på plads. Hvis ikke den geografiske centrering skal betyde, at domstolene fjerner sig for langt fra lokalområdet, skal video-mødecentrene etableres hurtigt. Borgerne vil så i en lang række sager vel stadig have opfattelsen af, at de sammen med advokaten skal til møde “nede i retten”, når de stiller op til videomøde hos f.eks. kommunen eller en advokat. Hvis dette skal lykkes, kræver det, at både domstole og advokater løfter deres opgave med at lade borgerne forstå, at videomøder er et naturligt og sikkert element i en moderne retssag.

“ Inddragelsen af sagkyndige dommere giver også en mulighed for at højne kvaliteten af domstolenes produkt. ”

Videomøderne gør sammen med telefonmøderne og muligheden for efter behov at holde møder om dødsboskifte og fogedret lokalt, at den nødvendige centrering af byretterne kan gennemføres til mindst mulige gene for de lokale borgere og aktører inden for retsvæsenet – som samlet set får et bedre produkt.

Nævningereformen

På den indholdsmæssige side har Advokatrådet overordnet set tilsluttet sig forslagene om sagsforberedelse og hovedforhandling i civile sager.

For straffesagernes vedkommende har Advokatrådet igennem hele forløbet udtalt sig imod nævningereformen. Og det har vi gjort igen i det seneste høringssvar. Grundlovens omtale af nævninger gør, at man ikke kan afskaffe nævninger. Det er de fleste enige om. Uenigheden opstår, når man skal fastlægge, hvad der så forstås ved “nævninger”.

Det er Advokatrådets opfattelse, at det, der gør nævninger til nævninger i grundlovens forstand, er, at de afgør skyldsspørgsmålet selvstændigt. Det vil sige uden anden indflydelse fra de juridiske dommere end den forudgående retsbelæring. Derfor kan man ikke indføre en fællesvotering mellem juridiske dommere og lægmænd i nævningesager. Man risikerer endvidere, at enkelte lægdommere vil censurere deres egen overbevisning i respekt for opfattelsen hos de juridiske dommere.

Man kan jo konstatere, at Retsplejerådet har brugt en del energi på at drøfte, om den foreslåede ordning med fællesvotering kunne rummes inden for grundlovens rammer. Det er også et spørgsmål, der har været diskuteret indgående inden for den juridiske teori, uden at man er kommet frem til noget entydigt svar. Man kunne jo være fristet til at sige, at man skal afholde sig fra at foreslå en ordning, hvis man efter rigtig lange drøftelser i den juridiske verden ikke kan sige god for ordningen i forhold til grundloven.

Foto: Station 1

Et skridt nærmere digital tinglysning

Tinglysningsudvalget har nu stillet en række forslag til lovændringer, som skal bane vejen for fremtidens digitale tinglysning.

Af retspræsident Bent Carlsen, formand for Tinglysningsudvalget

Et nyt skridt er taget på vejen frem mod en digital tinglysning i Danmark. Tinglysningsudvalget har gennemgået tinglysningsloven og en række andre love og har i en ny betænkning stillet en lang række forslag til lovændringer, som er nødvendige for at kunne indføre digital tinglysning.

Retspræsident Bent Carlsen, formand for Tinglysningsudvalget.

Papiret afskaffes

Tinglysningsudvalget foreslår, at man fremover kun kan anmelde digitale dokumenter til tinglysning. Det betyder et farvel til skøder, pantebreve, servitutdokumenter på papir. I fremtiden vil det originale pantebrev og skøde være digitalt og blive opbevaret i et digitalt arkiv i Tinglysningsretten. Eksisterende papirdokumenter vil bevare deres gyldighed, idet dog realkreditpantebreve straks vil blive konverteret til digitale dokumenter. Papirakten forventes indscannet (digitaliseret) over en årrække og vil således indgå som en del af det fremtidige digitale arkiv.

Digital signatur

Underskrifterne på skøder og pantebreve foreslås erstattet af digitale signaturer. Udvalget har gjort sig mange overvejelser om de digitale signaturers sikkerhed og udbredelse. Udvalgetpeger på den såkaldte OCES-signatur som er en fælles statslig standard. Udvalget er samtidig opmærksom på, at kun et mindretal (ca. 1/2 million) af den danske befolkning i dag er besiddelse af digital signatur. En digital tinglysning kan være med til at udbrede brugen af digital signatur, men i en årrække fremover vil der efter udvalgets opfattelse være behov for, at mennesker, der ikke har eller kan få en digital signatur, kan tinglyse rettigheder over fast ejendom. Derfor foreslår udvalget tre alternativer til ejerens brug af digital signatur:

1. En fuldmagtsordning, der giver ejeren (den rådende) mulighed for at give en anden person fuldmagt (på papir eller digitalt) til at råde over ejendommen.

2. En anmelderordning, der giver advokater, ejendomsmæglere, banker, realkreditinstitutter og andre med særlig autorisation ret til – uden at skulle indsende fuldmagt til Tinglysningsretten – at anmelde rettigheder på ejerens vegne til tinglysning.

3. En mulighed for i de meget få tilfælde, hvor det er umuligt for ejeren at skaffe sig en digital signatur, at anmelde rettigheder på papir til tinglysning.

Ingen håndpantsætninger

Håndpantsætning af ejerpantebreve, som det sker i tusindvis af tilfælde i

 dag ikke mindst til sikkerhed for banklån, må opgives, når papiret forsvinder. I stedet foreslår Tinglysningsudvalget, at alle overdragelser og pantsætninger af digitale pantebreve i fremtiden skal tinglyses.

“ Det betyder et farvel til skøder, pantebreve, servitutdokumenter på papir. I fremtiden vil det originale pantebrev og skøde være digitalt og blive opbevaret i et digitalt arkiv i Tinglysningsretten. ”

Fremtidens tinglysning

Tinglysningsudvalget har afsluttet sit arbejde med forslag til den fremtidige organisering af tinglysningen som en central tinglysningsenhed i domstolsregi og med forslag til de ændringer af lovgivningen, der er nødvendige for at etablere en digitaliseret og i høj grad automatiseret tinglysning i Danmark.

Forude venter Folketingets behandling af justitsministerens ventede lovforslag om digital tinglysning. Parallelt hermed vil Domstolsstyrelsen forestå udviklingen af det nye it-system, der skal udgøre “tinglysningsmotoren” i det nye tinglysningssystem. Alle professionelle brugere vilsamtidig skulle udvikle og tilpasse deres it-systemer til den digitale fremtid.

Hvis disse mange og komplicerede tiltag lykkes til tiden, vil vi i 2008 have et – også i international sammenhæng – avanceret digitalt tinglysningssystem, som til glæde for brugerne vil medføre store besparelser og muliggøre en meget hurtig og sikker registrering af rettigheder over fast ejendom.

“ Det betyder et farvel til skøder, pantebreve, servitutdokumenter på papir. I fremtiden vil det originale pantebrev og skøde være digitalt og blive opbevaret i et digitalt arkiv i Tinglysningsretten. ”

Tab af nærhed

Tavshed. Det var reaktionen, da medarbejderne i december hørte regeringens udspil til den fremtidige struktur. I dag går snakken højt i Retten i Haderslev.

Af kommunikationsmedarbejder Emil Melchior, Domstolsstyrelsen

Katastrofestemning. Retspersonale i chok. Grådkvalt dommer. En måned efter lovudkastets offentliggørelse står overskrifter og stemningsbeskrivelser fra lokalavisen stadig klart på nethinden. Lyset er også klart på denne frostkolde morgen midt i januar, hvor jeg skøjter forbi stationsbygningens hjørne og over til den høje, grønne dør. “By & Herredsretten” står der med store, sorte bogstaver over døren. Det har der gjort i lang tid, men snart er det fortid. Den fredede bygning i Haderslev fra begyndelsen af 1800-tallet fik sit foreløbige dødsstød som retsbygning i slutningen af 2005. Den administrerende dommer husker tilbage på dagen.

“Vi gik i sort. Vi havde alle troet, at det blev Kolding eller måske Aabenraa. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det blev Sønderborg. Jeg havde egentlig regnet med, at vi skulle holde et informationsmøde, men medarbejderne ville bare hjem hurtigst muligt, fordi de mente, at der ikke var mere at tale om. Der var bare tavshed,” siger Frida Liebach.

Svær omstilling

Skuffelsen er stadig tydelig i medarbejdernes øjne. Sønderborg. De ti bogstaver vil betyde en massiv omlægning af medarbejdernes vaner, dagligdag og livsstil: Én skal have bil nummer to, en anden skal have passet sine fire børn, og en tredje kan ikke køre bil på grund af en operation i nakken. Størstedelen af personalet har været bosat i Haderslev i mange år, og, som en medarbejder siger, er denne nærhed blevet en del af kulturen. Alene tanken om at flytte, når man er oppe i alderen, er vanskelig, mener Karen Krarup, som har været ansat i tinglysningen i 30 år.

“Det vil kræve en hel omlægning af livsstilen, og det er jeg ærlig talt blevet for gammel til. Det kan man ikke byde os, når man nærmer sig 60 år. Det er trist, fordi mange er glade for at arbejde sammen, og nu bliver man spredt, og andre holder op. Jeg synes, det er en lidt trist afslutning på et langt arbejdsliv,” siger Karen Krarup.

“ Det er trist, fordi mange er glade for at arbejde sammen, og nu bliver man spredt, og andre holder op. Jeg synes, det er en lidt trist afslutning på et langt arbejdsliv. ”

Loyalitet og valg

Administrerende dommer Frida Liebach fortæller, at medarbejderne har lovet hende ikke at træffe en beslutning om deres fremtid, før den endelige struktur er vedtaget. Det løfte står medarbejderne ved, så de knokler på livet løs. Selvom nogle medarbejdere fornemmer, at der er kommet en mærkelig stemning på arbejdspladsen, så mener andre, at den politiske udmelding ikke har ændret på medarbejdernes loyalitet over for retten.

“Jeg synes, at der er en stor loyalitetsfølelse blandt medarbejderne. Selvom der er store frustrationer, så laver folk deres arbejde. Man er loyal over for Retten i Haderslev. Det er en af grundene til, jeg er glad for at arbejde ved domstolene. Medarbejderne er meget ansvarlige og fleksible, for hvis det brænder på, så bliver man lidt længere. Det er dejligt,” siger kontorfunktionær Anni Petersen.

“For hvis det ikke bliver Aabenraa, så bliver man nødt til at tænke over sin egen fremtid. Jeg kunne frygte, at medarbejderne begynder at sive, når den endelige beslutning kommer. De resterende medarbejdere skal så få arbejdspladsen til at fungere, og en lukningstruet byret er heller ikke nogen magnet for nye medarbejdere,” påpeger dommerfuldmægtig Iben Leisner.

Alle medarbejderne er dog enige om, at utilfredsheden hverken skyldes indholdet i domstolsreformen eller personalet i Sønderborg. Det er simpelthen beliggenheden, der er afgørende. Placeringen i yderområderne kan også vanskeliggøre rekrutteringen af nye medarbejdere, mener dommer Peter Brund.

“ Vi gik i sort. Vi havde alle troet, at det blev Kolding eller måske Aabenraa. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det blev Sønderborg. ”

Medarbejdernes bekymring handler også om, hvad der sker med Retten i Haderslev, hvis det endelige resultat bliver Sønderborg. På et tidspunkt bliver de nødt til at træffe et valg, om de vil være loyale over for Retten i Haderslev eller over for sig selv. De fleste medarbejdere under 50 år har på den baggrund valgt, at de vil søge væk, hvis regeringen fortsat peger på Sønderborg. De 66 kilometer mellem Haderslev og Sønderborg giver simpelthen for meget transporttid med den eksisterende infrastruktur.

“ Jeg kan være nervøs for, at det bliver svært at tiltrække især juridisk arbejdskraft i Sønderborg. For erfaringen viser, at jo længere væk retten er placeret, jo sværere bliver det at få kvalificerede ansøgere. ”

“Jeg kan være nervøs for, at det bliver svært at tiltrække især juridisk arbejdskraft i Sønderborg. For erfaringen viser, at jo længere væk retten er placeret, jo sværere bliver det at få kvalificerede ansøgere.”

Fra venstre: Kontorfuldmægtig Britta Andresen, kontorfuldmægtig Anni Petersen, kontorfuldmægtig Jeppe Jensen, adm. dommer Frida Liebach og kontorfuldmægtig Karen Krarup.

Lokalmiljø i opbrud

Beboerne i Haderslev og omegn har i lang tid været vant til at tage til Gammelting 1 og 2 for at besøge tinglysningen eller skifteretten. Retten er en del af bybilledet.

“Jeg sidder som notar og har et godt forhold til de virksomheder, som får lavet påtegninger. De har klart givet udtryk for, at de fremover vil køre til Kolding, for det vil være hurtigst. Jeg synes, at det er lidt trist, at området på denne måde mister byretten og dermed en vigtig kontakt til borgeren og erhvervslivet,” siger Anni Petersen.

Medarbejderne håber stadig på, at strukturen bliver ændret i sidste øjeblik. De håber inderligt. Både Frida Liebach og politikere fra Haderslev Kommune har fået foretræde hos Retsudvalget for at hjælpe håbet på vej. Ved redaktionens deadline var resultatet af møderne endnu uvist. Tabet af Retten i Haderslev vil på sigt koste dyrt for byen, mener borgmester i Haderslev Kommune, Jens Christian Gjesing (S).

“Byen vil miste en del af sin identitet, for der har været tingsted i denne by i 700-800 år. På længere sigt har jeg en frygt for, at den fortsatte udflytning af statslige institutioner kan få nogle større konsekvenser. Byrettens placering har for eksempel også betydning for, hvor advokatstanden bosætter sig, halvdelen af vores sygehuse er blevet nedlagt, og nu bliver politikredsen også lukket. Denne udvikling giver et væsentligt knæk i vækstkurven. Det er faktisk lige før, vi skal bede om udviklingsbistand.”

“ Beboerne i Haderslev og omegn har i lang tid været vant til at tage til Gammelting 1 og 2 for at besøge tinglysningen eller skifteretten. Retten er en del af bybilledet. ”

Afmagt og usikkerhed

Medarbejderne i Retten i Haderslev kan ind i mellem føle sig magtesløse i det politiske spil.

“Jeg tror, at mange føler en vis afmagt, fordi processen er politisk bestemt. Jeg kan også godt forstå, at de nye præsidenter skal træffe beslutninger, men det betyder bare, at medarbejderne i lang tid ikke har vished om deres fremtid. Det skaber usikkerhed,” siger dommerfuldmægtig Iben Leisner.

Usikkerheden gælder i særdeleshed medarbejderne i tinglysningen, som fortsat må gå på arbejde uden at kende fremtiden, mener tinglysningsmedarbejder Jeppe Jensen.

Han har dog besluttet sig for at gå på pension, når reformen kommer.

“Vi aner ingenting i tinglysningen, for det skal først vedtages i Folketinget. Det fylder også meget for de unge kolleger, som ikke har haft mulighed for at komme ind i et andet arbejdsområde. Skal de søge et nyt job? Eller har de en chance for at komme til Kolding? De kan ikke komme i gang med at vælge endnu. For mig selv handler det bare om at komme på arbejde, at få dagen til at gå og at få lavet så meget som muligt af det, som vi er bagefter med. Og så have det lidt glant,” siger Jeppe Jensen med et smil og forklarer københavneren, at “glant” betyder godt på “synnejysk.”

“ Byen vil miste en del af sin identitet, for der har været tingsted i denne by i 700-800 år. På længere sigt har jeg en frygt for, at den fortsatte udflytning af statslige institutioner kan få nogle større konsekvenser. ”

Vi skal videre

Da lovudkastet om domstolsreformen blev offentliggjort, var det som juleaften for embedschef Birgit Skriver. I dag venter hun på den politiske afklaring, som er afgørende for, at den resterende usikkerhed kan blive ryddet af vejen.

Af administrerende dommer Birgit Skriver, Retten i Gentofte

Morgenbord i Retten i Gentofte.

I december 2005 havde vi ventet så længe på lovudkastet om domstolsreformen, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. Ledelseskonferencen var blevet udskudt to gange, og alle var frustrerede over ikke at kunne komme videre. Derfor var fredag den 16. december 2005 en meget glædelig dag for mig.

Om morgenen var reformområdet på intranettet nede “på grund af opdatering”. Det tydede på nyheder og svarede til de rygter, der havde svirret i ugens løb.

Kl. 8.29 indløb på alle embedschefers mail besked fra direktør Adam Wolf om, at det var i dag. Mailen redegjorde nøje for det forventede forløb af dagen, og jeg fik samme fornemmelse, som jeg havde som barn juleaften: I dag skal jeg have en pakke. Måske får jeg mine ønsker opfyldt. Eller bliver jeg skuffet?

Om fredagen spiser vi i Gentofte morgenmad sammen. Jeg kunne derfor midt i den gode stemning fortælle, at ventetiden sluttede i dag. Vi aftalte, at alle skulle logge sig af nettet til frokost og vente på, at jeg havde fået hentet oplysningerne.

Forløsning

Kl. 13.15 kunne vi sammen konstatere, at vi skal være en del af den ny ret i Lyngby. Vi var allerede forberedt på, at Retten i Gentofte ikke ville fortsætte.

Lyngbyvar ikke Strukturkommissionens oplæg, men vores situation var meget overskuelig. Tingsted i Lyngby, der ikke ligger langt væk. Der er S-tog og busser i massevis i området. Medarbejderne bor i forvejen mange andre steder end i Hellerup, hvor Retten i Gentofte har bygninger. Retten i Gentofte skal ikke deles mellem flere nye retter. Vi skal sammen til Lyngby. Det var noget af det, vi talte om fredag eftermiddag.

Jeg synes, offentliggørelsen var forløsende. Nu skulle vi videre. Allerede samme dag kunne vi finde en masse information i Reformnyt28. Og det var trygt for mig at kunne henvise til den reformhotline, der var oprettet, hvis nogen havde behov for en snak i weekenden.

Mandag morgen samledes vi igen og snakkede videre om de mange uafklarede forhold og om det, vi i weekendens løb havde kunnet læse os til i lovudkastet.

Masser af spørgsmål har meldt sig siden og fortsætter med at vælte frem. De fleste spørgsmål har vi ikke kunnet få svar på. Men jeg tror, at det har hjulpet os alle sammen, at vi straks fik kontakt med Retten i Lyngby og aftalte et møde efter nytår. Her bestemte vi, at alle medarbejderne fra Gentofte skulle besøge Retten i Lyngby og se lokalerne.

Ledelseskonferencen

På ledelseskonferencen i Fåborg den 18.-19. januar 2006 var der lejlighed til at følge op på de aftaler, vi allerede havde lavet med Retten i Lyngby. Vi har aftalt, at alle afdelinger skal holde ERFA-møde med afdelingen fra den anden ret i løbet af foråret.

Administrerende dommer Birgit Skriver, yderst til højre, taler med medarbejderne.

Reformkulturgruppens statusskemaer skal danne udgangspunktet for mødet. Samtidig inviterer vi medarbejderne fra de retter, som vi måske skal have nogle kolleger fra efter “ønskerunden”. På konferencen var det tydeligt, at de lokale forhold er meget forskellige. Det må være svært at forholde sig til en uvis fremtid, hvis der fortsat foregår intense forhandlinger om ændringer af lovudkastet.

Yderligere har Retten i Lyngby åbnet vores fælles websted “Den nye Lyngby ret”, hvor vi vil samle information og idéer. På webstedet ligger nu billeder af det lejemål, der måske kan

 blive vores nye fælles arbejdsplads. Repræsentanter for styrelsen og de berørte retter besigtigede den 25. januar 2006 en interessant kontorbygning i centrum af Lyngby. Vi tror, at bygningen kan danne en god ramme om vores reform, så vi fortsat kan levere den høje kvalitet, drive brugervenlige og effektive domstole og sikre rigtig gode arbejdspladser.

Afventer afklaring

Nu venter jeg sammen med resten af Danmarks Domstole på den politiske afklaring. Jeg ved, at usikkerheden mange steder er større end i Gentofte.

Men også i Gentofte savner vi afklaring af Tinglysningsrettens placering og vished for, at reformen kan gennemføres indenfor den meget ambitiøse tidsramme, regeringen har udstukket. Vi savner tilsagn om, at bevillingerne til de nødvendige lokaler bliver givet. Vi har brug for at få gennemført “ønskerunden”, så vores nye arbejdssted kan fastlægges, og vi kan begynde at forholde os til vores nye chefer og kolleger. Vi kan ikke blive ved med at drive os selv frem i taknemmelighed over julepakken fra den 16. december 2006. Vi ønsker os afklaring; længe inden påske!

En vis specialisering – hvad er det?

Med domstolsreformen er der lagt op til, at både borgere og virksomheder kan få et mere specialiseret syn på sagen. Men dommeren skal fortsat være generalist, mener flere dommere.

Af kommunikationsmedarbejder Louise Seest, Domstolsstyrelsen

Foto: Kurt Rodahl

Immaterialret, skatteret, miljøret, socialret og familieret er eksempler på retsområder, der selv blandt dygtige jurister kan være svært tilgængelige. Ikke fordi selve juraen, bestemmelserne i sig selv, er svære at forstå, men fordi det kan være svært for dommeren at udøve sit skøn, uden at have et kendskab til en omfattende praksis og udvikling på det konkrete område.

Med domstolsreformen ønsker regeringen en højere grad af specialisering ved domstolene. Det blev formuleret i regeringsgrundlaget fra februar 2005:

“Retssagerne ved domstolene skal behandles smidigt og effektivt og på et fagligt højt niveau til gavn for retssikkerheden. Der er behov for at samle byretterne i større enheder for at sikre specialisering og faglig udvikling blandt dommerne til gavn for retssikkerheden. Regeringen vil derfor i efteråret 2005 fremlægge forslag til en reform af retskredsene for at sikre en hurtigere og bedre betjening af borgerne.”

“ Immaterialret, skatteret, miljøret, socialret og familieret er eksempler på retsområder, der selv blandt dygtige jurister kan være svært tilgængelige. ”

Fra lovudkastet

I bemærkningerne til lovudkastet om politi- og domstolsreformen fra den 16. december 2005 henviser Justitsministeriet til Retsplejerådets synspunkter.  Ministeriet “er enig i Retsplejerådets synspunkter, herunder om vigtigheden af, at dommerne ved den enkelte domstol i højere grad end i dag får mulighed for at opbygge et specialkendskab til bestemte sagstyper ...”

I Justitsministeriets henvisninger til Retsplejerådets synspunkter fremgår det dog, at rådet ønsker, at der skal være tale om en kombination af rollerne som henholdsvis generalist og specialist:

“Retsplejerådet finder, at det er ved at kombinere rollerne som generalist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifikationer. Ved en for høj grad af specialisering, hvor bestemte dommere gennem flere år udelukkende eller næsten udelukkende behandler én bestemt type sager, risikerer man, at de pågældende mister følingen med generelle, tværgående juridiske principper og regler, som det i særlig grad er domstolenes opgave at værne om.”

Foto: Station 1

Domstolenes rolle

Retsplejerådets synspunkter kom oprindeligt til udtryk i udvalgets betænkning: “Reform af den civile retspleje I” fra 2001. På det tidspunkt var højesteretsdommer Poul

 Sørensen formand for Retsplejerådet. Han mener, at det er domstolenes samlede definition af retsudviklingen i det danske samfund, der er afgørende i specialiseringsdebatten. Domstolene skal sørge for, at retsudviklingen ikke stritter i flere forskellige retninger:

“Det er domstolenes vigtigste samfundsopgave at sikre, at dommerne ikke specialiserer sig så meget, at de får skyklapper på. At man prøver at opnå en eller anden form for ensartethed i retssystemet om for eksempel bødeniveauet. At de almene juridiske principper i civilretten, i formueretten og i strafferetten osv. bliver noget fælles gennemgående,” siger Poul Sørensen.

Spørgsmålet om den juridiske dommer skal være generalist eller specialist blev rejst i Danmarks Domstole nr. 25 af professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. I artiklen “Hvordan får vi bedre dommere?”, skriver han blandt andet:

“Hvis man i en konkret sag kunne vælge mellem at få en dommer, der er generalist, og en som er specialist i sagsområdet, tror jeg, at alle ville vælge specialisten. Fuldstændig ligesom når man skal vælge advokat eller hospital.”

Til det forklarer Poul Sørensen, at selvom der er et behov for en vis specialisering, ligesom der er inden for alle andre videnskaber, fag og samfundsgrene, så skal dommeren fortsat også være generalist. For vedkommende skal både kende reglerne på det konkrete område og kunne sætte tingene i relation til hele retssystemet.

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen skriver videre:

“Det er vigtigt at være generalist i et eller andet omfang. Det gælder ikke kun for dommerne, men også for advokater og universitetsprofessorer. Men kan man kun opnå den generelle viden ved at behandle sagstyper fra alle retsområder? Det mener jeg ikke. Man kan orientere sig generelt eller deltage i kurser og konferencer. Det er meget tidskrævende at opnå sin generalistviden ved sagsbehandling, og det går ud over specialiseringen.”

“ Retsplejerådet finder, at det er ved at kombinere rollerne som generalist og specialist, at dommerne kan opnå de bedste kvalifikationer. ”

Ikke sagsbehandlere

Poul Sørensen mener omvendt, at det er vigtigt, at dommeren i det daglige arbejde ikke bliver så specialiseret, at vedkommende blot bliver sagsbehandler. Det er ikke dommerens rolle bare at være sagsbehandler, understreger han.

“Når du er sagsbehandler, fokuserer du ofte på det område, som du er specialist i. Hvad enten du vil det eller ej. Du får skyklapper på. Der er ting, du ikke stiller spørgsmål ved, fordi du anser dem for selvfølgelige. På den måde drager du den ene slutning efter den anden uden at sætte dem ind i en bredere sammenhæng.”

Når domstolene for eksempel ændrer en afgørelse, der er truffet i Den Sociale Ankestyrelse eller i et privat klagenævn, så er det ikke udtryk for, at de, der har truffet afgørelserne, er udygtige. Grunden kan ofte være, at sagerne får en anden bedømmelse ud fra et bredere perspektiv, forklarer Poul Sørensen.

En anden fordel, ved at dommeren er generalist, er, ifølge Poul Sørensen, når vedkommende skal udarbejde de konkrete begrundelser. “Hvis man arbejder inden for et bredt sagsområde som dommer, så kan man bedre udtrykke sig alment og forståeligt i sine begrundelser, end hvis man er specialist på området. Det er nemmere at give en almen forståelig begrundelse, hvis man ikke kun har den indforståede tilgang til sagen,” siger han.

“ Hvis man arbejder inden for et bredt sagsområde som dommer, så kan man bedre udtrykke sig alment og forståeligt i sine begrundelser, end hvis man er specialist på området. ”

Ressourcebesparende

Men der er bestemt fordele ved et retssystem med dommere, der har en vis specialisering, mener Poul Sørensen.

“ Jo længere du kommer ned i instanserne, jo flere banale sager er der, og de skal ekspederes. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med en vis specialisering. ”

“Jo længere du kommer ned i instanserne, jo flere banale sager er der, og de skal ekspederes. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med en vis specialisering. Man kan jo ikke sidde og dyrke Adam og Eva i alle sagerne i byretten. Så drukner man fuldstændigt,” siger han.

Også Dommerforeningens formand, Henrik Linde, mener, at en vis specialisering kan være ressourcebesparende – og at det er dét, borgeren vil mærke efter domstolsreformen.

“Mit håb er, at kvaliteten allerede i dag er fuldstændig i top. Der vil måske navnlig være nogle rationaliseringsgevinster. Den enkelte dommer vil givetvisskulle bruge mindre tid på forberedelse, fordi vedkommende ikke skal sætte sig ind i et retsområde. Man vil måske også på den baggrund kunne tillade, at man skrider lidt hurtigere frem med bevisførelse, afhøringer og hvor meget der skal dokumenteres. Men ligefrem at sige, at der vil komme et fagligt kvalitetsløft i kraft af det her, viljeg stille mig mere tvivlende overfor. Under forudsætning af at advokaterne tidligere har været deres opgave voksen, så skulle slutresultaterne meget gerne blive de samme.”

Højeste kvalitet

Dommer Birgitte Andersen fra Retten i Hørsholm vil ikke afvise, at en vis specialisering kan føre til afgørelser af højere faglig kvalitet.

“Dommerspecialisering vil måske i det hele taget føre til, at færre sager bliver anket. Jeg ved ikke, om det vil være tilfældet. Jeg håber det ikke, men det kan da ikke afvises,” siger hun.

“ Det er domstolenes vigtigste samfundsopgave at sikre, at dommerne ikke specialiserer sig så meget, at de får skyklapper på. ”

Birgitte Andersen har tidligere arbejdet 10 år i Sø- og Handelsretten, hvor hun i skifteretten fik særligt kendskab til konkursloven, nærmest som et speciale. Hun hilser en højere grad af specialisering velkommen.

“Jeg ville dog blive syg og dårlig, hvis jeg udelukkende skulle behandle sager om mangler ved fast ejendom. Personligt synes jeg, at det kunne være spændende at have det familieretlige område som speciale.”

Også dommer Niels Petersen fra Retten i Esbjerg hilser en vis specialisering velkommen. Han har sådan set allerede et speciale – nemlig boafgifter – som han har skrevet flere bøger om.

“Som udgangspunkt mener jeg dog, at dommere bør være generalister. Inden for visse områder vil man imidlertid med fordel kunne have en specialist. Personligt kunne jeg sagtens forestille mig at arbejde med et speciale i et par år. Men så tror jeg også, at man for fortsat at bevare en alsidig kompetence indenfor et bredt juridisk område, skal have mulighed for at beskæftige sig med et bredere juridisk område. Jeg ville også gerne i en periode være for eksempel leder af en skifteret, hvor jeg dels kunne arbejde med ledelse og dels behandle større sager om afgiftsspørgsmål,” siger han.

Foto: Station 1

“ Den enkelte dommer vil givetvis skulle bruge mindre tid på forberedelse, fordi vedkommende ikke skal sætte sig ind i et retsområde. ”

Aktive og synlige ledere

De kommende byretspræ sidenter skal brænde for ledelsesopgaven. De skal sørge for, at domstolsreformen bliver en succes. De skal føre Danmarks Domstoles vision, målsætninger og værdier ud i livet.

Af formand for bestyrelsen Poul Søgaard og direktør Adam Wolf, Domstolsstyrelsen

Foto: Scanpix

Der bliver stillet høje krav til de kommende byretspræsidenter: De skal være strategiske, operationelle, tillidsskabende, respekterede, troværdige, effektive, visionære og åbne. De skal være dommere eller dommerkvalificeret og nyde kollegial faglig respekt og anerkendelse. De skal have vilje og evner for aktiv og synlig ledelse – for at nævne nogle eksempler.

Dette og meget mere fremgår af stillingsopslaget for de nye stillinger som byretspræsident, som vi forventer bliver slået op i begyndelsen af marts med ansøgningsfrist den 24. marts 2006.

Domstolene har af mange grunde brug for dygtige ledere. God ledelse giver attraktive arbejdspladser. God ledelse er nødvendig for, at domstolene kan levere nogle resultater, som vi kan være stolte af. God ledelse er ikke mindst afgørende for domstolsreformens succes.

Vi har brug for de bedste

Domstolene har kort sagt brug for de bedste ledere. Det er ledere, der udelukkende er valgt ud fra deres kvalifikationer og engagement. Det er derfor vores håb, at alle med lyst og evner for opgaven – yngre som ældre – søger en stilling som byretspræsident.

Domstolsstyrelsens bestyrelse og Dommerudnævnelsesrådet er enige om, at det vil være til gavn for Danmarks Domstole at få det bredest mulige ansøgerfelt. Det er derfor vores håb, at alle med evner og interesse for præsidentstillingerne giver sig til kende, og at ingen lader sig afskrække af udsigten til et stærkt ansøgerfelt og konkurrence om stillingerne.

“ Til dem der ønsker at være med til at gennemføre den historiske, spændende og på mange måder udfordrende domstolsreform: Søg – og søg bredt. ”

Formand for bestyrelsen Poul Søgaard.

Direktør Adam Wolf.

Det er samtidig helt afgørende, at man søger bredt og ikke begrænser sin ansøgning til præsidentstillingen ved én enkelt byret. Ingen har på forhånd en fortrinsstilling til bestemte byretter – heller ikke dommeren i den by, hvor det nye hovedtingsted befinder sig.

Søg bredt

Stillingerne vil som udgangspunkt ikke blive genopslået, og det er derfor vigtigt, at man i sin ansøgning søger så bredt som muligt og angiver alle de kredse, som kan have interesse – eventuelt i prioriteret rækkefølge. Den ansøger, der kun søger en enkelt kreds, vil ikke have en fortrinsstilling til denne kreds.

I perioden fra præsidenternes tiltræden den 1. august 2006 og frem til den 1. januar 2007 får de nye præsidenter således væsentlige og omfattende opgaver med at forberede domstolsreformens ikrafttræden. Det er derfor af stor betydning, at alle stillinger bliver besat efter det aktuelle stillingsopslag.

Til dem der ønsker at være med til at gennemføre den historiske, spændende og på mange måder udfordrende domstolsreform: Søg – og søg bredt.

Stillingsopslaget bliver tilgængeligt på www.domstol.dk

Procesbevillingsnævnet – nu og i fremtiden

2006 og 2007 bliver nogle spændende og udfordrende år for Procesbevillingsnævnet. De forventer at skulle behandle langt flere sager, som – om muligt – vil blive endnu mere varierede og interessante. 

Af sekretariatschef Ida Skouvig, Procesbevillingsnævnet

Foto: Lars Grunwald

Procesbevillingsnævnet blev etableret den 1. januar 1996 og har siden haft til opgave at behandle ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Hverdagen byder dermed på et bredt spekter af mange, meget forskelligartede sager, store såvel som små sager, som ofte er på juraens overdrev.

Procesbevillingsnævnet står imidlertid over for en større forandring, når nævnet pr. 1. januar 2007 også skal være klageinstans for Civilstyrelsens afgørelser om fri proces. Hertil kommer, at nævnet forventer, at domstolsreformen vil indebære en væsentlig forøgelse af antallet af ansøgninger om procestilladelse.

I dag

Nævnet består i dag af fem medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i retsvidenskab. Der holdes som udgangspunkt møde en gang om ugen, og der behandles ca. 25 - 30 sager pr. gang.  Ved behandlingen af sagerne bistås nævnet af et sekretariat. Det er sekretariatets opgave at stå for forberedelsen af nævnets sager, herunder at udarbejde notater om de enkelte sager med en gennemgang af sagens faktum, en juridisk gennemgang og en indstilling om, hvordan nævnet bør afgøre sagen. Sekretariatet har i dag 11 ansatte, heraf syv fuldmægtige. Der modtages årligt ca. 1.400 sager.

Fri procesreformen

Når fri procesreformen træder i kraft ved årsskiftet, forventes det at betyde noget nær en fordobling af sagsantallet i nævnet og dermed også en væsentlig forøgelse af personalet i sekretariatet.

Fri processagerne skal behandles af en nyoprettet afdeling af Procesbevillingsnævnet, der sammensættes med en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Sekretariatet vil – i lighed med den ordning, der gælder for procestilladelserne – yde nævnet bistand ved behandlingen af sagerne.

“ Når fri proces reformen træder i kraft ved årsskiftet, forventes det at betyde noget nær en fordobling af sagsantallet i nævnet og dermed også en væsentlig forøgelse af personalet i sekretariatet. ”

Domstolsreformen

Hertil kommer, at Procesbevillingsnævnet forventer, at domstolsreformen vil betyde en væsentlig forøgelse af antallet af ansøgninger om procestilladelse. Den ændring af instansordningen, som forslaget lægger op til, vil således indebære, at de sager, som tidligere startede ved landsretten med fri ankeadgang til Højesteret, nu som udgangspunkt kun vil kunne indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, ligesom kære af landsrettens kendelser og beslutninger i straffesager fremover næsten undtagelsesfrit kræver kæretilladelse. Hertil kommer, at grænsen for, hvornår anke af domme i straffesager fra byret til landsret kræver tilladelse, forhøjes fra 3.000 kr. til 5.000 kr. Endelig må det antages, at småsagsprocessen vil indebære et øget antal sager med en sagsgenstand på under 10.000 kr. og dermed et øget antal ansøgninger om tilladelse til anke til landsretten i disse sager.

Udfordringer

Især de sager, der hidtil er startet i landsretten, vil betyde en øget belastning for nævnet, både pga. sagernes omfang og fordi der er tale om nye sagsområder – f.eks. skattesager.

Det er vanskeligt at skønne over, hvor mange nye sager lovforslaget vil give anledning til og dermed også, hvor mange ekstra ressourcer der vil være behov for. Et af de store usikkerhedsmomenter er således, hvor mange medarbejdere der skal skaffes plads til i sekretariatet, og dermed også om det er muligt at blive på den nuværende adresse på Rådhuspladsen i København. Desuden skal der sikres it-løsninger, der kan håndtere den øgede sagsmængde.

2006 og ikke mindst 2007 bliver derfor også nogle spændende og udfordrende år for Procesbevillingsnævnet, og de sager, som nævnet vil komme til at behandle, vil – om muligt – blive endnu mere varierede og interessante.

Et “retssamfund” syd for ækvator

Strand ud for hovedstaden Maputo i Mozambique.

Administrerende dommer Torben Goldin blev ansat som Senior Technical Advisor for DANIDA ved Mozambiques Højesteret. I denne artikel beskriver han de mange problemer, som Mozambiques retsvæsen står over for.

Af administrerende dommer Torben Goldin, Retten i Lyngby

I 2003 fik jeg bevilget orlov i forbindelse med en 2-årig ansættelse som Senior Technical Advisor for DANIDA ved Mozambiques Højesteret. Ifølge planen skulle jeg være tilknyttet Højesterets ledelse (præsidenten og vicepræsidenten) som daglig rådgiver i forbindelse med indførelse af sagsbehandlingssystemer inden for civil- og strafferetsplejen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Mozambiques Højesteret indtager samme position inden for retsvæsenet i Mozambique, som Domstolsstyrelsen gør det i Danmark. Mit arbejde måtte desværre – af grunde, som jeg ikke har plads til at komme ind på her – ophøre før tiden. Dette skal imidlertid ikke afholde mig fra at beskrive de problemer, som Mozambiques retsvæsen – og dermed landets indbyggere – står over for nu og i de kommende mange, mange år. Det kan nemlig måske sætte vores egne “problemer” inden for de danske domstole lidt i relief.

Den 25. juni 1975 erklærede Mozambique, der indtil dette tidspunkt havde været en portugisisk koloni, sig som en uafhængig republik. Portugiserne forlod landet samme nat og efterlod Mozambique i totalt kaos. Næsten ingen højere uddannede – portugisere eller mozambikanere – forblev tilbage. De to frihedsbevægelser, RENAMO og FRELIMO, begyndte umiddelbart efter en bitter strid om magten over landet, som blev kastet ud i en årelang blodig borgerkrig, der sendte over fem millioner mozambikanere på flugt. I 1983 gik landet konkurs, men kampene mellem FRELIMO og RENAMO fortsatte, indtil en fredsaftale blev indgået i 1992.

Torben Goldin og en lokal distriktsdommer.

En succes?

Vestlige donorer begyndte at stå i kø for at tilbyde landet sin hjælp, og fremtiden så relativ lys ud for landet, der dukkede op til overfladen efter 17 års borgerkrig. Årene efter fredsafslutningen har da også gennemgående været præget af stor økonomisk fremgang for Mozambique, der – sine store problemer til trods – stadig fremstår som en afrikansk succeshistorie. Landet er dog fortsat præget af udbredt fattigdom, sygdom, forfald og dårlig infrastruktur, med en lille magt-elite, som – bl.a. ved hjælp af korruption og anden kriminalitet – har tilranet sig en betydelig del af landets midler, herunder fra udenlandske donorer, ofte i et efter forholdene helt grotesk omfang. Statsformen er – officielt – et civilt, demokratisk flerpartistyre med en præsident som statsoverhoved, valgt for fem år, men kritik af systemet undertrykkes, undertiden ved hjælp af blodige attentater, bl.a. på åbenmundede journalister og ledende, ærlige erhvervsfolk, der har en uheldig tendens til at falde ud af vinduer fra stor højde.

Lokal markedsplads.

“ En række af distriktsdomstolene (byretterne) er endnu ikke bemandet med dommere med det resultat, at eventuelle parter må bevæge sig adskillige hundrede kilometer, hvis man ønsker at kontakte en domstol. ”

I kolonitiden havde Mozambique i realiteten to selvstændige retssystemer. Et for europæerne, som lå meget tæt op ad det portugisiske system, og et andet for resten af befolkningen.

Dette andet system var styret af lokale stammeråd, hvor høvdingen afgjorde sagerne efter sædvane og almindelig sund fornuft. Efter uafhængigheden i 1975 overtog selvstyret begge retssystemer, som imidlertid nu blev forenet til ét system, således at der var mulighed for at indbringe sagerne fra stammerådene for det “officielle” retssystem, som også optrådte som rådgivere for de lokale råd. Efter en forfatningsændring i 1990 opgav man imidlertid forbindelsen mellem det uofficielle og officielle system, således at man i dag kun har et helt traditionelt retssystem med (ca. 145) distriktsdomstole, (11) provins-(lands)retter og (én) højesteret. Dette har dog ikke forhindret det gamle, uofficielle system i at fortsætte, om end på nu helt ukontrolleret basis. Men med en sådan “succes”, at man regner med, at kun ca. 15 procent af landets retssager afgøres ved de officielle domstole! Resten af sagerne afgøres i forskellige konfliktråd, mange gange utvivlsomt uden at “dommerne” har noget kendskab til landets love og forfatning. Det gør dog ikke den store forskel, jf. nedenfor.

Få jurister

En række af distriktsdomstolene (byretterne) er endnu ikke bemandet med dommere med det resultat, at eventuelle parter må bevæge sig adskillige hundrede kilometer, hvis man ønsker at kontakte en domstol.

Tøjvask lidt uden for Maputo.

Kun ganske få dommere i distriktsdomstolene er i øvrigt jurister. Resten er lægfolk, som har gennemgået et kort juridisk kursus. Kun ved provinsretterne og i Højesteret er alle dommere jurister.

Der eksisterer ikke en pålidelig statistik over arbejdet i landets domstole. Kun provinsretterne og Højesteret udarbejder statistikker, men indberetninger sker tilfældigt, og data unddrager sig enhver form for kontrol. Der findes ingen klare retningslinier for, hvorledes statistikkerne skal udarbejdes. Distriktsretternes statistik er i praksis ikke-eksisterende. Procesformen, der er arvet fra portugiserne, er tung og bureaukratisk, idet lovene stadigvæk i alt væsentligt er de gamle portugisiske, koloniale love, som var i kraft, før Mozambique opnåede sin uafhængighed i 1975. Processerne ved domstolene er derfor præget af ineffektivitet og formalisme. Appelmuligheder under processen udnyttes til det yderste, og sagerne er ofte op til 10-20 år gamle. Nogle sager forsvinder – nogle gange på grund af tyveri (bl.a. foretaget af rettens ansatte, som er blevet bestukket hertil), andre gange på grund af insekter og almindelige klimatisk betingede forhold. Sagsbehandlingen er stort set 100 procent manuel. Der findes således ikke computeriserede sagsbehandlingssystemer, som vi kender det fra Danmark.

Bestikkelse

Forkyndelsessystemet er et kapitel for sig. Stævningsmænd bestikkes ofte til at undlade forkyndelsen. Dertil kommer helt reelle, store vanskeligheder med at finde folk i et land, hvor der ikke findes noget folkeregister. Straffesager gennemføres ofte med en tilkaldt retsbetjent eller frivillig læg bisidder som forsvarer. Også anklagerne mangler undertiden. Fængslerne er overfyldte og er af uhyggelig ringe standard. Ulovlig indespærring forekommer ofte. Både civil- og straffesystemet anvender lægdommere. Lægdommerne blev oprindeligt udnævnt i 1980-erne, og der har siden ikke været væsentlige nyudnævnelser. En række af lægdommerne er derfor enten døde, forsvundet eller har opgivet at fungere som følge af, at de ikke – som foreskrevet i loven – får udbetalt deres meget beskedne honorar for at medvirke i sagerne.

“ Forkyndelsessystemet er et kapitel for sig. Stævningsmænd bestikkes ofte til at undlade forkyndelsen. Dertil kommer helt reelle, store vanskeligheder med at finde folk i et land, hvor der ikke findes noget folkeregister. ”

Højesteret har p.t. syv dommere. Heraf fungerer den ene – rettens præsident – dog i praksis ikke som dommer, men alene som administrativ chef for landets domstole samt formand for en række råd. Over hele landet er antallet af verserende sager stadigt voksende, selv om der også er sket en stigning i domstolenes produktivitet. I 2003 afsluttede Højesteret officielt 123 sager. I parentes bemærket har Højesteret flere tusinde verserende sager.

Mange problemer

Domstolene har i øvrigt alle mulige, tænkelige problemer, herunder mangel på kvalificeret personale, materialer, egnede lokaler (herunder toiletter o.l.), litteratur og kommunikationsmuligheder. Kun fem procent af landets distriktsdomstole har således telefon og el. It er i praksis ikke eksisterende. Postvæsenet er ubrugeligt, så al kommunikation mellem retterne sker ved personlig henvendelse. Det lokale Lovtidende når kun frem til domstolene i provinserne med store forsinkelser. En række af dommerne har således utvivlsomt ikke adgang eller kendskab til gældende lovgivning.

Retternes budget forhandles mellem Højesterets præsident og Finansministeriet. Der er dog alene tale om et udgiftsbudget. Retternes indtægter (retsafgifter o.l.) indgår således ikke i budgettet for domstolene, hvis indtægter i realiteten derfor er ukendt af andre end et fåtal personer inden for retsvæsenet. Der er ingen reel kontrol med, hvad der betales i retsafgift, og hvor stor en del af beløbene, som domstolene (i princippet retmæssigt) beholder.

Det er på ovennævnte baggrund forhåbentlig åbenbart, at Mozambiques retssystem tiltrænger betydelig hjælp udefra. Det får man også, bl.a. fra Danmark, der i en årrække har været en væsentlig donor inden for retssektoren. Der var således i årene 2002 -2005 afsat ca. 70 millioner DKK i dansk støtte til sektoren. Problemet er bare, at pengene forsvinder ud i det blå. Og der sker stort set ingen fremskridt, snarere tværtimod. Sagspuklerne og korruptionen vokser dag for dag i alle instanser. Det efter min mening endnu mere triste i denne forbindelse er bl.a., at Danmark tilsyneladende (lige som det øvrige internationale retssamfund) igennem år har accepteret denne tilstand – og vedbliver med at gøre det.

Jeg håber, at ovenstående lille beretning har givet stof til eftertanke. Hvad har vi egentlig af problemer i domstolssystemet i Danmark?

“ Der var således i årene 2002 -2005 afsat ca. 70 millioner DKK i dansk støtte til sektoren. Problemet er bare, at pengene forsvinder ud i det blå. ”

Nye netværksmøder i marts

November måneds netværksmøder bliver nu fulgt op i marts. HK og DTF’s tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, formændene for HK Landsklubben Danmarks Domstole og DTF samt repræsentanter fra Domstolsstyrelsen skal således på ny mødes for at drøfte reformens udfordringer.

Britta Rasmussen, tillidsrepræsentant fra Retten i Odense, fortæller om netværksmøderne:

“Sidste møde var en god lejlighed til at diskutere nogle af de udfordringer, vi står overfor blandt andet i forbindelse med kompetenceudvikling, fastholdelsesordninger og løn. Jeg tror dog, at næste møde bliver mere målrettet, fordi vi da forhåbentlig kender de geografiske grænser bedre end nu, hvor flere retskredses grænser er til stor politisk diskussion. Jeg tænker især på situationen på Fyn, i Sønderjylland og omkring Holstebro/ Herning. Jeg kunne godt tænke mig at diskutere, hvordan vi undgår rygtedannelse, og hvordan vi sikrer, at vi er imødekommende overfor vores nye kolleger. Konkret ville jeg også gerne sætte fokus på, hvordan vi fastholder personalets sikkerhed, hvis der f.eks. skal holdes fogedret ude omkring i kommunernes lokaler,” siger Britta Rasmussen.

Ved redaktionens deadline var programmet for netværksmøderne endnu ikke fastlagt. Formanden for DTF, Else Dankau Christensen, røber dog, at følgende emner formentlig kommer på dagsordenen: Forslag om jobbank, tinglysningssituationen, en oplægsholder fra Told og Skat, medarbejdernes rettigheder i forandringsprocessen og overtagelse af posterne som tillids- og sikkerhedsrepræsentant. Netop personalets fremtidige organisering er vigtig at tage hånd om, fordi nogle medarbejdere her vil opleve en forandring.

“I dag skal man minimum repræsentere fem kolleger for at få tillidsmandsbeskyttelse. Derfor har flere mindre byretter i stedet haft en kontaktperson og har derfor ikke været vant til at afholde møder og afholde valg. Situationen vil være anderledes ved større byretter, hvor personalets klubber er et udtryk for en mere formaliseret organisation. Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at vi diskuterer, hvordan vi skal sammensætte de nye klubber, og hvilke nye muligheder det giver for personalet,” forklarer Else Dankau Christensen.

EMM

Pris til Retten i Frederikshavn

Retten i Frederikshavn modtager den 17. februar 2006 prisen som “Årets rummelige virksomhed 2005” af Koordinationsudvalget for Frederikshavn og Læsø.

Retten i Frederikshavn var en af fem meget kvalificerede ansøgere til prisen. Retten har modtaget prisen på baggrund af deres evne til at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til mennesker, som har brug for omsorg, rummelighed og ekstra opmærksomhed. Det er desuden en arbejdsplads, hvor der er plads til integration (de har fire kontoransatte i flekseller skånejob).

Retten i Frederikshavn får desuden prisen på baggrund af den tætte kontakt mellem leder og de ansatte. Retten har yderligere skilt sig ud ved at have fælles morgensang og et stemningsbarometer (fisketavle). Herefter ikke mindst på baggrund af stor grad af humor og nærhed.

Eleverne samler sig

Handelsskolerne mangler teori om domstolene. Derfor skifter flere af domstolenes elever skole for at samle sig og udveksle erfaringer, skabe netværk og få et større indblik i, hvad der foregår i de andre retter.

Af elev Louise R. F. Hansen, Retten i Gentofte og elev Christina Velling, Retten i Taastrup

Uddannelsen "Offentlig administration", der er samlet for stat, amt og kommune, består af to dele; en praktisk og en teoretisk. Den praktiske del har vi selv stor indflydelse på, hvorimod den teoretiske er lidt sværere at påvirke.

Som undervisningsmaterialet er nu, er der meget stof omkring kommunerne, hvor der kun er et enkelt kortfattet kapitel om domstolene. Dette er ikke tilfredsstillende, hverken for os som elever eller for praktikstederne/retterne. Domstolenes elevudvalg har taget kontakt til Forlaget’94, som laver bøgerne, for at undersøge mulighederne ved at foretage ændringer i materialet (referat nr. 18 af 7. marts 2005). Der er mange idéer på bordet, som vil afhjælpe situationen, men det skal først vedtages og derefter igangsættes.

Det er selvfølgelig en god idé, at uddannelsen for stat, amt og kommune er samlet, da den derved bliver mere alsidig. Når det så er sagt, så burde undervisningsmaterialet også være derefter. Det ser dog ikke ud til, at der vil ske de store ændringer i materialet i nærmeste fremtid. Vi kan dog kompensere for dette ved at samle så mange elever som muligt på samme skole, så man ikke føler sig i mindretal og forbigået.

Godt samarbejde

Vi er en del, der valgte at flytte skole for at være flere elever fra domstolene samlet og derved være flere inden for samme område. Vi kan kun anbefale det, da vi indtil videre har haft stor glæde af det. For det første oplever vi ikke, at eleverne fra kommunerne er så dominerende, og det er derved også sværere at overse os, da vi er så mange. For det andet giver det os mulighed for at udveksle erfaringer, skabe et større netværk, og samtidig få et større indblik i, hvad der foregår i de andre retter. Dette kan kun komme os til gode især med henblik på reformændringerne. Ved opgaver, og især fagprøven, vil det være nemmere at arbejde sammen. Det er svært at skulle skrive fagprøve med nogle fra en kommune, da fagprøven både skal have relevans til skole og praktiksted, og da det heller ikke vil blive tilladt fra lærerens side. Det skal hermed ikke forstås, at vi isolerer os fra resten af klassen, tværtimod. Vi har en velfungerende klasse, som kommer rigtig godt ud af det med hinanden.

“ Vores formål med denne artikel er at opfordre alle retter til at sende deres elever på en skole, hvor der er så mange fra domstolene som overhovedet muligt. ”

Foto: Station 1

Vi går på Niels Brock, der ligger på Kultorvet i København, og er meget tilfredse med skolen. De gør meget ud af at være der for eleverne, da de forsøger at sikre at tingene går ordentligt til på arbejdspladserne, bl.a. om eleverne har fået udleveret en uddannelsesplan, og om den er tilfredsstillende. De sætter dog også høje krav til vores faglighed og kræver meget af os. Så man kommer ikke sovende til de gode karakterer. Samtidig er de gode til at informere både elever og arbejdsplads omkring de ting, der skal foregå på skoleopholdene. Så alt i alt en god skole.

Vores formål med denne artikel er at opfordre alle retter til at sende deres elever på en skole, hvor der er så mange fra domstolene som overhovedet muligt. Dette giver størst udbytte for både elever og praktiksted.

Kolofon

Titel:
DANMARKS DOMSTOLE nr. 31, marts 2006

Emneord:
Reform, Digital tinglysning, Specialisering, Ledelse, Procesbevillingsnævnet, Mozambique, Netværksmøder, Kontorelever.

Resumé:
Tidskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgiver:
Domstolsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Domstolsstyrelsen

Copyright:
Domstolsstyrelsen

Forfatter:
Domstolsstyrelsen

Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (elektronisk udgave)
Jette Koefoed (Grafisk tilrettelæggelse)
Louise Seest og Emil Melchior (Redaktion)
Anton M. Jensen (Grafisk produktion)

Sprog:
dan

URL:
http://www.domstol.dk/

ISBN nr. Elektronisk version:
978-87-91123-97-9

ISBN nr. Trykt version:
87-91123-45-3

ISSN nr. Trykt version:
1601-7137

Version:
1.0

Versionsdato:
2008-04-08

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er den samlede publikation i HTML af publikationen "DANMARKS DOMSTOLE nr. 31, marts 2006".
Version nr. 1.0 af 08-04-2008

© Domstolsstyrelsen 2008.

Domstolsstyrelsen  |  Store Kongensgade 1-3  |  1264 København K.  |  Telefon: 70103322  |  Fax: 70104455  |  Email: post@domstolsstyrelsen.dk