DANMARKS DOMSTOLE nr. 24, oktober 2004
Dit blad?
Hvor ofte læser du Danmarks Domstole? Hvad plejer du at læse? Føler du, at bladet henvender sig til dig?

En læserundersøgelse af dette blad skal være med til at sikre, at det er god og relevant læsning for alle organisationens ansatte.
I slutningen af oktober vil 500 spørgeskemaer således blive sendt ud til et tilfældigt udsnit af organisationens medarbejdere. De vil blandt andet blive spurgt om deres holdning til bladets indhold og grafiske udtryk. Ligesom tilbagemeldingerne skal give et billede af, hvem, og hvor mange, der læser bladet.
Spørgeskemaerne vil blive sendt ud elektronisk. Og på baggrund af de forhåbentlig rigtig mange besvarelser, vil vi tage stilling til, hvordan fremtidens udgaver af Danmarks Domstole skal tage sig ud.
I det næste nummer vil vi orientere om resultatet af læserundersøgelsen.
