| Forside | | Indhold | | << Forrige | | Næste >> | | Bund |

DANMARKS DOMSTOLE nr. 24, oktober 2004

Dommer in spe – og hvad mere?

En arbejdsgruppe under Dommerfuldmægtigforeningen ser nu på, hvordan dommerfuldmægtigenes karriereforløb kan blive styrket.

Af informationsmedarbejder Louise Seest, Domstolsstyrelsen

Foto: Jan Djenner/BAM

“Som dommerfuldmægtig kan man have et langt arbejdsliv med samme titel og samme løn. Det kan give den enkelte følelsen af at stå i stampe. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, der ser på dommerfuldmægtigenes funktion, fremtidsmuligheder og hvordan dommerfuldmægtigenes karriereforløb kan blive styrket,” siger dommerfuldmægtig Lene Sigvardt, som er formand for Dommerfuldmægtigforeningen.

Oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet den 1. juli 1999 havde til formål at gøre dommerudnævnelserne mere gennemsigtige, markere uafhængigheden og øge mulighederne for en bredere rekruttering. Men netop ønsket om en bredere rekruttering betød ikke samtidig ændringer for den personalegruppe, der ved domstolene bliver betegnet som det øvrige juridiske personale – nemlig dommerfuldmægtige og assessorer.

“Det er mildest talt ærgerligt, for der er sket væsentlige ændringer i denne personalegruppes mulige karriereveje og desværre også egen sociale agtelse,” siger Lene Sigvardt.

“ Jeg kan ikke vurdere, om bekymringen er reel. Men det, at bekymringen er der, er jo i sig selv et problem. ”

Skærpet konkurrence

I dag bestemmer retsplejelovens paragraf 43, at besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. I den forbindelse skal der for det første lægges afgørende vægt på ansøgerens juridiske og personlige kvalifikationer. For det andet skal bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag tillægges vægt. Og for det tredje skal det indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. Efter domstolsreformen har såvel dommerfuldmægtige som retsassessorer med andre ord fået konkurrence fra ansøgere udefra til dommerstillingerne.

“Som foreskrevet i retsplejeloven lægger vi i Dommerudnævnelsesrådet blandt andet vægt på, at vi indstiller folk, der har en så bred erhvervserfaring som mulig,” siger formanden for Dommerudnævnelsesrådet, højesteretsdommer Poul Sørensen.

Før i tiden – før domstolsreformen i 1999 – pumpede Justitsministeriet nærmest per automatik jurister ind i Københavns Byret. Sådan er det ikke i dag. Men selvom medlemmerne af Dommerfuldmægtigforeningen i dag får flere dommerstillinger i Københavns Byret end tidligere, er der en udpræget bekymring for fremtiden blandt foreningens medlemmer.

“Jeg kan ikke vurdere, om bekymringen er reel. Men det, at bekymringen er der, er jo i sig selv et problem,” siger Lene Sigvardt.

Hun fortæller, at dommerfuldmægtigene oplever nedskæringer samtidig med, at de igen og igen læser, at systemet mangler kvalificerede ansøgere. Det er der mange dommerfuldmægtige, som tager personligt, selvom man selvfølgelig tænker på kvalificerede ansøgere udefra, som jo var et af formålene med domstolsreformen.

“ De yngre dommerfuld mægtige og retsassessorer har nu mulighed for at gå ud og få en bredere erhvervserfaring. ”

Bred erhvervserfaring

I Dommerudnævnelsesrådet sidder de imidlertid med mange kvalificerede ansøgere til de få stillinger, der er, fortæller Poul Sørensen.

“Men min erfaring siger mig, at der især i den ældre del af assessorgruppen er en del, der er kommet lidt i klemme i forbindelse med domstolsreformen i og med, at man ikke kan skaffe sig en bred erhvervsmæssig erfaring med tilbagevirkende kraft.”

Omvendt mener Poul Sørensen ikke, at de unge dommerfuldmægtige og retsassessorer står svagere end andre jurister, som har en ambition om at blive dommer, efter kravet om den brede erhvervserfaring blev indført.

“De yngre dommerfuldmægtige og retsassessorer har nu mulighed for at gå ud og få en bredere erhvervserfaring. Det være sig i en advokatstilling, i internationalt arbejde eller i styrelser og ministerier. De har en mulighed for at omlægge deres karriereforløb efter de nye regler og krav til den brede erhvervserfaring,” siger han.

Lene Sigvardt mener ikke, at mulighederne er gode nok.

“Fra Dommerfuldmægtigforeningens side har vi altid presset på for at få nogle strukturerede og reelle muligheder for ekstern turnus. De muligheder eksisterer desværre ikke i dag,” siger hun.

“ Mænd, dervil gøre karriere, søger uden om vores system. Titel og løn er trods alt stadig væsentlige succesparametre for de fleste. ”

Intern succes

Det er imidlertid ikke kun den skærpede konkurrence til dommerstillingerne og kravet om den brede erhvervserfaring, der optager Dommerfuldmægtigforeningen. Når Lene Sigvardt refererer til en ringere social agtelse blandt foreningens medlemmer, tænker hun ikke mindst på, at der er mange, ikke mindst mange mænd, der har behov for at se, at de både i forbindelse med løn og titel er i gang med at gøre karriere. Og at det kan være en af grundene til, at der i dag kun er 131 mandlige dommerfuldmægtige og assessorer ud af i alt 344.

Foto: Gettyimages

“Mænd, der vil gøre karriere, søger uden om vores system. Titel og løn er trods alt stadig væsentlige succesparametre for de fleste. Hvis det er en udvikling, som fortsætter, vil vi måske om få år være 300 kvinder, og 44 mænd – en fordeling af mænd og kvinder, man også finder hos pædagoger, sygeplejersker og folkeskolelærere. Moderniserede titler og bedre stillingsbetegnelser kan derfor være med til at øge vores markedsværdi,” siger hun.

Lene Sigvardt understreger, at det dog ikke kun er mænd, der sætter pris på, at den karrieremæssige udvikling er synlig for omverdenen.

“I januar 1995 startede jeg som dommerfuldmægtig i Retten på Frederiksberg. Når venner i dag spørger mig, hvad jeg laver, og jeg fortæller, at jeg stadig er fuldmægtig, begynder det at lyde lidt tungt. For var det ikke også det, jeg startede som i 95? Jo, det var det jo – selvom der samtidig ikke er den mindste tvivl om, at jeg i dag er en anden og bedre jurist, end jeg var dengang. Men selvom jeg har rykket mig, så er der ingen ydre tegn på det. Og det vil jeg da gerne have, at der er.”

Hun nævner, at stillingsbetegnelser som special-, fag- eller chefkonsulent ikke findes ved domstolene. I det øvrige samfund er der derimod sket en rivende udvikling af nye arbejdsfunktioner og metoder med stillingsbetegnelser som projektledere, koordinatorer og konsulenter til følge. Samtidig er stillingsbetegnelsen sekretær for en nyuddannet jurist i den offentlige administration gledet ud til fordel for betegnelsen fuldmægtig. Der er altså ikke længere nogen udvikling forbundet med titlen som fuldmægtig, mener Lene Sigvardt.

“ Der er altså ikke længere nogen udvikling forbundet med titlen som fuldmægtig, mener Lene Sigvardt. ”

Værdifuld ressource

Ønsket om en større synlig forskel blandt dommerfuldmægtige og retsassessorer er ikke ukendt i Domstolsstyrelsen.

“Kunsten for os er at sikre anerkendelse af og fortsatte udviklingsmuligheder for de dommerfuldmægtige og retsassessorer, der ikke bliver dommere. Vi er fuldt opmærksomme på, at der i denne gruppe er personer, som har kompetencerne til at blive dommer, men som efter reformen måske sidder tilbage med følelsen af, at de trak sorteper, fordi de ikke har den brede erhvervserfaring. Jeg vil ikke afvise, at vi kan blive bedre til at drage nytte af deres kompetencer – eller i hvert fald synliggøre, at vi gør det,” siger Domstolsstyrelsens direktør, Bent Carlsen. Han understreger samtidig, at han ikke kender noget andet sted inden for staten, hvor der er så mange chefstillinger set i forhold til antallet af øvrige juriststillinger.

Bent Carlsen hilser Dommerfuldmægtigforeningens initiativ om nedsættelsen af arbejdsgruppen velkomment og ser frem til resultatet af dens arbejde. Samtidig understreger han, at Domstolsstyrelsen anser de ældre erfarne dommerfuldmægtige og retsassessorer som en værdifuld ressource for domstolene.

“Det skal selvfølgelig også være attraktivt at slutte i en stilling som dommerfuldmægtig eller retsassessor ved domstolene. Få mennesker i dette samfund har et mere ansvarsfuldt og meningsfuldt job end det, der udføres af de ansatte ved retterne. Men vi vil naturligvis gerne i dialog med Dommerfuldmægtigforeningen, når vi kender mere til arbejdsgruppens overvejelser. For hvis vi har mulighed for at forbedre deres vilkår, så gør vi det gerne,” siger han.

“ Domstolsstyrelsen anser de ældre erfarne dommerfuldmægtige og retsassessorer som en værdifuld ressource for domstolene. ”

Ny struktur

Arbejdsgruppen forventer at være færdig med sit arbejde i begyndelsen af det nye år. På Dommerfuldmægtigforeningens årsmøde i september 2004 var der ikke mindre end 21 dommerfuldmægtige og retsassessorer, der meldte sig til arbejdet. Det er håbet, at resultatet af gruppens arbejde vil blive inddraget i forbindelse med overvejelserne om en strukturreform.

“Den meget flade organisationsstruktur ved domstolene betyder, at der for den enkelte dommerfuldmægtig er få karrieremuligheder. Hvis man i forbindelse med en strukturreform af domstolene også så på strukturen i den enkelte retskreds og gav dommerfuldmægtigene nogle andre mål med karrieren end et dommersæde, så ville Danmarks Domstole blive en langt mere attraktiv arbejdsplads,” siger Lene Sigvardt.

| Forside | | Indhold | | << Forrige | | Næste >> | | Top |

Denne side er artikel 1 af 12 til publikationen "DANMARKS DOMSTOLE nr. 24, oktober 2004".
Version nr. 1.0 af 12-06-2008

© Domstolsstyrelsen 2008.

Domstolsstyrelsen  |  Store Kongensgade 1-3  |  1264 København K.  |  Telefon: 70103322  |  Fax: 70104455  |  Email: post@domstolsstyrelsen.dk