| Forside | | Bund |

DANMARKS DOMSTOLE nr. 24, oktober 2004

Tidskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Indholdsfortegnelse

Leder

Dommer in spe – og hvad mere?

Bedste Praksis truppen udvidet

Principper i praksis

50 år i statens tjeneste

Domstole under lup

Det grønlandske retsvæsen

Åbent hus med naboer

Ny brugerundersøgelse i 2005

Et kig ind i fortiden

Berlin måler retterne

Dit blad?

Bliv klar til regnskabsformen

Komplet indholdsfortegnelse
Kolofon
Hele publikationen som PDF [1.840 kB]

Ved download af publikationen i HTML eller PDF, klik med højre museknap på linket og vælg “Gem destination som…” og vælg stedet på din computer, hvor du vil gemme filen.
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Adobe Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe"s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Fremtidens arbejdsplads

Udviklingen går hurtig i disse år. Også på vores område. Senest har et konsulentfirma fået to måneder til at vurdere konsekvenserne af en retskreds- og tinglysningsreform. Regeringen ønsker en hurtig afklaring af de tekniske muligheder for et nyt digitalt tinglysningssystem og omkostningerne ved etablering af et sådant system og en samlet retskredsreform.

Domstolsstyrelsen følger arbejdet tæt for i videst muligt omfang at sikre, at regeringen og senere Folketinget får et tilfredsstillende grundlag at drøfte de nødvendige beslutninger på.

Vi er opmærksomme på, at disse overvejelser kan give anledning til både bekymring og usikkerhed. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at en vel gennemført retskreds- og tinglysningsreform vil give mulighed for, at vi kan skabe nogle endnu bedre resultater og nogle endnu mere attraktive arbejdspladser, end vi kan i dag. Større arbejdspladser med større faglige udfordringer og mere kollegialt samvær og støtte i enheder, som er mindre sårbare overfor sygdom og andet fravær.

I Domstolsstyrelsen er vi opmærksomme på, at der også blandt dommerfuldmægtige og retsassessorer er en vis bekymring for fremtiden. Denne bekymring er naturligvis ikke med til at fremme den arbejdsglæde, som er afgørende for, at vi kan levere de bedste resultater.

Heldigvis synes fremtidsudsigterne for denne gruppe at være gode. I Domstolsstyrelsen har vi megen glæde af de dommerfuldmægtige, som bliver ansat i styrelsen for en kortere eller længere periode. De kan nemlig være med til at give os et vigtigt indblik i retternes arbejde. Omvendt kan arbejdet i styrelsen også blive en vigtig erfaring for dommerfuldmægtigens videre karriereforløb.

Vi sætter disse års udvikling i relief ved i dette blad at tegne et portræt af en kvinde, som i løbet af et halvt århundrede har oplevet og været med til at præge en organisation i stadig hastigere udvikling. Det er tankevækkende læsning.

Domstolsstyrelsen, september 2004.

Poul Søgaard
Formand for bestyrelsen

Bent Carlsen
Direktør

Dommer in spe – og hvad mere?

En arbejdsgruppe under Dommerfuldmægtigforeningen ser nu på, hvordan dommerfuldmægtigenes karriereforløb kan blive styrket.

Af informationsmedarbejder Louise Seest, Domstolsstyrelsen

Foto: Jan Djenner/BAM

“Som dommerfuldmægtig kan man have et langt arbejdsliv med samme titel og samme løn. Det kan give den enkelte følelsen af at stå i stampe. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, der ser på dommerfuldmægtigenes funktion, fremtidsmuligheder og hvordan dommerfuldmægtigenes karriereforløb kan blive styrket,” siger dommerfuldmægtig Lene Sigvardt, som er formand for Dommerfuldmægtigforeningen.

Oprettelsen af Dommerudnævnelsesrådet den 1. juli 1999 havde til formål at gøre dommerudnævnelserne mere gennemsigtige, markere uafhængigheden og øge mulighederne for en bredere rekruttering. Men netop ønsket om en bredere rekruttering betød ikke samtidig ændringer for den personalegruppe, der ved domstolene bliver betegnet som det øvrige juridiske personale – nemlig dommerfuldmægtige og assessorer.

“Det er mildest talt ærgerligt, for der er sket væsentlige ændringer i denne personalegruppes mulige karriereveje og desværre også egen sociale agtelse,” siger Lene Sigvardt.

“ Jeg kan ikke vurdere, om bekymringen er reel. Men det, at bekymringen er der, er jo i sig selv et problem. ”

Skærpet konkurrence

I dag bestemmer retsplejelovens paragraf 43, at besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. I den forbindelse skal der for det første lægges afgørende vægt på ansøgerens juridiske og personlige kvalifikationer. For det andet skal bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag tillægges vægt. Og for det tredje skal det indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. Efter domstolsreformen har såvel dommerfuldmægtige som retsassessorer med andre ord fået konkurrence fra ansøgere udefra til dommerstillingerne.

“Som foreskrevet i retsplejeloven lægger vi i Dommerudnævnelsesrådet blandt andet vægt på, at vi indstiller folk, der har en så bred erhvervserfaring som mulig,” siger formanden for Dommerudnævnelsesrådet, højesteretsdommer Poul Sørensen.

Før i tiden – før domstolsreformen i 1999 – pumpede Justitsministeriet nærmest per automatik jurister ind i Københavns Byret. Sådan er det ikke i dag. Men selvom medlemmerne af Dommerfuldmægtigforeningen i dag får flere dommerstillinger i Københavns Byret end tidligere, er der en udpræget bekymring for fremtiden blandt foreningens medlemmer.

“Jeg kan ikke vurdere, om bekymringen er reel. Men det, at bekymringen er der, er jo i sig selv et problem,” siger Lene Sigvardt.

Hun fortæller, at dommerfuldmægtigene oplever nedskæringer samtidig med, at de igen og igen læser, at systemet mangler kvalificerede ansøgere. Det er der mange dommerfuldmægtige, som tager personligt, selvom man selvfølgelig tænker på kvalificerede ansøgere udefra, som jo var et af formålene med domstolsreformen.

“ De yngre dommerfuld mægtige og retsassessorer har nu mulighed for at gå ud og få en bredere erhvervserfaring. ”

Bred erhvervserfaring

I Dommerudnævnelsesrådet sidder de imidlertid med mange kvalificerede ansøgere til de få stillinger, der er, fortæller Poul Sørensen.

“Men min erfaring siger mig, at der især i den ældre del af assessorgruppen er en del, der er kommet lidt i klemme i forbindelse med domstolsreformen i og med, at man ikke kan skaffe sig en bred erhvervsmæssig erfaring med tilbagevirkende kraft.”

Omvendt mener Poul Sørensen ikke, at de unge dommerfuldmægtige og retsassessorer står svagere end andre jurister, som har en ambition om at blive dommer, efter kravet om den brede erhvervserfaring blev indført.

“De yngre dommerfuldmægtige og retsassessorer har nu mulighed for at gå ud og få en bredere erhvervserfaring. Det være sig i en advokatstilling, i internationalt arbejde eller i styrelser og ministerier. De har en mulighed for at omlægge deres karriereforløb efter de nye regler og krav til den brede erhvervserfaring,” siger han.

Lene Sigvardt mener ikke, at mulighederne er gode nok.

“Fra Dommerfuldmægtigforeningens side har vi altid presset på for at få nogle strukturerede og reelle muligheder for ekstern turnus. De muligheder eksisterer desværre ikke i dag,” siger hun.

“ Mænd, dervil gøre karriere, søger uden om vores system. Titel og løn er trods alt stadig væsentlige succesparametre for de fleste. ”

Intern succes

Det er imidlertid ikke kun den skærpede konkurrence til dommerstillingerne og kravet om den brede erhvervserfaring, der optager Dommerfuldmægtigforeningen. Når Lene Sigvardt refererer til en ringere social agtelse blandt foreningens medlemmer, tænker hun ikke mindst på, at der er mange, ikke mindst mange mænd, der har behov for at se, at de både i forbindelse med løn og titel er i gang med at gøre karriere. Og at det kan være en af grundene til, at der i dag kun er 131 mandlige dommerfuldmægtige og assessorer ud af i alt 344.

Foto: Gettyimages

“Mænd, der vil gøre karriere, søger uden om vores system. Titel og løn er trods alt stadig væsentlige succesparametre for de fleste. Hvis det er en udvikling, som fortsætter, vil vi måske om få år være 300 kvinder, og 44 mænd – en fordeling af mænd og kvinder, man også finder hos pædagoger, sygeplejersker og folkeskolelærere. Moderniserede titler og bedre stillingsbetegnelser kan derfor være med til at øge vores markedsværdi,” siger hun.

Lene Sigvardt understreger, at det dog ikke kun er mænd, der sætter pris på, at den karrieremæssige udvikling er synlig for omverdenen.

“I januar 1995 startede jeg som dommerfuldmægtig i Retten på Frederiksberg. Når venner i dag spørger mig, hvad jeg laver, og jeg fortæller, at jeg stadig er fuldmægtig, begynder det at lyde lidt tungt. For var det ikke også det, jeg startede som i 95? Jo, det var det jo – selvom der samtidig ikke er den mindste tvivl om, at jeg i dag er en anden og bedre jurist, end jeg var dengang. Men selvom jeg har rykket mig, så er der ingen ydre tegn på det. Og det vil jeg da gerne have, at der er.”

Hun nævner, at stillingsbetegnelser som special-, fag- eller chefkonsulent ikke findes ved domstolene. I det øvrige samfund er der derimod sket en rivende udvikling af nye arbejdsfunktioner og metoder med stillingsbetegnelser som projektledere, koordinatorer og konsulenter til følge. Samtidig er stillingsbetegnelsen sekretær for en nyuddannet jurist i den offentlige administration gledet ud til fordel for betegnelsen fuldmægtig. Der er altså ikke længere nogen udvikling forbundet med titlen som fuldmægtig, mener Lene Sigvardt.

“ Der er altså ikke længere nogen udvikling forbundet med titlen som fuldmægtig, mener Lene Sigvardt. ”

Værdifuld ressource

Ønsket om en større synlig forskel blandt dommerfuldmægtige og retsassessorer er ikke ukendt i Domstolsstyrelsen.

“Kunsten for os er at sikre anerkendelse af og fortsatte udviklingsmuligheder for de dommerfuldmægtige og retsassessorer, der ikke bliver dommere. Vi er fuldt opmærksomme på, at der i denne gruppe er personer, som har kompetencerne til at blive dommer, men som efter reformen måske sidder tilbage med følelsen af, at de trak sorteper, fordi de ikke har den brede erhvervserfaring. Jeg vil ikke afvise, at vi kan blive bedre til at drage nytte af deres kompetencer – eller i hvert fald synliggøre, at vi gør det,” siger Domstolsstyrelsens direktør, Bent Carlsen. Han understreger samtidig, at han ikke kender noget andet sted inden for staten, hvor der er så mange chefstillinger set i forhold til antallet af øvrige juriststillinger.

Bent Carlsen hilser Dommerfuldmægtigforeningens initiativ om nedsættelsen af arbejdsgruppen velkomment og ser frem til resultatet af dens arbejde. Samtidig understreger han, at Domstolsstyrelsen anser de ældre erfarne dommerfuldmægtige og retsassessorer som en værdifuld ressource for domstolene.

“Det skal selvfølgelig også være attraktivt at slutte i en stilling som dommerfuldmægtig eller retsassessor ved domstolene. Få mennesker i dette samfund har et mere ansvarsfuldt og meningsfuldt job end det, der udføres af de ansatte ved retterne. Men vi vil naturligvis gerne i dialog med Dommerfuldmægtigforeningen, når vi kender mere til arbejdsgruppens overvejelser. For hvis vi har mulighed for at forbedre deres vilkår, så gør vi det gerne,” siger han.

“ Domstolsstyrelsen anser de ældre erfarne dommerfuldmægtige og retsassessorer som en værdifuld ressource for domstolene. ”

Ny struktur

Arbejdsgruppen forventer at være færdig med sit arbejde i begyndelsen af det nye år. På Dommerfuldmægtigforeningens årsmøde i september 2004 var der ikke mindre end 21 dommerfuldmægtige og retsassessorer, der meldte sig til arbejdet. Det er håbet, at resultatet af gruppens arbejde vil blive inddraget i forbindelse med overvejelserne om en strukturreform.

“Den meget flade organisationsstruktur ved domstolene betyder, at der for den enkelte dommerfuldmægtig er få karrieremuligheder. Hvis man i forbindelse med en strukturreform af domstolene også så på strukturen i den enkelte retskreds og gav dommerfuldmægtigene nogle andre mål med karrieren end et dommersæde, så ville Danmarks Domstole blive en langt mere attraktiv arbejdsplads,” siger Lene Sigvardt.

Bedste Praksis truppen udvidet

Siden den spæde opstart med Bedste Praksis besøg hos de fire første retter i foråret 2003 er det gået stærkt: Bedste Praksis projektet er en stor succes – og for nylig blev truppen udvidet med yderligere to konsulenter.

Af Bedste Praksis konsulent Janne Lund Frederiksen

De nye Bedste Praksis konsulenter: Lene Rosengaard Poulsen (tv.) og Pia Skov Hansen.

Da styrelsen besluttede sig for at søsætte Bedste Praksis projektet, og i marts 2003 ansatte fire konsulenter, var ingen klar over opgavens omfang. Var det alene de fire på forhånd tilmeldte retter, som skulle have besøg, eller ville andre også tage imod tilbuddet?

Svaret er, at et Bedste Praksis forløb er afsluttet ved 23 retter, i gang hos 18, aftalt hos 15 og tre retter afventer aftale om datoer. Konsulenterne møder forventningsfulde kolleger, der er klar til at smøge ærmerne op og tage fat: Kan vi forbedre arbejdsgangene i vores ret og blive (endnu) mere effektive?

For at klare den store efterspørgsel indenfor en rimelig tidshorisont, er konsulentgruppen pr. 1. september 2004 blevet udvidet med to nye konsulenter: Lene Rosengaard Poulsen fra Retten i Nyborg, afdelingskontoret i Kerteminde, og Pia Skov Hansen fra Retten i Svendborg. De to nye konsulenter er allerede med “i marken.”

Trods travlhed er der stadig plads til nye henvendelser. Konsulenterne kommer også gerne på besøg i din ret og snakker arbejdsgange. Har du en ny idé, er du i tvivl om én af dem, som allerede ligger på intranettet, eller er der andet, du vil bruge Bedste Praksis til, så er du meget velkommen til at kontakte konsulenterne.

På intranettet er der mere information om Bedste Praksis projektet og et opdateret idékatalog, som er fyldt med gode idéer fra hele landet
– prøv selv at se!

Principper i praksis

Princip: Tiltaltes gode personlige forhold er en formildende omstændighed ved valget mellem betinget og ubetinget fængsel. Praksis:  Ja – og omvendt.

Af fuldmægtig, ph.d., Rasmus H. Wandall, Domstolsstyrelsen

© Storm P. Museet

Danske dommere træffer hver eneste dag valg mellem at idømme betingede og ubetingede fængselsstraffe. Straffeloven, dens forarbejder og lands- og Højesteretspraksis giver en generel vejledning til, hvilke forhold som må få betydning ved sanktionsvalget. Ikke overraskende er især gerningens grovhed et centralt hensyn ved sanktionsvalget. Det er dog kun halvdelen af historien. I tråd med det tyvende århundredes udtalte strategi om at begrænse anvendelsen af fængsel, er tiltaltes “gode personlige forhold” en formildende omstændighed ved sanktionsvalget. “Personlige forhold” kan for eksempel være tiltaltes udannelse, arbejdssituation, familie- og forsørgerforhold og boligforhold.

Men hvilken betydning får tiltaltes personlige forhold i praksis? Sker der en social forskelsbehandling? Har de personlige forhold kun en formildende betydning – eller også en skærpende betydning? Disse og andre spørgsmål har jeg undersøgt ved to undersøgelser af valget af ubetinget fængsel ved udvalgte byretter.

“ Hvilken betydning får tiltaltes personlige forhold i praksis? Sker der en social forskelsbehandling? Har de personlige forhold kun en formildende betydning – eller også en skærpende betydning? ”

Social forskelsbehandling

Jeg tog udgangspunkt i 227 domme om indbrud i private ejendomme og 273 domme for vold i seks forskellige danske byretter. Ved hjælp af statistiske analyser undersøgte jeg, hvilken sammenhæng der er mellem valget af ubetinget fængsel og tiltaltes personlige forhold. I undersøgelsen inddrog jeg en række faktorer relateret til tiltaltes familie- og boligforhold og faktorer relateret til tiltaltes indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessituation. Herudover inddrog jeg en række faktorer relateret til tiltaltes personlige forhold, gerningens grovhed, tidligere kriminalitet og til processen omkring afgørelsen i retten.

De statistiske resultater viser, at der er en sammenhæng mellem valget af ubetinget fængsel og tiltaltes personlige forhold. I disse resultater er der taget højde for effekten af andre relevante forhold. I indbrudssager viser resultaterne, at især tiltalte med ekstrem lav indtægt – i langt de fleste sager – er udsat for at blive idømt ubetinget fængsel. I voldssager viser resultaterne, at især tiltalte med ustabile familieforhold er udsat for at blive idømt ubetinget fængsel. På hver sin måde tyder resultaterne i de to gerningskategorier på, at der er en sammenhæng mellem valget af ubetinget fængsel og tiltaltes personlige forhold.

Resultatet bør ikke overraske. Men det er ikke desto mindre en understregning af, at der sker en social forskelsbehandling ved sanktionsvalget. Men ét er sammenhængen mellem valget af ubetinget fængsel og tiltaltes personlige forhold. Noget andet er, om denne sammenhæng er udtryk for, at personlige forhold bliver brugt som formildende og/eller som skærpende omstændighed. Det spørgsmål kan den statistiske undersøgelse ikke besvare. Man kan derfor hævde, at forskelsbehandlingen blot er udtryk for en uheldig konsekvens af en human praksis om at tage hensyn til tiltaltes "gode personlige forhold" som en formildende omstændighed. Men man kan også hævde, at forskelsbehandlingen er udtryk for at tiltaltes ustabile personlige forhold får en negativ betydning og virker som skærpende omstændighed ved sanktionsvalget.

Formildende og skærpende?

For at undersøge hvordan oplysninger om tiltaltes personlige forhold bliver brugt, tog jeg udgangspunkt i den daglige beslutningsproces ved én større dansk byret. Jeg gennemførte interview med de centrale retssalsaktører (dommere, anklagere og forsvarere) og foretog tre måneders daglige observationer af retssalsaktørernes kommunikation i og omkring retssalen.

Ikke overraskende viser undersøgelsen for det første, at tiltaltes personlige forhold anvendes som en formildende omstændighed: Tiltalte kan have et arbejde, kan være midt i en uddannelse og have en familie; forhold som vidner om tiltaltes sociale ressourcer og stabilitet, som man ikke ønsker at ødelægge ved at idømme ham eller hende ubetinget fængsel. Denne anvendelse ses i alle interview såvel som i den formelle kommunikation i retssalene under behandlingen af retssager.

Men undersøgelsen viser også et andet billede. Retssalens centrale aktører anvender nemlig også tiltaltes personlige forhold som argumenter for at idømme ubetinget fængsel og dermed som en skærpende omstændighed. Resultaterne viser således, at tiltaltes ustabile personlige forhold kan bære vidnesbyrd om en større risiko for fremtidig kriminalitet og derfor grund til at idømme ubetinget fængsel. Et eksempel: En tiltalt som ikke har noget arbejde, ikke har noget sted at bo, har et narkotikamisbrug, kan anses for at have større sandsynlighed for at falde tilbage i kriminalitet. Denne betydning kan ikke iagttages i den formelle kommunikation i retssalen, men derimod som en fælles forståelse hos de centrale retssalsaktører og i deres kommunikation udenfor retssalens formelle rammer.

Det betyder, at tiltaltes personlige forhold ikke blot anvendes som formildende, men også som skærpende omstændighed ved valget mellem betinget og ubetinget fængsel. At tiltalte med ustabile personlige forhold er mere udsat for at blive idømt ubetinget fængsel, synes altså ikke blot at være en uheldige konsekvens af et humant formål om at tillægge tiltaltes forhold en formildende betydning ved sanktionsvalget. Det synes også at være udtryk for en mere bevidst skelnen mellem personer med mere eller mindre stabile og ressourcestærke sociale forhold; mellem personer med mindre eller større sandsynlighed for at falde tilbage i kriminalitet.

“ Undersøgelsen vise også et andet billede. Retssalens centrale aktører anvender nemlig også tiltaltes personlige forhold som argumenter for at idømme ubetinget fængsel og dermed som en skærpende omstændighed. ”

Bevidst skelnen

Denne iagttagelse er måske ikke så overraskende endda. I byrettens daglige beslutningsvirksomhed konfronteres dommere, anklagere og forsvarere igen og igen med et stort antal straffesager. Tiltalte i sagerne varierer. Tiltalte har forskellig straffeattester, aldre, forskellige baggrunde, uddannelser, arbejdssituationer, familieforhold mv. Den gentagne behandling af sager med varierende indhold har som konsekvens, at dommere, anklagere og forsvarere ikke kan undgå at få en udviklet forståelse for sagernes indhold – og for forhold, som ikke bliver udtalt under den formelle retssag. For eksempel kan en dommer godt se, om en tiltalt har mindre stabile personlige forhold, selvom dette forhold ikke bliver udtalt under sagens formelle behandling i retssalen. Den gentagne behandling af sager skaber en forudsigelighed i tiltaltes karakteristika og følgelig også en vis bevidsthed om tiltaltes mindre stabile personlige forhold, selvom disse ikke bliver kommunikeret formelt.

Det vigtige ved denne iagttagelse er ikke, om der foregår en ulovlig social forskelsbehandling eller ej. Det vigtige er, at skal man tage stilling til, om tiltaltes personlige forhold bør indgå ved sanktionsvalget, er det ikke nok at spørge, om man bør inddrage dem som formildende omstændighed. Man må spørge om tiltaltes personlige forhold bør inddrages i det hele taget – også som skærpende omstændigheder. Og det er straks et vanskeligere spørgsmål.

50 år i statens tjeneste

For mange år siden blev hun kastet hovedkulds ind i et strengt hierarki som kontorist. I dag er hun en del af fundamentet i den røde retsbygning i Vedelsgade. Navnet er Johanne Kristensen, og hun er kontorleder i Civilretten i Vejle.

Af kommunikationspraktikant Emil Melchior, Domstolsstyrelsen

Kontorleder Johanne Kristensen. Foto: Torben Ryum

Den 20-årige Johanne Kristensen bevæger sig baglæns ud af døren på det sorte ferniserede gulv og tilbage til kontorstolen efter at have hilst på dommeren for første gang. Traditionen påbyder hende at have nederdel og strømper på, og omgangstonen er altid i tredje person på kontoret, hvor tusindvis af stempler står blandt de glødende omstillingsborde. Året er 1957, og Johanne Kristensen er lige begyndt som kontorist i Vejle Byret efter tre år som statsansat hos Amtsarbejdsanvisningen i Haderslev.

Det kræver en del fantasi at forestille sig det gamle domhus, når man næsten 50 år senere bevæger sig igennem den moderne retsbygning med abstrakt kunst på de lyse vægge og fladskærme på de ergonomiske borde. Reoler med gamle træindbundne tingbøger røber dog, at disse tider ikke er langt væk. Først i 1997 holdt man op med at skrive med sirlig håndskrift i de 10 kilo tunge bøger. Johanne Kristensen har da også bevæget sig siden hun kom til Vejle: Fra kontorist i byretten i Vejle til kontorleder i Vejle Civilret, som efter opsplitningen i 1973 stadig er en af landets todelte retter.

“ Det har da været en stor forandring at have oplevet at skrive med pen og blæk og så til i dag, hvor det bare står på skærmen. Så skal man jo stole på, at det bliver der… Det skal man da vænne sig til. ”

Teknologiske landvindinger

Da hun i sin tid kom til retten var hendes primære opgave at skrive efter diktat, som selvfølgelig blev skrevet i hånden med blæk. Håndskriften blev også trænet hårdt igennem de mange kopieringsopgaver, hvor hun skrev af fra bøger og journaler. Hun genkalder derfor den lykkelige dag, hvor fotokopieringsmaskinen blev indført. “Man kopierede bare fra tingbogen, og så fik de det med krims og krams og det hele.” Det var meget tidsbesparende, siger hun. Ligeledes var computerens indtog en stor forbedring, som hun aldrig troede, hun ville komme til at opleve. Det var en enorm omvæltning for hele kontorpersonalet.

Teknologien har også bevæget sig ind i retssalen. I straffesager mindes Johanne Kristensen den tid, hvor hun sad med i retssalen og også skrev i hånden. Og da hun ikke måtte stenografere, blev hun nødt til at skrive i en voldsom hast med mange forkortelser for at følge med. Derefter var det tilbage til kontoret for at skrive rent på en skrivemaskine med 11 gennemslag. ”Dengang skulle man trykke hårdt i tasterne, og man skrev nødigt forkert,” siger hun og tilføjer, at hun stadig ind imellem kan savne spændingen fra retssalen. Men den tjans er i dag overtaget af en båndoptager.

Fra kontorist til sagsbehandler

Med tiden er arbejdsopgaverne i retten alligevel blevet mere interessante, efterhånden som kontorpersonalet har overtaget mange af de funktioner, der før var forbeholdt juristerne. Forandringen i arbejdsopgaverne betyder, at der i dag er færre jurister tilknyttet retten, end da Johanne Kristensen startede. I dag fungerer hun to gange om ugen som afløser i Fogedretten, hun har tidligere arbejdet på Tinglysningskontoret, og så har hun i øvrigt ansvaret for personaleadministrationen og løbende opgaver som fordeling af journaler og åbning af post.

“Det mest spændende har været, at jeg blev sagsbehandler i stedet for bare at være en kontorist, der sad og skrev af efter diktat eller gult konceptpapir med ulæselige håndskrifter.”

Et krævende arbejde i fronten

Et er sikkert: Med det øgede ansvarsområde og nedskæringer i personalenormeringen er arbejdsbyrden også blevet væsentlig større. Det bliver afspejlet direkte i de godt
250.000 stykker papir som årligt forbruges i Vedelsgade 1 – mere end 25 gange så meget, som da Johanne Kristensen kom til Retten i Vejle. Det er derfor ikke et ualmindeligt syn at se paller med papir blive læsset ned i kælderen på det store røde murstenshus.

I dag kræver jobbet også mere end at kunne skrive diktat fra retsmøderne. De mundtlige kompetencer begyndte at veje tungere efterhånden som Johanne Kristensen bevægede sig fra skrivebordsarbejdet i kulissen til sagsbehandlerens arbejde i fronten. Ud over skriftlige kompetencer blev det nødvendigt med en velslebet tunge for at kunne håndtere de mange slags mennesker, hun nu møder i sin hverdag. Her skal man nok have lidt af en “psykologisk fornemmelse” for at vide, hvordan man skal tale til folk fra forskellige sociale lag, siger hun og tilføjer, at gode formuleringsevner ikke bare er anvendelige i forhold til klienterne. Også blandt medarbejderne er det blevet mere og mere vigtigt at kunne formulere sig godt.

“Da vi i sin tid havde personalemøde sad vi alle sammen helt ude i kanten og sagde ingenting. Nu er der rift om at sige noget. De fleste har lært at sige, hvad de mener. Det var uhørt tidligere. Det var da en stor forandring at komme fra kæft, trit og retning og så til selv at gøre sig bemærket,” fortæller Johanne Kristensen.

Flere kompetencer

Selvstændighed, forandringsvillighed, humor og teamwork er blevet vigtige egenskaber, når Johanne Kristensen tænker over, hvilke egenskaber jobbet i dag fordrer. Også her har hun gennemlevet en stor forandring.

“Tidligere var det jo bare dommeren og fuldmægtige, der bestemte, at den person laver det, og den person laver det. I dag skal man være god til at arbejde i et team.”

Det øgede fokus på samarbejde har også betydet, at den tidligere skarpe opdeling mellem retterne er blevet blødt op. Det var aldeles utænkeligt at forestille sig, at man hjalp hinanden på tværs af retterne, siger Johanne Kristensen og tænker på, hvordan dagligdagen i dag forløber, hvor maskineriet i høj grad drives af en fælles ansvarsfølelse.

Som i en moderne virksomhed står kompetenceudvikling højt på prioritetslisten i civilretten. Johanne Kristensen deltager derfor jævnligt i computerkurser, hvor hun bliver opdateret på de nye systemer og programmer. “Der er slet ikke nogen diskussion, det skal man bare,” siger hun på frisk vis, men er dog alligevel ganske tilfreds med, at hun ikke når at lære det nye inkassosystem at kende. Det overlader hun trygt til sin efterfølger, som får mere behov for det.

Derudover er hun med til foredrag, erfa-grupper og deltager i temadage rundt omkring i riget. Men selvom hun senest har været på ekskursion til København for at se Politigården, Folketinget og Højesteret, er det bestemt ikke noget, man altid har gjort i Vejle. “Det var uhørt, at man brugte penge på sådan noget som temadage tidligere, uhørt.” Hvor personalet i dag har et budget, som de selv kan administrere, skulle man dengang søge om penge, hvis man skulle bruge over 500 kr.

“ Da vi i sin tid havde personalemøde sad vi alle sammen helt ude i kanten og sagde ingenting. Nu er der rift om at sige noget. De fleste har lært at sige, hvad de mener. Det var uhørt tidligere. ”

En kold tyrker

Efter 47 år i Vejle er Johanne Kristensen blevet en del af retten, som hun har styret trofast og sikkert igennem flere store omvæltninger i det danske retssystem. Alle kender hende: Både dommere, fuldmægtige, kontorpersonale og byens advokater ved, at hun har ledet og holdt orden i dagligdagen med et smil og stor integritet igennem mange år. Hverken for Johanne Kristensen eller for hendes medarbejdere bliver det derfor nemt til februar, hvor hun har varslet sin egen pension. Det bliver en brat afslutning på et langt samarbejde.

“Nu har jeg arbejdet i så lang tid, at det er blevet en hel vane. Nu skal jeg på afvænning, og det bliver noget af en kold tyrker fra den ene dag til den anden.”

Johanne Kristensen er da heller ikke i tvivl om, at arbejdet i Vejle er blevet en del af hendes identitet. Men tomheden som måske vil melde sig den dag, hun stopper, vil uden tvivl blive fyldt op af nogle af de mange idéer og gøremål, som hun remser op med stor hastighed. Om det bliver det frivillige arbejde i den lokale sportsforening, istandsættelsen af huset eller mere tid til barnebarnet August, som smilende står indrammet på hendes skrivebord, er ikke til at forudsige. Så selvom en æra for civilretten i Vejle er ved at nå sin ende så starter en ny snart for Johanne Kristensen.

Domstole under lup

Den igangværende budgetanalyse af retskreds- og tinglysningsreformer skal danne grundlag for regeringens videre arbejde med reformerne.

Foto: Jean-Yves Bruel/Scanpix

Af økonomichef Helle Meyland, Domstolsstyrelsen

I øjeblikket bliver der foretaget en budgetanalyse af retskreds- og tinglysningsreformer. Det er konsulentfirmaet Deloitte, som udfører analysen for Finansministeriet, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen.

Analysen skal belyse de økonomiske konsekvenser af en eventuel domstolsreform – og en reduktion af antallet af retskredse – med udgangspunkt i forslagene i Strukturkommissionens betænkning. Desuden skal de økonomiske konsekvenser af en tinglysningsreform belyses.

På baggrund af de første drøftelser mellem konsulentfirmaet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen er analysens indhold nu nærmere beskrevet, og analysen vil indeholde:

• En kortlægning af domstolenes opgaver, og hvilke ressourcer der bliver anvendt hertil. Der er udvalgt ti byretter til at indgå i analysen.
• En beregning af de økonomiske konsekvenser af en domstolsreform, herunder en reduktion af antallet af retskredse til 25 eller 15.
• En beregning af de økonomiske konsekvenser af Retsplejerådets forslag vedrørende en småsagsproces, ny instansordning, kollegial behandling af civile sager i byretterne samt behandling af nævningesager i byretterne som 1. instans.
• En særlig analyse af Københavns Byret og beregning af de økonomiske konsekvenser af en ændret struktur.
• En beregning af de økonomiske konsekvenser af en tinglysningsreform med udgangspunkt i flere forskellige løsningsmodeller, herunder modeller, hvor tinglysningen fortsat varetages ved domstolene.
• En analyse af de tekniske muligheder for at digitalisere og automatisere tinglysningsopgaverne, herunder en belysning af de økonomiske konsekvenser for virksomheder og borgere.
• En sammenligning af de danske domstole med domstolene i Sverige og Norge.
• Forslag til hvilke ændringer i domstolenes organisation, som i et væsentligt omfang vil kunne sikre bedre eller billigere domstolsbetjening af borgerne.

Konsulentfirmaet er i fuld gang med at gennemføre interview i de ti byretter, som er udvalgt og har indvilget i at deltage. Desuden skal konsulentfirmaet gennemføre interview i Københavns Byret, landsretterne og Højesteret, samt i Domstolsstyrelsen. I den efterfølgende fase vil konsulentfirmaet bearbejde de indsamlede data og foretage beregninger.

Sideløbende med dette bliver it-analysen foretaget af tinglysningen, samt den skandinaviske sammenligning.

Analysen blev efter et udbud igangsat i august 2004 og forventes at blive afsluttet inden 1. november 2004. Budgetanalysen er derfor underlagt en særdeles stram tidsfrist. Det er nødvendigt, hvis analysens resultater skal kunne danne grundlag for regeringens videre arbejde med reformerne.

Konsulentfirmaet har tilkendegivet, at alle embeder, som har været involveret i analysen, har udvist meget stor fleksibilitet og velvilje, hvilket har bidraget til, at analysen på nuværende tidspunkt følger tidsplanen.

Når konsulentundersøgelsen er færdig, vil Domstolsstyrelsen orientere om de endelige resultater.

Det grønlandske retsvæsen

Det grønlandske samfund har gennemgået en voldsom udvikling. Retsvæsenet bør følge med, foreslår kommission.

Den 3. august 2004 afleverede Den Grønlandske Retsvæsenskommission betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen til justitsministeren og Grønlands Landsstyre. Betænkningen omfatter syv bind samt et resumebind.

Den Grønlandske Retsvæsenskommission blev nedsat af den danske regering og det grønlandske landsstyre i 1994. Kommissionen har haft til opgave at foretage en grundig gennemgang og vurdering af hele det grønlandske retsvæsen, det vil sige domstole, politiet og kriminalforsorgen, herunder dets organisation og lovgrundlag.

Det fremgår af betænkningen, at det grønlandske samfund har gennemgået en voldsom udvikling, siden retsvæsenet blev udformet i 1950’erne.

På den baggrund har Den Grønlandske Retsvæsenskommission udarbejdet et udkast til en ny grønlandsk retsplejelov og en ny grønlandsk kriminallov.

De mest centrale forslag i betænkningen er følgende:
Den eksisterende ordning med ikkejuridiske kredsdommere bliver bevaret, men der bliver etableret en egentlig uddannelse af kredsdommere, som også bliver fastansat.

Oprettelse af en juridisk domstol i 1. instans, som skal behandle juridisk komplicerede sager.

Styrkelse af forsvarerens (bisidderens) rolle og etablering af en egentlig uddannelse af de nuværende bisiddere som autoriserede forsvarere.

Anstaltssystemet bliver indrettet som hidtil med åbne afdelinger, dog således at dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, i en periode kan blive anbragt i halvlukket regi uden mulighed for at forlade anstalten for at arbejde m.v.

Der bliver opført en ny, åben anstalt i Tasiilaq i Østgrønland.

I anstalten i Nuuk bliver der indrettet en lukket disciplinærafdeling for dømte, som ikke overholder betingelserne for anbringelse i åben afdeling eller halvlukket regi.

Der bliver indrettet en lukket forvaringsafdeling i anstalten i Nuuk til farlige kriminelle, der hidtil har været anbragt i Anstalten ved Herstedvester.

Der bliver oprettet et ”Råd for Grønlands Retsvæsen” med henblik på opfølgning på reformerne i retsplejeog kriminalloven.

Retsvæsnet i Grønland er et af de få områder, der ikke er overført til hjemmestyret. Lovgivningskompetencen ligger fortsat i Folketinget, og administrationen varetages af den danske stat ved Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet.

Betænkningen blev den 10. august 2004 sendt i høring hos de berørte organisationer og myndigheder i Danmark og Grønland. Fristen for afgivelse af høringssvar er fastsat til den 15. februar 2004. Regeringen vil herefter i samarbejde med det grønlandske hjemmestyre tage samlet stilling til de forskellige forslag og anbefalinger i kommissionens betænkning.

Læs mere på www.jm.dk.

Logo for det grønlandske retsvæsen

Åbent hus med naboer

En søndag i september kunne borgerne i Tårnby og Dragør besøge Tårnby Brandvæsen, Tårnby Politi og Retten i Tårnby.

Af dommer Birgitte Holmberg Pedersen, Retten i Tårnby

Fra venstre: Dommer Birgitte Holmberg Pedersen, vicepolitikommisær Jørgen Thøgersen, beredskabschef Henning Vestergaard.

Søndag den 5. september 2004 havde borgerne i Tårnby og Dragør mulighed for at besøge Tårnby Brandvæsen, Tårnby Politi og Retten i Tårnby.

Ideen kom frem under arbejdet med at realisere rettens handlingsplan for 2004, som har “kommunikation” som den “røde tråd.”

Både brandvæsen og politi har deltaget i åbent hus arrangementer før og bakkede op om ideen. Samarbejdet om gennemførelsen har været rigtigt godt og inspirerende. Borgerne blev inviteret gennem annoncer i lokalaviserne. Tilslutningen var meget stor.

• Kl. 11.00 var der fælles velkomst fra ladet af en brandbil
• Kl. 12.00 blev der  vist arbejde med politihunde/heste (politiet)
• Kl. 13.00 blev der gennemført en fiktiv straffesag (retten)
• Kl. 14.00 blev der vist brand og redningsøvelser (brandstationen)
• Kl. 15. 00 blev straffesagen gentaget (på grund af overvældende tilslutning første gang)

Gennem hele dagen var der guidede rundvisninger på brandstationen, på politigården og i retten.

Retten i Tårnby havde besøg af cirka 200 borgere, som alle var meget interesserede i arbejdet ved retten, og som beundrede vores flotte retsbygning. Der var fuld opbakning fra alle ansatte ved retten i Tårnby, og vi havde en rigtig god og hyggelig dag, som blev afsluttet ved fælles spisning hos brandvæsenet. Herunder var der mulighed for at prøve en tur i stigekurven i 32 meters højde.

Det er inspirerende, når vi kan se vores arbejdsplads fra oven både bogstaveligt og i overført betydning, når vi som guider fortæller om vores arbejde.

Og vi lever op til vores fælles værdier: Åbenhed, dialog og samarbejde.

Ny brugerundersøgelse i 2005

Det er nu tid til at følge op på brugerundersøgelsen fra 2001, som var den første landsdækkende brugerundersøgelse af domstolene.

Undersøgelsen i 2001 blev gennemført efter et udredningsarbejde, som Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK, Domstolenes Tjenestemandsforening (tidligere PDT og Vagtmesterforeningen) og Stævningsmændenes landsforening gennemførte i en arbejdsgruppe i Domstolsstyrelsen. De overordnede retter deltog sideløbende med at udarbejde grundlaget for en samtidig brugerundersøgelse af de overordnede retter.

Intervallet for de landsdækkende brugerundersøgelser blev fastlagt til fire år for at undgå at trætte brugerne med for mange undersøgelser. Men samtidig blev det understreget, at det naturligvis står de enkelte retter frit for at gennemføre lokale brugerundersøgelser i perioden mellem de landsdækkende brugerundersøgelser.

På Hovedsamarbejdsudvalgets møde den 16. juni 2004 blev det aftalt, at Domstolsstyrelsen skulle tage initiativ til at nedsætte en ny arbejdsgruppe, der skal forberede den næste landsdækkende brugerundersøgelse i 2005.

I slutningen af oktober 2004 starter arbejdsgruppen forberedelsen af den kommende brugerundersøgelse ved byretterne, og sideløbende bliver de overordnede retter inddraget for at forberede deres del af brugerundersøgelsen.

Domstolsstyrelsen forventer, at den næste landsdækkende brugerundersøgelse af byretter og overordnede retter finder sted i foråret 2005.

Et kig ind i fortiden

Et domstolsmuseum og et ”Domstolshistorisk Selskab” kan være med til at give både besøgende og ansatte et indblik i tidligere tiders domstolsarbejde.

Af dommer Bjarne Pedersen, Retten i Svendborg

Fra dengang man brugte laksegl til dokumenterne.

Det ikke helt lille antal medarbejdere ved domstolene, der har været ansat i over 20 år, har gennemlevet en udvikling af arbejdspladsen, man ikke havde troet mulig: Fra tungt, slidt og gammelt inventar til en moderne og ergonomisk indrettet arbejdsplads, fra mekaniske skrivemaskiner til computer, fra rejsemaskiner til bærbar PC, fra støvede og gamle protokoller til harddisk – og man kunne fortsætte.

I løbet af få år vil domstolene igen undergå en forvandling, når en gennemførelse af retskredsreformen resulterer i nedlæggelsen af flere retter.

Tiden har derfor længe været inde til at søge bevaret inventar og arbejdsredskaber og i øvrigt alt, som kan medvirke til at give et billede af arbejdspladsen, som den tidligere var. Gennem de seneste år er det også lykkedes at indsamle eller registrere adskillige genstande, som er bevaringsværdige. Indsamling og registrering er naturligvis sket med henblik på at etablere et museum for domstolene, hvor genstandene kan udstilles og helst således, at besøgende kan danne sig et indtryk af, hvorledes et dommerkontor eller en retssal har set ud på forskellige tidspunkter i 1900-tallet eller muligt før da.

Domstolsmuseum

Et domstolsmuseum er uundværligt som en del af virksomhedskulturen ved domstolene. For ansatte ved domstolene er det vigtigt ikke at tabe fortiden. Det giver større interesse for og glæde ved arbejdet, når man kan se, under hvilke forhold ansatte tidligere arbejdede, og kender den udvikling, man er en del af. Den udvikling, der er sket med arbejdspladsen, vil også blive mere synlig, ikke bare for ansatte ved domstolene, men også for publikum, herunder domstolenes brugere. Detpædagogiske aspekt vil også være særdeles interessant, som direktøren for Københavns Bymuseum allerede har påpeget under sine drøftelser med udvalget.

Planerne om etablering af et domstolsmuseum er nu gået ind i en afgørende fase.

Museumsudvalget består af byretspræsident Søren Axelsen, tidligere byretspræsident Claus Larsen, dommerne Peter Garde og Bjarne Pedersen samt konsulent Bo Kobber Petersen (som nu afløses af Ivan Reslow), Domstolsstyrelsen. De har peget på ejendommen, Nytorv 21, det bueformede anneks ved indgangen til Københavns Fængsel, som velegnet til formålet. Udvalget har især hæftet sig ved beliggenheden og ved en realistisk mulighed for, at der også bliver etableret et museum for fængselsvæsenet i København i en cellegang i fængslet, som udgør en del af samme bygning.

Museumsudvalget har anset det for fornuftigt og realistisk at arbejde sammen med Kriminalforsorgen om etablering af et fælles museum, opdelt i to sektioner, og har på det seneste knyttet direktøren for Københavns Bymuseum til projektet som sagkyndig rådgiver.

Lån af ejendommen til museum kræver velvilje og økonomisk hjælp fra Domstolsstyrelsen og forudsætter, at der ikke er planer om at bruge ejendommen til andet formål.

En gammel inventarfortegnelse med løbenumre og indkøbspriser.

Domstolshistorisk Selskab

Etableringen af et domstolsmuseum er nu så tæt på at blive en realitet, at museumsudvalget anser det for nødvendigt at oprette et Domstolshistorisk Selskab. Det skal have til formål at skabe interesse for domstolenes historie og medvirke til etablering og drift af museet. Et Domstolshistorisk Selskab vil ikke alene kunne skabe en vis økonomisk basis for museet gennem kontingentbetaling, men også skabe grundlag for frivilligt arbejde, som vil være uundværlig ved indretning og drift af museet.

Kontorleder Inge Eriksen med en lysekrone, der var en del af det oprindelige inventar i Københavns Byret.

Stiftende generalforsamling i Domstolshistorisk Selskab afholdes i Københavns Byret onsdag den 24. november 2004 kl. 16.00.

Alle interesserede bliver opfordret til at møde op eller på anden måde, for eksempel ved afgivelse af fuldmagt til andre mødende, at tilkendegive deres interesse for oprettelse af selskabet og dermed etablering af et museum.

Af hensyn til arrangementet bedes man så vidt muligt tilmelde sig i god tid. Tilmelding, indmeldelsesblanketter og udkast til vedtægter, der også giver mulighed for, at embederne kan blive medlem, kan fås ved henvendelse til Bjarne Pedersen,
tlf. 62 17 20 09 eller bjp360@svendborg.byret.dk.

Indmeldelsesblanketter kan også fås på Dommerforeningens årsmøde den
28. - 29. oktober 2004.

Berlin måler retterne

Berliner Zeitung offentliggjorde i sommer resultaterne af en mindre brugerundersøgelse af retterne i Berlin.

Undersøgelsen viser generelt, at de ansatte ved retterne i Berlin er venlige og hjælpsomme men svære at komme i kontakt med.

En rundspørge, hvor 413 borgere og 130 advokater i Berlin har deltaget, påpeger en grundlæggende tilfredshed med det berlinske retssystem. Det er især serviceydelser som medarbejdernes venlighed og hjælpsomhed, som bliver pointeret i undersøgelsen. Også retternes evne til at skrive i et forståeligt og letlæseligt sprog bliver positivt fremhævet.

Men glæden er ikke uden skår, for undersøgelsen peger også på, at mange er utilfredse med sagsbehandlingstiderne, der set i forhold til de øvrige Bundesstater er meget længere i hovedstaden. Retsvæsenet bliver desuden kritiseret for, at mulighederne for at komme i kontakt med medarbejderne både pr. mail og telefon er for ringe.

“En reform af retterne i dag, der kan stramme op på sagsbehandlingsprocedurerne og opprioritere den moderne teknologi, er et nødvendigt tiltag for at få Berlins retsvæsen godt ind i det nye årtusind.” Det siger retssenator Karin Schubert, som gerne ser, at alle dommere og anklagere bliver udstyret med telefonsvarere og netadgang inden for en kort årrække. Desuden er der nedsat arbejdsgrupper ved alle retter, som skal komme med nye idéer til at løse både nutidige og fremtidige problemer. Der er dog ikke udsigt til flere penge, siger Karin Schubert til Berliner Zeitung.

I forbindelse med resultaterne af brugerundersøgelsen offentliggjorde Berliner Zeitung også en hitliste over hvilke retter i Berlin, der havde fået de henholdsvis bedste og dårligste resultater.

Dit blad?

Hvor ofte læser du Danmarks Domstole? Hvad plejer du at læse? Føler du, at bladet henvender sig til dig?

En læserundersøgelse af dette blad skal være med til at sikre, at det er god og relevant læsning for alle organisationens ansatte.

I slutningen af oktober vil 500 spørgeskemaer således blive sendt ud til et tilfældigt udsnit af organisationens medarbejdere. De vil blandt andet blive spurgt om deres holdning til bladets indhold og grafiske udtryk. Ligesom tilbagemeldingerne skal give et billede af, hvem, og hvor mange, der læser bladet.

Spørgeskemaerne vil blive sendt ud elektronisk. Og på baggrund af de forhåbentlig rigtig mange besvarelser, vil vi tage stilling til, hvordan fremtidens udgaver af Danmarks Domstole skal tage sig ud.

I det næste nummer vil vi orientere om resultatet af læserundersøgelsen.

Bliv klar til regnskabsreformen

Den 24. og 25. november 2004 bliver der holdt regnskabsseminarer på Trinity. Et seminar varer tre timer, og det er først og fremmest for kasserere og administrative kontorledere.

På seminarerne vil styrelsen orientere om de nye konteringspricipper og om optællingen af inventar
m.v. i forbindelse med den regnskabsreform, der som bekendt træder i kraft den
1. januar 2005.

På domstolenes område har reformen primært betydning for anskaffelser. Hver ret skal nemlig opgøre, hvad beholdningen af inventar og it er i en såkaldt åbningsbalance. Denne åbningsbalance er forudsætningen for det omkostningsbaserede regnskab. En arbejdsgruppe i Domstolsstyrelsen har udarbejdet et skema til brug for opgørelsen, der skal være gennemført i midten af januar 2005.

Desuden bliver kassesystemet, kontoplanen og den tilhørende vejledning ændret, så domstolene kan danne omkostningsregnskaber med afskrivning af inventar m.v.

Der er den 6. september 2004 udsendt en cirkulæreskrivelse med tilmeldingsblanket til regnskabsseminarerne.

Kolofon

Titel:
DANMARKS DOMSTOLE nr. 24, oktober 2004

Emneord:
Karriere, Dommerfuldmægtige, Bedste Praksis, Principper, Portræt, Budgetanalyse, Grønland, Retten i Tårnby, Retsmuseum, Brugerundersøgelse.

Resumé:
Tidskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgiver:
Domstolsstyrelsen

Ansvarlig institution:
Domstolsstyrelsen

Copyright:
Domstolsstyrelsen

Redaktion:
Louise Seest
Direktør Bent Carlsen (Ansvarlig iflg. medieansvarsloven)

Anden bidragyder:
Schultz Grafisk (elektronisk udgave)
Jette Koefoed (Grafisk tilrettelæggelse)
Anton M. Jensen (Grafisk produktion)

Sprog:
dan

URL:
http://www.domstol.dk/

ISBN nr. Elektronisk version:
978-87-91123-89-4

ISBN nr. Trykt version:
87-91123-35-6

ISSN nr. Trykt version:
1601-7137

Version:
1.0

Versionsdato:
2008-06-12

Publikationsstandard nr.:
2.0

Formater:
html, gif, jpg, pdf, css

Udgiverkategori:
Statslig

| Forside | | Top |

Denne side er den samlede publikation i HTML af publikationen "DANMARKS DOMSTOLE nr. 24, oktober 2004".
Version nr. 1.0 af 12-06-2008

© Domstolsstyrelsen 2008.

Domstolsstyrelsen  |  Store Kongensgade 1-3  |  1264 København K.  |  Telefon: 70103322  |  Fax: 70104455  |  Email: post@domstolsstyrelsen.dk