Brugerundersøgelse 2001

4. Undersøgelsens resultater

4.1 Om analysen

4.1.1 Generelt

Nedenfor følger en analyse af resultaterne af den landsdækkende brugerundersøgelse. Indledningsvis redegøres der i pkt. 4.2 for, hvilke personer der har besvaret spørgeskemaerne. Analysen er derefter delt op under de tre hovedpunkter pkt. 4.3-4.5, der omhandler en gennemgang af de væsentligste resultater om "Domstolenes kvalitet i arbejdet", "Domstolenes service" og "Domstolenes effektivitet".

Under hvert enkelt spørgsmål gennemgås resultatet af den landsdækkende undersøgelse for dels de overordnede retter, dels byretterne. Resultatet for tinglysningsafdelingerne, der i meget vidt omfang ligger på niveau med det landsdækkende resultatet for byretterne, gennemgås ikke i samme omfang, som tilfældet er for de overordnede retter og byretterne, men nævnes kun i relevant omfang.

I en del af brugerundersøgelsens spørgsmål har brugerne haft mulighed for at anføre individuelle bemærkninger under punktet "andet", herunder eksempelvis under spørgsmålet om, hvorvidt brugeren deltog som part, vidne, advokat, anklagemyndighed m.m. Styrelsen har som nævnt valgt ikke at have adgang til de skriftlige kommentarer, hvorunder det under "andet" anførte fremtræder, hvorfor analysen ikke omfatter det nærmere indhold af kategorien "andet". De enkelte embeder har dog mulighed for at se, hvad brugerne har anført under "andet", og har derfor mulighed for at tage disse besvarelser med ved analysen af deres resultater.

Endvidere må det antages, at betegnelsen "andet", når den dækker over en mængde personer, vil være en relativt uhomogen gruppe, idet den bl.a. vil bestå af biintervenienter, repræsentanter fra Kriminalforsorgen, "almindeligt" publikum ved domstolene, repræsentanter fra socialforvaltningen m.v. Det vil derfor være svært at iværksætte initiativer over for denne gruppe, idet den spænder så vidt, som den gør.

4.1.2 Muligheden for sammenligning mellem de overordnede retter og byretterne

Som nævnt under pkt. 2.1 har de overordnede retter i forhold til byretterne blandt andet en anden sagstype- og brugersammensætning, hvilket har betydet, at spørgeskemaerne for de to forskellige typer af domstole ikke er udformet helt ens. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at foretage en direkte sammenligning mellem resultaterne for henholdsvis de overordnede retter og byretterne, selvom de forskellige brugergruppers opfattelse af en række forhold naturligvis i et vist omfang kan sammenlignes.

En sammenligning kompliceres også af, at det antages, at den statistiske usikkerhed er noget større i relation de overordnede retter, end tilfældet er for byretterne. Man skal derfor være forsigtig ved tolkningen af resultaterne ved sammenligninger heraf.

4.1.3 Muligheden for sammenligning mellem landsresultatet og det enkelte embedes resultat

Der vil være en række embeder, hvor der er uddelt relativt få spørgeskemaer eller er en lav svarprocent. Det betyder, at sådanne embeders resultater ikke har samme statistiske sikkerhed som det landsdækkende resultat, og der skal derfor udvises varsomhed ved sammenligning af sådanne resultater med det landsdækkende resultat.

Disse forhold har endvidere været medvirkende til, at Domstolsstyrelsen har valgt ikke at lave en oversigt over for eksempel de 10 embeder, der har fået henholdsvis de bedste og dårligste resultater i den landsdækkende undersøgelse.

4.1.4 Overvejelser om sammenligning af små og store byretter

I lyset af de overvejelser, der for tiden pågår om en eventuelt ændret retskredsinddeling, jf. herved Strukturkommissionens betænkning nr. 1398/2001, har styrelsen anmodet PLS Rambøll Management A/S om at udarbejde en særlig statistisk beregning af svarfordelingen for tre spørgsmål om den service, som brugerne har oplevet ved henholdsvis de mindre, de mellemstore og de store embeder. Kategoriseringen inden for disse tre kategorier er foretaget således, at de præsidentledede embeder betegnes som "store", de administrerede embeder – dvs. embeder med mere end en dommer - som "mellemstore" og de ikke-administrerede – dvs. embeder med én dommer - og delte embeder – dvs. embeder, som ikke er administrerede, men delt med en civilret og en kriminalret - som "små". Disse resultater gennemgås under pkt. 4.6.

Konsulentfirmaet har i den forbindelse tilkendegivet, at der ikke synes at være nogen generel tendens i forbindelse med undersøgelsen af tilfredsheden med de tre kategorier af byretter, idet besvarelsen af de enkelte spørgsmål peger i forskellige retninger i relation til, om brugerne er mest tilfredse med de små eller store byretter.

4.2 Hvem bruger domstolene?

4.2.1 Brugernes alder

Ved de overordnede retter og byretterne fordeler brugernes alder sig på følgende måde:

                                                                        De overordnede retter              Byretterne

Antal brugere under 30 år:                                                8 %                                15 %

Antal brugere mellem 30 og 59 år                                 80 %                              71 %

Antal brugere på 60 år eller derover                             12 %                              14 %

4.2.2 Grupper af brugere

Fordelingen af ikke-professionelle og professionelle brugere ved domstolene er:

De overordnede retter

Parter, herunder sagsøger, sagsøgt, tiltalt m.v.              9 %

Vidner, herunder sagkyndige vidner                                 16 %

Advokat, advokatfuldmægtig eller lignende                    51 %

Repræsentant for anklagemyndigheden                            9 %

Andet, herunder eksempelvis biintervenient                   15 %

Byretterne

Parter, herunder sagsøger, sagsøgt, tiltalt m.v.           22 %

Vidner, herunder sagkyndige vidner                                 8 %

Arving, herunder efterlevende ægtefælle                      16 %

Domsmand                                                                                    8 %

Advokat, advokatfuldmægtig eller lignende                  29 %

Repræsentant for anklagemyndigheden                            5 %

Andet, herunder eksempelvis biintervenient                  12 %

Tinglysningsafdelingerne

Privatperson                                                                               12 %

Advokat, advokatfuldmægtig eller lignende                  20 %

Repræsentant for finansieringsinstitut m.v.                  35 %

Ejendomsmægler                                                                      14 %

Landinspektør                                                                            5 %

Andet                                                                                            14 %

4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere

Inden for de enkelte aldersgrupper er fordelingen af brugerne følgende:

De overordnede retter

                                    Parter   Vidner Advokater        Anklagemyndighed       Andet

Under 30 år                    13%     22%               30%                         2%                   31%

30-59 år                           9%      15%                 54%                        10%                 13%

60 år og derover           6%      13%                 56%                         4%                 20%

Byretterne

                                    Parter    Vidner  Arving    Domsmand   Advokater Anklagemyndighed  Andet

Under 30 år                    32%      13%       2%             4%               28%                  4%                 16%

30-59 år                         23%        8%     13%              8%               32%                  5%                 11%

60 år og derover          11%        5%     42%           12%               19%                  0%                 12%

4.3 Domstolenes kvalitet i arbejdet

4.3.1 Spørgsmål om ledelsen af retsmødet

4.3.1.1 Mødelederens kompetence og saglighed

Spørgsmålets formulering: ”Var mødelederen kompetent og saglig?”

De overordnede retter

Set under ét har 92% af de personer, der deltog i undersøgelsen svaret "ja". 5% har svaret "hverken eller", mens henholdsvis 1% og 2% har svaret "nej" og "ved ikke".

figur

Der er en tendens til, at de ældre brugere - personer, der er 60 år eller derover - er mere tilfredse med mødelederens kompetence og saglighed end de unge brugere - personer, der er under 30 år - idet samtlige ældre brugere har svaret "ja" til spørgsmålet og det tilsvarende tal for de unge brugere "kun" er 82%.

De forskellige brugergrupper, herunder blandt andet parter, vidner, advokater og anklagemyndighed, synes at være lige tilfredse med den kompetence og saglighed, der udvises af domstolene. Det synes heller ikke at være afgørende, hvad udfaldet af sagen har været. Således gælder det, at 91% af de brugere, der ikke fik medhold eller blev dømt, har svaret "ja", og dermed er tilfredse med den udviste kompetence og saglighed.

Tilfredsheden er ligeledes nogenlunde ens inden for de forskellige sagsområder.

Byretterne

Udfra en overordnet betragtning gælder, at 94% af brugerne har svaret, at de opfattede mødelederen som kompetent og saglig. 3% har svaret "hverken eller", mens henholdsvis 1% og 2% har svaret "nej" og "ved ikke".

figur

Der er tendens til, at tilfredsheden med mødelederens kompetence og saglighed er proportional med brugerens alder, men forskellen er dog ikke særlig markant.

Det synes uden betydning, om brugeren har deltaget i en fogedsag, en straffesag eller en anden sagstype, idet tilfredsheden under de enkelte sagstyper stort set ligger på samme niveau.

Brugergrupper bestående af henholdsvis vidner og parter er tilsyneladende lidt mindre tilfredse end de øvrige brugergrupper, idet begge grupper i cirka 90% af tilfældene opfattede mødelederen som kompetent og saglig, medens de øvrige brugergrupper alle ligger med en "ja"-procent på omkring 95-96%.

Nogenlunde samme tendens gør sig gældende i relation til udfaldet af sagen. Således er omkring 95% af de personer, der blev frifundet eller fik medhold, tilfredse med mødelederens kompetence og saglighed. For gruppen af brugere, der blev dømt eller ikke fik medhold, er det samme tal 90%. Der er således tale om en mindre nuance.

4.3.1.2 Mødelederens neutralitet

Spørgsmålets formulering: ”Var mødelederen neutral i forhold til parterne?”

De overordnede retter

Generelt har 90% af de adspurgte svaret, at mødelederen var neutral i forhold til parterne, og 8% har svaret "hverken eller"/"ved ikke". Kun 2% har svaret "nej", og er altså utilfredse med mødelederens neutralitet.

figur

Der er en svag tendens til, at vidner og parter, hvor henholdsvis 83% og 89% svarer "ja", er lidt mindre tilfredse med mødelederens neutralitet end advokater m.v. og anklagemyndighed, idet de tilsvarende tal for disse professionelle brugere er henholdsvis 92% og 98%.

Brugere, der er involveret i en straffesag, synes at være lidt mindre tilfredse med neutraliteten end brugere, der er involveret i en civil sag. Men der er som sagt tale om en mindre nuance.

Herudover synes brugere, der har fået medhold, eller er blevet frifundet, at være lidt mere tilfredse med neutraliteten end de brugere, der er blevet dømt, eller ikke har fået medhold. Førstnævnte kategori har nemlig svaret "ja" i 93 % af tilfældene, mens "ja"-procenten for sidstnævnte kategori er 91%.

Byretterne

figur

Under ét mener 90% af brugerne, at mødelederen var neutral i forhold til parterne. 7% af brugerne har svaret "hverken eller" eller "ved ikke", medens alene 3% er utilfredse, idet de har svaret "nej".

Efter de foreliggende besvarelser er der ikke sammenhæng mellem sagstypen - og dermed den type afdeling i retten, som brugeren har haft kontakt med - og opfattelsen af mødelederens neutralitet.

Vidner og parter har svaret "ja" i henholdsvis 88% og 84% af tilfældene. For arvinger, domsmænd og de professionelle brugere - advokater m.v. og anklagemyndighed - gælder, at omkring 95% har givet udtryk for, at de er tilfredse med neutraliteten. I den forbindelse bemærkes det, at 5% af parterne har svaret "nej" til spørgsmålet, om mødet blev ledet neutralt. For de øvrige grupper er "nej"-procenten kun 0-1%.

Brugernes opfattelse af mødelederens neutralitet ændrer sig i takt med udfaldet af den sag, som pågældende deltog i. 79 % af de brugere, der blev dømt eller ikke fik medhold, er tilfredse med mødelederens neutralitet. Brugere, der delvis fik medhold eller delvis blev frifundet, er lidt mere tilfredse, og knap 95% af de brugere, der blev frifundet eller fik medhold, er mest tilfredse.

4.3.1.3 Sprogbrugen under retsmødet

Spørgsmålets formulering: "Var mødelederens sprogbrug let og forståeligt?"

De overordnede retter

Under ét har 93% svaret "ja", 6% har svaret "hverken eller"/"ved ikke" og 1% "nej".

figur

De unge brugere - personer under 30 år - synes at have sværere ved forstå mødelederens sprogbrug end de øvrige grupper. 79% af de unge brugere svarer "ja", mens de tilsvarende tal for de to øvrige grupper - 30-59 år samt 60 år og derover - er henholdsvis 94% og 96%.

Parter og vidner har dog tendens til at kunne forstå mødelederens sprogbrug næsten lige så godt som de professionelle brugere, idet disse grupper som helhed har svaret "ja" i 88% af tilfældene. Det tilsvarende tal for de to grupper af professionelle brugere er 93%.

Det har ingen betydning for evnen til at kunne forstå mødelederens sprogbrug, hvorvidt man som bruger får medhold eller eventuelt bliver dømt.

Der synes at være en lille tendens til, at det er nemmere at forstå sprogbrugen i de civile sager end i straffesager, idet der er tale om en forskel på 5 procentpoint mellem de to "ja"-procenter.

Byretterne

figur

93% af de adspurgte mener, at mødelederens sprogbrug var let og forståeligt. Kun 1% mener ikke, at det er tilfældet. Den resterende del har svaret "hverken eller" eller "ved ikke".

Aldersgrupperne 30-59 år samt 60 år og derover forstår mødelederens sprogbrug bedst, da omkring 95% af de to grupper under ét har svaret bekræftende. 86% af brugerne under 30 år har dog også svaret "ja" til, at mødelederens sprogbrug var let og forståeligt.

Der er stort set ikke forskel i opfattelsen af sprogbrugen hos de enkelte afdelinger ved byretterne.

Samtidig er der tendens til, at de ikke-professionelle brugere - parter, vidner, arvinger og domsmænd - er næsten lige så tilfredse med mødelederens sprogbrug som de professionelle brugere. Førstnævnte kategori af brugere svarer "ja" i omkring 93% af tilfældene. Sidstnævnte kategori svarer "ja" i cirka 95% af tilfældene.

Der er tendens til, at brugere, der har fået medhold ved sagens afgørelse, har lidt nemmere ved at forstå sprogbrugen end brugere, der ikke har fået medhold ved sagens afgørelse.

4.3.2 Spørgsmål om sagens afgørelse

4.3.2.1 Formuleringen af sagens afgørelse

I spørgeskemaet er brugeren – såfremt den pågældende har svaret bekræftende på et indledende spørgsmål om, hvorvidt der er truffet afgørelse i sagen – anmodet om at besvare følgende spørgsmål: ”Blev afgørelsen formuleret i et forståeligt sprog?"

For så vidt angår tinglysningsafdelingerne var spørgsmålets formulering: ”Synes De, at tinglysningskontorets påtegning var klart og forståeligt formuleret?”

De overordnede retter

Overordnet set svarede 91% "ja", 2% "nej" og 7% "delvis".

figur

Der er en klar tendens til, at afgørelsen er lige forståelig, uanset om brugeren fik meddelelsen mundtligt, skriftligt eller på begge måder.

Samtidig er der en lille tendens til, at det sprog, som afgørelsen er formuleret i, er lidt mere forståeligt i straffesager end i civile sager - selvom forskellen mellem de to typer sager er på omkring 5 procentpoint. "Ja-procenten" er således høj under begge sagstyper.

De professionelle brugere mener i knap 95% af tilfældene, at afgørelsen var formuleret i et forståeligt sprog. Til sammenligning er det ”kun” henholdsvis 85% og 80% inden for grupperne af parter og vidner, der mener, at sproget i afgørelsen var forståeligt.

Endelig mener gruppen af brugere, der er 60 år eller derover, i højere grad, at afgørelsen er formuleret i et forståeligt sprog, da "ja-procenten" er 9 procentpoint større end, hvad der er tilfældet for gruppen af unge brugere.

Byretterne

figur

Generelt mener 94% af brugerne, at afgørelsen var formuleret i et forståeligt sprog. Det er alene 1%, der mener, at det modsatte er tilfældet.

Der er en tendens til, at brugerne nemmere forstår afgørelsens sproglige formulering, når den meddeles mundtligt. I de tilfælde, hvor afgørelsen meddeles både skriftligt og mundtligt synes niveauet for brugernes forståelse af sproget ikke at være højere, end når afgørelsen alene meddeles mundtligt.

Både de ikke-professionelle og de professionelle brugere forstår i meget høj grad sprogbrugen i afgørelserne. Det bør fremhæves, at samtlige adspurgte personer, der har deltaget i enten en skiftesag eller en notarialforretning - dvs. 100% - har svaret, at afgørelsen var formuleret i et forståeligt sprog.

Grupperne af brugere, der er 30-59 år og 60 år eller derover, mener i højere grad, at afgørelsen er formuleret i et forståeligt sprog, da "ja-procenten" er 5-6 procentpoint større end tilsvarende for gruppen af unge brugere.

Tinglysningsafdelingerne

79% af de adspurgte brugere har svaret, at påtegningen er klart og forståeligt formuleret. 16% har svaret, at den er delvis klart og forståeligt formuleret, mens 4% mener, at det ikke er tilfældet.

figur

Der er en tendens til, at gruppen af ældre brugere - personer på 60 år eller derover - er mere tilfredse end brugere, der er under 30 år. Således er forskellen i "ja"-procenten mellem de to grupper på 23 procentpoint. Førstnævnte gruppe svarer "ja" i 87% af tilfældene, mens gruppen af 30-59 årige brugere placerer sig nogenlunde midt i mellem de to øvrige aldersgrupper.

Både de ikke-professionelle og de professionelle brugere forstår i meget høj grad sprogbrugen i tinglysningspåtegningerne. Der synes dog at være en tendens til, at gruppen af advokater m.v. i lidt højere grad synes, at påtegning er klart og forståeligt formuleret.

4.3.2.2 Begrundelsen for afgørelsen

Spørgsmålets formulering: ”Synes De, at afgørelsen giver tilstrækkelig begrundelse for resultatet?” Brugeren skulle ligeledes alene besvare dette spørgsmål, såfremt den pågældende havde deltaget i en sag, hvor der var truffet afgørelse, jf. pkt. 4.3.2.1.

De overordnede retter

Som helhed har godt to tredjedele af de adspurgte brugere svaret "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet. De tilsvarende tal for "delvis", "nej" og "ved ikke" er henholdsvis 15%, 10% og 7%.

figur

Samtidig gælder, at kun 42% af de unge brugere har svaret bekræftende, medens tallet for de øvrige to aldersgrupper - 30-59 år og 60 år eller derover - begge er ca. 72%. Der er dog 35% af de unge brugere, der har svaret "delvis", hvilket indebærer, at andelen af brugere, der har svaret "nej", er på niveau med de to øvrige aldersgrupper.

Der er ikke den store forskel på opfattelsen hos de professionelle brugere og de øvrige brugere, idet alle grupperne ligger på niveau med det, brugerne mener under ét.

I de tilfælde, hvor afgørelsen er meddelt både skriftligt og mundtligt, mener 73% af brugerne, at afgørelsen giver en tilstrækkelig begrundelse for resultatet.

80% af de brugere, der har fået medhold, eller er blevet frifundet, er tilfredse med begrundelsen for resultatet, mens det kun er omkring to tredjedele af de personer, der ikke har fået medhold, eller er blevet dømt, der er tilfredse.

Den samme procentdel - nemlig ca. 67% - svarer "ja" under henholdsvis straffesager og civile sager. Det er dog kun 4% af de brugere, der har deltaget i en straffesag, der svarer "nej". Hele 13% af de personer, der har deltaget i en civil sag, mener ikke, at begrundelsen for resultatet er tilstrækkelig, hvilket er omkring tre gange så mange i forhold til straffesagerne.

Byretterne

Generelt mener 76% af brugerne, at afgørelsen giver en tilstrækkelig begrundelse for sagens udfald. 6% af brugerne mener, at begrundelsen er utilstrækkelig, mens sammenlagt 18% har svaret "delvis" eller "ved ikke".

figur

Der er tendens til, at de unge i mindre grad synes, at afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet, da det alene er to tredjedele inden for denne gruppe, der har svaret "ja". Det er dog kun 7% inden for gruppen, der har svaret "nej" til spørgsmålet, mens 15% delvist har fundet, at afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet.

Parterne, hvor 65% svarer "ja" og 12% "nej" er mindst tilfredse med begrundelsen. Herefter kommer arvingerne, der i 75% af tilfældene er tilfredse. Endelig er tallet for henholdsvis advokater m.v. og anklagemyndighed 83% og 90%.

Ligesom under spørgsmålet om forståelsen af sprogbrugen i afgørelsen, synes det at være af betydning i relation til brugernes opfattelse af, om der foreligger tilstrækkelig begrundelse, om afgørelsen er meddelt mundtligt. 77% af de brugere, der alene har fået afgørelsen meddelt mundtligt, har svaret "ja". De tilsvarende procenter for brugere, der har fået afgørelsen skriftligt eller både mundtligt og skriftligt, er henholdsvis 71% og 77%.

84% af de brugere, der har fået medhold, eller er blevet dømt, har svaret, at de synes, at afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet. Det tilsvarende tal for gruppen af brugere, der ikke - eller kun delvis - har fået medhold, eller er blevet delvis frifundet eller dømt, er ca. 67%. Det er dog værd at bemærke, at omkring 10% inden for disse to grupper ikke mener, at afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet.

For så vidt angår de enkelte afdelinger svarer brugerne "ja" i omkring 73% af de tilfælde, hvor de har været i kontakt med skifteretten, fogedretten eller civilretten. Brugere, der har været i kriminalretten, svarer "ja" i 81% af tilfældene. Om gruppen af utilfredse brugere - der således har svaret "nej" - kan nævnes, at 9% af brugerne i civilretten mener, at afgørelsen er utilstrækkeligt begrundet. For kriminalretten er det kun 4%, der er af den opfattelse.

4.4 Domstolenes service

4.4.1 Spørgsmål under overskriften "Rettens personlige betjening"

4.4.1.1 Personalets hjælpsomhed

Spørgsmålets formulering: "Er De tilfreds med personalets hjælpsomhed?".

De overordnede retter

Når brugerne betragtes under ét, har 90% svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds". 7% af brugerne har svaret "hverken tilfreds eller utilfreds", og 3% har svaret "ved ikke". Ingen har svaret, at de er "utilfredse" eller "meget utilfredse" med personalets hjælpsomhed.

figur

Der er dog en klar tendens til, at gruppen af brugere på 60 år eller derover oplever en større hjælpsomhed, idet 68% af denne gruppe er "meget tilfredse". Alene 29% af gruppen af brugere under 30 år har svaret, at de er "meget tilfredse" med hjælpsomheden. Tendensen er derfor, at den helt overvejende del af brugerne er tilfredse, men at nogle - de ældre brugere - er mere tilfredse end de øvrige brugere.

Hertil kommer, at de professionelle brugere - advokater m.v. og anklagemyndigheden - synes at opleve en større hjælpsomhed end de øvrige brugere, idet gruppen som helhed i 93% af tilfældene er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”. Til sammenligning oplever "kun" 75% af parterne en hjælpsomhed fra personalets side, der kan karakteriseres som tilfredsstillende.

For så vidt angår straffesager og civile sager, er tilfredsheden med personalets hjælpsomhed nogenlunde ens. Dog er en større andel - 48% - af de brugere, der har været involveret i en straffesag, "meget tilfredse" med hjælpsomheden end tilsvarende - 40 % - for de personer, der har været involveret en civil sag.

Endvidere synes undersøgelsens resultater at vise, at der ikke er sammenhæng mellem tilfredsheden med personalets hjælpsomhed og udfaldet af sagerne, idet det eksempelvis kan nævnes, at der er den samme tilfredshed med hjælpsomheden hos personer, der er blevet dømt i en straffesag, og personer, der har fået medhold under en civil sag.

Byretterne

figur

Som det er tilfældet for de overordnede retter, er det et stort antal brugere, der er tilfredse med hjælpsomheden i byretterne. Således er 92% af brugerne "meget tilfredse" eller "tilfredse". 1% af brugerne har svaret, at de er ”meget utilfredse” eller ”utilfredse”, og den resterende del har enten svaret "hverken eller" eller "ved ikke".

Der er en klar tendens til, at de ældre brugere er mere tilfredse end de yngre brugere.  Samtlige brugere i aldersgruppen 60 år og derover har svaret, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med personalets hjælpsomhed. De 30-59 årige er "meget tilfredse" eller "tilfredse" i omkring 90% af tilfældene, mens gruppen af unge brugere - under 30 år - "kun" er tilfredse med hjælpsomheden i 80% af tilfældene.

Endvidere synes de professionelle brugere at opleve en større hjælpsomhed end de ikke professionelle brugere. Tæt ved 100% af de professionelle brugere er "meget tilfredse" eller "tilfredse". Grupperne bestående af parter og vidner er "kun" tilfredse i omkring 80% af tilfældene. Arvingerne adskiller sig dog fra de øvrige ikke-professionelle brugere, idet også næsten 100% af disse oplever hjælpsomheden tilfredsstillende, herunder 71% der oplever hjælpsomheden "meget tilfredsstillende".

Udfaldet af sagerne synes ikke at have indflydelse på tilfredsheden med personalets hjælpsomhed.

Inden for de enkelte sagstyper er der tendens til, at brugere, der har deltaget i en civil sag, er lidt mindre tilfredse med hjælpsomheden end brugere, der har været i en af rettens andre afdelinger. 86% af brugerne i civilretten svarer ”meget tilfreds” eller ”tilfreds”. 90% af kriminalrettens brugere er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”. Skifteretten og ekspeditionen er de steder ved byretterne, hvor brugerne oplever størst hjælpsomhed, nemlig i næsten 100% af tilfældene.

Tinglysningsafdelingerne

figur

Overordnet set har 88% af brugerne svaret, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med hjælpsomheden. 6% svarer "hverken tilfredse eller utilfredse", 2% er "utilfredse" og 4% svarer "ved ikke".

96% inden for gruppen af brugere over 60 år er "meget tilfredse" eller "tilfredse". De tilsvarende tal for grupperne af brugere på 30-59 år og under 30 år er henholdsvis 87% og 75%. Der er derfor en tendens til, at tilfredsheden med hjælpsomheden stiger med alderen.

Der er samtidig en tendens til, at de ikke-professionelle brugere er lidt mere tilfredse end de professionelle brugere. De ikke-professionelle brugere er "meget tilfredse" eller "tilfredse" i 96% af tilfældene. Mindst tilfreds er gruppen af repræsentanter for finansieringsinstitut eller lignende, hvor "kun" 83% er "meget tilfredse" eller "tilfredse".

4.4.1.2 Rettens åbningstid

Spørgsmålenes formulering: ”Er De tilfreds med rettens åbningstid?” og ”Hvis åbningstiden skal ændres, hvordan skal den så være?”

Ved spørgsmålet anførte retten samtidig sine åbningstider.

De overordnede retter

figur

For så vidt angår spørgsmålet ”Er De tilfreds med rettens åbningstid?” er 82% "meget tilfredse" eller "tilfredse" med de overordnede retters åbningstid. 12% er "hverken tilfredse eller utilfredse", 1% er "utilfredse" og 5% svarer "ved ikke".

Der er svag tendens til, at jo yngre brugeren er, jo mindre er tilfredsheden med åbningstiden. Således er "kun" 72% af de unge brugere tilfredse med rettens åbningstid.

De professionelle brugere er mere tilfredse end de øvrige brugere. 90% af advokater m.v. er tilfredse, mens det tilsvarende tal for anklagemyndigheden er 80%. Alene 57% af parterne er tilfredse med åbningstiden, ligesom 6% af disse personer har svaret, at de er direkte utilfredse.

Der er ikke forskelle i tilfredsheden med åbningstiden afhængig af, om der er tale om en civil sag eller en straffesag.

I relation til spørgsmålet "Hvis åbningstiden skal ændres, hvordan skal den så være?" ønsker 51% længere daglig åbningstid på hverdage, en fjerdedel ønsker en lang dag om ugen, og 23% har sat kryds ved rubrikken ”andet”.

figur

Omkring halvdelen af de unge brugere ønsker længere daglig åbningstid på hverdage. Det samme ønske har 56% af de 30-59-årige, mens samme antal procent af brugerne på 60 år eller derover ønsker en lang dag.

Inden for de forskellige grupper af brugere ønsker omkring to tredjedele af advokater m.v. længere daglig åbningstid på hverdage, hvis der altså skal ske ændringer. Knap en tredjedel af parterne ønsker længere daglig åbningstid, mens 46% af disse brugere ønsker en lang dag om ugen.

Omkring 40% af de personer, der har været involveret i en straffesag, ønsker længere daglig åbningstid og en lang dag om ugen. For de civile sager gælder, at knap 60% af brugerne ønsker længere daglig åbningstid, hvorfor der afhængig af sagstype er en forholdsvis markant forskel på ønsket for rettens åbningstid, hvis den skal ændres.

Byretterne

figur

For så vidt angår spørgsmålet ”Er De tilfreds med rettens åbningstid?” er brugerne i 80% af tilfældene "meget tilfredse" eller "tilfredse" med åbningstiden. 5% er enten "utilfredse" eller "meget utilfredse". Den resterende del af brugerne er placeret inden for kategorierne "hverken eller" eller "ved ikke".

Der er tendenser i retning af, at gruppen af brugere under 30 år er mindre tilfredse med åbningstiden end de andre aldersgrupper inden for brugerne, idet kun godt to tredjedele er tilfredse. Til sammenligning er 92% af brugere på 60 år og derover "meget tilfredse" eller "tilfredse".

Lidt over 80% af de professionelle brugere og gruppen af arvinger er tilfredse med åbningstiden i større eller mindre udstrækning. Parterne er tilfredse i  77% af tilfældene, og vidnerne - der er mindst tilfredse - er tilfredse i godt to tredjedele af tilfældene.

Inden for de enkelte sagstyper er der ikke forskel i tilfredsheden med åbningstiden, bortset fra at brugere,  der har haft kontakt med skifteretten - arvinger m.v. - er lidt mere tilfredse end brugere, der har haft kontakt med de øvrige afdelinger ved byretterne.

figur

I relation til spørgsmålet "Hvis åbningstiden skal ændres, hvordan skal den så være?" ønsker 40% længere daglig åbningstid på hverdage, 46% ønsker en lang dag om ugen og den resterende del ønsker andre ændringer.

Omkring halvdelen af de unge brugere ønsker længere daglig åbningstid på hverdage. Inden for gruppen af de 30-59-årige ønsker to lige store andele på hver 40% henholdsvis længere daglig åbningstid og en lang dag om ugen. Størstedelen af brugerne på 60 år eller derover ønsker en lang dag om ugen.

De ikke-professionelle brugere udtrykker ønske om en lang dag om ugen. Heroverfor står de professionelle brugere, der ønsker længere daglig åbningstid på hverdage, hvis der altså skal ske ændringer.

Inden for de forskellige sagstyper ønsker skifte- og fogedretskunderne en lang dag om ugen, mens brugerne, der deltager i de øvrige sagstyper, ønsker længere daglig åbningstid.

Tinglysningsafdelingerne

For så vidt angår åbningstiden er 69% af brugerne under ét "meget tilfredse" eller "tilfredse". 16% er "hverken tilfredse eller utilfredse", 12% er "utilfredse" eller "meget utilfredse" og 3% har svaret "ved ikke".

figur

Tendensen er stort set den samme i relation til tinglysningsafdelingernes telefontid, dog har "hele" 14% af brugerne svaret, at de er "utilfredse" eller "meget utilfredse".

Det er de yngste brugere, der er mindst tilfredse med åbningstiden, idet 54% har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds". De ældste brugere er de mest tilfredse. 76% inden for denne gruppe har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds".

De ikke-professionelle brugere er "kun" tilfreds med åbningstiden i 60% af tilfældene. Grupperne af professionelle brugere ligger alle med en samlet "tilfredshedsprocent" - andelen der har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds" - på knap 70%.

De samme tendenser i relation til alder og faglig tilgang gør sig gældende for så vidt angår brugernes holdning til tinglysningsafdelingernes telefontid, dog således at grupperne bestående af ejendomsmæglere og landinspektører er noget mindre tilfredse med telefontiden end de øvrige grupper af professionelle brugere.

Inden for de enkelte sagstyper er der ikke forskel i tilfredsheden med åbningstiden, bortset fra at brugere,  der har haft kontakt med skifteretten - arvinger m.v. - er lidt mere tilfredse end brugere, der har haft kontakt med de øvrige afdelinger ved byretterne.

Hvis åbningstiden eller telefontiden skulle ændres, ønsker lidt over to tredjedele af brugerne længere daglig åbningstid på hverdage, mens omkring 15% ønsker én lang dag om ugen. De resterende har andre ønsker vedrørende åbnings- og telefontiden.

figur

4.4.1.3 Den personlige betjening alt i alt

Spørgsmålets formulering: ”Er De tilfreds med den personlige betjening alt i alt".

De overordnede retter

figur

Som helhed gælder, at 89% af brugerne er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med den personlige betjening. Samlet har 9% af brugerne svaret "hverken tilfreds eller utilfreds" eller "ved ikke" til spørgsmålet. Kun meget få brugere har anført, at de er utilfredse.

Tendensen går i retning af, at gruppen af ældre brugere i højere grad er tilfredse end de øvrige aldersgrupper af brugere. Denne gruppe har nemlig i 69% af tilfældene anført, at man er "meget tilfreds" med den personlige betjening. De tilsvarende tal for de øvrige aldersgrupper af brugere - gruppen under 30 år og gruppen 30-59 år - er henholdsvis 38% og 27%.

97% af de personer inden for gruppen af advokater m.v., der har givet deres mening til kende om den personlige betjening, er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”. Tilsvarende er 77% er parterne tilfredse med den personlige betjening, mens anklagemyndigheden er på nogenlunde samme niveau som advokaterne.

Det er stort set uden betydning for tilfredsheden med den personlige betjening alt i alt, om brugeren har været involveret i den ene eller den anden sagstype ved en overordnet ret, ligesom udfaldet af sagen synes uden betydning for tilfredsheden.

Byretterne

Under ét er 92% af brugerne "meget tilfreds" eller "tilfreds" i deres samlede vurdering af den personlige betjening. 4% og 2% har svaret henholdsvis "hverken eller" og "ved ikke". Gruppen af brugere, der har svaret "utilfreds" svarer til 1% af brugerne.

figur

Brugerens alder har betydning for tilfredsheden med den personlige betjening. Gruppen af brugere på 60 år og derover er den mest tilfredse - hele 70% har svaret "meget tilfreds" - og gruppen af brugere under 30 år er mindst tilfreds, idet "kun" 35% har svaret "meget tilfreds".

Mere end 95% af de professionelle brugere er "meget tilfredse" eller "tilfredse". De tilsvarende tal for henholdsvis parter, vidner, arvinger og domsmænd er 85%, 83%, 96% og 94%. Parter og vidner er derfor de brugere, der er mindst tilfredse med den personlige betjening.

Udfaldet af sagen er næsten uden betydning for den samlede vurdering af den personlige betjening, da der er mindre end 5 procentpoint i forskel mellem "ja"procenten for grupperne, der henholdsvis har og ikke har fået medhold.

Det samme gør sig stort set gældende i forhold til, hvilken retsafdeling brugeren har haft kontakt med. Der er dog størst tilfredshed med skifteretten (96%) og mindst med civilretten (87%). Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at der generelt er stor tilfredshed hos brugerne, uanset hvilken type afdeling de har været i.

4.4.2 Rettens information om sagen

Som et af spørgsmålene under overskriften "Skriftligt materiale fra retten i X-købing" blev brugerne spurgt om følgende: ”Er De tilfreds med den information rettens breve giver om sagen?"

De overordnede retter

figur

Overordnet set har 78% af brugerne svaret, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med den information, som rettens breve giver om sagen. Blot 3% er utilfredse med forholdet, og den resterende del har svaret "hverken eller"/"ved ikke".

Inden for de forskellige aldersgrupper af brugere gælder, at 53% af gruppen af brugere under 30 år har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds". En markant større andel af brugere på 60 år eller derover - nemlig i alt 95% -  har svaret ”meget tilfreds” eller ”tilfreds”. Der er således en klar tendens til, at sidstnævnte gruppe som helhed kan karakteriseres som tilfreds, og at dette ikke er tilfældet for den førstnævnte gruppe, hvor omkring hver anden ikke er tilfreds. Derimod har en stor del af gruppen af brugere under 30 år svaret "hverken eller" eller "ved ikke", hvilket betyder, at det er få personer inden for gruppen, der er direkte utilfredse, hvilket ses ved, at kun 2% har svaret "utilfreds" eller "meget utilfreds".

Der er tendens til, at de professionelle brugere er mere tilfredse med den skriftlige information om sagen end de øvrige grupper. 90% af advokater m.v. har svaret "tilfreds" eller "meget tilfreds". Det tilsvarende tal for anklagemyndigheden er omkring 75%, mens gruppen af parter svarer "meget tilfreds" eller "tilfreds" i 63% af tilfældene.

Brugere, der er blevet dømt, eller ikke har fået medhold, er lidt mindre tilfredse end personer, der har fået medhold, eller er blevet frifundet.

Endelig er sagstypen uden betydning for brugernes opfattelse i relation til, hvor god en skriftlig information retten giver om sagen.

Byretterne

Generelt har 80% af brugerne svaret, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med den information, som rettens breve giver om sagen. Det er kun 4% af de adspurgte, der er utilfredse med informationen, og den resterende del har svaret "hverken eller" eller "ved ikke".

figur

Tendensen inden for de forskellige aldersgrupper af brugere er, at 67% af gruppen af brugere under 30 år har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds". En større andel - nærmere bestemt 88% - af brugere på 60 år og derover har svaret det samme. Der er således en klar tendens til, at sidstnævnte gruppe som helhed kan karakteriseres som tilfreds, hvilket ikke er tilfældet for den førstnævnte gruppe, hvor omkring hver tredje ikke er tilfreds, idet det samtidig fremgår, at i alt 6% af de unge har svaret "utilfreds" eller "meget utilfreds".

Der er endvidere tendens til, at de professionelle brugere samt arvinger er mere tilfredse med den skriftlige information om sagen end de øvrige grupper. Cirka 90% af advokater m.v. har svaret "tilfreds" eller "meget tilfreds". Det tilsvarende tal for anklagemyndigheden er omkring 85%, mens gruppen af vidner - som er den mindst tilfredse - har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds" i 63% af tilfældene.

Brugere, der er blevet dømt eller ikke har fået medhold, er lidt mindre tilfredse end personer, der er blevet frifundet eller har fået medhold, idet forskellen i mellem den samlede "tilfredshedsprocent" for de to forskellige grupper er på 10 procentpoint.

Endelig synes brugere, der har haft kontakt med fogedretten eller skifteretten, i højere grad, at rettens breve giver tilstrækkelig information om sagen, idet 84% af de adspurgte har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds". Brugere, der har været i kontakt med en af rettens øvrige afdelinger, synes kun at informationen er tilstrækkelig i 77% af tilfældene.

4.4.3 Rettens telefonbetjening

Brugerne er blevet stillet en række spørgsmål om rettens telefonbetjening, herunder om tiltaleformen, personalets evne til at besvare spørgsmål og muligheden for at "komme igennem" til den rette person.

Generelt er brugerne i høj grad tilfredse med de overordnede retter og byretternes telefonbetjening, hvilket nedennævnte gennemgang af resultaterne af spørgsmålet: "Er De tilfreds med rettens telefonbetjening alt i alt?" illustrerer.

De overordnede retter

figur

For brugerne under ét har 85% svaret, at de er "meget tilfredse" eller "tilfredse", 8% "hverken eller" og 6% "ved ikke". 1% af brugerne har svaret, at de er ”meget utilfredse” eller ”utilfredse” med rettens telefonbetjening alt i alt.

Der er en tendens til, at gruppen af unge brugere er mindre tilfredse end særligt gruppen af brugere over 60 år, idet der er en forskel i mellem den procentvise andel, der har svaret "meget tilfreds" eller "tilfreds" på 27% mellem de to forskellige aldersgrupper.

Der er endvidere en meget klar tendens til, at de professionelle brugere er langt mere tilfredse med telefonbetjeningen end parter og vidner. Den samlede tilfredshedsprocent - "meget tilfreds" og "tilfreds" lagt sammen - er omkring 90% for advokater m.v. og anklagemyndighed. For parterne er den samme procent knap 50%, mens den samlede ”tilfredshedsprocent” for gruppen af vidner er 59%.

I relation til gruppen af parter er det dog "kun" 5%, der har svaret, at de er utilfredse med rettens telefonbetjening alt i alt. Den resterende del har svaret "hverken eller" eller "ved ikke".

Sagstypen og udfaldet af sagerne er uden betydning for brugernes samlede opfattelse af de overordnede retters telefonbetjening.

Byretterne

figur

Overordnet har 87% af brugerne svaret, at de efter en samlet vurdering er "meget tilfredse" eller "tilfredse" med rettens telefonbetjening. 2% har svaret, at de er "meget utilfredse" eller "utilfredse". De øvrige brugere har svaret "hverken eller" eller "ved ikke".

Brugere under 30 år har i 75% af tilfældene placeret krydset for dette spørgsmål under "meget tilfreds" eller "tilfreds". Det tilsvarende tal for de to øvrige aldersgrupper - 30-59 årige samt 60-årige og derover - er 88%.

Samtidig er de professionelle brugere mest tilfredse. Vidner, hvor kun 59% er "meget tilfredse" eller "tilfredse", er de mindst tilfredse. Inden for gruppen af vidner har 27% svaret "ved ikke" og har derfor ikke direkte givet utilfredshed til kende.

Udfaldet af den sag, som brugeren har deltaget i forbindelse med kontakt til retten, er uden betydning for den samlede vurdering af telefonbetjeningen, ligesom der ikke er nævneværdige forskelle i tilfredsheden afhængig af, hvilken afdeling brugeren har været i kontakt med.

4.4.4 Bygningsmæssige forhold

4.4.4.1 Generelt om domstolenes bygningsmæssige forhold

Brugerne blev stillet følgende spørgsmål: ”Er de tilfreds med rettens bygninger og lokaler?” og ”Synes De, at bygningen alt i alt er en værdig ramme for rettens møder m.v.?”

Som det fremgår neden for, er brugerne generelt tilfredse med disse forhold. Dog gælder det, at brugerne under nogle af de specifikke spørgsmål, der er blevet stillet om rettens bygninger og lokaler, har besvaret tilfredshedsspørgsmålene på en sådan måde, at der ikke er tvivl om, at der - både ved de overordnede retter og ved byretterne - er behov for forbedringer. De forhold, hvor brugerne har peget på, at der kan ske forbedringer, belyses under pkt. 4.4.4.2.

De overordnede retter

figur

81% af brugerne er tilfreds med rettens bygninger og lokaler, 12% svarer "hverken eller", 6% svarer "nej" og 1% svarer "ved ikke".


Der er en tendens til, at de unge brugere, hvor 88% har svaret ”ja”, er lidt mere tilfredse med bygninger og lokaler end de øvrige aldersgrupper, herunder særligt gruppen af brugere på 60 år eller derover, hvor 8% har svaret, at de ikke er tilfredse. De professionelle brugere og de øvrige brugere er lige tilfredse med de bygningsmæssige forhold.

Herudover finder 87% af de adspurgte brugere under ét, at bygningen er en værdig ramme for rettens møder. Der er tendens til, dels at gruppen af brugere på 60 år eller mere er mest tilfredse, der er dog tale om mindre nuancer mellem aldersgrupperne, dels at de professionelle brugere er mere tilfredse end de ikke-professionelle brugere, idet de procentvise andele af tilfredse brugere er henholdsvis 88% og 80%.

Byretterne

75% af brugerne er tilfredse med rettens bygninger og lokaler, 14% svarer "hverken eller", 8% svarer "nej" og 3% svarer "ved ikke".

figur

Tilfredsheden inden for de forskellige aldersgrupper af brugere ligger på samme niveau. De professionelle brugere og de øvrige brugere er lige tilfredse med de bygningsmæssige forhold.

En større andel af de brugere, der har været i kontakt med kriminalretten, end de øvrige brugere, har svaret, at de ikke er tilfredse med bygninger og lokaler.

Herudover finder 78% af de adspurgte brugere under ét, at bygningen er en værdig ramme for rettens møder. Der er - som tilfældet er for de overordnede retter - tendens til, dels at gruppen af brugere på 60 år eller mere er mest tilfredse, idet der dog er tale om mindre nuancer mellem aldersgrupperne, dels at de professionelle brugere er mere tilfredse end de ikke-professionelle brugere, idet de procentvise andele af tilfredse brugere under ét er henholdsvis ca. 85% og 75%.

4.4.4.2 Bygningsmæssige forhold m.v. hvor brugerne retter væsentlig kritik

Nedenfor skitseres resultaterne fra fire spørgsmål inden for den bygningsmæssige drift, hvor brugerne har rettet kritik. Det er samtidig de fire forhold under brugerundersøgelsen, hvor der er størst utilfredshed. De enkelte spørgsmål gennemgås i rækkefølge efter, hvor stor kritikken er.

De overordnede retter

1. Under spørgsmålet om, hvorvidt "der er gode parkeringsforhold ved retten" har 60% af de adspurgte brugere under ét svaret "nej". 19% af brugerne har svaret "ja", mens omkring 21% har svaret "hverken eller" eller "ved ikke".

figur

Aldersgrupperne 30-59 år og 60 år eller derover er de mest utilfredse, idet cirka 62% inden for hver af grupperne er utilfredse med parkeringsforholdene. Inden for gruppen af unge brugere er "kun" 42% utilfredse.

De professionelle er de mest utilfredse, idet 63% af advokater m.v. svarer "nej", og 78% af brugerne inden for anklagemyndigheden svarer "nej".

figur

2. For så vidt angår brugernes holdning til, hvorvidt "der er handicapvenlige adgangsforhold" svarer 20% under ét "nej". 63% har svaret "hverken eller" eller "ved ikke". Den resterende del på omkring 17% har svaret "ja".

Resultaterne må fortolkes således, at gruppen af brugere på 60 år eller derover er de mest utilfredse inden for de enkelte aldersgrupper - 29% har svaret "nej" - og at gruppen af parter er mest utilfredse inden for de forskellige grupper af professionelle og ikke-professionelle brugere.

3. I relation den generelle besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt "der er god skiltning uden for retsbygningen?" har 18% svaret "nej", cirka 60% "ja" og den resterende del "hverken eller" eller "ved ikke".

figur

Gruppen af unge brugere er mest utilfreds med den udendørs skiltning, mens gruppen af ældre brugere - 60 år eller derover - er mest tilfreds. De professionelle brugere er ikke nær så utilfredse som parter og vidner, idet den procentvise andel, der har svaret "nej" er 14% for førstnævnte gruppe og omkring 24% for hver af de sidstnævnte grupper.

figur

4. Endelig har 14% af brugerne set under ét svaret, at de ikke mener, at "der er rimelige venteforhold". 70% af brugerne er dog tilfredse med venteforholdene, og den resterende del har forholdt sig neutrale til spørgsmålet ved at svare "hverken eller" eller "ved ikke".

Gruppen af de 30-59 årige er den mest utilfredse med en "nej"-procent på 15%. Der er ikke nogen klar tendens inden for gruppen af professionelle og ikke-professionelle brugere.

Byretterne

figur

1. For så vidt angår brugernes holdning til, hvorvidt "der er handicapvenlige adgangsforhold" svarer 38% under ét "nej". 41% har svaret "hverken eller" eller "ved ikke". Den resterende del på omkring 19% har svaret "ja".

Resultaterne må fortolkes således, at grupperne af brugere på 30-59 år og 60 år og derover er de mest utilfredse inden for de tre aldersgrupper, idet der inden for disse to grupper er omkring 40%, der har svaret "nej". Samtidig kan resultaterne tages til indtægt for, at gruppen af professionelle brugere og domsmænd er mere utilfredse med handicapforholdene end de øvrige grupper af brugere.

figur

2. Under spørgsmålet om, hvorvidt "der er gode parkeringsforhold ved retten" har 33% af de adspurgte brugere under ét svaret "nej". 50% af brugerne har svaret "ja", mens omkring 17% har svaret "hverken eller" eller "ved ikke".

Aldersgrupperne 30-59 år og 60 år eller derover er de mest tilfredse, idet lidt over 50% inden for hver af grupperne er tilfredse med parkeringsforholdene. Inden for gruppen af unge brugere er "kun" godt 40% utilfredse.

Utilfredsheden inden for de ikke-professionelle brugere og de professionelle brugere ligger på mellem 27% og 42%, idet de to yderpunkter er henholdsvis arvinger og domsmænd.

3. Endvidere har 16% af brugerne under ét svaret, at de ikke mener, at "der er rimelige venteforhold". 69% af brugerne er dog tilfredse med venteforholdene, og den resterende del har forholdt sig neutrale til spørgsmålet ved at svare "hverken eller" eller "ved ikke".

figur

Gruppen af de 30-59 årige er den mest utilfredse med en "nej"-procent på 16%. Der er - som det er tilfældet for de overordnede retter - ikke nogen klar tendens inden for grupper af professionelle og ikke-professionelle brugere.

4. Under spørgsmålet om, hvorvidt "der er god skiltning uden for retsbygningen?" har brugerne generelt i 16% af tilfældene svaret "nej", knap 62% "ja" og den resterende del "hverken eller" eller "ved ikke".

figur

Gruppen af unge brugere er mest utilfredse med den udendørs skiltning, mens gruppen af ældre brugere - 60 år eller derover - er mest tilfreds. De professionelle brugere er ikke nær så utilfredse som parter og vidner, idet den procentvise andel, der har svaret "nej" er 14% for førstnævnte gruppe og henholdsvis 18% og 23% for de sidstnævnte grupper.

4.5 Domstolenes effektivitet

4.5.1 Sagsbehandlingstiderne ved domstolene

Under overskriften "rettens sagsbehandlingstider" blev brugerne stillet følgende to centrale spørgsmål om sagsbehandlingstiden: "Hvor lang tid er der gået fra sagen startede ved retten og frem til i dag?” og ”Hvordan vurderer De dette tidsrum?”

Det bemærkes, at det i nogle tilfælde kan være uklart for brugeren, hvor lang tid der er forløbet fra sagen startede ved retten, og til den blev afsluttet. Resultaterne af dette spørgsmål kan derfor kun være en god strømpil for sagsbehandlingstiderne, ligesom vurderingen af om dette tidsrum er for langt - uanset om der er forløbet eksempelvis 2 måneder eller halvandet år - naturligvis vil være en subjektiv vurdering fra brugerens side. De afspejler imidlertid under alle omstændigheder brugernes ønsker til retsvæsenet.

Brugerne af tinglysningsafdelingerne blev stillet følgende spørgsmål: ”Hvor lang tid gik der, fra De sidst afleverede et dokument til tinglysning ved retten i x-købing, og til De fik det tilbage?" og ”Hvordan vurderer De dette tidsrum?"

De overordnede retter

Spørgsmålet om, hvor lang tid der er gået fra sagen startede ved retten og frem til tidspunktet for afslutningen (hvor spørgeskemaet blev uddelt), er af brugerne blevet besvaret således:

Under 1 måned:            4%

2-3 måneder:              17%

4-6 måneder:                5%

7-9 måneder:              15%

10-12 måneder:         11%

1-2 år:                        22%

Over 2 år:                   12%

Set under ét finder 50% af brugerne det tidsrum, der gik fra sagen startede ved retten og frem til tidspunktet for uddelingen af spørgeskemaet (afslutningen) - sagsbehandlingstiden - for passende. På den anden side har 50% af brugerne fundet sagsbehandlingstiden for lang.

figur

Der synes at være tendens til, at gruppen af brugere under 30 år er mindre tilfredse med sagsbehandlingstiden, idet 60% inden for denne gruppe har svaret, at sagsbehandlingstiden er for lang.

Gruppen af brugere på 60 år eller derover synes at se omvendt på dette spørgsmål, idet knap 60% finder sagsbehandlingstiden for "passende". Aldersgruppen 30-59 år ligger på niveau med brugerne set under ét.

Samtidig synes det at kunne udledes af besvarelserne, at brugerne set under ét er tilfredse med sags-behandlingstiden, når sagen afsluttes inden for 3 måneder. For sager, der afgøres efter, at der er forløbet 3 måneder, er der tendens til, at en større og større andel finder sagsbehandlingstiden for lang i takt med stigningen i denne. Endelig gælder det, at mere end halvdelen af de adspurgte brugere finder sagsbehandlingstiden utilfredsstillende, når sagen først afsluttes efter 6 måneder.

De professionelle brugere er mere tilfredse med sagsbehandlingstiden end de ikke professionelle. "Kun" 45% af advokater m.v. og 38% inden for anklagemyndigheden finder, at sagsbehandlingstiden er for lang. De tilsvarende tal for grupperne parter og vidner er henholdsvis 74% og 87 %. Både parter og vidner er derfor markant mere utilfredse med sagsbehandlingstiden end de professionelle brugere.

figur

Efter det foreliggende talmateriale synes sagernes udfald ikke at have nogen afgørende betydning for brugernes vurdering af sagsbehandlingstiden.

Inden for de enkelte sagstyper synes der at være en tendens til, at brugerne er lidt mere tilfredse med sagsbehandlingstiden for straffesager end for de civile sager.

Byretterne

Brugerne har besvaret spørgsmålet om, hvor lang tid der er gået fra sagen startede ved retten og frem til tidspunktet for afslutningen (hvor spørgeskemaet blev uddelt) således:

Under 1 måned:            35%

2-3 måneder:                30%

4-6 måneder:                13%

7-9 måneder:                 6%

10-12 måneder:              5%

1-2 år:                            7%

Over 2 år:                       3%

Overordnet finder 69% af brugerne dette tidsrum - sagsbehandlingstiden - for passende. På den anden side har 30% af brugerne fundet sagsbehandlingstiden for lang. 1% af brugerne mener, at sagsbehandlingstiden er for kort.

figur

Der er tendens til, at gruppen af brugere under 30 år er mindre tilfredse med sagsbehandlingstiden end brugerne inden for de øvrige aldersgrupper, idet 41% inden for denne gruppe har svaret, at sagsbehandlingstiden er for lang.

Gruppen af brugere på 60 år eller derover synes at se omvendt på dette spørgsmål, idet omkring 75% finder sagsbehandlingstiden for "passende". Aldersgruppen 30-59 år ligger på niveau med den ældre del af brugerne.

Samtidig synes det at kunne udledes af besvarelserne, at brugerne set under ét er tilfredse med sagsbehandlingstiden, når sagen afsluttes inden for 3 måneder. For sager, hvor sagsbehandlingstiden er på mellem 4 og 6 måneder, finder den ene halvdel af brugerne dette tidsrum for passende, mens den anden halvdel mener, at sagsbehandlingstiden er for lang. For sager, der afgøres efter, at der er forløbet 6 måneder, er der tendens til, at en større og større andel finder sagsbehandlingstiden for lang i takt med stigningen i denne.

De professionelle brugere er - som det er tilfældet for de overordnede retter - mere tilfredse med sagsbehandlingstiden end de ikke professionelle. "Kun" 24% af advokater m.v. og 19% inden for anklagemyndigheden finder, at sagsbehandlingstiden er for lang. De tilsvarende tal for grupperne parter, vidner og domsmænd er henholdsvis 39%, 52 % og 40%. Sidstnævnte grupper - som alle er ikke-professionelle brugere - er derfor markant mere utilfredse med sagsbehandlingstiden end de professionelle brugere. Gruppen af arvinger finder kun i 10% af tilfældene, at sagsbehandlingstiden er for lang, hvorfor det er den mest tilfredse gruppe.

figur

På baggrund af det foreliggende talmateriale synes sagernes udfald ikke at have nogen afgørende betydning for brugernes vurdering af sagsbehandlingstiden.

Inden for de enkelte sagstyper ligger brugernes vurdering på samme niveau for så vidt angår brugere, der har været i kontakt med retten i forbindelse med en civil sag eller en straffesag, idet 37% af disse brugere finder sagsbehandlingstiden for lang. 85% af de brugere, der har været i kontakt med skifteretten, finder sagsbehandlingstiden for "passende". Det tilsvarende tal for brugere, der har været i fogedretten, er 72%.

Tinglysningsafdelingerne

Brugerne har besvaret spørgsmålet ”Hvor lang tid gik der, fra De sidst afleverede et dokument til tinglysning ved retten i x-købing, og til De fik det tilbage?” således:

Under 5 dage:   52%                Under 10 dage: 36%                 Længere end 10 dage:      12%

Overordnet set finder 90% af brugerne det tidsrum, der gik fra dokumentet blev indleveret til tinglysning, og til de fik det tilbage, for passende. "Kun" 10% mener, at tidsrummet er for langt.

figur

Tilfredsheden med tinglysningsafdelingernes ekspeditionstid er stort set ens for de to aldersgrupper bestående af de 30-59 årige og personer under 30 år, idet godt 87% af brugerne finder ekspeditionstiden for "passende". Brugere på 60 år og derover finder den "passende" i 97% af tilfældene.

Der synes ikke at være den store forskel i tilfredsheden mellem de ikke-professionelle og de professionelle brugere, idet samtlige grupper ligger på niveau med den overordnede tilfredshed.

4.6 De små og store byretter

4.6.1 Den ydede service alt i alt

I spørgeskemaet blev brugerne stillet følgende spørgsmål: ”Hvor tilfreds er De alt i alt med den service, De har fået?” Besvarelsen inden for de enkelte kategorier af byretter fordeler sig som anført nedenfor.

De store byretter

93% af brugerne svarede, at de var "meget tilfredse" eller "tilfredse". 5% svarede "hverken tilfreds eller utilfreds", og 2% var "utilfredse" eller "meget utilfredse". Af de 93%, som i alt var tilfredse, var de 41% "meget tilfredse".

De mellemstore byretter

94% af brugerne svarede, at de var "meget tilfredse" eller "tilfredse". 4% svarede "hverken tilfreds eller utilfreds", og 2% var "utilfredse" eller "meget utilfredse". Af de 94%, som i alt var tilfredse, var de 45% "meget tilfredse".

De små byretter

94% af brugerne svarede, at de var "meget tilfredse" eller "tilfredse". 5% svarede "hverken tilfreds eller utilfreds", og 1% var "utilfredse" eller "meget utilfredse". Af de 94%, som i alt var tilfredse, var de 51% "meget tilfredse".

4.6.2 Personalets hjælpsomhed

Spørgsmålets formulering: "Er De tilfreds med personalets hjælpsomhed?".

De store byretter

Under ét har 94% af brugerne svaret, at de var "meget tilfredse" eller "tilfredse". 5% svarede "hverken tilfreds eller utilfreds", og ingen var "utilfredse" eller "meget utilfredse". Af de i alt 94%, som var tilfredse, har de 54% svaret, at de var "meget tilfredse".

De mellemstore byretter

95% af brugerne svarede, at de var "meget tilfredse" eller "tilfredse". 4% svarede "hverken tilfreds eller utilfreds", og 1% var "utilfredse". Af de 95%, som i alt var tilfredse, var de 57% "meget tilfredse".

De små byretter

94% af brugerne svarede, at de var "meget tilfredse" eller "tilfredse". 4% svarede "hverken tilfreds eller utilfreds", og 1% var "utilfredse". Af de 94%, som i alt var tilfredse, var de 59% "meget tilfredse".

4.6.3 Rettens bygninger og lokaler

Spørgsmålets formulering: "Er De tilfreds med rettens bygninger og lokaler?"

De store byretter

80% af brugerne svarede "ja" til spørgsmålet. 12% svarede "hverken eller", 6% "nej" og 2% "ved ikke".

De mellemstore byretter

Der var 71% af brugerne, der svarede "ja" til spørgsmålet, mens 15% svarede "hverken eller". 11% svarede "nej" og 4% "ved ikke".

De små byretter

74% af brugerne svarede "ja" til spørgsmålet. 15% svarede "hverken eller", 8% "nej" og 3% "ved ikke".

Denne side er kapitel 4 af 5 til publikationen "Brugerundersøgelse 2001".
Version nr. 1.0 af 28-07-2008

© Domstolsstyrelsen 2008.

Domstolsstyrelsen  |  Store Kongensgade 1-3  |  1264 København K.  |  Telefon: 70103322  |  Fax: 70104455  |  Email: post@domstolsstyrelsen.dk