Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dommerfuldmægtig 

Her kan du møde Daniel Cesar, der er dommerfuldmægtig ved Retten i Hillerød.
 

Daniel Cesar

29 år

Dommerfuldmægtig

Retten i Hillerød

Ansat siden 1. oktober 2018

Tidligere Horten Advokater

 

At se og høre borgerne

Tekst og foto Dorthe Studsgarth. Marts 2019.

Her vil jeg gerne arbejde, det er en god arbejdsplads, tænkte jeg, da jeg gik herfra efter at have været til samtale. Her er nogle dygtige, ansvarlige mennesker, som jeg kan lære en masse af. Heldigvis fik jeg jobbet, og i de næste par år er jeg uddannelsesfuldmægtig her ved retten. Jeg havde været nogle år i advokatbranchen og ønskede at skifte den forretningsmæssige indstilling til juraen ud med en mere samfundsorienteret tilgang.

Mit job indebærer, at jeg træffer afgørelser, der har stor betydning for folks liv. Derfor er det vigtigt for mig, at borgerne oplever at blive set og hørt. Jeg vil gerne være med til at sørge for, at systemet forstår dem den ene gang, de statistisk set er i kontakt med domstolene.

Jeg bliver hele tiden kastet ud i noget nyt og gerne på dybt vand. Men jeg er aldrig helt alene i bassinet. Der er altid nogen at spørge og masser af vidensdeling generelt. Indtil nu har min chef overværet en del af mine fogedsager og har givet mig feedback bagefter.

I øjeblikket er jeg tre dage om ugen i fogedretten, og de to andre dage arbejder jeg med civil- og straffesager. Fordi jeg sidder med så mange forskellige typer sager, skal jeg konstant sætte mig ind i nye ting. Derfor må jeg hele tiden forberede mig virkelig grundigt og gøre mig ekstra umage for at være skarp på en sag. De mange udfordringer betyder dels, at jeg oplever at have et superspændende og sjovt job, og dels at jeg hele tiden lærer nye sider af arbejdet ved domstolene.

Til top Sidst opdateret: 02-05-2019 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her