Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Ny direktør for Domstolsstyrelsen 
20-04-2018 

Domstolsstyrelsens bestyrelse har ansat Kristian Hertz som ny direktør for Domstolsstyrelsen.

Kristian Hertz er 40 år og uddannet cand.scient.pol. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for koncernstyring i Skatteministeriets departement og har tidligere bl.a. været ansat i Deloitte Consulting og Finansministeriet. Kristian Hertz tiltræder stillingen den 14. juni 2018.

Formanden for Domstolsstyrelsens bestyrelse, højesteretsdommer Hanne Schmidt udtaler: ”Vi er i bestyrelsen helt enige om, at Kristian Hertz med sin baggrund og i lyset af de resultater, han hidtil har opnået, er det rigtige valg til stillingen som direktør for Domstolsstyrelsen. Vi føler os sikre på, at han vil stå for en fortsat god udvikling for hele organisationen, og at han også vil fortsætte det gode og konstruktive samarbejde med domstolene.”

Kristian Hertz afløser Charlotte Münter, der har været direktør i Domstolsstyrelsen siden 2012. Hun fortsætter i stillingen som direktør frem til medio juni, hvor Kristian Hertz tiltræder.


 

 

Til top Sidst opdateret: 20-04-2018 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorEmail: Se alle adresser her