Med domstolsreformen 1999 blev Domstolsstyrelsen og Dommerudnævnelses-rådet etableret. Målet var større uafhængighed og skarpere adskillelse mellem statsmagterne. Administration, udvikling og rekruttering af dommere fik en selvstændig plads i den dømmende magt, og organisationen Danmarks Domstole blev oprettet som én organisation med fælles logo.
Ti år efter er det tid til at gøre status.
- Blevet målet om større uafhængighed nået?
- Er der større eller mindre gnidninger mellem statsmagterne i dag?
- Og hvilken tendens og udvikling vil præge de kommende ti år?
Dette og meget andet kan du få svar på i anledning af 10-års jubilæet, når der bliver lagt op til debat om domstolene i dag og i fremtiden på en konference i Den Sorte Diamant i København. Blandt talerne er:
- Justitsminister Brian Mikkelsen
- Formand for Advokatrådet Søren Jenstrup
- Bestyrelsesformand for Danmarks Radio Michael Christiansen
- Formand for European Network of Councils for the Judiciary (ENCJ) sir John Thomas
- Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen
- Bestyrelsesformand for Domstolsstyrelsen Niels Grubbe
- Formand for Dommerudnævnelsesrådet Lene Pagter Christensen
Konferencen begynder kl. 13.00 og slutter kl. 18.00.
Du kan læse programmet
her.
Hvis du er interesseret i at deltage, kan du ringe til Pia Jacobsen i Domstolsstyrelsen på 3392 7359 eller skrive til pij@domstolsstyrelsen.dk.