Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Hvordan fastholder domstolene danskernes tillid? 
01-09-2016 

Der var ingen lette svar, men mange gode råd fra deltagerne, da Domstolsstyrelsen og Højesteret den 30. august holdt en konference om tilliden til domstolene.

Hvordan fastholder domstolene danskernes tillid?

Danmark er det land i Europa, hvor befolkningen har størst tillid til retsvæsenet. Det viser den ene måling efter den anden. Men hvorfor er det sådan, og kan domstolene gøre noget for at fastholde den høje tillid? Det var emnet for en konference tirsdag den 30. august 2016, hvor domstolene havde samlet
200 forskere, politikere, advokater samt repræsentanter for interesseorganisationer og pressen til debat om, hvordan vi sikrer danskernes tillid til domstolene.  

Tilliden er fundamentet for domstolenes arbejde og derfor også nøgleord i domstolenes vision og værdier. Tillid er imidlertid ikke noget, man kan tage. Man kan arbejde for at opnå den, men det er noget, man får fra andre. Som de afgør, om de har. Vi får megen tillid fra danskerne, men vi mangler indsigt i, hvad der bærer tilliden, og hvad der kan få den til at vakle,” sagde Domstolsstyrelsens direktør Charlotte Münter, da hun bød velkommen til konferencen.

Efter tallene at dømme er tilliden til domstolene en levende realitet. Men hvad med næste år og næste år igen? Forhenværende højesteretspræsident Børge Dahl var ordstyrer. Han åbnede konferencen med disse ord til de inviterede oplægsholdere:

”Et samfunds sammenhængskraft går op i limningen, hvis der ikke er tillid til domstolenes objektivitet og neutralitet. Det er godt for tilliden til domstolene, at medarbejderne ved domstolene gør sig umage med at arbejde i overensstemmelse med domstolenes vision, værdier og mål. Det er godt for tilliden, at dommere holder sig til dommeriet og overlader kampen om den rigtige mening til andre. Tillidsmålingerne viser, at det står rigtig godt til. I de senere år er tilliden til politikerne og medierne imidlertid faldet, og spørgsmålet er, om domstolene er immune over for denne udvikling. Det er for eksempel ikke godt for tilliden, når politikere aldeles uberettiget kritiserer dommerne for ikke at straffe så hårdt, som loven siger. Der kan altså også være behov for at tage bladet fra munden, så forkerte oplysninger ikke får lov til at stå uimodsagt.”

Tillidsforskning
Forskning viser en direkte sammenhæng mellem fraværet af korruption og tilliden i samfundet. Og Danmark er det mindst korrupte land i verden. Blandt andet fordi dommere kun skal dømme efter loven og ikke kan afskediges, at de har en fornuftig løn, og at deres biindtægter er offentligt tilgængelige. Ifølge forskerne er tilliden til retssystemet stabil. Den har taget lang tid at opbygge, og enkeltsager nedbryder ikke tilliden. I vores socialisering forventer vi som udgangspunkt ærlige svar fra hinanden, hvilket gør tilliden kulturelt båret, og kultur ændrer sig ikke hurtigt. Derfor kan vi forvente, at tilliden er stabil på kort og mellemlang sigt.

Domstolenes interessenter i Justitsministeriet, interesseorganisationer og advokaterne udtrykte generel tilfredshed med domstolenes arbejde for retfærdighed. Men der er punkter, hvor vi kan forbedre os:

Tid er et aspekt i retfærdighed, og sager som trækker i langdrag er en belastning for parterne. Desuden er det offentlige i stigende grad part i retssager, hvor den almindelige borger føler sig magtesløs overfor systemet. Her er det vigtigt at kommunikere i øjenhøjde. Vi kan også med fordel se på, hvordan ”svage” brugere kan understøttes. Fokus har i mange år været på at sikre den tiltaltes retssikkerhed, men der er behov for at forbedre den forurettedes retsstilling. De er den gruppe, der har mindst tillid til retssystemet. Danskere fra udsatte socialgrupper og ikke etniske danskere generelt har også lavere tillid til retssystemet end resten af befolkningen.

Klart sprog i domme
Medier og domstole har fælles interesse i at formidle viden til befolkningen, og her havde pressen et hjertesuk: medierne har brug for få dommenes præmisser og begrundelser med det samme og i et let tilgængeligt sprog. Gøres den skriftlige dom først tilgængelig en uge efter afgørelsen, kommer nuancerne slet ikke med i nyhedsdækningen med den risiko for fejl, som de hurtige sociale medier medfører.

Lovgivningen giver pressen en række særlige muligheder for indsigt og indsigelse i forbindelse med domstolenes arbejde. Men medierne oplever i stigende omfang, at dørene lukkes og pressens indsigelser ikke tillægges vægt. Desuden er det et problem, at en stor del af det, befolkningen skal vide om retspleje og retssikkerhed, afgøres i råd og nævn, som medierne ikke har adgang til.

Politikerne fastslog, at uden tillid kan vi ikke fastholde retsstaten. Men de fastslog også, at de har pligt til at debattere domstolenes afgørelser og indretning. Det er en del af demokratiets grundvilkår, og det undergraver ikke tilliden, tværtimod. Folketinget vedtager lovene, og domstolene skal dømme efter dem. Er der problemer, må lovene ændres.

”Vi er utrolig glade for det engagement og den store interesse, deltagerne viste domstolene til konferencen. Nu skal vi have vendt alle resultaterne og drøfte, hvordan vi kan følge op på de mange gode råd og gøre dem til virkelighed til gavn for retternes brugere og befolkningens tillid til domstolene,” slutter udviklingsdirektør Merethe Eckhardt.

Til top Sidst opdateret: 01-09-2016 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her