Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Forbedringer på minretssag.dk 
03-02-2020 

Nye forbedringer har givet kortere svartider på minretssag.dk. Men brugerne kan desværre fortsat opleve ventetid, når de arbejder i systemet.
Domstolsstyrelsen har løbende gennemført konkrete tiltag, der har forbedret systemets drift og hastighed. I sidste uge blev endnu en stor ændring gennemført. De foreløbige resultater er positive og kan forhåbentligt mærkes hos brugerne. Omkring 1. marts bliver den næste store ændring gennemført. Den forventes også at forbedre systemets svartider.

”Trods vores store indsats kan brugerne desværre ind imellem opleve ventetid i systemet. Vi beklager situationen og forstår brugernes frustration – og vi arbejder benhårdt på at forbedre det”, siger Martin Wood, it-direktør i Domstolsstyrelsen.

I foråret skiftede Domstolsstyrelsen leverandør på systemet, der nu driftes af Netcompany. Derudover har Domstolsstyrelsen styrket sin interne it-organisation for at undgå lignende situationer i fremtiden.
Til top Sidst opdateret: 03-02-2020 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her