Konkurser, tvangsauktioner og betalingsstandsninger. Det er sagstyper, der er tæt koblet til samfundsøkonomien. Derfor har byretterne oplevet en markant stigning i disse sagstyper i takt med den økonomiske afmatning, og der er i øjeblikket ingen udsigt til en mere normal situation.

Figuren viser udviklingen i antallet af modtagne sager, der er påvirket af den økonomiske afmatning. især tvangsauktioner er steget eksplosivt.
Stigende sagsbunker trods højt tempo
Tallene viser også, at retterne har gjort en stor indsats for at følge med tilstrømningen af sager. Men på trods af at retterne i 1. halvår 2009 afsluttede 42 procent flere tvangsauktioner i forhold til 1. halvår 2008 er bunken med tvangsauktioner i samme periode steget med 117 procent. Samme tendens gør sig gældende i antallet af betalingspåkrav, hvor byretterne afsluttede 37 procent flere sager i 1. halvår 2009 i forhold til 1. halvår 2008, mens sagsbunken med betalingspåkrav steg med 51 procent i samme tidsrum.
Nedenstående tabel kan du se en oversigt over modtagne, afsluttede og verserende konjunkturfølsomme sager.

Note:
Skiftesager (betalingsstandsning, gældssanering og konkurssager) vedrører kun sager i byretterne. Sø- og Handelsretten behandler tilsværende sager i Storkøbenhavn. Verserende sager opgjort ultimo 1. halvår.