Hop til indhold
domstol.dk

Fakta om digital tinglysning 
16-12-2009 

Tinglysning af lån og bolighandler foregår nu digitalt. I øjeblikket bliver halvdelen behandlet tinglyst automatisk, mens den anden halvdel bliver tinglyst af Tinglysningsrettens sagsbehandlere.

Tinglysningsretten følger med sagerne
Mellem den 10. og 14. december har Tinglysningsretten behandlet 50 flere sager, end retten har modtaget. Dermed er der i øjeblikket balance mellem indkomne og afsluttede sager, og det er central forudsætning for at kunne nedbringe sagsbunken efter nytår.

Flest sager fra november
Sagsbunken i Tinglysningsretten er i øjeblikket på 75.000 sager. Bunken med sager er fordelt således: 1 % af sagerne er modtaget i september (alle sagerne fra september er under behandling), 22 % er fra oktober, 46 % er fra november, mens 30 % er fra december.

95.000 sager behandlet på få minutter
Omkring halvdelen af alle sager bliver i øjeblikket behandlet helt automatisk. Ca. 95.000 sager er således blevet behandlet på få minutter siden systemet blev sat i drift i september. Disse skøder, pantebreve m.m. er blevet tinglyst langt hurtigere end i det tidligere system.

Hvad koster forsinkelsen for boligkøbere- og sælgere?
Børsen skriver den 16. december 2009, at den digitale tinglysning koster boligkøbere- og sælgere en halv milliard kroner. Et eksempel i artikel fremhæver, at der bliver behandlet 45.000 boliger til en million kroner på 9 måneder. Der står, at gennemsnitsventetiden er 4 uger, og at udgifter til mellemfinansiering m.m. vil koste i alt en halv milliard.

Eksemplet er ikke korrekt af to årsager. For det første bliver omkring 50 % af sagerne behandlet automatisk på få minutter, og dermed vil en række boligkøbere- og sælgere have sparet penge i forhold til tidligere, hvor der generelt var flere dages ventetid.

For det andet forventer Tinglysningsretten, at der vil ske en gradvis forbedring af sagsbehandlingstiden frem til sommer, hvor situationen vil være normal. Ventetiden vil derfor ikke være fire uger frem til sommer.

Journalister kan kontakte Domstolsstyrelsens kommunikationschef Emil Melchior på 23 68 95 58.

Til top Sidst opdateret:  
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorFax: 70104455seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk