Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Få vælger retsmægling 
30-11-2017 

Færre end 3 pct. vælger retsmægling i civile sager. Film og bedre oplysning skal få flere til at vælge retsmægling.

Når borgerne og virksomheder henvender sig til domstolene med civile sager, skal de have bedre information om muligheden for retsmægling. Et af midlerne bliver en lille film, der fortæller om fordelene, og om hvad der sker i en mægling.

”Borgere og virksomheder vil i dag selv tage ansvar og have indflydelse på eget liv og egne forhold”, siger udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen Merethe Eckhardt. ”Den tendens vil vi gerne understøtte ved at tilbyde retsmægling til flere. Når vi kun har 514 retsmæglinger om året, tror jeg, det først og fremmest skyldes manglende kendskab til denne mulighed”.

Filmen og det øvrige informationsmateriale henvender sig til både private og erhvervsvirksomheder, især de mindre og mellemstore virksomheder.

Se filmen og læs mere om retsmægling.

Det er dog ikke meningen, at retsmægling skal fortrænge den almindelige og velkendte retssag, selv om retsmægling nu er fokusområde for Danske Domstole.

”Retssagerne er vigtige og skal forblive de fleste. Det gælder ikke mindst i respekt for at danne transparent retspraksis. Men mæglingen er en lillesøster, der gerne må vokse sig meget større,” siger Merethe Eckhardt.

Jeg hører, hvad du siger

Filmens gennemgående figur og fortæller er landsdommer Stig Glent-Madsen, der selv er retsmægler.

”Ved retsmægling har de to parter rådighed over konflikten, og de har rådighed over løsningen. Det er den største fordel ved retsmægling. I en traditionel retssag er det overladt til dommeren”, siger Stig Glent-Madsen.

Når de to parter i en sag mødes ved retsmægling, er det måske første gang, de er nødt til at høre hinandens argumenter og oplevelse af situationen.

”Jeg hører ofte bemærkninger som, ”du hører aldrig, hvad jeg siger”, når jeg sidder med to parter i en skilsmissesag, men ved retsmæglingen er det netop meningen, at man skal lytte til hinanden. Jeg giver eksempelvis hver part et kvarter til at fortælle om deres syn på sagen. Det kan godt være, at modparten billedligt talt lukker ørene, men alene det, at man får lov til at fremlægge sin sag, kan bane vej for en løsning”, fortæller Stig Glent-Madsen.

Gør kagen større

Når det gælder nabostridigheder, så kan en metode til at finde en løsning være at gøre kagen større.

”Hvis to naboer kommer i retten med en strid om en hæk, så kan dommeren kun tage stilling til det. Ved retsmæglingen kan man derimod lede efter andre ting, der står i vejen for et godt naboskab, og som måske kan formilde den part, der må se i øjnene, at hækken nu står, som den står. Det kan være det store træ, der kaster skygge, det kan være larm og støj fra teenagefester eller helt andre forhold. Hvis vi får alle disse elementer med ind, så kan det lette arbejdet med at finde løsningen”, fortæller Stig Glent-Madsen.

Tvister mellem virksomheder er et andet område, hvor retsmægling kan løse problemer bedre eller lige så godt som en egentlig dom.

Retsmægling sparer tid og penge

”De fleste virksomheder er meget bevidste om, hvad de bruger deres ressourcer til. Og hvis de kan få en afgørelse her og nu frem for at vente i måneder eller år, så sparer det tid og penge. Både til advokat og i selve virksomheden, hvor medarbejderne ikke skal spilde mere tid på sagen. Er der for eksempel tale om, at der skal betales en erstatning, så kan man gøre forliget betinget af, at pengene falder her og nu. Så skal man ikke bruge tid på at inddrive pengene”, påpeger Stig Glent-Madsen.

Det er chefkonsulent i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer enig i. Han ser mæglingen som en mulighed, når en lille virksomhed står over for en stor virksomhed, eller når en håndværker har en uenighed med en kunde:

”De små virksomheder skal også kunne arbejde sammen i fremtiden, og så er det bedre, at de i fællesskab finder en løsning, hvis de har forskellige fortolkninger af en aftale. På samme måde kan en lille virksomhed vinde en sag mod en stor samarbejdspartner, men hvis det betyder, at fremtidigt samarbejde bliver stoppet, så er det alligevel den lille, der er taberen.

Står en håndværker over for en utilfreds kunde, så er risikoen for, at kunden via sociale medier kan skabe et dårligt omdømme stor, selv om håndværkeren har ret og vinder retssagen”, siger Jeppe Rosenmejer.

”Jeg giver mig ikke en tøddel”

Samme holdning gør sig gældende hos procesdirektør Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv.

””Jeg giver mig ikke en tøddel”, er en bemærkning, jeg nogle gange hører, hvis et af vore medlemmer har en sag om for eksempel ansættelsesret. På det tidspunkt brænder den hellige ild, og det ser ud som om, det skal være en evig flamme. Men når vi så når frem til selve retssagen – måske et år senere – kan flammen være forvandlet til en lille lue, og man ville egentlig helst have det hele overstået, så begge parter kan komme videre”. 

Det samme gælder i tilfælde af uenighed mellem to virksomheder.

”Hvis der for eksempel er tale om forsinkelse af en kontrakt, så er det bedre hurtigt at lave et forlig. Hvis sagen ender i retten, er tilbøjeligheden til at samarbejde for at løse problemerne som regel noget mindre”, siger Lars Alexander Borke.

”Ved enhver uenighed er der en part, der skal ”æde” en afgørelse. Men retsmægling eller forlig giver dog en mulighed for at have indflydelse på biddernes størrelse”, siger Stig Glent-Madsen.
Til top Sidst opdateret:  
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorEmail: Se alle adresser her