Hop til indhold
domstol.dk

Embedsregnskaber for byretterne 2009 
15-04-2010 

De enkelte domstole udarbejder årligt et embedsregnskab, som blandt andet indeholder tal for retternes sagsbehandlingstider. Regnskaberne for 2009 er netop offentliggjort.

I 2009 afsluttede retterne flere sager end tidligere. Men de modtog også flere sager end tidligere især på grund af den økonomiske afmatning. I retternes embedsregnskaber, der netop er blevet offentliggjort, kan du læse mere om for eksempel sagsbehandlingstiderne for de enkelte domstole, herunder sammenligne med gennemsnittet ved byretterne.

Embedsregnskabet indeholder en oversigt over rettens aktivitet, den samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder, sagsbehandlingstider og status i forhold til mål for sagsbehandlingstider samt udvalgte HR-data.

Derudover har retterne i regnskabet kommenteret de statistiske data og beskrevet, hvad der kendetegner udviklingen lokalt for retten.

Kommentarer til tal og resultater for de enkelte retter kan indhentes ved at tage kontakt til rettens ledelse. Kontakt fuldmægtig i Domstolsstyrelsen Louis Lawaetz på tlf. 33 95 58 80 for metodiske spørgsmål om embedsregnskaberne.

Til top Sidst opdateret: 15-04-2010 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorFax: 70104455seperatorEmail: post@domstolsstyrelsen.dk