Domsdatabase - endnu større åbenhed ved Danmarks Domstole
Etableringen af en domsdatabase understøtter det grundlæggende princip om offentlighed i retsplejen. Princippet er et væsentligt element i borgernes retssikkerhed. Og formidling af retsafgørelser er et naturligt led i domstolenes virksomhed.
En offentlig domsdatabase vil kunne give offentligheden en lettilgængelig adgang til domme og dermed kunne styrke borgernes kendskab til domstolenes virksomhed. Åbenhed er afgørende for tilliden til domstolene.
En projektgruppe nedsat i 2003 af Domstolsstyrelsen har udarbejdet forslag til etablering af en offentlig domsdatabase.
I projektgruppen var der repræsentanter for Højesteret, landsretterne, Sø- og Handelsretten, Den Danske Dommerforening og Domstolsstyrelsen. Projektgruppen har samarbejdet med konsulentfirmaet Devoteam, Fischer & Lorenz. På den baggrund har projektgruppen udarbejdet en rapport om etablering af en domsdatabase, og konsulentfirmaet har udarbejdet en redegørelse for de tekniske, organisatoriske og økonomiske aspekter ("Offentlig domsdatabase: Skitse til løsning").
Bestyrelsen besluttede at sende rapporten og redegørelsen i høring ved Danmarks Domstole med frist til den 15. april 2004.
Projektgruppens forslag kan sammenfattes således:
-
Samtlige ca. 6.000 domme, som de overordnede retter årligt afsiger, publiceres i en domsdatabase i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen. De 5.000 ankede byretsdomme publiceres i sammenhæng med ankedommen.
-
Selvom kendelser kan have samme retsinformatoriske interesse som domme, vil mange kendelser være uden større retsinformatorisk værdi. Spørgsmålet om udvælgelse af kendelser til domsdatabasen bør derfor overvejes på ny.
-
Det gøres muligt at søge på dommenes fulde tekst (fritekstsøgning).
-
Det gøres muligt at søge på strukturerede data (embede/afdeling, journalnummer, dato, sagstype, domstype og instans), som overføres fra retternes sagsbehandlingssystemer.
-
Dommene forsynes manuelt med rubrum og kursivlinie (her beskrives sagens indhold helt kort), og det gøres muligt at lade et afsnit i dommen, som beskriver sagens hovedproblemstillinger ("Sagen vedrører"), indgå i præsentationen af dommen.
-
Arbejdsgange og systemer tilrettlægges, således at domsskrivning og automatisk anonymisering udføres i èn proces ved det embede, som afsiger dommen.
-
I tiden indtil nye, fælles sagsbehandlingssystemer tages i brug, anonymiseres ankede byretsdomme i landsretterne.
-
Domsdatabasen medfører merarbejde for landsretterne, som følgelig skal tilføres personaleressourcer.
-
Kvalitetskontrollen af anonymiseringen bør foretages på en dommers ansvar ved det embede, som drager omsorg for dommens publicering i domsdatabasen.
-
Domsdatabasen bør af retsinformatoriske og organisatoriske hensyn etableres under Retsinformation.
-
Der bør tilvejebringes et klart retsgrundlag for domsdatabasen.
En forenklet inkassoproces
Bestyrelsen drøftede Retsplejerådets forslag til en forenklet inkassoproces (se kap. 10 i betænkning nr. 1469/2004), som Justitsministeriet har sendt i høring hos bl.a. Domstolsstyrelsen.
Efter forslaget kan en fordringshaver med krav på op til 50.000 kr. sende et såkaldt betalingspåkrav til fogedretten. Fogedretten foretager straks herefter en prøvelse, som svarer til den, der i dag sker forud for afsigelse af udeblivelsesdomme i civile sager. Herefter forkyndes betalingspåkravet for skyldneren ved fogedrettens foranstaltning, og skyldneren pålægges at fremsætte eventuelle indsigelser mod kravet over for fogedretten. Fremsætter skyldneren ikke rettidigt indsigelse mod kravet, giver fogedretten betalingspåkravet påtegning herom. Hvis der er anmodet om tvangsfuldbyrdelse, iværksætter fogedretten tvangsfuldbyrdelsen straks herefter. På den måde tjener betalingspåkravet både som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og vil i øvrigt have samme bindende virkning som en dom.
Når Domstolsstyrelsens høringssvar til Justitsministeriet foreligger, vil det blive lagt på intranettet.