Direktørstillingen
Mellem bestyrelsen, Justitsministeriet og Finansministeriet samt Akademisk Centralorganisation (AC) er der nu opnået enighed om, at stillingen som direktør for Domstolsstyrelsen klassificeres i lønramme 40 med et topcheftillæg svarende til denne lønramme samt et særligt tillæg, hvis størrelse fastsættes efter forhandling. Bestyrelsen ønsker som udgangspunkt, at den kommende direktør ansættes på åremål, hvilket Lønningsrådet har godkendt. Størrelsen af tillæg for åremålsansættelse fastsættes ligeledes efter forhandling.
Direktørstillingen vil i begyndelsen af april blive slået op ved annoncering i bl.a. DJØF-bladet og de større landsdækkende aviser.
Chefstillingerne i Domstolsafdelingen
I forbindelse med overvejelserne om at opslå chefstillingerne i Domstolsstyrelsen som ledige har bestyrelsen afvejet hensynet til at markere den selvstændighed og uafhængighed for domstolene, som er formålet med reformen, over for hensynet til at bevare viden og erfaring vedrørende sagsområder, der skal varetages af Domstolsstyrelsen.
Bestyrelsen har fundet, at Domstolsstyrelsens selvstændighed og uafhængighed tilstrækkeligt tydeligt markeres ved, at der ansættes en direktør samtidig med at den nuværende konstituerede afdelingschef ikke fortsætter i Domstolsstyrelsen.
Navnlig af hensyn til styrelsens muligheder for at fungere ved lovens ikrafttræden har bestyrelsen derfor besluttet at tilbyde de nuværende kontorchefer og sekretariatslederen fortsat ansættelse i Domstolsstyrelsen. Såfremt en eller flere af de nuværende chefer ikke ønsker ansættelse i Domstolsstyrelsen, har bestyrelsen endvidere besluttet, at besættelse af den eller de ledige stillinger afventer direktørens tiltræden. I tilknytning hertil kan det oplyses, at lederen af Domstolsafdelin -gens sekretariat fratræder med udgangen af marts måned 1999. Denne stilling vil blive besat midlertidigt, indtil stillingen efter direktørens tiltræden kan besættes endeligt efter opslag.
Festligholdelse af overgangen den 1. juli 1999
Bestyrelsen har besluttet at markere Domstolsstyrelsens start den 1. juli 1999 med en reception.
Alle domstolsansatte indbydes til at deltage i receptionen. Der vil senere komme nærmere information om sted og klokkeslæt.
Ansættelsesområder
Bestyrelsen har som nævnt i Nyhedsbrevet af 17. februar 1999 drøftet spørgsmålet om ansættelsesområdet for ansatte ved domstolene, i Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet.
Domstolenes personale
Med domstolsreformen ansættes dommerfuldmægtige, retsassessorer og justitssekretærer med domstolene som ansættelsesområde. Dette gælder også allerede ansatte i denne gruppe. Da ansættelsesområdet er fastsat ved lov, udfærdiges der ikke nye ansættelsesbreve til de nuværende dommerfuldmægtige m.v., men bestyrelsen har fundet det rigtigst, at der udsendes en generel orientering om ændringen.
For så vidt angår det tjenestemandsansatte kontorpersonale ved domstolene er det anført i bemærkningerne til L 32, pkt. 4.6.1., at denne personalegruppe bør have et ansættelsesområde, der alene omfatter domstolene. Bestyrelsen har derfor anmodet Justitsministeriet om at tage initiativ til, at spørgsmålet om at begrænse ansættelsesområdet for denne personalegruppe forhandles med Finansministeriet og de relevante organisationer.
Ansættelsesområdet for dommerne og det overenskomstansatte ikke-juridiske personale berøres ikke af domstolsreformen.
Personale i Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet
Bestyrelsen har drøftet ansættelsesområdet for det personale, som fremover ansættes som tjenestemænd i Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Under hensyn til forarbejderne til lov om Domstolsstyrelsen og til formuleringen af aftalen mellem Finansministeriet og organisationerne om ansættelsesområder for statstjenestemænd har bestyrelsen fundet, at det tjenestemandsansatte personale i Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet fremover skal have samme udvidede ansættelsesområdet som andre tjenestemandsansatte i statsadministrationen. Det vil sige, at tjenestemænd vil blive ansat i Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Justitsministeriet med tilhørende institutioner og samtlige andre ministeriers departementer.
Bestyrelsen har besluttet, at personale, som fremover overenskomstansættes i Domstolsafdelingen eller Procesbevillingsnævnet, skal have disse to institutioner som deres ansættelsesområde.
Bestyrelsen har i den forbindelse nøje overvejet, om ansættelsesområdet for overenskomstansatte jurister af rekrutteringsmæssige hensyn tillige bør omfatte domstolene. Under hensyn til, at det fra 1. juli 1999 er lovfæstet, at dommerfuldmægtige alene kan have domstolene som ansættelsesområde samt til baggrunden herfor, har bestyrelsen fundet det rigtigst, at domstolene ikke indgår i ansættelsesområdet for overenskomstansatte jurister i Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet.
Bestyrelsen forventer imidlertid, at overenskomstansatte jurister efter nogle års ansættelse i Domstolsstyrelsen og/eller Procesbevillingsnævnet fortsætter karriereforløbet som dommerfuldmægtige, hvis de ønsker det.
Det tilføjes, at det nuværende personale i Domstolsafdelingen og Procesbevillingsnævnet er orienteret om deres ansættelsesforhold efter den 1. juli 1999.
Fremtiden for Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg m.v.
Bestyrelsen har indledt drøftelserne af fremtiden for de udvalg, arbejdsgrupper m.v., som i dag er nedsat i Justitsministeriets regi.
Det blev besluttet, at fastlæggelse af samarbejdsstrukturen på domstolsområdet og mellem domstolene, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet skal afvente direktørens tiltræden, og at fremtiden for underudvalg nedsat af Hovedsamarbejdsudvalget for Domstolene skal afgøres af et kommende hovedsamarbejdsudvalg. Det er dog bestyrelsens ønske, at arbejdet i alle underudvalg, som beskæftiger sig med konkrete emner, fortsætter indtil videre.
Der er i bestyrelsen enighed om, at direktøren og den øvrige chefgruppe i den kommende Domstolsstyrelsen - og ikke medlemmer af bestyrelsen - skal være ledelsesrepræsentanter i de forskellige samarbejdsorganer, som skal oprettes.
Bestyrelsen er endvidere enige om, at der ikke er noget principielt til hinder for, at et bestyrelsesmedlem kan sidde i et samarbejdsorgan eller en arbejdsgruppe som repræsentant for en faglig gruppe. Der er dog behov for, at bestyrelsesmedlemmer i givet fald nøje overvejer de habilitetsproblemer, som et sådant arbejde indebærer.