Bestyrelsen godkendte budget 2003 for retterne og Domstolsstyrelsen. Der er i den forbindelse skabt mulighed for, at stævningsmændenes vederlag - som ikke har været reguleret siden 1998 - med virkning fra den 1. april 2003 forhøjes med 3,50 kr. pr. forkyndelse.
Bestyrelsen tiltrådte endvidere fem fokusområder for embedernes handlingsplaner for 2003. Fokusområderne, som er foreslået af målsætningsarbejdsgruppen, er tiltrådt af Hovedsamarbejdsudvalget på et møde den 4. december 2002. Fokusområderne i 2003 er herefter følgende:
1. Kvalitet
2. Effektivitet og fleksibilitet
3. Trivsel
4. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere
5. Vurdering af resultater
Om det nærmere indhold af fokusområderne for handlingsplanerne henvises til Domstolsstyrelsens cirkulære af 12. december 2002 om udarbejdelse af handlingsplaner.
Endelig godkendte bestyrelsen følgende politikker, som er tiltrådt af Hoved- samarbejdsudvalget på mødet den 4. december 2002:
- Ledelsespolitik og lederprofil ved Danmarks Domstole
- Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole
- Sprogpolitik for Danmarks Domstole
Bestyrelsen ønsker alle medarbejdere ved Danmarks Domstole en glædelig jul og et godt nytår.