På mødet den 4. januar 1999 blev bestyrelsens kommende opgaver drøftet, og de vigtigste og mest hastende opgaver blev udvalgt til drøftelse på de førstkommende møder. Bestyrelsen var ikke fuldtallig på dette møde, hvorfor valg af formand og næstformand blev udskudt.
På mødet den 18. januar 1999 blev højesteretsdommer Jacques Hermann enstemmigt valgt til formand for bestyrelsen og dommer Birgitte Holmberg Pedersen, retten i Frederikssund, blev ligeledes enstemmigt valgt til næstformand. På dette møde drøftede bestyrelsen endvidere en række spørgsmål i relation til stillingen som direktør for Domstolsstyrelsen og et udkast til forretningsorden blev gennemgået.
Næste bestyrelsesmøde holdes fredag den 29. januar 1999.