40 procent flere nydanskere end i sidste hold. Sådan ser billedet ud af det hold lægdommere, der skal være med til at afgøre nævningesagerne i de danske retssale i de næste fire år.
Det fremgår af Justitsministeriets undersøgelse af de lægdommere, der for nylig er blevet udtrukket til at fungere fra 2012-2015. I rapporten kortlægger Justitsministeriets Forskningsenhed sammensætningen af de nye lægdommere.
Hvem er de nye lægdommere?
Rapporten viser blandt andet, at antallet af lægdommere med fremmed etnisk herkomst er steget fra 292 i perioden 2007-2011 til 413 i den kommende fireårige periode.
I løbet af de sidste 16 år er antallet af lægdommere med fremmed etnisk herkomst mere end femdoblet.
Justitsministeriet har i rapporten undersøgt flere andre punkter omkring lægdommernes baggrund. På disse punkter matcher de nye lægdommere i høj grad de tidligere. Det gælder nemlig:
- At der er en lidt større andel mænd blandt lægdommerne, end der er i befolkningen, og at aldersgrupperne over 45 år er overrepræsenteret.
- At lægdommerne gennemgående har en noget højere uddannelse end befolkningen.
- At lægdommerne generelt har højere stillinger end gennemsnittet i befolkningen. Der er altså en større andel af lægdommerne, der er topledere eller lønmodtagere på højeste niveau.
Denne periodes rapport viser dog et enkelt lille udsving, der ikke er set før. Blandt de kommende lægdommere er der nemlig lidt flere arbejdsløse, end man kunne forvente ud fra statistikken blandt de mulige kandidater i befolkningen.
Fakta om lægdommere
For at blive lægdommer skal man opfylde følgende:
- Have valgret til Folketinget.
- Være uberygtet (ikke være straffet for mere alvorlige lovovertrædelser)
- Ikke være fyldt 70 år inden udløbet af det tidsrum, udtagelsen gælder for.
- Ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog.
- Ikke tilhøre følgende persongrupper: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte ved centraladministrationen, domstolene, anklagemyndigheden, statsamtet, politiet og fængselsvæsenet samt sognefogeder og gejstlige.
Hvad er en lægdommer?
- Lægdommere er fællesbetegnelsen for domsmænd og nævninge.
- Lægdommere medvirker i visse straffesager, hvor de på en række punkter er ligestillede med de juridiske dommere og har samme ansvar for de afgørelser, de træffer.
- Et særlige udvalg i hver kommune vælger for en periode på fire år et antal personer, som i udvalgets øjne egner sig til at være lægdommere (grundlister).
- Fra denne liste trækker de to landsretter lod om, hvem der skal virke som lægdommere for en fireårig periode.
Læs rapporten på Justitsministeriets hjemmeside.