Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Retsafgifter 

I næsten alle civile sager, der behandles ved Østre Landsret, skal der betales en retsafgift.

Det er kun sager om valgret, adoption, ægteskab, forældremyndighed, faderskab, værgemål, administrativ frihedsberøvelse og visse sager vedrørende arrest og for bud, der er fritaget for retsafgift. Der skal heller ikke betales retsafgift, hvis man har fået fri proces (se evt. www.domstol.dk vedrørende fri proces), eller hvis sagen er anlagt af en tjenestemand efter tjenestemandslovens § 25 (beskyldninger mod en tjenestemand).

I visse sager om servitutter, brugsrettigheder, mortifikation, grundbyrder og ejendomsdom skal der kun betales en retsafgift på 400 kr. uanset sagens værdi. I sager, der ikke har nogen værdi, er afgiften 500 kr.  I alle andre sager skal man betale 500 kr., og hvis sagens værdi er over 50.000 kr., skal man yderligere betale 250 kr. + 1,2% af det overskydende beløb. Hvis sagens værdi er f.eks. 75.000 kr. skal man betale 1,2% af 25.000 kr. samt 500 kr. + 250 kr., i alt 1.050 kr. Når sagen berammes til hovedforhandling, skal man i sager med en værdi på over 50.000 kr. yderligere betale en afgift for domsforhandlingen, der beregnes på samme måde, som den allerede betalte retsafgift. I det anførte eksempel bliver afgiften for hovedforhandling således også 1.050 kr. Retsafgiften kan højst udgøre 75.000 kr. Samme maksimum gælder for afgiften for hovedforhandling. Retsafgiften i bl.a. sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse kan dog højst udgøre 2.000 kr. Samme maksimum gælder i disse sager for afgiften for domsforhandling. Afgiftsbeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Retsafgiftsloven kan ses på Retsinformations hjemmeside.
 
For så vidt angår ankesager gælder i alt væsentlig samme regler dog er minimumsafgiften 750 kr., jf. retsafgiftslovens § 50.

Beregning af retsafgift
Der henvises til Østre Landsrets journal journalen@oestrelandsret.dk og telefonnummer 99 68 62 40.

Til beregningsfunktionen henvises der til www.domstol.dk.

Til top Sidst opdateret: 21-11-2013 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 99686200seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk