Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Årsberetning 2002 

 
 

Østre Landsrets årsberetning for 2002

(Denne side udskrives bedst liggende/landscape)

1 Indledning

Østre Landsret vedtog i juni 2001 et dokument om Østre Landsrets målsætninger. Målsætningen er på ny vedtaget i februar 2003 efter enkelte ændringer, der er sket efter drøftelser mellem landsrettens medarbejdere. Den udtrykker, hvad landsretten ønsker at stå for, og de principper, der er udtrykt i målsætningsdokumentet, ligger til grund for alle landsrettens aktiviteter.

Landsretten har i februar 2003 efter drøftelse med medarbejdergrupperne besluttet i 2003 i særlig grad at rette opmærksomheden mod visse aktiviteter, der er nedfældet i Østre Landsrets handlingsplan for 2003.

Målsætningen gøres hvert år til genstand for drøftelse blandt landsrettens medarbejdere. Dette gælder også hvert år en handlingsplan for det pågældende år.

Hvorledes hvert år faktisk er forløbet, fremgår af årsberetningen [1] for det pågældende år.

Denne årsberetning er en redegørelse for

• Landsrettens organisation
• Sagerne og deres behandling
• Administrative aktiviteter
• Landsrettens bygninger og sikkerhed
• Personalepolitik
• IT-aktiviteter
• Vurdering af udviklingen i 2002 og forventningerne til fremtiden

2 Landsrettens organisation

2.1 Antal dommere, herunder konstituerede, og enhedsfunktionærer. Fravær.

Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 63 udnævnte landsdommere. Hertil kommer for tiden indtil 1. august 2002 ca. 18 konstituerede landsdommere [2]. Landsretten har indtil da arbejdet i 22 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere.

Den 1. august 2002 blev der oprettet to yderligere – midlertidige – afdelinger. Der blev derved skabt mulighed bl.a. for 2 yderligere konstituerede landsdommere, således at antallet af disse nu er steget til ca. 20. Herudover har dommerressourcerne tilladt, at der jævnlig har kunnet anvendes dobbeltberammelser i afdelinger, der har haft behov herfor.

Landsretten står i den kommende periode over for betydelige ressourcemæssige udfordringer. Ud over den fortsatte tendens til, at sagerne bliver længerevarende og mere komplicerede, og at de ikke afsluttes ved af retten mæglede forlig i samme omfang som tidligere, skal der navnlig peges på følgende forhold:

De nye regler om feriefridage betyder for landsdommernes vedkommende, at der i 2002 har skullet skaffes ressourcer svarende til ca. 1 landsretsafdeling.

Af hensyn til uddannelsen af og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere fordeles disse i konstitutionsperioden på hver tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneders-perioder. Som følge heraf har kun 4 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere. Dette giver i sig selv anledning til planlægningsmæssige vanskeligheder, når en eller flere afdelinger må beklædes af 3 udnævnte dommere på grund af langvarige eller principielle sager. Ikke sjældent har også afdelinger, der i øvrigt har fået tildelt en konstitueret landsdommer, på grund af sådanne sager i et vist omfang måttet beklædes af tre faste landsdommere. Da en landsretsafdeling aldrig (bør) beklædes med mindre end to udnævnte landsdommere, har der ikke i normalt omfang været anvendelse for vedkommende konstituerede dommer. Dette har – desværre – medført både ressourcetab for landsretten og et ringere bedømmelsesgrundlag for den konstituerede landsdommer [3].

2.2 Dommer- og sagsfordeling

Præsidenten udarbejder hver måned dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommernes vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3-måneders-perioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på ca. 3 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand.

I princippet behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til nogle enkelte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssaneringssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, tinglysningssager, ”børnesager” (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse uden for hjemmet), faderskabssager, patentsager, udlændingesager og ægteskabssager.

Præsidenten påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger.

2.3 Rejser til bitingsteder.

Landsrettens afdelinger foretog i 2002 i alt 140 tjenesterejser til bintingstederne. Rejserne havde hver en uges varighed og blev – bortset fra rejserne til Grønland og Færøerne – foretaget i en af landsrettens 5 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen bemandet med 3 landsdommere og 2 enhedsfunktionærer. På rejserne behandles straffesager, dog afholdes der også forberedende møder i henhold til retsplejelovens § 355, ligesom der på rejserne til Grønland og Færøerne tillige behandles civile sager.

3 Sagerne og deres behandling
3.1 Sagsantal og –sammensætning

Civile sager

Det fremgår af bilag 1, at antallet af verserende civile sager er nedbragt, idet der i 2002 blev ekspederet 2.535 sager, medens antallet af indkomne sager var 2.391. Nedbringelsen gælder ikke mindst de tungere 1. instans-sager, for hvilke de tilsvarende tal var 686 og 524.

Antallet af indkomne 1.instans sager med økonomisk værdi er efter en stigning i 2001 igen faldet til niveauet i 2000 (524 i 2000 over 574 i 2001 til 524 i 2002). Til gengæld har antallet af civile ankesager med økonomisk værdi fortsat sin vækst (i perioden 2000-2002 914, 953 og 980).

Straffesager

Som det fremgår af bilag 2, er der i 2002 ekspederet 1863 straffesager, medens antallet af indkomne sager var 1978. Når der i 2002 ikke er ekspederet flere straffesager, end der er kommet ind, har dette sammenhæng dels med de meget langvarige straffesager, jf. nedenfor, dels med vanskeligheder med at beramme sager med anklagemyndigheden, der har oplyst, at den i vid udstrækning har måttet prioritere opgaver i forbindelse med det danske formandskab højere end fremmødet i almindelige straffesager.

Som det fremgår af pkt. 3.2 nedenfor, har den arbejdsbyrde, der er forbundet med domsforhandlinger af mere end 2 dages varighed, også i 2002 ligget på et meget højt niveau. Dette gælder både antallet af domsforhandlinger, antallet af sager og antallet af dage.

Alle sager under ét

Det samlede antal verserende sager var pr. 1. januar 2002 3.669 sager, pr. 1. januar 2003 3.640 sager og har således fortsat sit fald i forhold til antallet pr. 1. januar 2000 (3.898 sager). Igen i år må det fremhæves, at det er de tungeste sager – de civile 1. instans-sager – der er nedbragt meget væsentligt.

Taget under ét er landsrettens målsætning om nedbringelse af antallet af verserende sager opfyldt i år 2002.

3.2 Sagskompleksiteten

Indledning

Sagerne er over en årrække blevet mere og mere komplekse. Da flere og flere sager er lagt til byretterne, er det den behandlingsmæssigt mest belastende del af sagsmassen, der er bevaret i landsretterne. Det har da også vist sig, at domsforhandlingerne gennemsnitlig er blevet længerevarende, og at antallet af sager, der efter domsforhandlingen forliges efter tilkendegivelse - forligsprocenten - klart er faldende gennem de senere år.

Østre Landsret har i bilag 3 foretaget en opgørelse for sager, hvori domsforhandlingen har varet mere end 2 dage. Gennemsnitligt varede domsforhandlingerne i disse sager i 2002 8,9 dage (i årene 1999-2001 hhv. 5,3, 5,8 og 5,8 dage).

Østre Landsret har i 2002 haft markant flere meget tunge sager, hvori domsforhandlingen har varet 20 dage eller mere. Der blev i sådanne sager påbegyndt domsforhandling i 7 sager med en samlet varighed på 424 dage [4]. De tilsvarende tal var i årene 1999-2001 137, 89 og 199 dage.

Den samlede effekt af de tunge civile og kriminelle sager er, at der til disse må afsættes et meget væsentligt og stadig stigende yderligere antal dage. Den samlede tid afsat til domsforhandlinger af mere end 2 dages varighed er 624, 653, 633 og 1.059 dage for årene 1999-2002.

Antallet af civile sager, der forliges efter domsforhandling, har været klart og meget væsentligt faldende i årene siden 1990, og denne udvikling har været mest markant for de tungeste sager, 1. instans-sagerne. Resultatet heraf er, at arbejdet med domsskrivning er øget meget væsentligt.

Landsretten har i bilag 4 opgjort, at andelen af domsforhandlede 1. instans-sager med økonomisk værdi, der efter domsforhandlingen forliges på grundlag af rettens tilkendegivelse, har været faldende fra 39,0% i 1995 til 20,4% i 2000 og 23,0% i 2001; i 2002 er tallet dog steget til 24,8%. For alle domsforhandlede civile sager er andelen faldet fra 37,1% til 25,3%.

En del af forklaringen på det faldende antal sager, der forliges efter domsforhandling, må antages at være den udstrakte anvendelse af udvidede forberedende møder under forberedelsen (retsplejelovens § 355), der finder sted i Østre Landsret. Det lykkes under disse møder ikke alene at skære sager til, men i et ikke ubetydeligt omfang at forlige sager, der således ikke kommer til at belaste landsrettens kalender for domsforhandlinger. Denne fremgangsmåde gør det muligt at færdigbehandle flere sager på kortere tid, men den medfører selvfølgelig også, at arbejdet med de faktisk domsforhandlede sager som helhed bliver mere belastende, da en del af forligsmulighederne vil være udtømt, når sagerne kommer til domsforhandling.

Både de kriminelle og de civile sager har således fortsat en mere kompliceret karakter og indebærer længere domsforhandlinger og mere domsskrivning.

Særlig om visse langvarige sager, herunder sager om selskabstømning

Ved bedømmelsen af de ovenfor anførte tal må det som nævnt tages i betragtning, at landsretten fortsat belastes af langvarige sager, hvilket giver sig udslag bl.a. i vanskeligheder med at beramme sagerne.

En betydelig latent trussel for berammelsestiderne ligger desuden i de tunge sager, der for tiden er under forberedelse, eller som endnu ikke er indbragt for landsretten. Der kan herved peges på følgende sagskategorier:

Ambisagerne

Sagerne vedrører tilbagebetaling af de arbejdsmarkedsbidrag (ambi), der af EF-Domstolen blev erklæret stridende mod EU's 6. momsdirektiv.

Sagerne har heller ikke i 2002 givet landsretten de ressourcemæssige problemer, som måtte befrygtes i 1993, og disse sager skønnes ikke længere at udgøre nogen alvorlig ressourcemæssig trussel for landsretten.

Landsretten har siden 1988 modtaget i alt 87 sager, hvoraf 31 er sluttet ved dom, og hvoraf 5 sager endnu verserer for landsretten; af disse er 4 sager berammet til domsforhandling.

De civile sager om selskabstømning

Østre Landsret har i alt modtaget 359 civile selskabstømmersager [5], hvori der indgår 301 adcitationskrav, i alt altså 660 stævninger. Af de 359 sager verserer pr. 17. februar 2003 endnu 62 sager, hvoraf 12 er berammet til domsforhandling. Der er afsagt dom i 62 sager, og 231 sager er sluttet på anden måde.

Forberedelsen af alle disse sager er meget tidsrøvende, da der som regel er talrige og omfattende processkrifter, og domsskrivningen udgør en betydelig belastning, således at det er nødvendigt at afsætte særskilt tid hertil.

Straffesagerne om selskabstømning og andre sager om grov økonomisk kriminalitet

Disse straffesager belaster i høj grad landsrettens ressourcer. Det fremgår af oplysninger meddelt af statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, at landsretten må påregne også i de kommende år at skulle behandle ankesager af en betydelig samlet varighed. Der verserede pr. 22. januar 2003 8 sager ved landsretten, hvortil kommer 5 sager ved byretterne med en varighed på i alt 219 retsdage. Statsadvokaten har endvidere oplyst, at der p.t. foretages efterforskning/juridisk vurdering i 20 andre sager. De omtalte sager har alle en varighed på mindst 5 retsdage. Det må således påregnes, at sagerne vil være en ressourcemæssig belastning for landsretten i en årrække fremover.

Visse andre sager

Pensionssager og patientskadesager

De senere år har været kendetegnet ved en betydelig stigning i antallet af visse sagskategorier. Sagerne vedrørende fastsættelse af førtidspension og andre sager vedrørende pension, der gennem årene 1998 og 1999 havde været i stærk vækst med en stigning på få år på 414%, faldt i 2002 til i alt 17 sager (71 sager i 1999, 26 sager i 2000 og 26 sager i 2001).

Endvidere er sager mod Patientskadeankenævnet (og Lægemiddelskadeanke-nævnet), der i årene 1995-97 androg 4-6 om året, steget til 21 sager i 1998, 46 sager i 1999, 60 sager i 2000, 49 sager i 2001 og 78 sager i 2002.

Lov om straffuldbyrdelse

Lov om straffuldbyrdelse trådte i kraft den 1. juli 2001. Da loven imod Straffelovrådets forslag giver adgang til kære til landsretten af alle afgørelser truffet af byretterne, har landsretten befrygtet, at loven ville medføre en betydelig byrde for Østre Landsret, der i sin udtalelse over lovforslaget af 6. september 1999 gik ud fra, at der ville blive tilført landsretten de fornødne ressourcer til behandling af den nye kategori af sager. Der er kun indkommet 1 sag i løbet af 2. halvår 2001 og 13 sager i 2002). Dette udelukker ikke nødvendigvis, at loven på lidt længere sigt kan slå igennem med de befrygtede konsekvenser.

Konklusion

På nuværende tidspunkt er det således navnlig de langvarige sager om økonomisk kriminalitet, der med sikkerhed truer landsrettens berammelsestider.

3.3 ”Produktivitet”

Der foretages af Domstolsstyrelsen beregninger over landsrettens ”produktivitet. Der henvises dertil.

Ved vurderingen af den beregnede ”produktivitet” pr. landsdommer må for det første erindres, at praktisk taget alle afgørelser i landsretten træffes af tre dommere. Anvendelsen af konstituerede landsdommere i det omfang, der er nævnt ovenfor under pkt. 2.1, er egnet til at nedsætte ”produktiviteten”, al den stund de konstituerede – der efter domstolsreformen rekrutteres bredere end hidtil – langt fra alle har den baggrund, der gør den erfarne dommer ”produktiv”.

For det andet bemærkes, at antallet af årsværk fremkommer som et resultat af et samlet skøn over den af medarbejderne til forskellige formål anvendte tid. Grundlaget for de enkelte medarbejderes skøn er søgt forbedret set i relation til de foregående år, men er givetvis alligevel meget usikkert.

Det usikre antal årsværk kombineres i beregningen af ”produktiviteten” med antallet af sluttede sager, der i sig selv er en faktor af mildest talt tvivlsom værdi, da de sluttede sager både indbyrdes og fra det ene år til det andet har en meget forskelligartet beskaffenhed og varighed. At arbejdsbyrden som følge af langvarige og tunge sager, jf. ovenfor under pkt. 3, er steget voldsomt gennem perioden, kommer ikke til udtryk i beregningen, der netop tæller en lille sag, der falder væk af sig selv, og en sag over 100 retsdage om økonomisk kriminalitet med samme vægt.

Der er efter landsrettens opfattelse ikke udfundet nogen metode, der i relevant omfang tager højde for disse forhold.

Landsretten finder derfor, at aktuelle beregninger over ”produktivitetsudviklingen” ikke giver noget retvisende billede.

3.4 Sagsbehandlingstider
 3.4.1 Indledning

Udviklingen i forberedelses- og berammelsestiderne fremgår af bilag 6a og 6b, der er opstillet i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med Domstolsafdelingen og senere Domstolsstyrelsen. Opgørelserne viser de gennemsnitlige forberedelses- og berammelsestider for de sager, der er berammet, henholdsvis domsforhandlet i 2002. For sidstnævnte sager vises desuden sagernes gennemsnitlige gennemløbstid.

Landsretten har desuden ”forfinet” statistikken for sagsbehandlingstiderne, i første række således, at der i opgørelserne medtages så aktuelle værdier som muligt, d.v.s.

• Forberedelsestiden = gennemsnittet af forberedelsens varighed i de sager, hvori forberedelsen er afsluttet i vedkommende periode (år),

• Berammelsestiden = gennemsnittet af berammelsestiden i de sager, hvori domsforhandling er berammet i vedkommende periode (år) og

• Gennemløbstiden = gennemsnittet af gennemløbstiden i de sager, der er færdiggjort i vedkommende periode (år). [6]

Det må understreges, at værdierne for alle de nævnte behandlingstider alene omfatter de sager, der ikke af en eller anden grund er bortfaldet forinden. Navnlig er der grund til at understrege, at landsrettens indsats i forbindelse med de udvidede forberedende møder i civile sager – der ikke sjældent afsluttes ved forlig i forbindelse med mødet – ikke kommer til talmæssigt udtryk gennem lavere gennemsnitlige gennemløbstider.

Landsrettens edb-system er ikke tidssvarende, og det er som følge heraf relativt besværligt at gennemføre den àjourføring af sagsstatistikken, der er behov for. Dertil kommer, at ressourcerne i landsrettens IT-afdeling belastes bl.a. gennem bistand til arbejdet med forberedelsen af samtlige domstoles fremtidige systemer. Àjourføringen vil imidlertid blive søgt fortsat i den kommende tid.

3.4.2 Forberedelsestiden

Landsretten fremhæver i sine årlige møder med statsadvokaterne ved Østre Landsret løbende nødvendigheden af en forkortelse af forberedelsestiden i straffesager for derved at gennemføre en hurtigere afvikling af de verserende sager. Under en forhandling i begyndelsen af året 1998 var der enighed om, at det ville blive tilstræbt at holde denne nede på maksimalt 1 måned. En klar tendens til afkortning af forberedelsestiden for straffesagerne er imidlertid brudt i 2. halvår 2001 og fortsat gennem 2002, og forberedelsestiden i kriminelle sager ligger nu igen på et helt uacceptabelt niveau på 2,8 måneder [7] ganske svarende til udgangspunktet i 1998. Anklagemyndighedens færdiggørelse af sagerne til berammelse af domsforhandling hæmmer derfor fortsat afviklingen af straffesagerne i meget væsentligt omfang.

For de civile sagers vedkommende har der gennemgående været tale om en afkortning af forberedelsestiden. Dette gælder ikke mindst de civile 1. instans-sager (excl. børnefjernelsessager), hvor forberedelsestiden er faldet fra ca. 24 til ca. 20,8 måneder. For borgerlige sager under ét er forberedelsestiden faldet fra ca. 8,5 til ca. 7,5 måneder. Denne tendens må antages at blive videreført som et resultat af arbejdet i en intern arbejdsgruppe om effektivisering af arbejdet med forberedelsen af civile sager.

3.4.3 Berammelsestiden

Det fremgår af bilag 5a, at den generelle tendens til faldende berammelsestid i de civile sager, man har kunnet konstatere i de tidligere år bortset fra 2001, er fortsat i 2002. Dette gælder i særlig grad de civile 1. instans-sager, hvor berammelsestiden er faldet fra ca. 9,5 til ca. 7,6 måneder. Uanset de under pkt. 3.4.5 nævnte vanskeligheder i forbindelse med det danske EU-formandskab kan denne nedadgående tendens nu også i nogen grad konstateres for straffesagernes vedkommende, hvor berammelsestiden for alle kategoriers vedkommende i 2002 har ligget på ca. 2,8 måneder.

Den i pkt. 3.4.1 nævnte nye opgørelse viser, i nogen modsætning hertil, at berammelsestiderne for så vel civile som kriminelle sager i de forskellige kategorier vises gennemsnitlig nedgang og for alle civile sager i 1. instans (excl. børnefjernelsessagerne) viser et status quo på 9,5 måneder.

3.4.4 Gennemløbstiden

Den aktuelle opgørelse af gennemløbstiderne [8] viser stort set samme billede som for berammelsestidernes vedkommende. Dog er den gennemsnitlige gennemløbstid for civile sager i 1. instans steget på samme måde som forberedelsestiden. Gennemløbstiderne for forskellige kategorier af sager er for hele året 2002 opgjort således (tallene i parentes er for 2001):

Civile sager                          
Civile sager i 1. instans (excl. børnefj.):       31,7 mdr        (35,1 mdr.)

Børnefjernelsessager            3,6 mdr.         ( 3,9 mdr.)
Familieretssager                   3,6 mdr.         ( 4,2 mdr.)
Tvangstilbageholdelsessager 1,5 mdr.         ( 1,3 mdr.)
Andre civile ankesager         13,4 mdr.       (12,2 mdr.)     

Kriminelle sager                                         

Nævningesager                    3,6 mdr.         ( 4,3 mdr.)
Kriminelle ankesager            6,1 mdr.         ( 5,3 mdr.)
 

3.4.5 Virkningen af foranstaltninger trufne i forbindelse med det danske EU-formandskab efteråret 2002.

Landsretten blev i foråret 2002 af politiet og anklagemyndigheden orienteret om, at man i forbindelse med arrangementer under det danske EU-formandskab i sidste halvdel af året måtte være forberedt på uroligheder, således som det havde været tilfældet under tidligere formandskaber. Først og fremmest kunne der blive tale om at fremstille et stort antal personer i Dommervagten med henblik på varetægtsfængsling. For landsrettens vedkommende ville dette medføre et usædvanlig stort antal kriminelle kæremål. Landsretten måtte i anledning heraf iværksætte et ekstra beredskab i løbet af efteråret. Disse ekstra ressourcer blev lykkeligvis ikke anvendt til formålet. Da de stort set heller ikke kunne anvendes til domsforhandlinger, fører dette naturligvis til en nedsættelse af ”produktiviteten”, jf. ovenfor.

4 Administrative aktiviteter

Landsrettens administrative aktiviteter varetages i al væsentlighed i Præsidentens sekretariat, justitskontoret, bogholderiet og IT-afdelingen.

4.1 Udtalelser mv.

Præsidenten har i 2002 taget stilling til 77 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere.

Præsidenten har i årets løb afgivet 20 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer og landsdommer. Der er tillige afgivet 7 udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald.

På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten.har præsidenten i løbet af 2002 afgivet 21 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive landsdommer eller byretsdommer (der blev i 2001 blev afgivet 14 udtalelser).

4.2 Klagesager

Efter retsplejelovens § 48, jf. § 55, kan vedkommende landsretspræsident, såfremt en landsdommer, dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig har gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, eller hvis dommeren i øvrigt har udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddele den pågældende en advarsel. Præsidenten for Østre Landsret modtog i 2002 77 klager, hvoraf 32 vedrørende landsdommere. De fleste sager blev afvist, fordi de vedrørte judicielle forhold, d.v.s. forhold, der må appelleres til en højere ret, hvis en part ønsker afgørelsen ændret. Der blev i én sag meddelt advarsel, og i 2 sager er sagsbehandlingen fundet beklagelig, uden at der dog var grundlag for en advarsel. I alle øvrige sager fandtes der ikke grundlag for at udtale kritik. Bortset fra en enkelt sag blev alle sager afgjort inden 1 måned efter høringen af vedkommende dommer.

4.3 Anden sagsbehandling

Præsidenten foretog i 2002 i medfør af retsplejelovens § 46 i alt 121 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Størrelsen af sagsantallet har givet anledning til, at Østre Landsret i årets løb har gennemført en analyse og vurdering af byretternes praksis på området.

Præsidenten varetager administrationen af 2 rejsedommere, hvem der efter retsplejelovens § 45 kan meddeles midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det. Der blev i 2002 meddelt sådan beskikkelse i samlet 305 dage.

Landsrettens justitskontor kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde forelægges justitssekretæren, hvis afgørelse kan appelleres til en af landsrettens afdelinger. Der er i 2002 afgjort 3 sådanne sager.

Justitssekretæren har endvidere afgjort en lang række sager, hvori parter og andre har anmodet om udskrift eller aktindsigt, jf. retsplejelovens § 41. Også disse afgørelser kan appelleres til en af landsrettens afdelinger. Der er i 2002 afgjort 4 sådanne sager

Der er i 2002 afgjort 162 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens § 136, stk. 4-5. Der er i 2002 modtaget 114 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 21 advokater har i 2002 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 56 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter § 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret.

Præsidenten har i 2002 udpeget 23 lands- og byretsdommere til særlige hverv, herunder 12 voldgiftsdommere, 4 formænd for tjenestemandsforhør og 7 dommere til andre hverv.

Præsidenten har i 2002 deltaget i 3 forretninger, hvorunder byretsembeder er overdraget til en ny embedschef (retterne i Tåstrup, Glostrup og Hvidovre).

4.4 Mødeaktivitet

Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere i 2002 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora.

4.4.1. Internt

Østre Landsret har i årets løb afholdt 12 plenarmøder og 12 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere. Endvidere afholdes der møder mellem præsidenten og de 24 ledende retsformænd. Drøftelserne på disse møder er medvirkende til at opfylde landsrettens målsætning om afgørelser af høj faglig kvalitet.

Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget, teknologiudvalget, kunstudvalget og kantineudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som kontormedarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem justitssekretæren og sektionslederne.

En arbejdsgruppe med deltagelse af landsdommere og administrative medarbejdere har i 2002 udarbejdet en række forslag til effektivisering af arbejdet med forberedelse af civile sager.

Landsretten afholdt den 19. april 2002 en temadag for landsdommere og øvrige medarbejdere om emnet målsætninger. På grundlag af arbejdet i et antal grupper blev udarbejdet skriftlige rapporter med forslag, der siden har været diskuteret i de relevante interne udvalg som en del af grundlaget for landsrettens målsætning og handlingsplan for 2003.

Som i de foregående år var Østre Landsret i 2002 vært for det årlige møde for dommere og landsdommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var retsmægling, Procesbevillingsnævnets praksis og juridisk informationssøgning.

4.4.2. Eksternt

Præsidenten er medlem af Præsidentrådet, der består af præsidenterne for de kollegiale retter, og som i medfør af . retsplejelovens § 47 tager stilling til ansøgninger fra dommere om udøvelse af fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Præsidenten er ligeledes medlem af en arbejdsgruppe, der behandler spørgsmålet om en begrænsning og omfordeling af dommeres bibeskæftigelse. Præsidenten er herudover medlem af Straffelovrådet.

Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse.

4.4.3. Udvalg under Domstolsstyrelsen

Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Hovedsamarbejdsudvalget, IT-styregruppen og Uddannelsesudvalget for jurister. Han har desuden deltaget Domstolsstyrelsens ledelseskonference ”Den Synlige Leder”. Sekretariatschefen har deltaget i møderne i IT-udvalget, arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring, Justitsministeriets IT-forum og i e-mail-arbejdsgruppen. Endvidere har såvel landsdommere som andre medarbejdere været repræsenteret ved de af Domstolsstyrelsen afholdte arbejdsgangsanalyser, ligesom landsdommere er medlem af henholdsvis styregruppen vedrørende lederuddannelse af dommere.

4.4.4. Møder med samarbejdspartnere

Præsidenten og udvalgte landsdommere har i 2002 deltaget i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, navnlig med henblik på fremme af landsrettens målsætning om brugervenlighed og effektivitet :

• Kontaktudvalget med Advokatrådet
• Kontaktudvalget med Landsforeningen af Beskikkede Advokater
• Statsadvokaterne for København, Sjælland og Fyn

I anledning af en kritik mod landsretten, der navnlig blev rejst i et enkelt dagblad i årets løb, blev der afholdt et møde mellem præsidenten og formanden for Advokatrådet, efter at denne havde konsulteret sine medlemmer. Det blev på mødet konkluderet, at der fra advokatside generelt var tilfredshed med såvel landsdommernes retsledelse som med kvaliteten af landsrettens skriftlige afgørelser, herunder begrundelsen af domme og kendelser.

4.4.5. Samarbejde med andre retter m.v.

En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2002 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde og i Dommerfuldmægtigforeningens årsmøde. I årets løb fortsatte den udveksling mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere.

Landsrettens justitssekretær og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de præsidentledede embeder.

4.4.6 Kontakter til udlandet

Præsidenten har på forskellig måde deltaget i det nordiske juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere:

• det 1. møde for de nordiske landsretspræsidenter i Jönköping
• Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND), herunder et nordisk seminar i Århus 10-12 juni 2002
• det årlige møde i Båstad for tingsretterne under Hovrätten för Skåne och Blekinge
• det nordiske juristmøde i Helsinki 15-17 august 2002.

Østre Landsret har i 2002 haft længerevarende studiebesøg af dommere fra Finland og Japan, der forskede i henholdsvis den danske civilproces og det danske lægdommersystem. Under besøget ydede landsretten de pågældende omfattende bistand.

Landsretten har i 2002 haft besøg af 14 udenlandske delegationer fra Sverige, Norge, Finland, Kina, Bangladesh, Vietnam, Japan, Marokko og Uganda. Delegationerne har modtaget oplysninger om dels det danske domstolssystem generelt, dels arbejdsforholdene for landsdommerne i Østre Landsret.

4.5. Administration i øvrigt

Landsretten har på samme måde som andre retter i årets løb anvendt meget væsentlige og i omfang stigende ressourcer på udarbejdelsen af målsætning, handlingsplan, årsberetning og diverse statististiske oplysninger.

Justitssekretæren og Østre Landsrets bogholderi har det overordnede ansvar for landsrettens budget (selvforvaltningen) og påser løbende, at budgettet overholdes. For 2002 udgjorde det samlede tildelte beløb 17,7 mio. kr.

Alle dommere, landsdommere og højesteretsdommere skal efter retsplejelovens § 47 a til vedkommende præsident afgive indberetning om indtægtsgivende bibeskæftigelse. Det er mellem præsidenterne aftalt, at der i Østre Landsret udarbejdes en samlet oversigt over de oplysninger, hvori offentligheden har indsigt. Oversigten indlægges i et regneark og offentliggøres på Domstolsstyrelsens hjemmeside.

Præsidenten varetager administrationen af lægdommerordningerne

5 Landsrettens bygninger og sikkerhed

Arbejdet med virkeliggørelsen af Østre Landsrets handlingsplan for landsrettens bygninger fortsatte i 2002. På grund af den bevillingsmæssige situation er der kun blevet gennemført 3 større projekter: ombygning af landsrettens kantine, renovering af landsretssalen ved retten i Nykøbing Falster samt nyindretning af lokaler i Det Bernstorffske Palæ med i forbindelse med etablering af de 2 nye midlertidige afdelinger, jf. pkt. 2.1.

Landsretten har gentagne gange over for Domstolsstyrelsen understreget sit permanente behov for etablering af yderligere en stor retssal til afholdelse af nævningesager og større sager om økonomisk kriminalitet. På grund af manglende retssalskapacitet har det også i 2002 været nødvendigt at afholde retsmøder lokaler på Rådhuspladsen, og disse vil også i 2003 blive anvendt af Østre Landsret i en længere periode. En sådan ordning, hvorefter en del af sagerne flyttes udenfor de naturlige bygningsrammer, er uhensigtsmæssig for såvel landsrettens medarbejdere som for landsrettens brugere. Den manglende retssalskapacitet har endvidere den uheldige konsekvens, at de to nyoprettede afdelinger fungerer som ”vandreafdelinger” uden fast retssal tilknyttet afdelingen.

Med baggrund i tyveri af landsrettens inventar er der i 2002 installeret overvågningskameraer ved alle hovedind- og udgange. Der er endvidere installeret overfaldsalarmer i alle retssale. I sager, der skønnes forbundet med en særlig sikkerhedsmæssig risiko, er der i årets løb herudover iværksat særlige tiltag efter aftale med politiet og anklagemyndigheden.

Den i 2000 indførte uniformsordning, der er et tilbud til landsrettens kontormedarbejdere om særlig beklædning påført Østre Landsrets logo, er i 2002 benyttet i stigende omfang af medarbejderne. Ved landsrettens brugerundersøgelse i 2001 blev der fra forskellige brugergrupper givet udtryk for tilfredshed med ordningen med synlige medarbejdere, dels på grund af servicefunktionen, dels på den præventive sikkerhedseffekt.

6 Personalepolitik

Østre Landsret vedtog i 2002 en personalepolitik, hvori bl.a. anføres:

"Østre Landsret udgør et centralt led i Danmarks Domstole. Kerneprocessen i landsretten er at udøve den dømmende myndighed ved behandling af de retssager, der rejses ved embedet. Kontorfunktionærernes indsats er en væsentlig forudsætning for dommernes udøvelse af domsmagten og for brugernes oplevelse af landsrettens opfyldelse af de overordnede mål for Danmarks Domstole."

Med udgangspunkt i disse overordnede betragtninger beskriver personalepolitikken herefter følgende fokusområder: Rekruttering, kompetenceudvikling, fastholdelse og seniorpolitik. Væsentlige punkter i kompetenceudviklingen er jobrotation og sidemandsoplæring, der er virkeliggjort gennem landsrettens rokeringsordninger.

Sikkerhedsudvalget har i 2002 gennemført en arbejdspladsvurdering baseret på en spørgeskemaundersøgelse vedrørende de fysiske forhold i landsretten. Besvarelserne er indgået i en prioriteret handlingsplan, der løbende vurderes med henblik på nye tiltag. Den næste arbejdspladsvurdering forventes udarbejdet i 2005.

Som et led i landsrettens målsætning om medarbejdernes kompetenceudvikling har landsretten foranlediget, at kontormedarbejderne også i 2002 har haft mulighed for at deltage i Domstolsstyrelsens kurser.

7 IT-aktiviteter

De overordnede retter har egen IT-organisation, der er i løbende dialog med Domstolsstyrelsens IT-afdeling, som forestår IT ved byretterne. IT-organisationen ved de overordnede retter varetages primært af Østre Landsrets IT-afdeling, der koordinerer aktiviteterne ved de overordnede retter og udøver supportfunktion overfor de enkelte embeder.

Et helt centralt værdigrundlag for de overordnede retters IT-organisation er styrket uafhængighed gennem ejerskab til egne data og lokalt råderum.

Østre Landsret har i 2002 gennemført en række IT-projekter, hvoraf kan nævnes: udbygning af landsrettens hjemmeside med bl.a. løbende pressemeddelelser og information om proceduretilladelser og øvethedserklæringer, jf. pkt. 4.2., etablering af superbrugerordning og gradvis overgang fra DSI til Word i tekstbehandlingssystemet.

I årets løb er den hidtil anvendte Folio Views-udgave af U.f.R./Karnov blevet udskiftet med en mere tidssvarende online udgave, der opdateres dagligt og er til særdeles stor gavn for landsdommere og konstituerede landsdommere.

I årets sidste måneder blev de overordnede retter valgt som ”pilotprojekt” for Domstolsstyrelsens etablering af e-mail ved alle domstolsembeder. Dette medførte et særdeles hårdt arbejdspres på Østre Landsrets IT-afdeling, der imidlertid lykkedes med at etablere e-mail-adgang fra alle ca. 150 pc-arbejdspladser pr. 31. december 2002. Det er Østre Landsrets håb og forventning, at denne adgang på sigt vil være medvirkende til en reduktion af sagsbehandlingstiderne, bl.a. fordi der skabes bedre rammer for kommunikation med landsrettens eksterne brugere. De gældende regler i persondataloven sammenholdt med den p.t. manglende mulighed for kryptering af indholdet i den enkelte mail medfører dog for tiden visse begrænsninger i landsrettens muligheder for ekstern kommunikation via e-mail.

8 Vurdering af udviklingen i 2002 og forventningerne til fremtiden.

Det følger af bemærkningerne under pkt. 3, at landsretten i 2002 – på samme måde, som det var tilfældet i 2001, og som det vil være tilfældet i 2003 – har været belastet af komplicerede og langvarige sager, og at ikke mindst de langvarige sager om økonomisk kriminalitet udgør en stadig trussel mod landsrettens sagsbehandlingstider, navnlig berammelsestiderne. På samme måde er naturligvis også nedbringelsen af sagsbeholdningen truet. Det må på denne baggrund anses for tilfredsstillende,

• at der for samtlige sager under ét er sket en nedbringelse af antallet af verserende sager,
• og at der, hvad sagsbehandlingstiderne angår, gennemgående er tale om forbedringer, selv om der endnu er et stykke vej at gå, før de i landsrettens målsætning oplistede ideelle behandlingstider er nået. Det må hilses med stor tilfredshed, at der også i 2002 med stor tilslutning fra landsrettens medarbejdere er taget meget relevante initiativer med henblik på at virkeliggøre landsrettens målsætninger:

 • Der er afholdt en temadag den 19. april 2002 for landsrettens dommere og øvrige personale.
• Der er taget initiativer til at følge op på de forslag, der er stillet af en arbejdsgruppe bestående af landsdommere og enhedsfunktionærer til fremme af ekspeditionsgangen i sagernes forberedelsesfase.
• Landsrettens samarbejdsudvalg har i 2002 godkendt en personalepolitik for kontorfunktionærer ved Østre Landsret.

Endelig er der i år 2002 sket en fortsat udbygning af

• det særlige intranet for Østre Landsrets ansatte,
• landsdommernes muligheder for at søge information, ikke mindst over internettet og af
• Østre Landsrets hjemmeside (www.oestrelandsret.dk), der i december 2001 blev overført som en bestanddel af Domstolenes hjemmeside (www.domstol.dk).

Landsretten forventer, at sagsbeholdningen og dermed også berammelsestiderne vil kunne nedbringes noget i det og de kommende år, men må som tidligere tage det meget betydelige forbehold, der har sammenhæng med navnlig de tunge og langvarige kriminelle sager. Landsretten finder det således ikke muligt med nogen præcision at forudsige, hvorledes udviklingen i sagsbehandlingstiderne nøjagtig vil forløbe i år 2003.

BILAG 1: Sagsudviklingen 1999 - 2002 for civile sager.

 

 

 

1. instans
økon.værdi

Ankesager
økon.værdi

Andre

Alle excl.
kæresager

Kæresager
m.v.

Alle
sager

Sagsbeh. pr. 1/1 1999
 
Nye sager 1999
Sluttede sager 1999

1914
 
681
802

1016
 
975
1054

366
 
784
754

3296
 
2440
2610

171
 
1494
1505

3467
 
3934
4115

Sagsbeh. pr. 1/1 2000
 
Nye sager 2000
Sluttede sager 2000

1793
 
524
745

937
 
914
966

396
 
812
800

3126
 
2250
2511

160
 
1528
1532

3286
 
3778
4043

Sagsbeh. pr. 1/1 2001
 
Nye sager 2001
Sluttede sager 2001

1572
 
574
702

885
 
953
937

408
 
909
845

2865
 
2436
2484

156
 
1657
1634

3021
 
4093
4118

Sagsbeh. pr. 1/1 2002
 
Nye sager 2002
Sluttede sager 2002

1444
 
524
686

901
 
980
935

472
 
887
914

2817
 
2391
2535

179
 
1678
1663

2996
 
4069
4198

Sagebeh. pr. 1/1 2003

1282

946

445

2673

194

2867

 

J:\STAT\SPEC\FIN98001

4.3.03

 

 

 

 

 

BILAG 2: Sagsudviklingen 1999 - 2002 for straffesager.

 

 

 

Nævningesager

Ned domsm.
og bevis

Med domsm.
uden bevis

Andre
ankesager

Domssager
i alt

Kæresager

Alle
sager

Sagsbeh. pr. 1/1 1999
 
Nye sager 1999
Sluttede sager 1999

16
 
40
41

447
 
958
990

143
 
442
442

215
 
475
491

821
 
1915
1964

36
 
2547
2537

857
 
4462
4501

Sagsbeh. pr. 1/1 2000
 
Nye sager 2000
Sluttede sager 2000

15
 
55
50

415
 
979
952

143
 
388
405

199
 
499
477

772
 
1921
1884

46
 
2409
2428

818
 
4330
4312

Sagsbeh. pr. 1/1 2001
 
Nye sager 2001
Sluttede sager 2001

20
 
52
52

442
 
1017
972

126
 
416
393

221
 
435
460

809
 
1920
1877

27
 
2455
2449

836
 
4375
4326

Sagsbeh. pr. 1/1 2002
 
Nye sager 2002
Sluttede sager 2002

20
 
58
56

487
 
1030
992

149
 
403
375

196
 
487
440

852
 
1978
1863

33
 
2503
2498

885
 
4481
4361

Sagebeh. pr. 1/1 2003

22

525

177

243

967

38

1005

 

J:\STAT\SPEC\FIN98001

4.3.03

 

 

 

 

 

Østre Landsret

Bilag 3

 

 

 

Sager med dfh.er af mere end 2 dages varighed

 

 

 

Civile sager

 

 

Straffesager

 

 

 

1.inst.økon.

Anke økon.

Alle

Nævninge

Domsm.

Alle

I alt

 

Dage Sager

Dage Sager

Dage Sager

Dage Sager

Dage Sager

Dage Sager

Dage Sager

1998
1999
2000
2001
2002

393    74
247    56
238    66
131    36
195    44

12    5
28    9
36    9
29    7
12    4

421    83
277    67
293    81
173    47
222    51

140    31
127    21
218    36
183    37
255    34

226    43
206    32
187    35
499    38
1059    38

372    76
392    66
424    77
688    77
1332    77

793    159
669    133
717    158
861    124
1554   128

 

Kilde J\STAT\spec\fin98004

 

 

 

 

 

 

 

Domsforhandlinger af mere end 2 dages varighed

 

 

 

Civile sager

 

 

Straffesager

 

 

 

1.inst.økon.

Anke økon.

Alle

Nævninge

Domsm.

Alle

I alt

 

Dage i alt  Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

1998
1999
2000
2001
2002

212    56
234    53
146    42
116    32
181    42

12    4
28    9
18    5
25    6
9    3

237    64
268    64
164    47
150    41
205    48

140    31
127    21
218    36
183    37
255    34

188    36
194    30
261    27
293    30
589    33

334    69
356    53
489    66
483    69
854    71

571    133
624    117
653    113
633    110
1059   119

 

Kilde J\STAT\virkregn\dfh_2dg

 

 

 

 

 

 

 

Domsforhandlinger af mere end 2 dages varighed, gennemsnitlig varighed

 

 

 

Civile sager

 

 

Straffesager

 

 

 

1.inst.økon.

Anke økon.

Alle

Nævninge

Domsm.

Alle

I alt

 

Dage i alt  Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

Dage i alt Dfh.r

1998
1999
2000
2001
2002

3,79
4,42
3,48
3,63
4,31

3,00
3,11
3,60
4,17
3,00

3,70
4,19
3,49
3,66
4,27

4,52
6,05
6,06
4,95
7,50

5,22
6,47
9,67
9,77
17,85

4,84
6,72
7,41
7,00
12,03

4,29
5,33
5,78
5,75
8,90

 

 

4.3.03

 

Østre Landsret

Bilag 4

Domsforhandlede civile sager fordelt på afslutning ved dom og forlig.

 

 

1.inst.sager m.økon. værdi

Ankesager m.økon. værdi

Alle civile excl. kæremål

 

 

Domsforh.ede

Heraf dom

Forligspct.

Domsforh.ede

Heraf dom

Forligspct.

Domsforh.ede

Heraf dom

Forligspct.

1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002

294
287
339
276
251
211
152
135
318

172
175
215
176
167
154
121
104
239

41,5
39,00
36,6
36,2
33,5
27,0
20,4
23,0
24,8

604
548
517
592
596
717
594
559
589

309
306
287
372
349
406
380
352
397

48,8
44,2
44,5
37,2
41,4
43,4
36,0
37,0
32,6

1260
1192
1210
1254
1313
1459
1334
1269
1311

775
750
781
861
887
982
974
912
979

38,5
37,1
35,5
31,3
32,4
32,7
27,0
28,1
25,5

 

Kilde: J:\STAT\SPEC\SLUT_UDF

4.3.03
 

BILAG 5A

 BILAG 5A. Forberedelses- og berammelsestid i berammede borgerlige sager 1999-2002

 

 

1. inst.m.
økonomisk værdi

Ankesager m.
økonomisk værdi

Ægteskabssager
m.v.

Alle borgerlige
sager

 

Forb.tid    Beram.tid

Forb.tid Beram.tid

Forb.tid Beram.tid

Forb.tid Beram.tid

1. halvår 1999
2. halvår 1999
1. halvår 2000
2. halvår 2000
1. halvår 2001
2. halvår 2001
1. halvår 2002
2. halvår 2002

20,9       9,2
19,2       8,5
22,1       8,4
19,4       7,7
23,2       9,1
24,8       10,0
20,3       8,8
21,3       6,5

5,3       6,8
5,4       5,9
6,5       6,7
6,4       6,2
6,2       6,6
5,9       6,6
6,2       7,1
5,9       6,1

0,8       2,7
0,9       2,2
0,9       2,5
0,8       2,3
0,7       2,4
0,8       2,4
0,7       2,4
0,7       1,9

8,2       6,3
7,4       5,6
8,1       5,8
7,7       5,4
8,4       6,1
8,6       6,0
7,2       5,9
7,8       5,0

 

Kilde: J:\stat\spec\fin98003

4.3.03
 

 

BILAG 5B

BILAG 5B. Forberedelses- og berammelsestid i berammede straffesager 1999-2002

 

 

Nævningesager

Med domsmænd og
bevis

Med domsmænd
uden bevis

Andre ankesager

Alle straffesager

 

forb.tid   Beram.tid.

forb.tid   Beram.tid.

forb.tid   Beram.tid.

forb.tid   Beram.tid.

forb.tid   Beram.tid.

1. halvår 1999
2. halvår 1999
1. halvår 2000
2. halvår 2000
1. halvår 2001
2. halvår 2001
1. halvår 2002
2. halvår 2002

0,5       3,0
0,5       3,4
0,4       3,8
0,4       3,2
0,9       4,4
0,5       2,7
0,5       2,9
0,9       2,8

2,3       3,0
2,4       2,7
2,3       3,5
2,0       3,1
1,9       2,9
2,6       3,1
2,6       3,1
2,9       2,7

1,8       2,0
2,0       1,9
1,6       2,4
1,6       2,1
1,9       2,2
1,9       2,3
2,1       2,4
2,3       2,1

2,7       2,6
2,7       2,7
2,2       3,2
2,9       2,9
2,4       2,7
3,8       2,3
3,1       3,4
4,4       2,4

2,2       2,7
2,3       2,6
2,0       3,2
2,1       2,8
2,0       2,8
2,6       2,8
2,6       3,0
3,0       2,5

 

Kilde: J:\stat\spec\fin98003

4.3.03
 

 

BILAG 6A

BILAG 6A. Forberedelses-, berammelses- og gennemløbstid i domsforhandlede borgerlige sager 1999-2002.

 

 

1.inst.m.økonomisk værdi

Ankesager m.okonomisk værdi

Ægteskabssager m.v.

Alle borgerlige sager

 

Forb-/Beram./genn.løb

Forb-/Beram./genn.løb

Forb-/Beram./genn.løb

Forb-/Beram./genn.løb

1. halvår 1999
2. halvpr 1999
1. halvår 2000
2. halvår 2000
1. halvår 2001
2. halvår 2001
1. halvår 2002
2. halvår 2002

20,4    9,0    31,7
21,8    9,7    34,0
17,9    8,7    28,9
22,3    9,2    33,7
22,6    9,0    34,1
22,8    9,2    34,7
19,9    9,5    31,5
21,2    8,5    31,5

5,8    7,8    14,4
6,1    7,1    13,8
5,9    6,1    12,9
5,7    6,7    13,0
6,8    6,6    14,0
6,4    6,7    13,9
6,1    6,7    13,6
5,3    6,7    12,7

0,8    2,5    3,7
1,0    2,5    3,9
0,9    2,4    4,0
0,8    2,4   3,9
0,7    2,3    3,6
0,8    2,5    4,0
0,7    2,4    3,6
0,7    2,2    3,2

8,1    6,7    15,9
8,7    6,6    16,4
7,2    5,7    14,0
8,4    6,2    15,6
8,5    5,9    15,4
8,1    5,9    13,8
7,3    5,9    12,8
6,7    5,7    13,9

 

Kilde: J:\stat\spec\fin98002

4.3.03
 

 

BILAG 6B

BILAG 6B. Forberedelses-, berammelses- og gennemløbstid i domsforhandlede straffesager 1999-2002

 

 

Nævningesager

Med domsmænd og bevis

Med domsmænd uden bevis

Andre ankesager

Alle straffesager

 

Forb-/Beram./genn.løb

Forb-/Beram./genn.løb

Forb-/Beram./genn.løb

Forb-/Beram./genn.løb

Forb-/Beram./genn.løb

1. halvår 1999
2. halvår 1999
1. halvår 2000
2. halvår 2000
1. halvår 2001
2. halvår 2001
1. halvår 2002
2. halvår 2002

0,7    3,6    5,2
0,3    2,9    3,4
0,5    3,1    3,7
0,5    3,4    4,3
0,4    4,8    5,2
0,8    3,3    4,1
0,6    2,9    4,1
0,6    2,7    3,4

2,6    2,9    5,8
2,6    2,8    5,7
2,3    3,1    5,9
2,2    3,4    5,9
1,8    3,0    5,4
2,5    3,2    6,0
2,5    3,0    5,9
3,0    3,3    6,4

1,9    2,1    4,2
1,9    1,9    4,0
1,8    2,1    4,1
1,6    2,5    4,2
1,7    2,2    4,1
1,8    2,1    4,1
2,1    2,2    4,6
2,2    2,1    4,2

2,8    2,5    5,8
2,7    2,7    5,8
2,2    2,4    4,8
2,7    3,2    6,7
2,2    3,2    5,9
3,5    2,9    6,5
3,2    3,0    6,4
4,1    2,9    7,1

2,4    2,7    5,4
2,4    2,5    5,3
2,1   2,7    5,2
2,1    3,1    5,7
1,8    2,9    5,3
2,5    2,8    5,4
2,4    2,8    5,3
3,1    2,9    6,2

 

Kilde: J:\stat\spec\fin98002

4.3.03

 

 

Fod noter:

FN 1:

Dette udtryk er anvendt som mere retvisende end det tidligere benyttede:

Embedsregnskab

 

FN 2:

14 almindelige konstituerede (varighed 9 måneder), 1 "advokatkonstitueret (varighed 3 måneder) samt 3 konstituerede på grund af landsdommeres orlov m.v. (varighed ca. 1 år).

 

FN 3:

Disse vanskeligheder forstærkes urimeligt, hvis konstitutionsperioden påbegyndes den 15. i en måned. Landsretten har gjort Domstolsstyrelsen opmærksom på det uholdbare heri.

 

FN 4:

I 3 af sagerne er der berammet domsforhandling i henholdsvis 87, 100 og 101 dage.

 

FN 5:

Østre Landsret forstår i sin statistik ved en civil "sag" en sag, hvori der er indgivet stævning mod en sagsøgt, uanset hvor mange parter, der senere indtræder i sagen. Indgives der således adcitationsstævning mod en eller flere tredjemand, registreres sådanne retsskridt ikke som nye sager.

 

FN 6:

Opgørelserne indeholder tillige tilsvarende tal for varigheden af domsforhandlingerne samt for sagernes færdiggørelsestid. Gennemløbstiden er summen af forberedelsestid, berammelsestid, domsforhandlingstid og færdiggørelsestid. Da alle disse værdier gennem referencen til den vedkommende periode er gjort så aktuelle som mulligt, er også gennemløbstiden opgjort således, at denne værdi er så aktuel som muligt. Den nye opgørelsesmåde er således noget anderledes end den ved opgørelse af Domstolenes virksomhedsregnskab benyttede.

 

FN 7:

Gennemsnit for hele året 2002.

 

FN 8:

Som defineret i note 6.

 

 

Til top Sidst opdateret:  
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 99686200seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk