Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Konstituerede landsdommere 

 

Efter retsplejelovens § 42, stk. 4, kræver beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsret­ten.

Bedømmelsen sker ved, at den pågældende i en periode på normalt 9 måneder konstitueres som lands­dommer i en af landsretterne. Domstolsstyrelsen indrykker løbende annoncer om ledige konstitutions­stillinger ved landsretterne i Statstidende, i forskellige fagtidsskrifter og på styrelsens hjemmeside
www.domstol.dk.

 

Konstitutionsperiodens forløb.

Arbejdet

Forløbet af konstitutionsperioden er normalt således, at den konstituerede i 3 måneder ad gangen arbejder i 3 af landsrettens afdelinger.

Som konstitueret landsdommer fungerer man som tredjedommer i en afdeling, der i øvrigt består af to udnævnte landsdommere. Konstituerede dommere deltager som udgangspunkt i sagernes behandling på samme måde som afdelingens øvrige to dommere, og de får således lejlig­hed til at votere i civile sager og i straffesager. Der er grund til at bemærke, at landsretten normalt voterer i både civile og kriminelle sa­ger umiddelbart efter afslutningen af hoved­forhandlingen, og den konstituerede må derfor være klar til at redegøre for sin opfattelse af sagen på dette tidspunkt.

De konstituerede får endvidere lejlighed til at forelægge skriftligt behandlede kæremål og til at udar­bejde udkast til domme og kendelser.

Landsrettens afdelinger foretager jævnligt rejser til bitingstederne. Som konstitueret må man påregne at skulle deltage i disse rejser, der hver har en varighed på normalt 4 dage.

Introduktion til arbejdet

Landsretten har tilrettelagt et introduktionsforløb for de konstituerede landsdommere. Før tiltrædelsen får den konstituerede således tilsendt en skriftlig introduktion til arbejdet i landsretten. Inden tiltræ­delsen inviteres den konstituerede endvidere til en orientering i landsretten, hvor der vil blive givet nogle yderligere praktiske oplysninger og blive lejlighed til at hilse på retsformændene og kontorpersonalet i den afdeling, man skal tiltræde.

Ved tiltrædelsen tilstræbes det, at den konstituerede får mulighed for at deltage i en sag som ”overtallig dom­mer” så­ledes, at man bl.a. får lejlighed til at overvære en votering, før man selv skal votere.

I forbindelse med tiltrædelsen gennemgår den konstituerede endvidere et internt it-kursus af 1 dags varighed, hvor der undervises i landsrettens it, søge- og sagsbehandlingsystemer.

Snarest efter tiltrædelsen vil den konstituerede under et møde med landsrettens præsident blive yderli­gere orienteret om konstitutionsforløbet og om de bedømmelser, der er en del af dette.


Samtaler og udtalelse

Det er et led i konstitutionsforløbet, at landsretten skal bedømme den pågældendes kvali­fikationer til en byretsdommerstilling. Landsretten lægger vægt på, at den konstitue­rede løbende under konstitutionsforløbet får feedback. Dette sker i det daglige ar­bejde, men også ved samtaler med rets­formændene i de afdelinger, hvor den konstituerede arbejder. Retsformændene sørger således for at have en samtale med den konstituerede midt i forløbet i afdelingen, og når den pågældende holder op i afdelingen. Præsidenten holder endvidere en række samtaler med den konstituerede.


Landsretsudtalelsen omfatter en vurdering af den konstitueredes

·              juridiske kvalifikationer i almindelighed

·              forberedelse og grundighed

·              flid og kapacitet, herunder evne til at få sagerne ekspederet

·              evne til mundtlig og skriftlig fremstilling,

·              forhold til meddommere og administrative medarbejdere

Landsrettens præsident afgiver én samlet udtalelse om forløbet af konstitutionen. Den sammenfattende udtalelse munder ud i en vurdering af den konstitueredes kvalifikationer til en stilling som byretsdom­mer. Denne vurdering vil typisk betegne den konstituerede som enten særdeles velkvalificeret, velkvalificeret, kvalificeret, ikke sikkert kvalificeret eller ikke kvalificeret. Om disse betegnelser og udtalelsernes fordeling på de enkelte betegnelser henvises til Dommerudnævnelsesrådets årsberetninger.

Om disse betegnelser og udtalel­sernes fordeling på de enkelte be­tegnelser henvises til Dommerudnævnelsesrå­dets årsberetninger.

Præsidenten afgiver udtalelsen på grundlag af udtalelser fra de afdelinger, hvor den kon­stituerede har arbejdet. De enkelte afdelingers udtalelser indeholder oplysninger om grundlaget for udtalelsen og en vurdering af den konstitueredes kvalifikationer på de om­råder, der er opregnet oven­for. Udtalel­serne indeholder endelig afdelingernes sammenfat­tende vurdering af den konstitueredes egnet­hed til at blive byretsdommer – så vidt muligt udtrykt som særdeles velkvalificeret, velkvalificeret, kvalificeret, ikke sikkert kvalificeret eller ikke kvalificeret. Afdelingerne oplyser også, om den pågældende indenfor kategorien vurderes at ligge i den nederste del, i midten eller i den øverste del.

Efter perioden i den første afdeling afgiver denne afdeling således en udtalelse om forløbet af de 3 må­neder. Denne udtalelse er til præsidentens brug, og andre afdelinger orienteres ikke om dens indhold. Den konstitue­rede oplyses om indholdet af denne udtalelse under en samtale med præsidenten. Under samtalen vil den konstituerede blive gjort opmærksom på, om udtalelsen bør give den konstituerede anledning til at være særligt opmærksom på nærmere angivne forhold under det videre konstitutions­forløb.

Præsidenten tilbyder den konstituerede en samtale, før den endelige udtalelse afgives. Ud­talelsen sendes til den konstituerede. Landsretsudtalelsen for konstituerede, der allerede er ansat ved domstolene, sendes til­lige til Dom­stolsstyrelsen. Dette gælder ikke for andre konstituerede.

 

Konstitution af advokater som landsdommer i Østre Landsret.

For advokater gælder samme krav om landsretskonstitution som for alle andre, og mulig­heden for at søge og opnå konstitution i 9 måneder gælder således også for advokater. Her­udover åbner retsplejelo­vens § 44 c mulighed for en korttidskonstitution for en periode på 3 måneder.

Korttidskonstitutionerne opslås ledige på samme måde som andre konstitutionsstillinger, jf. ovenfor.

Den konstituerede placeres i alle 3 måneder i en bestemt landsretsafdeling. Også ved udlø­bet af en korttidskonstitution indhentes en udtalelse fra afdelingens retsformand. Præsi­denten orienterer heref­ter advokaten om konstitutionsforløbet og tilkendegiver i denne for­bindelse, om perioden vil kunne ”tælle med” i tilfælde af, at den pågældende senere søger normal konstitution. Erfa­ringsvis vil dette meget ofte være tilfældet, hvis afstanden i tid mellem de to perioder ikke er for stor. Den nye konstitu­tionsperiode vil i disse tilfælde kunne indskrænkes til 6 måneder.

Formålet med korttidskonstitutionerne er mere generelt blandt advokater at øge kendskabet til og inte­ressen for arbejdet ved landsretterne, meget gerne med det resultat, at der herved opstår en større kreds af interesserede og kvalificerede ansøgere til dommerstillinger i landsret eller byret.


Yderligere oplysninger.

Yderligere oplysninger om stillingerne som konstitueret landsdommer kan fås ved telefo­nisk henven­delse til landsrettens præsident eller sekretariatschef Ellen Busck Porsbo (direkte telefon: 99 68 62 12).

Til top Sidst opdateret: 24-11-2015 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 99686200seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk