Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Spørgsmål til EU-Domstolen: Hindrer Associeringsaftalen med Tyrkiet brug af de danske regler om ægtefællesammenføring for tyrkiske statsborgere ? 
24-01-2018 

 
 

Østre Landsret har den 24. januar 2018 besluttet at spørge EU-Domstolen om, hvorvidt de såkaldte stand still-regler i Associeringsaftalen med Tyrkiet (”Ankara-aftalen”), der er en del af EU-retten, er til hinder for at anvende det tilknytningskrav, som gælder efter udlændingeloven, når ægtefæller søger om familiesammen­føring. Landsretten spørger herunder, om to af de kriterier som efter en fast praksis anvendes ved bedøm­mel­sen af, om tilknytningskravet er opfyldt, er lovlige efter Associeringsaftalen.

Baggrund

EU-Domstolen har i en dom af 12. april 2016 i sag C-561/14, Genc, fastslået, at stand still-bestemmelserne vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed, som gælder efter Ankaraaftalen, skal fortolkes sådan, at de er til hinder for, at en medlemsstat kan indføre nye begrænsninger i adgangen til at opnå familiesammenføring med børn eller en ægtefælle fra Tyrkiet.

Domstolen antog dog samtidig, at medlemsstaterne kan retfærdiggøre såkaldt nye restriktioner (skærpede krav) med tvingende almene hensyn, herunder et hensyn til vellykket integration. Det kræves imidlertid, at de yderligere nye krav skal være egnede til at opnå dette mål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet (altså et proportionalitetskrav). I Genc-sagen, som angik de dagældende regler om fami­lie­sammenføring med børn, mente Domstolen, at proportionalitetskravet ikke var opfyldt.

Den konkrete sag

Sagen, som Østre Landsret har besluttet at stille spørgsmål i, drejer sig om en tyrkisk kvinde, som tidligere har været gift med og er blevet skilt fra sin tyrkiske mand. Manden har på grundlag af et nyt ægteskab fået opholdstilladelse i Danmark, hvor han bor og arbejder. Efter at manden er blevet skilt fra den nye ægtefælle, har parret giftet sig igen, og den tyrkiske kvinde har herefter søgt om familiesammenføring. Parret har fået afslag på familiesammenføring, fordi udlændingemyndighederne ikke mener, at parret opfylder det krav om at have større tilknytning til Danmark end et andet land (hjemlandet, Tyrkiet), som følger af udlændingeloven.

Efter en fast praksis, der følger af udlændingelovens forarbejder, har udlændingemyndighederne i sagen lagt betydelig vægt på:

1)      Længden af den periode, som ægteparret og navnlig manden (den vandrende arbejdstager med ophold i Danmark) har tilbragt i henholdsvis hjemlandet (Tyrkiet) og i medlemsstaten (Danmark).

 

2)     Det forhold, at parterne tidligere har været gift i deres hjemland inden mandens indrejse i Danmark, og at ægtefællerne, efter at manden har opnået opholdstilladelse i Danmark på grundlag af et ægte­skab med en anden kvinde, gifter sig igen, og indgiver an­søg­ning om familiesammenføring i Dan­mark på baggrund af det nye ægteskab – den såkaldte "gift, skilt og gift igen"-situation.

Østre Landsret antager, at de krav, som Danmark har indført ved familiesammenføring, er begrundet i hensyn til integration, som efter EU-retten er lovlige. Landsretten er imidlertid på baggrund af Genc-sagen i tvivl om, hvorvidt tilknytningskravet, og herunder navnlig de to nævnte kriterier om længden af parrets ophold i henholdsvis Danmark og hjemlandet og ”gift, skilt og gift igen”-kriteriet, opfylder det EU-retlige krav om proportionalitet. Derfor har landsretten stillet spørgsmål til EU-Domstolen herom.

 

Kendelsen kan ses her.

Yderligere oplysninger

Sagen er behandlet i landsrettens 14. afdeling under sagsnummer B-2949-16.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Karen Hald på mobil 41 25 90 31.

Til top Sidst opdateret: 24-01-2018 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 99686200seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk