Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

I sager anlagt af TDC A/S mod Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Energistyrelsen og Teleklagenævnet om underskudskompensation efter reglerne om telelovgivningen 
24-01-2018 

 
 

Østre Landsret har den 24. januar 2018 afsagt dom i to forenede sager anlagt af TDC A/S mod Energi-, Forsy­nings- og Kli­ma­­ministeriet, Energistyrelsen og Teleklagenævnet. Sagerne, der blandt andet vedrører principielle forhold i tilknytning til EU-retlige regler, er blevet behandlet af landsretten som 1. instans. Som led i sagens behandling er der endvidere sket præjudiciel forelæggelse for EU-dom­stolen.

Baggrund

Ved dommen har landsretten taget stilling til, i hvilket omfang TDC efter reglerne i telelovgiv­ningen har krav på kompensation for udgifterne forbundet med varetagelse af de radiobaserede nød- og sikkerhedstjeneste i Danmark og Grønland. TDC har efter en lovændring i foråret 2012 fremadrettet modtaget betaling for varetagelse af tjenesterne i Danmark og Grønland, og landsretten har derfor alene skul­let tage stilling til spørgsmål om kompensation for perioden 2008 til 2009 og vedrørende Grønland endvidere for perioden 2010 til 31. marts 2012. Dommen indebærer, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Energistyrelsen skal betale 60.042.164,58 kr. til TDC. TDC havde rejst krav om betaling af 216.612.000 kr.

I forbindelse med privatiseringen af den danske telesektor i 1997 blev TDC pålagt at varetage de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland. Tjenesterne er en del af Danmarks internationale forpligtelser og gør det muligt for skibe at tilkalde assistance, hvis de kommer i nød. Efter reglerne i den dagældende telelovs § 20 havde TDC ret til at få dækket sit underskud ved at varetage tjenesterne vedrørende både Danmark og Grønland. Ordnin­gen indebar, at udbydere, som her TDC, der blev pålagt forsyningspligt, havde ret til dækning af underskud ved levering af nogle nærmere angivne tjenester, i det omfang disse samlet gav under­skud. Varetagelsen af de maritime radiobaserede nød- og sikkerhedstjenester påførte løbende TDC omkostninger. Da TDC imidlertid samlet havde overskud på tjenesterne fulgte det af telelovens § 20, at TDC ikke var berettiget til at få dækket sit underskud på radiobaserede maritime nød- og sikkerheds­tjenester i Danmark og Grønland.

TDC havde i årenes løb flere gange gjort indsigelse mod at skulle varetage de radiobaserede mari­time nød- og sikkerhedstjenester og herunder også gjort gældende, at de danske regler ikke var i overensstemmelse med EU-retten. I tilknytning til at TDC på ny blev pålagt den såkaldte forsy­ningspligt vedrørende radiobaserede nød- og sikkerhedstjenester i Danmark og Grønland for perioden 2009-15, rettede TDC henvendelse til EU-kommissionen, der i 2011 i en åbningsskrivelse og senere en begrundet udtalelse tilkendegav overfor den danske regering, at den danske ordning efter Kommissionens opfattelse kunne være i strid med EU-retten, herunder navnlig forsynings­pligtdirektivets artikel 32 om omkostninger ved supplerende obligatoriske tjenester som de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester. Den danske regering tog herefter initiativ til en lovændring, der fra 1. april 2012 har medført, at udgifterne til de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester nu afholdes af staten.

TDC rejste herefter krav om kompensation for de udgifter, som var afholdt i årene fra 2007 og frem i såvel Danmark som Grønland, men fik afslag fra myndighederne på dækning af disse udgifter under henvisning blandt andet til, at en del af kravet var forældet, og at en anden del af kravet ikke var fremsat inden for fristerne i lovgivningen.

Der blev herefter anlagt sag ved Østre Landsret, der som led i sagens behandling har foretaget en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen med henblik på at få afklaret nogle forhold vedrørende fortolkningen af forsyningspligtdirektivet, herunder i forhold til Grønland. 

Ved dom af 21. december 2016 besvarede EU-domstolen landsrettens spørgsmål. I dommen fast­slog EU-domstolen blandt andet, at bestemmelsen i forsyningspligtdirektivets artikel 32 har direkte virkning og skal fortolkes således, at den forbyder medlemsstaterne at lade den virksomhed, der har til opgave at varetage en supplerende obligatorisk tjeneste, bære alle eller en del af omkost­ningerne ved ordningen. Samtidig fastslog EU-domstolen, at det ikke havde betydning for fortolk­ningen af bestemmelserne i direktivet, at tjenesterne udførtes både på dansk og grønlandsk område. Indholdet af dommen fra EU-domstolen indebar således, at den danske implementering af forsyningspligt­direktivets artikel 32 oprindelig ikke havde været korrekt.    

Energistyrelsen besluttede den 21. april 2017 at refundere TDC’s netto omkostninger for perioden fra 2010 til april 2012 for varetagelse af tjenesten i Danmark, men afslog at refundere udgifter vedrørende Grønland.

Konklusion

Ved den afsagte dom har landsretten frifundet de sagsøgte for den del af det rejste krav, der skyldes underskud ved tjenesterne i Grønland. Landsretten har fundet, at det forhold, at Grønland ikke er medlem af EU, og at forsyningspligtdirektivet derfor ikke gælder for Grønland, må føre til, at bedømmelsen i forhold til Grønland alene skal foretages efter national ret og dermed i overens­stemmelse med reglerne i den dagældende telelov. Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at der med ordningen var tale om et ekspropriativt indgreb over for TDC. For så vidt angår den del af sagen, der vedrørte afslag på kompensation for varetagelse af tjenesterne i Danmark i 2008 og 2009, har landsretten i lyset af blandt andet TDC’s indsigelser gennem årene mod ordningen, der viste sig at være i strid med forsyningspligtdirektivets artikel 32, og omstændighederne ved indførelse af ansøgningsfristen givet TDC medhold i betalingskravet, hvis opgørelse der i øvrigt ikke var tvist om. Landsretten har således fundet, at myndighederne under de givne omstæn­digheder ikke burde have håndhævet ansøgningsfristen i telelovgivningen. Den del af kravet, som myndighederne havde afvist som forældet, var ikke omfattet af sagen for landsretten.

Sagerne er behandlet i landsrettens 20. afdeling under sagsnumrene B-1711-12 og B-4358-12.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Karen Hald på mobil 41 25 90 31 eller e-mail: KarenHald@OestreLandsret.dk.

Anmodning om udskrift af landsrettens afgørelse skal rettes til regnskab@oestrelandsret.dk. Udskrift koster 175 kr. Læs mere på www.oestrelandsret.dk.

Til top Sidst opdateret: 24-01-2018 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk