Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Ikke erstatningsansvar for Sydbank A/S for manglende overholdelse af investeringsbeskyttelsesregler om ”egnethedstest” (”MiFID-reglerne”). 
28-11-2011 

 
Østre Landsret har den 28. november 2011 afsagt dom i en ankesag om erstatningsansvar for Sydbank A/S for det tab, en privatperson og 3 selskaber, A Holding A/S, A Ejendomme A/S og A A/S, som tilhører ham, havde lidt ved et salg af A’s og selskabernes aktieposter den 23. oktober 2008, hvor aktierne som følge af finanskrisen var faldet meget betydeligt i værdi. Det samlede erstatningskrav var på 62 mio. kr.

Landsretten frifandt Sydbank A/S og gav også banken medhold i et selvstændigt krav over for A og selskaberne om betaling af det beløb, A og selskaberne skyldte banken, fordi provenuet fra salget af aktierne i oktober 2008 ikke dækkede de lån, A og selskaberne havde fået i banken, til investeringerne.

Forholdene i sagen og parternes synspunkter

A’s og selskabernes midler blev i 2004-2005 omplaceret fra at have været fordelt på investeringer i aktier, investeringsforeninger og obligationer til udelukkende at være placeret i aktier. Provenuet fra salget af A’s forretning på ca. 20 mio. kr. blev også anvendt til investering i aktier. Fra 2005 og frem fik A og selskaberne endvidere kredit til yderligere investeringer. Kreditterne blev løbende udvidet og nåede en samlet ramme på omkring 90 mio. kr. Der var i oktober 2008, da aktierne blev solgt, lånt ca. 30 mio. kr., som var brugt til køb af aktier.

A og selskaberne gjorde gældende, at tabet var forårsaget af Sydbank A/S’ (tidligere bankTrelleborg A/S’) manglende overholdelse af de såkaldte ”MiFID-regler”, der trådte i kraft den 1. november 2007, og som pålagde værdipapirhandlere - herunder også pengeinstitutter - som udøver investeringsrådgivning eller porteføljepleje, at foretage ”egnethedstest” med henblik at på at kunne anbefale kunden den værdipapirhandel eller de finansielle instrumenter, som egner sig for kunden. Ifølge A og selskaberne ville udførelse af en sådan test, som navnlig drejer sig om risikovillighed og vilje og evne til at bære et tab, have vist, at de ikke, som det skete, burde have investeret 100 % i aktier og herunder i meget betydeligt omfang for midler lånt af banken. Erstatningskravet var udtryk for den nettoformue, A og selskaberne mente, at de ville have haft, hvis Sydbank på baggrund af en sådan test havde rådgivet behørigt om en mindre risikobetonet formueplacering i primært obligationer. At der skulle have været rådgivet om en sådan mindre risikobetonet investeringsstrategi begrundede A og selskaberne med, at A’s alder og forhold i øvrigt talte for valg af relativt sikre investeringer. (A var i begyndelsen af 60’erne, havde solgt sin forretning, havde en hjemmegående hustru og både han og hustruen skulle i det væsentlige leve af formuen).

Sydbank bestred at have overtrådt MiFID-reglerne. Banken henviste navnlig til, at A og selskaberne i stedet for som faktisk sket at blive kategoriseret som detailkunder lige så godt kunne have været kategoriseret som professionelle kunder, som der ikke er samme pligt til at rådgive, og at der i øvrigt ikke fra bankens side var ydet rådgivning, som faldt under MiFID-reglerne. Desuden gjorde banken gældende, at en risikoprofil, som banken havde udarbejdet i 2005 vedrørende holdingselskabet, sammenholdt med bankens kendskab til A og selskaberne gjorde det overflødigt at foretage en egnethedstest, da MiFID-reglerne trådte i kraft. Banken anførte også, at A og selskaberne ikke ville have investeret anderledes, hvis der var blevet foretaget egnethedstest. 

Sydbanks selvstændige krav vedrørende de lånte midler var opgjort til ca. 16,3 mio. kr. 

Landsrettens afgørelse: 

Overtrædelse af MiFID-reglerne

På grundlag af den fremlagte korrespondance mellem parterne om investeringerne og en række telefonsamtaler mellem A og medarbejderne i bankens investeringsafdeling, som blev afspillet i landsretten, og forklaringerne fra Sydbanks medarbejdere lagde landsretten til grund, at bankmedarbejderne i perioden fra 1. november 2007 og frem løbende ydede rådgivning til A. Rådgivningen måtte efter landsrettens opfattelse anses for investeringsrådgivning, som faldt under MiFID-reglerne i den danske investorbeskyttelsesbekendtgørelse, som med virkning fra 1. november 2007 gennemførte de af EU fastsatte MiFID-regler.  Der forhold, at der i vidt omfang har været tale om en sparring, hvor A fik bankens syn på de overvejelser, han selv havde om markedsudvikling m.v., betød ikke, at der ikke har været tale om investeringsrådgivning. At en del handler er gennemført uden personlig rådgivning fra bankens side, idet der alene har været tale om at købe eller sælge i overensstemmelse med A’s kortfattede anvisning, ændrede heller ikke på, at der i en række andre tilfælde var ydet investeringsrådgivning.  

Både A og selskaberne blev endvidere i breve fra bankTrelleborgs fra oktober 2007 kategoriseret som detailkunder (dvs. kunder, der ifølge MiFID-reglerne skulle ”egnethedstestes”), og de blev ikke efterfølgende omkategoriseret til at være professionelle kunder. Landsretten antog derfor, at det fra investorbekendtgørelsens ikrafttræden den 1. november 2007 havde påhvilet Sydbank A/S at foretage egnethedstest. Den tidligere investeringsprofil fra juni 2005 for holdingselskabet, som var udarbejdet uden forudgående drøftelser med A om hans og selskabernes profil, og som han ikke havde modtaget, før under retssagen, kunne ikke træde i stedet for den krævede egnethedstest. Landsretten fandt heller ikke, at banken havde godtgjort, at den havde et sådant indgående forudgående kendskab til A og hans selskaber, at egnethedstest af denne grund kunne undlades.  

Overtrædelsen af MiFID-reglerne var ikke årsag til tabet 

Ved vurderingen af om A og selskaberne, hvis der var foretaget egnethedstest i tiden efter 1. november 2007, ville have omlagt investeringerne i aktier til mindre risikobetonede værdipapirer og samtidig have tilbagebetalt de lånte midler, lagde landsretten vægt på, at A og selskaberne i årene 2004 – 2007 handlede aktier i stigende omfang og i en række tilfælde mange gange dagligt. Det samlede handelsomfang i årene 2004 – 2008 var på knap 6 mia. kr.   

På den baggrund og den øvrige bevisførelse om A’s adfærd i forbindelse med tidligere kursfald samt de afspillede uddrag af telefonsamtalerne mellem A og investeringsmedarbejderne i Sydbank, lagde landsretten til grund, at A havde en forståelse for aktiehandel, som lå betydeligt over den gennemsnitlige bankkundes. Det blev herunder lagt til grund, at han forstod sammenhængen mellem afkastmulighed og risiko, og at aktieinvestering - og navnlig aktieinvestering for lånte midler - var behæftet med en ganske betydelig risiko. Han traf endvidere i juli 2008 et bevidst valg om at satse på, at kurserne ville stige – hvilket de faktisk også gjorde i perioden frem til de yderligere kursfald, som førte til salget af aktierne. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at det – uanset en bevislempelse på grund af Sydbanks manglende overholdelse af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen - var bevist, at A og selskaberne, hvis der var foretaget egnethedstest i tiden efter 1. november 2007, ville have omlagt investeringerne til mindre risikobetonede værdipapirer og samtidig have tilbagebetalt de lånte midler. 

Ikke tvangssalg 

Landsretten fulgte heller ikke A’s og selskabernes synspunkt om, at der var erstatningsansvar, fordi de var blevet tvunget af banken til at sælge aktierne til en lav kurs i slutningen af oktober 2008 som tvangssalg efter retsplejelovens § 538 a eller på en måde, som måtte sidestilles hermed. Landsretten lagde således til grund, at A selv traf beslutningen om at sælge. 

Konklusion 

Sydbank A/S blev derfor frifundet for A og selskabernes betalingspåstande. Banken fik samtidig i det væsentlige medhold om betaling af den del af det lånte beløb, som salget af aktierne i oktober 2008 ikke havde dækket. Kravet blev nedsat til 15,742 mio. kr. på grund af uklarheder i Sydbank A/S redegørelse for tilskrevne renter, som indgik i det påståede beløb på knap 16,3 mio. kr.

Yderligere oplysninger:

Sagen blev behandlet i landsrettens 14. afdeling under sagsnummer B-2536-09.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (tel. 33 97 05 29 eller 22 87 90 52).

Anmodning om udskrift af landsrettens afgørelse skal rettes til regnskab@oestrelandsret.dk. For udskrift betales 175 kr. Læs mere på www.oestrelandsret.dk.

 

Til top Sidst opdateret: 28-11-2011 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 99686200seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk