Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Historiker frifundet for injurier mod journalist på grund af udtalelser om agentvirksomhed for KGB og desinformation under Den Kolde Krig 
25-10-2013 

Østre Landsret har den 25. oktober 2013 afsagt dom i en injuriesag anlagt af journalist Jørgen Dragsdahl mod historiker Bent Jensen.

I januar 2007 bragte Jyllands-Posten en artikel af professor Bent Jensen, der handler om journalist Jørgen Dragsdahls rolle under Den Kolde Krig. Af artiklen fremgår bl.a., at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent ifølge både KGB og PET, og at han som påvirkningsagent havde haft hemmelige møder med KGB-føringsofficerer i Danmark og udlandet. Artiklen blev fulgt op af en række lignende artikler m.v., hvor Bent Jensen omtalte Jørgen Dragsdahl som KGB-agent og beskyldte ham for at have bedrevet desinformation som journalist, idet han bl.a. havde henvist til et KGB-forfalsket dokument, viderebragt falske spionanklager mod sovjetiske systemkritikere og misbrugt og fordrejet kilder, idet Jørgen Dragsdahls udtalelser i flere tilfælde ikke havde dækning i de påberåbte kilder.

Jørgen Dragsdahl anlagde en injuriesag mod Bent Jensen med påstand om straf, tortgodtgørelse og mortifikation af 35 udsagn fra de omhandlede artikler m.v. Ved Svendborg Rets dom af 2. juli 2010 blev Bent Jensen fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 267 og straffet med dagbøder og dømt til at betale en tortgodtgørelse, ligesom de 35 udsagn blev mortificeret. Bent Jensen ankede dommen med påstand om frifindelse.

Landsretten fastslår, at de 35 udsagn om agentvirksomhed og desinformation udgør ærefornærmende sigtelser omfattet af straffelovens § 267, men at fremsættelsen af udsagnene var berettiget.

Landsretten bemærker, at der skal foretages en afvejning af Bent Jensens ret til ytringsfrihed og Jørgen Dragsdahls ret til respekt for privatliv.

Landsretten fremhæver, at Bent Jensen er historiker, at udtalelserne i det væsentlige er fremsat i aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og debattør, og at der er tale om et emne af stor samfundsmæssig interesse, og at der derfor må gælde ganske vide rammer for Bent Jensens ytringsfrihed.

For så vidt angår udsagn om agentvirksomhed bemærker landsretten, at Jørgen Dragsdahl aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, men at han har været genstand for efterforskning af PET som mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 108. Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men at han ifølge KGB og PET var KGB-agent. Selv om udsagn om agentvirksomhed må anses for en alvorlig sigtelse, finder landsretten, at Bent Jensen har haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser. Landsretten lægger herved vægt på, at udtalelserne havde støtte i oplysninger fra den afhoppede KGB-officer Gordijevskij og PETs efterforskning mod Jørgen Dragsdahl. Der er i vidt omfang tale om citater fra eller gengivelse af indholdet af PET-rapporter, der karakteriserer Jørgen Dragsdahl som KGB-agent med konspirative møder med føringsofficerer i Danmark og i udlandet. Landsretten lægger også vægt på, at oplysningerne blev videreformidlet til Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Regeringens Sikkerhedsudvalg, ligesom PET informerede en fremmed efterretningstjeneste herom.

For så vidt angår udsagn om desinformation bemærker landsretten, at udtrykket desinformation er anvendt i en bred forstand, hvor Bent Jensen navnlig kritiserer indholdet af Jørgen Dragsdahls artikler og hans brug af kilder. Bent Jensens udsagn om desinformation er således i det væsentlige udtryk for en kritisk vurdering af Jørgen Dragsdahls arbejde som journalist og debattør. Landsretten finder, at der ikke er tale om grundløse beskyldninger om desinformation, idet Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sin kritik af Jørgen Dragsdahl. 

Selv om Jørgen Dragsdahl således aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, og der ikke er ført bevis for, at Jørgen Dragsdahl rent faktisk var agent for KGB, finder landsretten efter en samlet afvejning af hensynet til ytringsfrihed over for hensynet til respekt for privatliv, at Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed og desinformation var berettiget efter straffelovens § 267 og § 269, stk. 1, som fortolket i lyset af artikel 8 og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der henvises til j.nr. 17. afd. B-2018-10.

Læs hele dommen. Dommen er med samtykke fra sagens parter ikke anonymiseret.

Anmodning om udskrift af landsrettens dom skal rettes til regnskab@oestrelandsret.dk.

For udskriften skal betales 175 kr. Se landsrettens hjemmeside på www.oestrelandsret.dk.
Til top Sidst opdateret: 25-10-2013 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk