Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

Dom om omfattende indsmugling og distribuering af kokain (Condesa-sagen) 
29-11-2019 

 
Østre Landsret har i en dom af 29. november 2019 idømt syv tiltalte langvarige fængselsstraffe for indsmugling af ca. 38 kg kokain fra Holland til Brøndby Strand og videredistribuering til især Jylland. Der blev således indsmuglet kokain 5 gange i tiden fra januar til juni 2017, men politiet havde fået mistanke og efterforskede aktiviteten, herunder ved brug af aflytninger og observationer. De tiltale havde efter landsrettens bevisresultat roller som henholdsvis hovedmænd, pengemand, opbevarer, kurer og transportører.  De tiltalte blev idømt straffe fra 3 ½ år til godt 12 års fængsel. En af hovedmændene, der ikke havde dansk statsborgerskab, blev udvist for bestandig. Endvidere konfiskeredes bl.a. betydelige pengebeløb svarende til beregnet udbytte ved den kriminelle aktivitet.

Sagen var en anke af Glostrup Rets dom af 2. november 2018.

Sagen er behandlet af landsrettens 13. afdeling under sagsnr. S-3230-18

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Karen Hald på mobil 41 25 90 31.

Anmodning om udskrift af dommen skal rettes til aktindsigt@oestrelandsret.dk. For udskriften skal betales 175 kr. Læs mere på Bestilling af afgørelser.

 

Til top Sidst opdateret: 29-11-2019 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 99686200seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk