Østre landsrets har den 14. juni 2011 afsagt dom i en principiel sag om erstatning for mistede ydelser i henhold til en forsikring mod arbejdsløshed.
Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, at den ansvarlige for en skade skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og andet tab som følge af skaden. Der er ikke tidligere taget stilling til, om bestemmelsen omfatter mistede forsikringsydelser. Højesteret har derimod i en dom fra 2002 afgjort, at tab af retten til arbejdsløshedsdagpenge må sidestilles med tab af arbejdsfortjeneste. På grund af sin principielle karakter er sagen, der oprindeligt var anlagt ved byretten, blevet henvist til behandling ved Østre Landsret.
Sagen er anlagt af J, der i henhold til en privat tegnet forsikring mod arbejdsløshed er berettiget til 6.000 kr. om måneden ved arbejdsløshed i op til 12 måneder pr. ledigheds-periode. Efter at have modtaget beløbet i 7 måneder ophørte udbetalingerne, fordi J på grund af en færdselsulykke var blevet syg, og dermed ikke længere opfyldte forsikringsbetingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
J har krævet, at skadevolderens forsikringsselskab F skal betale 30.000 kr. svarende til forsikringsydelserne for de resterende 5 måneder.
F har gjort gældende, at J ikke har lidt et tab, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og har henvist til, at forsikringsydelserne er en aftalt månedlig sum, der ikke relaterer sig til et konkret løntab. Der er ikke tale om en erhvervsindtægt, men om en arbejdsfri indkomst, der mest har karakter af en social ydelse. Forsikringsydelserne kan derfor ikke kræves erstattet som ”tabt arbejdsfortjeneste”. Tabet af ydelserne kan heller ikke kræves erstattet som ”andet tab”, der navnlig omfatter andre udgifter end egentlige helbredelsesudgifter, som står i direkte tidsmæssig sammenhæng med uheldet. F har endvidere anført, at J slet ikke har lidt et tab, idet han alene har fået udskudt retten til at få udbetalt forsikringsydel-serne. J vil fortsat have ret til udbetaling for de resterende 5 måneder inden for arbejdsløshedsperioden, når han raskmeldes.
Landsretten har i dommen bestemt, at forsikringsydelserne må sidestilles med arbejdsfortjeneste, og at F skal betale det krævede beløb til J.
Dommen er begrundet således:
”J modtog på ulykkestidspunktet som arbejdsledig ydelser i henhold til en af ham tegnet privat forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed. Det er ubestridt, at han i de følgende 5 måneder fortsat ville have modtaget forsikringsydelser med 6.000 kr. pr. måned, hvis han ikke som følge af ulykken havde været sygemeldt og dermed ikke længere opfyldte forsikringens krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. J har derfor som følge af ulykken haft et direkte, økonomisk tab svarende til det påstævnte beløb.
Det forhold, at J eventuelt har ret til yderligere udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikringen inden for samme arbejdsløshedsperiode, såfremt han på et senere tidspunkt opfylder betingelserne herfor, kan ikke føre til et andet resultat.
Forsikringsydelserne, der udgør kompensation for mistet indtægt under betingelse af, at forsikringstageren er ufrivilligt arbejdsledig, tilmeldt Arbejdsformidlingen og står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, må sidestilles med tab af arbejdsfortjeneste, jf. erstatnings-ansvarslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1. J har på den baggrund krav på erstatning for tabet.”
Sagen har været behandlet af Østre Landsrets 14. afdeling under j.nr. B-3078-10.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (telefon 33 97 05 29 eller mobiltlf. 22 87 90 52)