. .
P r e s s e m e d d e l e l s e
Østre Landsret har i dag i 2 kendelser stadfæstet Københavns Byrets kendelser af 15. juli 2008, hvorved to tunesere er blevet frihedsberøvet som følge af, at integrationsministeren har truffet afgørelse om, at de skal udvises, fordi de er anset for en fare for statens sikkerhed.
Østre Landsrets præmisser er følgende:
Vedrørende NN
” Som fastslået af Højesteret skal en kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed indebære en vis prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet, jf. herved også Menneskerettighedskonventionens artikel 5, stk. 4. Denne sandsynliggørelse må ske ved, at myndighederne for retten fremlægger de i så henseende fornødne oplysninger med passende adgang til kontradiktion.
Landsretten tiltræder efter de oplysninger, der er nævnt i Højesterets kendelse om baggrunden for frihedsberøvelsen, det i denne forbindelse for landsretten dokumenterede materiale sammenholdt med Politiets Efterretningstjenestes redegørelse af 4. juli 2008 og dokumentationen af væsentlige dele af det materiale, der ligger til grund for redegørelsen, at det er rimeligt sandsynliggjort, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet.
Landsretten har endvidere lagt vægt på, at det ved materialet er sandsynliggjort, at der mellem denne kærende og MM har været en kontakt, der kan tyde på et fælles forehavende om at dræbe X.
Landsretten finder endelig, at kærende har haft mulighed for kontradiktion.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført
b e s t e m m e s:
Den påkærede kendelse stadfæstes”.
Vedrørende MM
” Landsrettens begrundelse og resultat.
Som fastslået af Højesteret skal en kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed indebære en vis prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet, jf. herved også Menneskerettighedskonventionens artikel 5, stk. 4. Denne sandsynliggørelse må ske ved, at myndighederne for retten fremlægger de i så henseende fornødne oplysninger med passende adgang til kontradiktion.
Landsretten tiltræder efter de oplysninger, der er nævnt i Højesterets kendelse om baggrunden for frihedsberøvelsen, det i denne forbindelse for landsretten dokumenterede materiale sammenholdt med Politiets Efterretningstjenestes redegørelse af 4. juli 2008 og dokumentationen af væsentlige dele af det materiale, der ligger til grund for redegørelsen, at det er rimeligt sandsynliggjort, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet.
Landsretten finder endvidere, at kærende har haft mulighed for kontradiktion.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført
b e s t e m m e s:
Den påkærede kendelse stadfæstes”.