PRESSEMEDDELELSE
Østre Landsret har den 25. september 2007 afsagt dom i en principiel sag om ægtefællesammenføring for danske statsborgere med udenlandsk baggrund efter de nye regler, som Folketinget vedtog i 2003. Dommen tager stilling til, om et afslag på ægtefællesammenføring er i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Sagen drejer sig om en nu 38-årig mand fra Togo. Han havde nogen tilknytning til Ghana, hvor han havde boet hos sin farbror, mens han gennemførte 10 års skolegang. Han indrejste til Danmark i 1993 som 22-årig og blev dansk statsborger i april 2002. Han giftede sig i februar 2003 i Ghana med en dengang 24-årig kvinde fra Ghana. Hun søgte umiddelbart efter om opholdstilladelse i Danmark. Hun havde altid boet i Ghana og havde familie dér, og hun havde ingen anden tilknytning til Danmark end ægteskabet. Hun fik i sommeren 2004 endeligt afslag på ægtefællesammenføring af de danske udlændingemyndigheder. Ægteparret har siden november 2003 boet i Malmø og har fået barn i 2004.
Landsretten frifandt Integrationsministeriet for ægteparrets påstand om, at afslaget på ægtefællesammenføring var ugyldigt. Derfor havde ægteparret heller ikke krav på erstatning.
Sagen havde flere problemer, men det principielle var, om Integrationsministeriets afgørelse indebar en krænkelse af bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8 om forbud mod diskrimination i forbindelse med ”retten til respekt for sit familieliv”.
Ved lovændringen i 2003 havde Folketinget vedtaget en lempelse i kravet om tilknytning til Danmark, idet der i udlændingelovens § 9, stk. 7, var blevet indført en bestemmelse, hvorefter tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring (kravet om at ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land) ikke finder anvendelse ved ægtefællesammenføring til herboende personer, der har haft dansk indfødsret i 28 år.
Landsretten skriver i sin begrundelse bl.a., at tilknytningskravet efter lovens forarbejder har som overordnet formål at regulere ægtefællesammenføringen til Danmark på en sådan måde, at integrationen af indvandrere i Danmark sikres bedst muligt, hvilket formål må anses for sagligt.
Efter det oplyste om mandens forhold fandt landsretten ikke, at der forelå tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ministeriets nægtelse af at meddele hustruen opholdstilladelse indebar et uproportionalt indgreb i forhold til mandens rettigheder som dansk statsborger og hans ret til familieliv. Landsretten fandt derfor ikke, at der forelå en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8.
Sagen har i Østre Landsret j.nr. 16. afdeling, B-2322-06.