Hop til indhold
domstol.dk

Pressemeddelelse (Nørrebrosagerne - varetægtsfængsel) 
12-03-2007 

 

Østre Landsret har i dag truffet afgørelse i to kæremål i "Nørrebrosagerne" og har bestemt, at de pågældende to personer skal løslades.

Begge var ved kendelser af 3. marts 2007 blevet varetægtsfængslet af Københavns Byret efter bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, (om at der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han på fri fod vil begå tilsvarende ny kriminalitet) som sigtede for overtrædelse af straffelovens § 134a om deltagelse i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Landsrettens begrundelse og resultat for afgørelserne i de to sager lyder således:

N.N. blev varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 under hensyn til "den nuværende anspændte situation efter rydningen af Ungdomshuset og forventede demonstrationer".

Henset til den tid, der er forløbet siden politiets rydning af Ungdomshuset på Jagtvej og de voldsomme uroligheder i forbindelse hermed, sammenholdt med at der nu i nogen tid ikke har været tilsvarende uroligheder i København, må landsretten nære betænkelighed ved i dag at anse betingelserne for varetægtsfængsling af N.N. efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, for opfyldt.

T h i b e s t e m m e s :

N.N. løslades.

Til top Sidst opdateret: 12-03-2007 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 33970200seperatorFax: 33145822seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk