TryghedsGruppen frifundet for krav mod egenkapitalen.
Østre Landsrets 20. afdeling har i dag den 25. juni 2009 frifundet TryghedsGruppen for en påstand om, at et medlem havde krav på at udtræde med en andel af TryghedsGruppens egenkapital. En påstand om, at TryghedsGruppen skal opløses, blev heller ikke imødekommet.
TryghedsGruppen har siden 1991 været aktionær i Tryg-forsikringsselskaberne, der har været drevet under navnene Tryg Skadesforsikringsselskab A/S, senere Tryg-Baltica Forsikring A/S og nu TrygVesta Forsikring A/S, eller i de selskaber, som forsikringsselskaberne har været fusioneret med.
TryghedsGruppen købte i 2002 TrygVesta A/S af Nordea koncernen og blev derved eneejer af skadesforsikringsselskabet.
I 2005 blev TrygVesta A/S børsnoteret, og TryghedsGruppen solgte samtidig 40 % af aktierne i aktieselskabet til eksterne investorer.
I 1998 havde TryghedsGruppen udvidet sit formål til blandt andet at omfatte støtte til skadesforebyggende virksomhed og samfundsgavnlige formål med relation til forsikringsvirksomheden. Formålet blev senere udvidet til støtte til blandt andet virksomhed, der skaber livskvalitet.
De hovedspørgsmål, som forelå til prøvelse, var blandt andet, om medlemmets forudsætning for fortsat at være medlem af TryghedsGruppen var bristet som følge af børsnoteringen, aktiesalget til eksterne investorer og udvidelsen af selskabets formål.
Landsrettens dom gennemgår den udvikling i TryghedsGruppen, som var omdiskuteret under sagen. Landsretten konkluderede efter gennemgangen af TryghedsGruppens historie fra 1991, at der ikke var grundlag for at imødekomme medlemmets påstande.
Landsretten fandt, at børsnoteringen af TrygVesta i 2005 og salget af 40 % af aktierne ikke lå uden for den ramme, der var gældende for TryghedsGruppens dispositioner. Heller ikke ændringerne i TryghedsGruppens formål gennem årene kunne tilsidesættes.
Medlemmet havde nedlagt andre påstande, som landsretten afviste, fordi medlemmet ikke havde en konkret og individuel interesse i, at landsretten tog stilling til disse påstande.
Sagen blev ført som en principiel sag, og medlemmet havde fået fri proces til retssagen. Det var derfor statskassen, der blev dømt til at betale sagens omkostninger.
(Sagen har i Østre Landsret journalnummer B-2520-07)