Pressemeddelelse (T-shirt-sag) 
18-09-2008 

P R E S S E M E D D E L E L S E

Østre Landsret har i den såkaldte T-shirt-sag fundet 6 tiltalte skyldige i forsøg på at tilvejebringe mid­ler til organisationerne FARC og PFLP og frifundet en tiltalt. To tiltalte blev idømt 6 måneders fæng­sel, to tiltalte blev idømt 4 måneders fængsel, og to tiltalte blev idømt 60 dages fængsel. Straffene blev for de 4 sidstnævnte gjort betingede med et års prøvetid.

Anklagemyndighedens tiltale lød for samtlige tiltaltes vedkommende på forsøg på at tilvejebringe eller indsamle midler til grupper, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af straffe­lovens § 114, idet de via firmaet Fighters and Lovers medvirkede til salg af T-shirts til en samlet værdi af ikke under 24.982 kr. med henblik på at sende en del af overskuddet til organisationerne FARC (Fueraz Armadas Revolocionarias de Colombia) og PFLP (Popular Front for the Liberation of Pa­lestine).

Landsretten fandt i modsætning til byretten, at FARC og PFLP som en del af deres aktiviteter begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens § 114. Landsretten fandt, at de tiltalte ved at tilvejebringe penge ved salg af T-shirts med henblik på økonomisk støtte til FARC og PFLP har gjort sig skyldige i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. § 21, der om­handler direkte eller indirekte støtte til grupperinger, der begår eller har til hensigt at begå terrorhand­linger.

Landsrettens afgørelse i sagen er begrundet således:

”Det lægges efter bevisførelsen til grund, at overskuddet fra salg af T-shirts skulle anvendes til at støtte FARC og PFLP økonomisk. Efter de tiltaltes forklaringer skulle der for beløbet købes ra­dioudstyr til FARC og et trykkeri til PFLP.

Det skriftlige materiale vedrørende FARC’s og PFLP’s aktiviteter består i vidt omfang af åbne kilder, der hidrører fra anerkendte og uafhængige, internationale organisationer, der løbende beskæftiger sig med undersøgelser af forhold vedrørende menneskerettighederne.

I FARC’s tilfælde rapporteres der i blandt andet FN-rapporter, rapporter fra Human Rights Watch og Amnesty International om, at FARC har dræbt og udsat civile for grov vold samt gennemført kidnap­ninger, ligesom det rap­porte­res, at FARC har gjort brug af upræcise mortergranater i civile områder, hvor ci­vile er blevet ofre. Erklæringer fra Center for Terroranalyse og PET’s kontraanalyseafdeling indeholder tilsvarende oplysninger. Endvidere er det ved vidneforklaringer om FARC’s forhold oplyst, at FARC har begået drab på civile, udsat civile for grov vold og gennemført kidnapninger, herunder af politikere og en præsident­kandidat, blandt andet for at undergrave den politiske proces i landet.

I PFLP’s tilfælde rapporteres der i blandt andet rapporter fra Amnesty International og Hu­man Rights Watch om, at PFLP i en række tilfælde har angrebet og dræbt civile, herunder ved anvendelse af bil­bomber og selvmordsbom­bere. Erklæringer fra Center for Terroranalyse og PET’s kontraanalyse­afde­ling indeholder tilsvarende oplysninger. Hertil kommer, at det fremgår af PFLP’s hjemmeside, at orga­nisationen i 2003, 2004 og 2007 tog ansvaret for, at PFLP’s militante del, Abu Ali Mustafas Brigader, havde udført an­greb, blandt an­det selvmordsan­greb, hvorved civile var blevet dræbt og såret. Det er endvidere ved vidneforklaringer oplyst, at PFLP ud over de handlinger, som organisationen har påtaget sig ansva­ret for på hjemme­siden, har udført en række andre angreb mod civile, herunder bilbombean­greb. 

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om FARC og PFLP lægger landsretten såle­des til grund, at FARC og PFLP som en del af deres aktiviteter har udført handlinger, der er omfattet af straf­felovens § 114.

Herefter udtaler et flertal på 5 af de voterende, at FARC og PFLP findes at have begået de beskrevne handlinger med forsæt til at skræmme befolkningen i alvorlig grad eller for at destabilisere de grund­læggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske og samfunds­mæssige strukturer i henholdsvis Colombia og Israel og på en sådan måde, at handlingerne i kraft af deres karakter kan tilføje landene alvorlig skade.

De tiltaltes henvisning til, at Colombia overtræder menneskerettighederne, og at Israel i forhold til palæstinenserne ligeledes overtræder menneskerettighederne, kan ikke retfær­diggøre, at FARC hen­holdsvis PFLP begår overgreb mod civile.

Det af de tiltalte anførte om, at straffelovens § 114 efter forarbejderne skal fortolkes ind­skrænkende i lyset af den erklæring til mødeprotokollen, der blev afgivet i forbindelse med vedtagelsen af EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme, kan ikke medføre, at FARC’s og PFLP’s alvorlige overgreb mod medlemmer af civilbefolkningen ikke er om­fattet af bestemmelsen.

Efter den samlede bevisførelse finder flertallet herefter, at FARC og PFLP begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens § 114.

De tiltalte T1, T2, T4, T6 og T7 har erkendt at have medvirket til produktion, salg og di­stribution af de omhandlede T-shirts.

Efter bevisførelsen finder flertallet det godtgjort, at tiltalte T3 ligeledes har medvirket til tilvejebringel­sen af økonomiske midler. Flertallet har herved blandt andet lagt vægt på, at denne tiltalte har stillet serverkapacitet til rådighed med viden om, at det drejede sig om at tilvejebringe penge til FARC og PFLP, og at han har udarbejdet udkast til en pressemeddelelse.

Disse tiltalte findes endvidere at have været bekendt med eller i hvert fald at have anset det som over­vejende sandsynligt, at FARC og PFLP begår handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller har til hensigt at gøre det. Flertallet har herved blandt andet lagt vægt på dels de tiltaltes egne forklaringer om FARC’s og PFLP’s aktiviteter, dels at det fremgår af Fighters and Lovers’ hjemmeside, at man som følge af anti-terrorlovgivningen kan komme i juridi­ske vanskeligheder ved at købe de omhandlede T-shirts for at støtte FARC og PFLP.

Det forhold, at midlerne ifølge de tiltalte skulle gå til humanitære formål, er uden betyd­ning for skyldsspørgsmålet.

De tiltalte T1-T4, T6 og T7 findes herefter skyldige efter ankla­geskriftet i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. § 21.

For så vidt angår tiltalte T5, der alene har haft enkelte plancher hængt op i sin pølsevogn, hvor T-shirts og en webadresse blev vist, findes der derimod ikke at foreligge en til dom­fældelse tilstrækkeligt kvali­ficeret medvirken. Flertallet stemmer derfor for at tage T5’s påstand om frifindelse til følge.

1 voterende udtaler, at FARC og PFLP må anses for at være henholdsvis en oprørsbevæ­gelse og en modstandsbevægelse, der ikke kan antages at have det fornødne terrorforsæt. Med denne begrundelse stemmer denne voterende for at frifinde alle de tiltalte.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Alle voterende udtaler:

Straffene fastsættes efter straffelovens § 114 b, nr. 2, jf. § 21.

De tiltalte T4 og T6 straffes med fængsel i 6 må­neder.

De tiltalte T1 og T3 straffes med fængsel i 4 måneder.

De tiltalte T2 og T7 straffes med fængsel i 60 dage.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der er tale om en planlagt, velorganiseret og bevidst handling. Straffene er for alle de tiltalte fastsat efter en samlet vurdering, idet det er tillagt væsentlig betydning, hvilken rolle hver af de tiltalte har haft i den strafbare virk­somhed.

Under hensyn til karakteren af T1-T3´s og T7´s roller og det tilvejebragte beløbs relativt beskedne størrelse findes det forsvarligt at gøre straffene for disse tiltalte betinget på vilkår som anført neden­for.

Anklagemyndighedens påstand om konfiskation tages til følge.”