Hop til indhold
domstol.dk

Pressemeddelelse (Dom om hashhandel og de nye regler om zoneforbud) 
08-12-2010 

 
 

Østre Landsret har idømt en 18-årig mand fem måneders ubetinget fængsel for fem forhold vedrørende hashhandel i Jægersborggade og for i ni tilfælde at have overtrådt et forbud mod at opholde sig i en afstand af 500 meter fra Jægersborggade 40 på Nørrebro. Politiet havde efter nye regler fra sommeren 2009 meddelt ham zoneforbuddet, bl.a. fordi han som bandevagt havde skabt utryghed i området. I påbuddet var det anført, at han havde tilknytning til Hells Angels og AK81. Manden havde været varetægtsfængslet i to måneder under sagens behandling for byretten. Landsretten fandt uanset hans unge alder, at der ikke var grundlag for at gøre reststraffen betinget på vilkår af udførelse af samfundstjeneste.

 Dommen blev afsagt den 3. december 2010.

Sagen blev behandlet i Østre Landsrets 14. afdeling under j.nr. S-2727-10.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Ler­che (tlf. 33 97 05 29 eller 22 87 90 52).
Til top Sidst opdateret: 08-12-2010 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 33970200seperatorFax: 33145822seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk