Hop til indhold
domstol.dk

Pressemeddelelse (Dom i stor narkosag) 
03-09-2009 

 
 

Østre Landsret har i dag kl. 13.00 afsagt dom i en straffeankesag omhandlende betydelige mængder narkotika (3. afdeling, S-3256-07).

Østre Landsrets dom er en stadfæstelse af København Byrets dom af 19. november 2007, hvor tiltalte blev fundet skyldig i medvirken til indsmugling af 13 tons hash fra Marokko og forsøg på indsmugling af op til 500 kg. kokain fra Caribien. Landsretten tiltræder ved dommen byrettens fastsættelse af straffen til 16 års fængsel, dog således at landsretten i modsætning til byretten ikke finder, at der skal gives et ekstra fradrag for det tidsrum på godt 1,5 år, hvor tiltalte var frihedsberøvet i Brasilien inden udlevering til Danmark. Endvidere har landsretten stadfæstet byrettens afgørelse om konfiskation af 7,5 mio. kr. og 262.000 euro hos tiltalte som udbytte fra indsmuglingen af de 13 tons hash.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (tlf. 33 97 05 29

Til top Sidst opdateret: 03-09-2009 
Østre LandsretseperatorBredgade 59seperator1260 København K.seperatorTelefon: 33970200seperatorFax: 33145822seperatorEmail: post@oestrelandsret.dk