Østre Landsrets 1. afdeling har i dag afsagt dom i en sag, hvor en ledende person fra det kriminelle miljø omkring Blågårds Plads, A, og en bekendt af ham, B, var tiltalt for i 2006 at hyre to polske lejemordere i et forsøg på at dræbe 5 nærmere angivne personer. Planen blev aldrig gennemført.
Ved landsrettens dom blev de tiltalte A og tiltalte B frifundet for forsøg på manddrab.
Af skyldkendelsen vedrørende dette forhold (forhold 1) fremgår følgende:
”Samtlige nævninger og dommere tiltræder, af de grunde, der er anført af byrettens 3 nævninger og 3 dommere, at det også efter bevisførelsen for landsretten kan lægges til grund, at tiltalte A gennem tiltalte B bestilte i hvert fald ét drab, og at fuldbyrdelsen heraf var besluttet, da de to polakker opholdt sig i Danmark i august 2006, uanset at planen ikke var konkretiseret i detaljer. Det tiltrædes endvidere, at tiltalte B medvirkede til planen på den beskrevne måde. Det tiltrædes endeligt, at det ikke er godtgjort, at der blev indgået aftale om, at polakkerne skulle vende tilbage for at udføre opgaven.
Som følge heraf er det godtgjort, at tiltalte A har begået et strafbart forsøg på manddrab på en person, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, og tiltalte B har medvirket hertil efter straffelovens § 23.
Som fastslået af én nævning og én dommer i byretten er det uvist, hvorfor forbrydelsen ikke blev gennemført i august 2006. Besøget af de to polakker var i det hele præget af dårlig planlægning, såsom pengemangel eller uoverensstemmelser om beløbets størrelse, manglende indkvartering af polakkerne, og tiltalte A’s manglende evne eller vilje til at drøfte sagen. Som forklaret af C blev han under rejsen til Danmark i oktober 2006 introduceret af D for E som den, der skulle dræbes. Drabsforsøget, der skulle udføres af de to polakker, må derfor anses for opgivet senest på dette tidspunkt. For landsretten har D nu forklaret, at såvel tiltalte A som tiltalte B pressede på for at få polakkerne til at udføre forbrydelsen efter august 2006.
Vidnet D har afgivet flere, indbyrdes modstridende, forklaringer såvel i byretten som til politiet, og han er selv tiltalt for forholdet under den polske straffesag. Landsretten finder på den baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at tillægge D’s forklaring herom nogen vægt. Den af agent L1 afgivne forklaring ændrer heller ikke herved.
Landsretten tiltræder herefter, af de grunde der er angivet, at anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, at en tilbagetræden ikke er frivillig, jf. straffelovens § 22 og § 24. Landsretten har herved også tillagt det vægt, at der er forløbet et betydeligt tidsrum, uden at forbrydelsen blev begået eller forsøgt begået. Den omstændighed, at E blev forsøgt skudt i begyndelsen af 2007 kan ikke tillægges vægt, da det ikke er godtgjort, hvem der stod bag.
Som følge heraf er tiltalte A og tiltalte B ikke skyldige i tiltalen i forhold 1.”
Afgørelsen på dette punkt er en stadfæstelse af byrettens afgørelse.
Den pågældende A var endvidere tiltalt for to grove overfald, og en række forhold af afpresning, som han i det hele blev dømt for. I byretten var han blevet frifundet for det ene grove voldsforhold.
Straffen blev udmålt til fængsel i 4 år og 6 måneder, en forhøjelse af straffen på 1 år i forhold til byretten.
Sagen har som anført en udløber til Polen, hvor de involverede polakker og en dansk-polak, D, der var et hovedvidne under denne sag, er fængslet og tiltalt blandt andet for lejemordsforholdet.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Michael Lerche (telefon 33 97 05 29).